Magiske væsner og alkohol, så køre det

[Jacob Todd]

Danielle Avery
fredag eftermiddag kl 16
Solskin 4 grader
Outfit

---

Et par uger var gået siden Jacob havde skrevet det sidste brev til den studerende Danielle. Han skulle snart stoppe sin undervisning og kurser på skolen. De gav ikke rigtig det mere som han ønskede sig. Han ville langt hellere ud i naturen lærer lidt mere om de magiske væsner end det man kunne lærer i en bog. Ja Newt Scamander’s bog var fantastisk men han havde heller ikke siddet på en skole bænk og læst om alt, han havde oplevet det Hele og mere til! Han håbede inderligt at det alt sammen ville ændre sig når han først var færdig med denne genoptræning og kunne rejse rundt i verden.
I hånden havde han en pizza bakke og over den Venstre skulder hang en taske fyldt med skolebøger han havde lånt på biblioteket og nogle bæger han havde hentet på kollegieværelset. Han manglede læsestof og mærkeligt nok var der mere end 10 bøger i tasken så den var tung. I sin lomme havde han en ny niffler efter som at Stella Todd havde forladt Trine eller i hvert fald ikke passet ordentligt på hende. Niffleren var kun en unge, og heldigvis lavede den ikke nær så meget ballade som den ville komme til uden en ordentligt opdragelse. 
han stod foran Danielles kollegieværelse og kiggede en ekstra gang på nr 937 jo den var god nok. Han bankede på og han sagde højlydt. “Jeg håber du er sulten Danielle” 

[Danielle Avery]

Inde på Danielles værelse var musikken skruet op for - det var selvfølgelig Yellow Fever der spillede - og Dani havde været i gang med at få sit rodede kollegieværelse til at se bare nogenlunde fint ud. Faktisk var det begyndt at pynte på det nu.
Der stod to senge på værelset, men den ene seng var pyntet som en sofa, siden hun endnu ikke havde en roomie - eller hun havde haft en, men hun var blevet træt af Danielle og var flyttet ud igen.
Under vinduet stod der en gammel pudebetrukket fodskammel, og i vindueskarmen lå der nogle tæpper og puder - nej, der var ikke meget plads til at sidde oppe i vinduet, men der var nok plads for Dani til når hun følte sig lidt ekstra melankolsk.
Danis vasketøjskurv stod under hendes skrivebord, og den var fortsat fyldt op med tøj, som hun ikke havde nået at få vasket. De tomme vinflasker under bordet var hun heller ikke kommet ud med endnu. Ud over det, var hendes værelse rent og duftede af frisk pebermynte, som hun havde brugt til at dække over vinduften.

Der blev banket på værelse nummer 937, og Dani åbnede hastigt døren op og smilte bredt til Jacob. “Hey, Todd!” hun skulle til at omfavne ham energisk, da hun fik øje på alt det han havde i sine hænder, “Shit, dude - du burde ikke slæbe på alt det.” Hun rakte ud efter pizzaen og smilte djævelsk, “den kan du bare overlade til mig. Slå dig ned!” Hun stillede pizzabakken på skrivebordet og skruede en anelse ned for musikken, så de også kunne høre hinanden. Med det samme blev ildwhiskeyen poppet åbnet af hende. “Hvordan går det med dig?” hun skænkede et par glas og prøvede samtidigt at kigge over på ham, mens hun gjorde det.

