Two of Us

[Roxana A. Nikolova]

Tilegnet: Samara Puckerman
Februar 2058 - Biblioteket på Hogwarts

---

Det føltes seriøst som om, Roxana havde brugt den halve dag på at opspore Samara, før hun endelig spottede veninden på biblioteket. I virkeligheden drejede det sig nok mere om en halv times tid, men det var da nok til, at hun var blevet en kende forpustet af at piske op og ned ad Hogwarts’ mange trapper og stikke hovedet indenfor i de forskellige rum. Hun smuttede, så lydløst som muligt, forbi flere flittigt studerende elever - hvor var de fornuftige! - inden hun nåede frem til Samara.
”Dig, mig, date i aften!” fastslog hun med en højlydt hvisken og purrede op i Sams lyse lokker, hun altid havde været så misundelig over, kun for at kaste sig afslappet ned på en af stolene omkring bordet. ”Jeg craver pizza, og det er for pokker ikke til at opspore et ordentligt pizzeria i miles omkreds.” Roxana sukkede dybt teatralsk og lod nysgerrigt blikket glide over bordet for at finde ud af, hvad veninden egentlig lavede. Nå, pyt. Det kunne næppe være vigtigere end pizza. ”Anyway, jeg tænkte, vi kunne hijacke køkkenet og smække vores egen sammen. Jeg mener, hvor svært kan det være, hm?” blev det foreslået, som hun satte albuen i bordet, støttede hagen i hånden og smilede et forventningsfuldt smil ved tanken om den, syntes hun selv, geniale plan.

[Samara Puckerman]

Samara havde aldrig været fan af biblioteket, men af og til var det desværre en nødvendighed. Hun ville tyve gange hellere hænge ud med sine venner og veninder, men lektierne lavede desværre ikke sig selv. Gad vide om der fandtes en besværgelse til det egentligt? Det blev hun simpelthen nødt til at undersøge nærmere. Hun nåede dog ikke at reagere på sin egen tanke, da veninden slog sig ned i stolen. Et bredt smil meldte sig strakt på den blonde piges læber, "Alt for at slippe for de her lektier!" hviskede hun retur og grinte lidt, uvidende om misundelsen over det blonde hår hun havde sig. "Selvfølgelig er der ingen pizzeriaer her i nærheden," lo hun mildt og mærkede med det samme, hvordan hun nu delte venindens craving. Roxana nåede dårligt at fuldende sin lokkende sætning, før Samara allerede havde lukket sin bog og begyndte at pakke sine ting sammen, "Jeg er så frisk! Så svært kan det ikke være," hun viftede let med hånden. Hun pakkede de sidste ting sammen og kastede tasken over den ene skulder, "Jeg klar," informerede hun og holdt sin frie arm ud, så Rox kunne tage imod den, mens smilet forblev på hendes læber.

[Roxana A. Nikolova]

Nej, biblioteket var ikke ligefrem et af de steder, de tilbragte uendeligt med tid. Hvilket også havde været grunden til, at Roxana havde valgt at lede dér som et af de sidste steder på sin ’rute’ igennem skolen.
”Ah, fornuftig prioritering!” kommenterede hun bifaldende og delte, som altid, venindens afsky overfor lektierne. Der var jo bare så mange andre ting, der virkede meget vigtigere at foretage sig! Selvom 7. årgang nok var det år, Roxana havde brugt mest tid på lektier - der var jo en eksamen på højkant og alt muligt. Ikke at hun vidste, hvad dén skulle bruges til endnu. ”I know, right! Det er åbenbart en mugglerting, som magikersamfundet seriøst trænger til at tage til sig.” Hun grinede til Samara og rettede sig straks op i stolen, observerede, hvordan alle tingene blev pakket sammen i en hulens fart. Så sprang hun op fra sin plads på stolen og slyngede armen om Samara for at begive sig imod køkkenet. ”Lige min tanke! Det er basically bare dej og fyld jo!” De skulle sikkert tids nok blive klogere. Madlavning var jo ikke just noget, der blev undervist i på Hogwarts, og Roxana anede faktisk ikke noget om sin venindes kulinariske talenter - eller mangel på samme.