The future is nigh

[Thereza Beaumont]

Lucilla Locket

Tid: eftermiddag
Sted: storsalen
Vejr: regn

Storsalen var affolket som den af og til var om eftermiddagen, når alle eleverne på Hogwarts havde fortrukket sig til deres respektive opholdsstuer eller til biblioteket. Thereza var en af de få der havde taget plads ved hendes Ravenclaw langbord, helt for enden oppe i nærheden af professorernes bord, for at holde sig lidt for sig selv mens hun skrev på sin botaniklektier. Hun var træt og ør i hovedet, tung i kroppen efter en weekend med så meget fest at hun ikke var helt sikker på hvad der var sket. Alt hun vidste var at hun var glad men også utrolig smadret.
Hun sad og stirrede på sine lektier som om bogens tegninger af mandraker kunne begynde at komme til live, og hun sukkede mens hun frustreret strøg en hånd gennem håret og forsøgte at fokusere yderligere på sin opgave foran sig.

[Lucilla Locket]

Lucilla havde vandret hvileløst omkring på slottet her i weekenden. Hun havde haft en drøm om Lord Matthew Darklighter den ene nat, og selvom det havde været højst upassende, var hun alligevel vågnet med et smil på læberne og et ønske om at falde i søvn igen og drømme videre. Hun havde ikke kunne snakke med nogen om det - de ville ikke kunne forstå hende alligevel. Så da hun fik øje på Thereza, da hun søgte hen til storsalen, for at sidde for sig selv og nærmest meditere, blev hun fyldt med en glæde over at se et familiært ansigt, trods Thereza ikke så specielt livlig ud selv lige nu.
Stille, men hastigt, nærmede Lucilla sig Therezas Ravenclaw bord og hun stillede sig bagved pigen og skævede over hendes skulder, for at se den Mandrake tegning hun havde tegnet, “Er det.. Botanik?” spurgte hun stille, for at starte en samtale med hende.

[Thereza Beaumont]

Thereza der var ved at slå hovedet ned i bordet af træthed, fór sammen i et chok og vendte sig om for at se Lucilla stå bag hende. Hendes ansigt ændrede sig fra småskræmt til næsten lykkeligt lettet.
"Åh min gud, du må ikke gøre mig så forskrækket igen," sagde hun lidt leende og tog sig for brystet med en hånd inden hun fik samlet sig igen og styr på vejrtrækningen og sit bankende hjerte. Hun rykkede lidt så der var plads til hende hvis hun ville sidde ned.
"Ja, skod botanik," brummede hun og klappede opgivende bogen sammen. Hendes kusine Angelique var meget smartere til botanik, og det sagde ikke Thereza en hujende fis. Hun rettede derfor istedet sin fulde opmærksomhed mod Lucilla og smilede til hende.
"Hva' så? Fik du sendt min onkel en ugle?" spurgte hun.

[Lucilla Locket]

Lucilla grinte let og lagde kort sin hånd over på hendes skulder og klemte den ganske blidt og let, før hun brugte den anledning til at sætte sig ved siden af hende på bænken, dog med ryggen placeret mod bordkanten. Hun havde sit blik rettet mod Thereza, som så ganske træt ud. “Jeg skal nok annoncere mig lidt tidligere, næste gang.” Hun slog et underholdt blik ned på hendes lektier. Hun var temmelig sikker på at hendes lektier ikke kun kunne være at tegne en mandrake. Gad vide om Thereza havde haft en hård weekend?
“Det har jeg - og jeg har også været samtale med ham,” hendes smil var nu så bredt at hendes ansigt næsten ikke var til at kende. Lucilla var ikke kendt for at gå rundt med et kæmpe smil på læberne, det var altid lille, diskret og høfligt - aldrig stort. Hun kunne slet ikke gemme sin glæde over de fremtidsplaner hun havde aftalt! “Jeg skal starte på kurset - og når jeg er færdig med kurset, ønsker din onkel at ansætte mig, hvis der er en ledig distributør stilling!”

[Thereza Beaumont]

Thereza sad lidt og processerede informationen mens hun forsøgte at bekæmpe lysten til at gribe hende ved armene og sige hun ikke måtte gennemføre det. Alle de ting, alle de rygter, var det ikke nok til at få en ung, blond pige som hende til at holde sig væk???
”Oh, tillykke med det,” hun smilede til hende. Hun var trods alt ikke så bekendt med Lucilla så hendes store smil virkede ganske naturligt. “Du bliver da en af de yngste ansatte så,” bemærkede hun og lagde hovedet lidt på skrå mens hun så lidt undersøgende på hende. Der var noget over hende, en glød af en eller anden art der bestemt ikke havde været der ved deres første samtale. Havde hendes onkel fortryllet hende? Nej, det var ikke hans stil. Han brugte psykologi, den stærkeste magi der fandtes, hvis man spurgte hende. Psykologi kunne man ikke bare vaske væk med et trylleslag, og Matthew var en mester i det. Hun havde selv været tæt på at blive offer for hans grooming, men hendes tid hos hendes far havde reddet hende lidt ud af edderkoppens spind.

