Afternoon Sun

[Gabriel Jacques Darklighter]

Gabriel så på ham en smule overrasket, munden åben af forbavselse og instinktivt trak han sig op fra gulvet og gik hen til sengen for at sætte sig. "Vi har altså ikke udvekslet ringe endnu," sagde han, "og selv hvis vi havde, hvad frick får dig til at tro jeg vil give dig den??" han rakte drilsk tunge af ham inden han trak sig tilbage op ad væggen med en ingefærøl i hånden, klar til at knappe den op. Hvor den forrige var blevet af var han ikke helt sikker på og måske også lidt ligeglad. Lyset og stemningen i rummet var rart og han grinede lidt mens han fik knappet øllen op og taget endnu en tår mens han betragtede sin ven. "Hun er dum hvis hun ikke siger ja," sagde han med et lille grin. "Hvem kan modstå dig, min charmetrold?"

[Elliott Andromedius]

''Jeg bliver sgu da nødt til at sende min far en ring så han ved at jeg ikke har givet den væk?!'', udbrød Elliott som han tog sig til hovedet. Iblandt var Gabriel lidt for langsom, det var klart at han ikke var kommet på universitetet endnu, ifølge ham. Med en hurtig bevægelse gav han sig til at åbne de mange skrivebordsskuffer i egetræsbordet og rumsterede for at finde en eller anden, anden ring. Han bøjede sig foreover og gav sig til at lede i de nedre skuffer: ''Thereza, men hun er også tosset''. Med et brag rettede han sig op og slog hovedet op i skrivebordet. Med et hvæs greb han sig til baghovedet og ømmede sig højlydt. ''Hvad hvis jeg bare tegner en og skriver at jeg er glad for ringen som jeg stadig har?'', spurgte han imens han kæmpede på at holde tårerne tilbage. 

[Gabriel Jacques Darklighter]

Gabriel pegede på ham af en eller anden årsag for at vise sin iver og opbakning til hans løsning på problemet. "Ja ja! Skide godt! Og så også skriv at du er glad for Sky måske?? At du har spurgt hende om at blive gift istedet for med Thereza-tøsen, right?!" foreslog han mens han sad og tænkte lidt. Han trak sig ud til sengekanten og gav sin ven et overbærende smil. "Det skal du nok få løst, intet problem," sagde han og gav ham et venskabeligt klap på hvad der skulle have været låret men han ramte forkert og endte med at give hans balle et ordentligt klask.

[Elliott Andromedius]

''Men hun er jo ikke helblodig Gabriel, hvordan skal jeg redegøre for min far at jeg vil gifte mig med nogen som praktisk talt er død?'', hans øjne blev store og han tog sig til det allerede ømme hovedet som for at få styr på tankerne. ''Hallo!'', udbrød han latterfulgt da han blev klappet bagi. Han vendte sig grinende og slog selv drillende ud efter Gabriel, og pludselig uden helt at vide hvordan havde han sat sig på toppen af mandens bryst imens han kæmpede for at få hans arme ned. Øllen var allerede faldet fra hans hænder og ned på gulvet hvor den nu ensomt rullede rundt i det fjerne. ''Kom du, nu får du en spytter!'', udbrød han leende imens han gav sig til at forberede en spytklat som han havde i sinde at lade hænge lige foran Gabriels ansigt. 

[Gabriel Jacques Darklighter]

"Jamen så lad være! Det er sgu ikke mig der skal skrive dine breve!" svarede Gabriel leende inden han nærmest blev overfaldet af Elliott og væltede tilbage i sengen med den unge fyr over sig. Han fik tilkæmpet sig et greb om hans hænder og spytklatten var ikke just noget han så frem til, så med en kraftanstrengelse endte han med at vride sig til siden og dermed fik væltet Elliott til siden ligeså så han kunne holde hans hænder nede i madrassen på hver side af hans ansigt og bruge sin vægt imod hans krop mens Elliotts ben stadig var på hver side af hans hofter. Det brusede i ham, overlegenheden, dominansen af ham, det gav et sæt i ham da han mærkede hvordan han havde fået ham under sig. Han trak vejret og sank en klump inden han langsomt kom til sig selv og gav ham et skævt smil og et drilsk Judas-kys på panden inden han slap ham og trak sig helt bort fra ham for at lede efter sin øl.
"Jeg tænker du kan skrive til Sky og bede om ringen igen hvis det går helt galt," sagde han en smule henkastet for at fjerne følelsen der netop havde været i kroppen på ham. Han forsøgte at ignorere den af al magt men han kunne ikke helt slippe den igen nu den først var kommet op imellem dem. Det var sådan det var startet, og sådan det ville blive ved.

