Jeg tror jeg ser dig

[Paris Maverick]

Tilegnet: @anastacia
Tid: Sen eftermiddag

Lammet husede en lang række personligheder fra det magiske samfund. Især kriminelle, men også folk, der bare ønskede et tilflugtssted. Folk kom typisk ikke på Lammet for at snakke med folk, med mindre de havde fået en invitation til at snakke. Paris havde brugt dagen her i dag med sine venner i krogene af denne støvede og hemmelighedsfulde kro. Han havde fået et par øl sammen med dem, trods han havde prøvet at holde sig tilbage og afslå sine venner, når de pressede på i deres ungdommelige skålen og skrålen.

Han havde holdt sig tilbage, fordi han vidste at Ana også snart ville dukke op, hvis hun ellers holdte sig til deres aftalte plan. Når Ana viste sig, ville han ikke længere have tid til sine venner og de skulle helst, efter hans hoved, stille begynde at drysse af eller i hvert fald holde sig på god afstand.

[Deleted]

Outfit

Det ville være en helt anden Anastacia, Som Paris ville møde i dag. Hun var nærmest bogstaveligt listet ud af bagdøren hos blodklanen og håbede på at hendes far ikke ville opdage at hun manglede. Men hun ville helst ikke snakke med ham om netop dette møde. 
Derfor listede hun sig også primært i skyggerne frem til Lammet, hvor hun trådte ind og så rundt, for at finde Paris. Et lille smil lagde sig kortvarrigt på hendes læber, som hun fik øje på ham, men samtidig blev hun også nervøs for hvordan han ville møde hende. 
Hun valgte dog at rette ryggen og finde facaden frem igen. 

Anastacia gik hen til ham og hilste på. "Pa... Mr. Maverick mener jeg. Jeg håber ikke du har ventet længe." Hun var virkelig usikker lige nu på hvem hun kunne stole på, hvilket også kunne ses på hendes anspændthed, skønt hun prøvede at slappe af.

[Paris Maverick]

Først hørte han lyden af hendes stemme, hvilket fik ham til at vende sig om for at møde hendes ansigt igen, og det fik ham til at smile bredt, fordi hun rent faktisk var dukket op. Det næste han hørte var en af hans venner, der gentog et grinende “Mr. Maverick” fordi det åbenbart havde lydet så fint. Det fik Paris til at kaste et blik mod sin ven, som skulle have været en trussel nok i sig selv - men fordi det var hans ven, endte han mest af alt med at ligne en vred Bambi, hvorefter han rystede på hovedet af sin ven.

Igen vendte han sit blik mod Anastacia. “Anastacia, du kom!” han ville ikke stå her og sige Adrenal. Det ville nok vække lidt opmærksomhed på Lammet. “Nej, jeg har ikke ventet længe - jeg har faktisk bare været her i dag, sammen med mine venner. Kom!” han rakte ud efter hendes hånd, så han kunne føre dem hen til et bord lidt væk fra hans venner.

---

[Deleted]

Anastacia så uforstående på ham ved hans spørgsmål. "Selvfølgelig kom jeg. Vi havde en aftale. Jeg brænder ikke nogen af. Hvad tror du ikke min far ville sige, hvis han hørte om det. Særligt ikke når han selv har udvalgt dig." Der var flere grunde til at være forsigtig omkring Paris, særligt når han var omgivet af venner. Det var dog ikke nogen hun rigtig havde set før, men så igen, hun kendte jo nærmest heller ikke nogen. Den tanke fik hende til at sukke indvendigt. 
Hun fulgte med ham, men kunne dog ikke lade være med at skæve tilbage imod vennerne, som virkede til at snakke mere nu de var gået, men det var måske bare hende? 
De satte sig ved et bord, der var mere privat. Der gik dog ikke længe før hun igen åbnede munden. "Så, Paris. Hvad er din rolle i klanen? Hvad... hmm... Dater du mig kun for at vinde point hos min far? Fordi du ønsker at stige i graderne i klanen?"

[Paris Maverick]

Wow. “Hey, jeg antog ikke at du var upålidelig - bare at du nok har vigtigere ting at foretage dig, som klanlederens datter, end at hænge ud på Det Slagtede Lam, sammen med mig.” Det var måske et forsøg på at stikke lidt tilbage, fordi han havde følt at hun lød så anklagende… og det fortsatte da de fandt sig et sted at sidde ned alene!