[Lucilla Locket]

Lucillas hjerte hamrede i brystet på hende, som hun så sig selv som en sælger i fremtiden. En med historisk viden - viden om historiske artefakter. “Tak, Thereza. Jo, Lord Darklighter fortalte mig at jeg bliver den yngste, men at det var godt - han kaldte det faktisk min medalje,” hun smilede smigret, selvom hun ikke anede hvad det betød at ens alder var ens medalje. Måske bare at hun ville have en længere karriere end mange andre, fordi hun startede så ung?
Hun fik øjenkontakt med Thereza og hun følte sådan en lyst til at kramme hende, men hun holdt sig i ro, “Tak fordi du støttede mig. Jeg var så nervøs for den samtale, men det var slet ikke så slemt…” med et par fingre strøg hun noget af sit hår bag sit øre.

[Thereza Beaumont]

Thereza mandede sig op og smilede til hende lidt mere energisk.
“Jeg er glad for at det gik godt,” sagde hun uden at ville kommentere yderligere på hvorfor det kunne gå dårligt til sådan en samtale, men at pigen lod til at være tilfreds og glad var ihvertfald et plus. “Hvad synes du så om ham, din nye boss?” Spurgte hun med et glimt i øjet. Manden var trods alt ung for at være en af de største forretningsmænd i magikernes samfund. Hun vidste han var ombejlet og flere end én ansat var blevet betalt af for et pludseligt barselsorlov under deres ansættelse. “Skal du også begynde på kurset mens du er her på Hogwarts?” Tilføjede hun. Det var noget nyt men hun tænkte at hendes onkel nok var ret ivrig efter at få sådan et trofæ af en ansat som Lucilla.

[Lucilla Locket]

“Lord Darklighter?” spurgte hun og tog sig en dyb indånding. Skulle hun fortælle hendes mening om ham eller hendes… reelle tanker og mening om ham. Hun kunne vælge at være professionel eller hun kunne vælge at være en veninde. “Jeg mener… Han er charmerende, veltalende og lader til virkelig at ønske at gøre en forskel for folk. Folk som mig, som ikke helt ved hvilken retning de ønsker at gå.” Hun pillede let ved en af de gyldne hårlokker, fordi emnet gjorde hende en lille smule nervøs. “Og jo… Jeg troede til først det først ville starte efter Hogwarts, men han lod til gerne at ville have mig til at komme på kursus tidligere - han vil have mig til at starte i morgen. Mandag, sagde han…” hun bed sig i læben og smilede spændt.

[Thereza Beaumont]

Thereza sad og blinkede lidt mens hun fik beskrivelsen af ham at høre. Det var som taget ud af en tekstbog om psykisk manipulation. Der var noget sødt ved Lucilla, ingen tvivl om det. Hun ville derhen hvor hun følte hun hørte til, og Northern Lights Industries var apparently det sted hun havde sat sig for at skulle hen. Desværre var der også noget naivt over hende midt i hendes beslutsomhed, og bestemt også hendes syn på Lord Darklighter. 
“Ah,” Thereza grinede lidt smånervøst men valgte ikke at ville uddybe hendes nervøsitet for hendes veninde som hun nok ville se en del mere til i fremtiden hvis hun blev en del af kurset og familiefirmaet. “Det er da en mega fed ting at skulle. Sådan at blive den yngste ansatte i sådan et stort firma med så høje standarder. Han må virkelig kunne se noget han kan bruge i dig,” bemærkede hun og smilede skævt inden hun lænede sig lidt ind imod hende. “Og så lader han også os unge drikke til festerne for at vi kan komme bedre ud af det med hinanden og ham,” sagde hun inden hun bed sig lidt i læben mens hun spekulerede på hvordan hun kunne komme med nogle små hints til Lucilla om at hun skulle bakke ud så snart som hun kunne. ”Du ved, hvordan man slipper sig lidt mere fri når man har fået en drink eller to. Det er sådan han kan lide det - specielt de unge ansatte.” Om det lød advarende eller om han bare blev mere glorificeret var hun lidt i tvivl om. Lige nu følte hun lidt at hun kunne have råbt til Lucilla at manden var pædofil og hun skulle løbe for sit liv, men hun ikke ville reagere en flyvende døjt.

[Lucilla Locket]

Selvom det burde smigre Lucilla, at Thereza fortalte hende at han måtte se potentiale i hende, når hun var så ung og firmaet var så stort og havde så høj en standard, så fik det alligevel Lucillas smil til at blive en smule mindre. “Jeg mener… Jeg må have givet et bedre førstehåndsindtryk end jeg troede jeg var i stand til,” smilede hun, mens hun helt automatisk af usikkerhed begyndte at flette en fletning i sit lange blonde hår.
Da Thereza lænede sig ind imod hende, holdt hun vejret, mens hun overvejede om hvor Thereza ville hen med det? Hun havde selv solgt idéen til Lucilla tidligere. Selvom pigen sad og smilede, så blev Lucilla fyldt med en usikkerhed. Alligevel smilte hun tilbage, “Jeg er jo praktisk talt snart voksen - og hvad gør en smule alkohol? Unge mennesker drikker med eller uden de voksne alligevel. Din onkel stopper dem bare ikke. Er det ikke også en smule mere ligestillet på den måde?” hun kunne godt selv høre at det ikke gav stor mening, men hun ville ikke sidde her og føle sig utilpas, nu hvor hun havde fået det hun ville have.