[Jacob Todd]

Han stod blot og ventede lidt på at der skulle åbnes. Han kunne da høre musikken men måske hun ikke havde hørt ham. Eller var det hendes roommate? han skulle lige til at banke på igen da der blev åbnet for døren. Han smilte lidt med en hævet hånd da han hørte hendes sprøde stemme. “Slæbe? Bare rolig det er den gode skulder. Skulle nødig ødelægge den højre mere end højst nødvendigt.” Kom det grinene fra ham og bevægede sig ind på værelset som hun havde taget pizzaen. Han satte sin taske ned og plantede sig i den seng der lignede lidt en sofa. Han bukkede sig ned og åbnede sin taske for at tage en træ rod ud af den. “Åh jo sådan okey. Jeg er snart tilbage i fuld firespring. Eller lige der omkring. I hvert fald glæder jeg mig til at komme tilbage” han pillede den lille baby niffler ud af lommen som straks gabte og han puttede roden ned imod den. Niffleren rakte us efter rosen og begyndte at sutte en smule på rosen. “Og så har jeg fået en ny niffler. Efter som min søster har fået forlagt Trine et eller andet sted.” Han ærgrede sig stadig over den niffler var væk. Men ærlig talt havde han regnet med hun havde passet godt på den.

[Danielle Avery]

Dani grinte af hans friske kommentar om hans skulder, “Nej, du skal jo gerne kunne bruge den, når du engang skal på eventyr igen. Det bliver fedt, hvis du er tilbage inden næste ekskursion,” hun vendte sig om og gik hen til ham. Dani skulle lige til at række ham et glas ildwhiskey, da hun fik øje på hans nye baby niffler. Hendes øjne blev store og hendes smil bredt, “Jacob!” hviskede hun nærmest, selvom hendes stemme var fyldt med energi. “Hvor ér den sød… Dreng eller pige? Har du navngivet den?” hun satte sig på sengen ved siden af ham og observerede den søde niffler. “Skal jeg skrue musikken ned for den?” hun havde mere kendskab til drager end nifflere og anede ikke om den ville blive skræmt af larmen. Mens hun sad og gloede på niffleren holdte hun glassene, som hun ikke bare ville række ham, før han virkede til at have hænderne lidt mere fri - eller til han selv gav tegn på at ville have et glas.

[Jacob Todd]

Han overvejede lidt det hun sagde og tænkte sig om i et kort øjeblik. Han havde ikke haft succse med de sidste ekskursioner. Så tanken om en ny skræmte ham, men alligevel fandt han det en anelse hyggeligt og lærerrigt. "Hvor skal i hen næste gang, og hvad skal der studeres? Ja jeg er jo ikke lige frem helt op to date" han grinede lidt over sin egen kommentar og kiggede ned på niffleren i hans hånd. Først lagde han ikke mærke til det glas hun var kommet med da han var lidt optaget af den niffler i hans hånd. "Jeg må hellere holde mig til hunkøn. Jeg skulle nødig have at de fik børn hvis nu Trine valgte at dukke op. Men intet navn endnu, kan ikke helt komme på det helt rigtige navn. Stella Todd navngav Trine" kom det fra ham og rettede endelig blikket op imod hende og så det glas hun stod med i hånden. Først ville han række ud efter den, men han stoppede sin bevægelse da han ikke kunne løfte sin arm helt så meget endnu. "Skal du stå med det glas hele dagen, eller må jeg få det?" spurgte han og sendte hende et smil. "Musikken er fin, ellers skal vi nok høre det" han var sikker på at der nok ville komme et skrig fra ungen hvis hun ikke kunne falde i søvn nu hvor hun var lidt vågen og spiste.

[Danielle Avery]

“Uh, jeg tror der blev nævnt noget om Fwoopere - du ved, den der lilla ugle, hvis sang kan drive dig til vanvid. Ja, vi skal vist alle have hørebøffer på den dag, så jeg glæder mig til at lære noget den dag…” hun smilte bredt til Jacob, for hvordan skulle de kunne lære noget, hvis professoren ikke kan tale? Med mindre de da fik et manuskript.
“Jeg håber i finder Trine igen... “ hun havde lyst til at tage Niffleren ud af hånden på ham og kæle den, men hun gjorde det ikke. “Hey, værsgo! Så grådig…” hun grinte af ham og rakte ham glasset og klinkede sit eget glas mod hans før hun drak. Hun vidste ikke om hun nogensinde kunne have ansvaret for et kæledyr - det var derfor hun havde valgt at interessere sig for drager, som for det meste passede sig selv. Ingen skulle være en drages babysitter.