[Elliott Andromedius]

De næste øjeblikke gik både ufatteligt hurtigt og langsomt som at Elliott forsøgte hårdt at tvinge magten tilbage. Men lige meget nyttede det fordi hans latterkramper forstyrrede hvert eneste forsøg og lukkede liften ud af ham som en ballong. “Din slyngel!”, råbte han imens han drejede hovedet til siden for at undgå det forræderiske kys. Den irritation fra kampens hede som han nærede i øjeblikket blev dog snart erstattet af den varme unægtelige kærlighed som han følte for sin ven. Han satte sig op - fortumlet - og strøg en hånd gennem det før så nydeligt kæmmede hår som nu stod ud i alle retninger. Han betragtede Gabriel med et dovent smil imens han flyttede sig til sin første position i sollyset. “Jeg besøger hende bare i morgen med en anden ring”, svarede han imens et sagligt smil spredte sig på hans læber. Det var altid hyggeligt at fantasere sig til en anden fremtid, specielt når de begge vidste at dette aldrig kunne blive en sandhed. Blidt gav Elliott sig nu til at knappe sin skjorte op, som var vædet i blækpletter ig øl, inden han smed den utaknemligt på gulvet blandt alle bøgerne. Blækket havde søbet gennem det hvide linnede og havde farvet hans brystkasse visse steder, og nu lod han det tørre i solen.

[Gabriel Jacques Darklighter]

Gabriel vendte langsomt blikket om til Elliott og smilede skævt.
"Jeg tror hun vil finde dig uimodståelig hvis du gjorde det," svarede han og rykkede sig lidt i sengen så det virkede naturligt men han kom tættere på sin ven mens han lænede sig dovent tilbage i madrassen. "Skal du ikke have fjernet... det der?" han rakte ud med en hånd og strøg sine fingre over Elliotts brystkasse hvor blækket havde sat sig i små plamager på hans blege hud. Det sitrede lidt i ham og berørelserne blev langsomt mere insisterende end undersøgende og med en flad hånd fik han presset sin ven lidt tilbage i sengen så han lå ved hans side på ryggen og Gabriel lænet lidt mere ind over ham, hævet op fra madrassen med en albue i sengen mens han lod fingrene lege lidt over blækpletterne, en undskyldning for at være nærmere sin ven. Han sendte ham et lille smil og udfordrende blik.

[Felix Andromedius]

Felix hadede når hans forældre sendte ham afsted til DMU i weekenden. Han vidste at det hele grundede sig i at hans fader ønskede at han blev mere lig Elliott, eller nærmere sådan som Elliott havde været før, men han nød sin milde og tildels dumdristige adfærd. ''Elliott? Moder har-'', nærmere kom han ikke da synet som mødte ham bag den knirkende egetræsdør mildest talt chokerede ham. Luften var tyk af tobak og der lå glemte flasker adspredt i hele værelset. Med et bump, stillede han kurven fra sig og tog en dyb indånding for at styre sit temperament. ''Hvad bilder du dig ind?'', spurgte han øjeblikkelig rettet mod Gabriel, som han var sikker på var den skyldige. ''Du er virkelig et forbandet væsen''. Felix var sikker på, at Gabriel bare udnyttede sit gamle venskab, og hvad skulle hans stakkels storebror gøre ved det? Som han lå der og døsede med mandens grådige hænder på sit bryst. Han var sikker på, at hans fader ville være stiktosset. 

[Gabriel Jacques Darklighter]

Der gik et sæt igennem Gabriel og han næsten sprang op og sidde væk fra Elliott da han hørte Felix' stemme. Han så på ham med åben mund men valgte at lukke den igen da han måtte samle sig og mærkede sin puls i halsen banke derudad.
"Du kan da være ligeglad med hvad din bror laver," sagde han lidt for at komme sin overraskelse til livs og skubbede askebægret med den uddøde pibe ind under sengen for at fjerne så mange spor som muligt fra deres ugerning. "Det rager ikke dig," tilføjede han med en kende vrissende tone inden han vendte sig mod Elliott. "Jeg vidste ikke Felix skulle på besøg idag?" spurgte han en smule mut over at de var blevet afbrudt.