[Thereza Beaumont]

Thereza overvejede kort om pigebarnet var faldet og havde slået hovedet på trappen i palæet eller sådan et eller andet. 
“Mjaaaah,” hun trak lidt på det inden hun nikkede for at vise at hun forstod. “Klart, det er jo ligesom at være voksen, right?” Sagde hun med et skuldertræk. “Det kan være vi ses til næste fest så?” Sagde hun for at skifte emnet en lille smule men stadig blive omkring noget det samme emne. Hun kunne jo altid være den første der mødte Lucilla i entrésalen og holde sig til hende hele aftenen. Selvom hun gerne selv ville feste følte hun lidt at hun måtte tage pigen ved hånden og sørge for at der ikke var nogen - specielt hendes onkel - der skulle komme for tæt på hende til den første af festerne. “Skal vi ikke aftale det?” Spurgte hun med et smil og rakte ud for at give hendes hånd et klem.

[Lucilla Locket]

Det lettede usikkerheden, da Thereza lød til at se fremad nu i stedet for at hænge fast i de små detaljer vedrørende Lucillas ansættelse. Det fik hende til at smile lettet, og hun klemte Therezas hånd blødt tilbage, da hun tilbød at de kunne ses til den næste fest - det ville være rart og betryggende at mødes sammen med en pige hun kendte i forvejen. Selvom hun følte sig draget af Lord Darklighter, vidste hun også godt at der lå en risiko ved bare at kaste sig for løverne - mænd. Mænd var mænd, og selvom hun ønskede at lære Lord Darklighter bedre at kende, så ville hun helst lære den ædru mand at kende - fester der involverede alkohol kunne nok hurtigt ende med at blive kaotiske. Thereza var hun derimod tryg ved at lære at kende, selv hvis de begge endte med at være fulde sammen. “Jo, lad os aftale det,” svarede hun med et venligt glimt i øjnene.

[Thereza Beaumont]

Thereza drog et lettet suk. Så var hun alligevel ikke helt dum. Hun sendte hende et strålende smil men kæmpede selv stadig en brav kamp mod trætheden og den lidt tiltagende ømhed i kroppen. Hun havde overvejet at tage til hospitalsfløjen men en omgang tømmermænd efter en vild weekend var ikke noget hun ville belemre sygeplejerskerne med. Hun lagde sig lidt træt ind over bordet.
“Så du skal begynde alleredei imorgen, hva? Glæder du dig?” Spurgte hun lidt nysgerrigt og hævede hovedet op for at hvile i sin hånd mens hun betragtede Lucilla. “Glæder dig til at se ham igen?” Tilføjede hun og blinkede lidt drilsk til hende for at se hendes reaktion.

[Lucilla Locket]

Lucillas blik fulgte veninden, som hun lagde sig træt ind over bordet - hun lignede en der mest af alt havde brug for at komme op i sin sovesal. Det gav Lucilla lyst til at hjælpe hende med at blive færdig med Botanik lektierne, så hun kunne lette hende en smule for det pres hun nok følte lige nu på en søndag eftermiddag.
Hendes spørgsmål fik hende ufrivilligt til at smile en smule og hun trak på skuldrene, “Jeg mener… jeg glæder mig til kurset, men jeg glæder mig også til at se ham igen. Han virker utroligt interessant… passioneret og vis,” hendes kinder blev varme og hendes blik søgte væk fra hendes venindes. “Jeg… jeg havde faktisk en drøm om ham i nat. Det er upassende, men vi kan vel ikke selv styre vores egne drømme, kan vi?” spurgte hun og bed sig i læben.

[Thereza Beaumont]

Hvis ikke det var for hånden havde Thereza banket hovedet i bordet, ikke af træthed men af pigens snak om sin drøm. Hun kunne levende forestille sig hvad det havde handlet om, og hun var ikke den første, unge kursist hun havde hørt fantasere om hendes onkel. Det gav hende næsten kvalme, men hun kunne ikke stille noget op. Hun forsøgte derfor at lade som ingenting, og måske valgte at smile lidt bredere, som en veninde vel ville gøre det når den anden betroede sine hemmeligheder til én.
"Drøm ligefrem, hva?" sagde hun med sit smørrede grin og blinkede drilsk til hende. "Er deeeeet... har du tænkt dig at gøre den til virkelighed eller hvad?" spurgte hun og hævede sig lidt mere op fra bordet og trak sine bøger ind til sig som om det var et overstået kapitel og hun nu istedet ville høre alt om Lucillas planer og idéer så hun kunne prøve at hjælpe hende ud af suppedasen, eller i det mindste få hende til at undgå at træde i spinaten. En lille panderynke formede sig på hendes ansigt mens hun kom til at mærke at hun faktisk var sulten.