[Jacob Todd]

“Fwooper?! Virkelig?! Spændende! Den eksklusion vil jeg helt sikkert gerne med på, men mun ikke der lagt en stilheds besværgelser hen over dem, eller den alt efter hvor mange der er?” Kom det tænkende fra ham og kiggede lidt på hende som han havde stillet spørgsmålet. Han havde lidt håbet på at komme med, men det kom alt sammen an på hvordan hans skulder hvade det, og alt efter om genoptræningen gik som den skulle. Han vidste at det ville være meget arbejde at komme tilbage på skolebænken, men heldigvis ville den eksklusion ikke være særlig farlig for ens lemmer, ud over hjernen! “Altså hvis hun ikke er rejst for langt væk kommer hun vel frem igen” han grinte lidt af sin egen kommentar, men han tvivlede ærlig talt på at hun ville dukke op igen. Han lagde hovedet lidt på skrå som han fik glasset og den fornemme kliren mellem glassene lød, hvilket indikerede at han kunne drikke. Niffleren lagde han ned i lommen igen sammen med træ roden og lænede sig lidt tilbage. 

[Danielle Avery]

Dani måbede over hvor klog Jacob var, da han nævne stilhedsbesværgelse. Det gik hende til at sætte en kildende finger i siden på ham, ”Wow, hvorfor tænkte jeg ikke på det? Du er sgu også bare sådan en nørd,” hun smilede bredt til ham og hostede kort ind i sin arm, fordi whiskeyen brændte let i hendes hals. Ildwhiskey. Hun måtte dog lige skære et ansigt, da han nævnte at hun vel kom frem igen. ”Måske… ja… selvfølgelig!” svarede hun tøvende i en selvsikker tone og hældte hurtigt et glas vin op til dem med en besværgelse fra sin tryllestav, som hun havde lært sig selv. ”Og vupti – dupti – vin – i – skrupti…” glassende svævede gennem luften og placerede sig på gulvet foran sengen. Dani samlede sit glas op og tog sig en slurk, før hun hjalp sig selv til noget pizza. ”Så… Navn til hende? Rose?” hun smilede bredere, ”Rosebud…” det var det Dani havde valgt for hende selv nu i hvert fald.

[Jacob Todd]

Et grin kom over hans læber han var en nørd med stort N når det kom til de magiske væsner! Han kom aldrig uden om det, og han var ikke engang ked af det over det. Det var sådan han var, og det kom han aldrig uden om. “Hey jeg kender mine magiske væsner. Desuden hvordan skulle en dyrehandel ellers måtte sælge dem lovligt i diagonalstræde?” Han tog en tår af sin ildwhiskey, og den stærke drik varmede da også hele vejen ned i halsen og det var en lækker følelse endelig at smage noget af det igen. Set havde været måneder siden sidst han havde fået en drink. Han kiggede på glassene der kom flyvende og han måtte løfte et øjenbryn “vin og ildwhiskey. Ja vi tørster da i hvert fald ikke”  han tog det sidste af sin ildwhiskey som vin starte sig på gulvet og han satte det mindre glas fra sig i vindueskarmen. Inden han lænede sig ned og tog vinglasset op i sin hånd. Han lyttede til det navn som skulle forekomme og han måtte le en smule da endelig navn kom frem “Rosebud? Mener du det seriøst? Kunne du ikke have sagt Lavendel i Stender for? hvis vi skal over i en blomst” han tog en tår af vinen og lænede sig en smule tilbage i sengen

[Danielle Avery]