[Felix Andromedius]

Elliott satte sig dovent op i sengen og vinkede døsigt til sin lillebror. ''Du var heller ikke ment til at komme før i aften, Ormen'', svarede Elliott lidt halvt til Gabriel, men mest henvendt til Felix. 

''Jeg kan ikke være ligeglad når det ser ud som om at du rager på ham. Og hvad med alt det her, ryger I?! Jeg siger det til Arthur'', med disse ord slog Felix døren i bag sig og lagde armene over kors. Arthur havde altid været den mest frygtede i brødreflokken, så frygtet at drengene havde kaldt ham 'dragen' på grund af hans verbale lussinger som kunne få ens mave til at krympe sig i dagevis. Med et dybt teatralsk suk, gik Felix nu ind og åbnede Elliotts skab for at fremdrage en ny ren hvid skjorte som han kastede i hovedet på sin bror, der umiddelbart kastede den på gulvet og på ny lagde sig ned i sengen. 

[Gabriel Jacques Darklighter]

Gabriel rejste sig fra sengen og tog en smule afstand til festlighederne, eller hvad man kunne kalde det hele. Piben var gået tabt nu, han gad ikke engang prøve at finde den frem fra under sengen.
"Igen, det er ikke nogens sag hvad frick vi laver," sagde han irriteret og satte hænderne i siden. Han så ned på Elliott med et sørgmodigt blik og smil. "Jeg tror bare jeg lader jer være i fred så," sagde han og gik hen til en bunke hvor han var ret sikker på at han havde smidt sin kappe og begyndte at rode den igennem.

[Felix Andromedius]

Som en påfugl, stillede Felix sig foran Gabriel med armene over kors. ''Ja jeg tror også det er bedre du går nu'', vrissede han. Det halvlange krøllede hår indrammede hans ansigt som var han en puts. Hans far hadede håret, og havde bedt ham om at klippe sig tonsvis af gange, men nu var an på Hogwarts og så kunne manden vel intet gøre - ifølge Felix. Det var ikke fordi at han ikke kunne lide Gabriel at han var strid, men det var fordi han bekymrede sig fo hans lidt for godtroende bror. Han var sikker på at Gabriel udnyttede ham, så snart ingen af dem holdt øje med ham, og hvordan kunne de holde øje når ingen gik på DMU med ham? ''Efter sommeren flytter jeg ind her hos Elliott og så vil jeg ikke have sådan noget fjolletobak og drikkeri her, du ved at Andromedius er afstandstagende'', brummede Felix som han nu spottede mandens kappe, og med en doven fod skubbede den hen mod ham. 

[Gabriel Jacques Darklighter]

Gabriel knurrede lidt ordløst inden han bukkede sig ned og fik samlet sin kappe op i armene. Han svang den dramatisk over skuldrene og skulede til Felix.
"I er så fricking kedelige," sagde han inden han så til Elliott. "Ikke dig, Ellipop, bare rolig," sendte ham et skævt smil inden han så tilbage på Felix med et olmt blik. Han virkede mistroisk og det var pisse irriterende, men han kunne ikke gøre noget imod det. "Nå men så kan det være jeg skal invitere Elliott på besøg istedet," sagde han med et fnys. Det skulle ikke holde dem tilbage fra at hygge sig og have det sjovt hvis Felix flyttede ind i bulen. Det var hans eget problem at skulle håndtere Elliotts rod.

[Felix Andromedius]

Det var tydeligt at Felix lod sig irriterer af Gabriel. ''Du ved lige så godt som jeg, at når jeg flytter ind er det mig som bestemmer'', han skævede til sin storebror som nu havde lukket øjnene og var godt på vej til at døse hen i den varme sol. Et tungeklik lød fra Felix, ikke nær så naturligt som Quinten og Elliott, men det var der bare fejlplaceret. ''Nu skal du gå, inden jeg sender en ugle til fader'', han gik - med tunge skridt - hen for at åbne døren. Det irriterede ham, at han skulle behøve at rydde op efter dem, men han gjorde det for Elliott. ''Farvel, Gabriel'', bed han af ham. 

[Gabriel Jacques Darklighter]

Gabriel så en sidste gang på Elliott inden han gik mod døren som Felix holdt åben. Han standsede i døråbningen og så på den unge Andromedius.
"Hvem ved, måske begynder jeg her på DMU og så kan Elliott flytte ind på mit værelse?" sagde han med et lidt triumferende smil inden han nikkede kort til Elliott over skulderen og forlod værelset.
//out