“Hey selv! Du skal ikke komme valsende ind på mit værelse og tro du kan være bedre end mig. Ud!” drillede hun, mens hun pegede på værelsesdøren. Hendes smil var bredt, mens hun kiggede på ham. Hun stoppede med at pege og tog i stedet sit glas med vin og tog en slurk, “Jeg er måske bare lidt for opslugt af drager til at tænke over Fwoopere.”
Danielle tog et par ekstra slurke. Men åbenbart havde Jacob et problem med hendes valg af navn! Det fik hende til at måbe og rykke lidt tættere på ham, udfordrende, “Sig det til mit ansigt, hvis du har et problem med navnet Rosebud…” udfordrede hun, selvom han lige havde fortalt hende netop det til hendes ansigt. Hendes blik var afventende og med sammenklemte øjne rettet mod Jacob, mens de sad der sammen på sengen.

[Jacob Todd]

Det hele var blot en joke og han kunne ikke lade vær med at grine over hendes ord. “Du vil bare være den klogeste var?” Kom det fra ham og rystede på hovedet af hende. Danni var god nok, Hell hun var mindst lige så klog som ham, hvis ikke klogere når det kom til drager. De havde aldrig været hans fokus element, og forhåbentlig ville hun blive dygtig når det kom til noget med drager. “Måske jeg skulle blive en drage så har du noget at beundre på afstand” det var ment som en joke og det kunne høres på ham. Men ærligt så havde han ikke e; skid forstand på drager. De var for store og for voldsomme efter hans hovede. Og han skulle ikke lige frem være drage tæmmer, eller dragejæger, for den sags skyld skulle han ikke engang arbejde med dem. Hans fokus var andre magiske væsner og deres naturlige leve steder.
Han tog et par slurke af sin vin og lagde mærke til hvordan hun kom tættere på. Da hun sagde ordene rettede han skihop og kiggede hende direkte i øjnene. “Jeg ...har et problem... med  navnet Rosebud” nærmest hviskede han på en pirrerende måde. “Vi kunne også kalde hende Danni” kom det fra han og satte sig ud på,kanten af sengen. “Men nå ja du ville også have jeg skulle få jo” kom det grinene fra ham og tot en tår mere af vinen. 

[Danielle Avery]

“Selvfølgelig! Jeg er en ambitiøs Slytherin… Du er bare en kærlig Hufflepuff,” lo hun. Hun mente det selvfølgelig ikke - eller jo, hun var da en ambitiøs Slytherin, men hun vidste også at Jacob højst sandsynligt ville komme til at overgå hende med den passion han besad - hvis hun havde fået tæsk af en Kimære, så havde hun nok stoppet legen der.
“På afstand? Hmm…” hun var ikke tilfreds med at det skulle være på afstand. Især nu hvor de sad tættere på hinanden, så kunne hun godt se hvordan Jacob kunne anses som en ægte hjerteknuser, hvis det var det han ønskede at være. Hans mørke hår, mørke øjne og hans charmerende smilerynker.
Hun måbede dog da han så frækt gentog ordene! “Åh, så du tror du kan komme her,” hun greb blidt, men bestemt om hans gode arm, “og fornærme mit navneforslag - og så gå din vej, bare fordi jeg ber dig om at gå?” hun hævede sine bryn og vidste udmærket at hun ikke gav mening lige nu. “Du skal ikke kalde hende Danni… Du bliver bare bange for hende, fordi navnet kommer til at minde dig om mig,” hun smilte bredt til ham og blev siddende med sin hånd på hans arm, “Du er en smule bange for mig, er du ikke?” hun sendte ham et intimiderende blik ganske kort, før hun så smilte ganske afslappet igen, “Måske har jeg ikke lyst til at beundre drager på afstand, hvis de ligner dig.”

[Jacob Todd]

“Nå køre vi nu i sporet om hvad vi var på Hogwarts?” Et mindre smil kunne anes på hans læber. Et bare smilehuller dukkede da også op men de var ikke nær så fremtrædende som de kunne have været. Han brune ikke lade vær med at nikke lidt af hende. Drager kunne være farlig, men betød det at han ville  være farlig hvis han lignede en? Nej Danni havde sikkert et trick eller to i ærmet omkring drager han ikke besad. Så hvorfor skulle han bekymre sig om det. Han var jo ikke lige frem farlig lige nu, og han blev det nok heller aldrig. 
hendes greb i hans arm og hendes alvorlig udtryk fik ham dog til at løfte øjenbrynet. Dog startede han med at nikke til hende. “Ja hvorfor ikke? Du har da ikke noget at tilbyde ud over Rosebud” hvis der var en ting han ikke forstod sig på så var det hvis andre flirtede med ham, Helle han flirtede ikke engang med andre. Sidst han flirtede havde det resulteret i et ødelagt hjerte efter Skt. Mungos det kravlede mod at flirte for ham, og han var lige så uduelig til det som han var til at opdrage på magiske væsner der var vilde, som krævede en pleje. Men det skulle han nok lærer med tiden. Han lagde en hånd på hendes hånd og kiggede hende dybt i øjnene. “Umådelig bange, bare sådan tanken om at være her alene med dig.. det er i s8g selv skræmmende” kom det stille fra ham som næsten var en hvisken. Han fastholdte blikket i hendes øjne samtidig med at han fastholdte sit smil. “Måske jegheller ikke ville være så dårlige en drage igen” kom det fra ham uden at fjerne blikket fra hendes øjne. Det var som om han blev hypnotiseret af hendes øjne.

[Danielle Avery]

“Altså, hvis du ikke gør, så er det nok fordi du bare var fra Hufflepuff,” stak hun endnu engang, før hun grinte. “Ej, i ‘puffere var nu alligevel meget søde,” måtte hun vel nok indrømme.
Utroligt! At han blev ved med at påstå at Rosebud ikke var et umådeligt smukt navn til denne værdige Niffler. Hun ville tage kampen op, men øjenkontakten med ham havde fastholdt hendes blik i hans, og hun mærkede hans hånd på hendes. Det trak i hendes smil, da han fortalte hende at hun var skræmmende at sidde alene med. Danielle fandt ikke sig selv skræmmende, men hun kunne vel måske godt være en smule for pågående til tider. “Jeg tror du ville være en virkelig fin drage,” svarde hun med et enkelt grin. Hun lænede sig mod ham og placerede tankeløst et kys på hans læber. Hun trak sig ikke væk fra ham, men ventede på at mærke om han ville afvise hende.

[Jacob Todd]

Der var måske noget om det hun sagde. Grævlinger var ikke så slemme, hell han havde aldrig været en af de slemme. Han havde blot været den mærkelige der fokuserede mere på de magiske væsner frem for et venskab. Men de der venskaber havde aldrig rigtig været ham faktisk. Han havde prøvet med Elliot og det havde bare betydet han havde taget noget fra ham. Venskaber var bare ikke hans stærke side. “Nå ja hvad skal jeg sige, vi er umådelig snaksaglige når det kommer til stykket” han nikkede lidt for sig selv, og var overbevist om at det var rigtigt. For ham var da bestemt ikke særlig slem når man først kom ind på livet af ham. For helved han havde givet stellas kæreste Timorthy Lavoie kondomer i håb om at de blev brugt! Men jo tættere hun kom på ham havde han lyst til at rykke sig væk fra hende. Men han forblev i samme position og rykkede sig ikke. I stedet mærkede han hendes læber på hans og først var han lidt overrasket, men efter kort tid besvarede han da kysset. Var det alkoholen der talte? Ikke at de havde drukket ret meget, men hvad nu hvis hun ikke havde spist noget hele dagen, så kunne en ildwhiskey godt slå hårdt. Han slap hendes læber og han tog fat i hendes hånd. Kiggede hende ind i øjnene, inden han lænede sig frem og plantede et par læber på hendes igen.