Han hævede sine bryn, “Ana… Kan du…” han ville gerne sige et eller andet for at få hende til at tage sig en dyb indånding. “Vil du have en øl? Lad os tage det helt roligt. Jeg skal nok besvare dine spørgsmål, men bare ét spørgsmål af gangen, okay?” han rakte hånden op og fik øjenkontakt med bartenderen, som kiggede en anelse irriteret tilbage på ham, fordi han godt vidste at det betød at Paris havde et ønske om at han skulle komme her ned med et par øl.
Han kiggede igen på Anastacia og sendte hende et prøvende smil, “Jeg dater dig ikke for at vinde point hos din far - min far får mig til at date dig, for at han kan vinde point hos din far. Jeg har absolut ingen interesse for din Blodklan - men jeg er interesseret i dig, som den person du er.” Ups, jo det kom så alligevel ud.

[Deleted]

Det havde ikke været hendes mening at lyde anklagende, men lige nu kunne hun slet ikke finde ud af hvordan hun skulle slappe af. Det hele var noget rod, hun var forvirret og det at se Paris igen, fik tankerne til at strømme gennem hovedet på hende og følelserne havde rejst sig i et ustyrligt virvar af kaos. "Jeg..." men så tøvede hun. Hun var pludselig usikker på sig selv og anede ikke rigtig hvad ben hun skulle stå på. Hun var så usikker på hvor dette her ville bære hen og bange for om hun alligevel læste ham forkert. 

Nok gjorde Paris ikke sin sætning færdig, men den havde måske alligevel den ønskede effekt. Hun prøvede hvert fald at finde noget ro. Uden selv at tænke over det havde hun dog fået fingrene i en ølbrik, som hun nu sad og pillede ved, mens hun halvt kiggede på Paris, halvt kiggede på bordet. "Lidt at drikke vil nok være meget godt. Tak. Okay. Jeg.. prøver at være rolig."  Anastacia bed sig lidt i kinden før hun så så op på Paris med et forundret blik. "Du.. kaldte mig Ana." kom det så lidt fra hende ud af det blå.Hovedet hældede dog langsomt på skrå. "Du.. Min klan?? Klanen er min fars. og hvad mener du overhovedet med den person jeg er? Du kender mig ikke engang." Hun var rolig nu, men også en smule bange. Havde han gennemskuet hende? Var hun i problemer? Hun rettede lidt på tøjet og begyndte i tankerne at finde et  godt modargument hun kunne bruge imod ham.

[Paris Maverick]

Paris observerede Anastacia, mens hun begyndte at svare på alt hvad han havde lagt på hende for et øjeblik siden. “Tak, så længe du kan prøve, så tror jeg vi kan have os en rigtig… interessant aften,” svarede han hende med et smil. Deres øl blev serveret og han skulle til at tage sig en slurk, da hun bemærkede at han havde kaldt hende for Ana. Var det dårligt? “Åh, De foretrækker måske Miss Adrenal? Undskyld, jeg glemmer min plads, Miss Adrenal,” han bukkede så godt han kunne, siddende, før han fnes venligt. “Nej, oprigtigt - undskyld - jeg har fået et par øl før du kom, og jeg tror måske de gør mig lidt mere… Jeg ved det ikke? Det føles bare for formelt ikke at kalde dig for Ana. Vi er på Lammet og her er ikke mange fine mennesker at finde, og desuden så vil jeg gerne se dig som noget mere personligt end et efternavn,” forklarede han hende og kløede så kort sin kind, mens han overvejede om han lige havde vrøvlet i sit forsøg på at være oprigtig over for Anastacia.
“Nej, jeg kender dig ikke, men jeg gør et forsøg - og det jeg ved om dig er interessant… Jeg er sikker på at det jeg endnu ikke ved om dig, må være lige så interessant.” Han tog sig endelig en slurk af sin øl.

[Deleted]

Måden han talte på gjorde hende en anelse nervøs. Hun var vant til at høre fra sin far, at fyre var farlige og kun tænkte på en ting, så da Paris fortalte, at det ville blive en interessant aften, kunne hun godt mærke nervøsiteten i sig. "Min far ved ikke jeg er her, så... Vil du ikke.. Bare.." Okay det var ret flovt gik det op for hende nu, det hun havde gang i. "Hold fingrene for dig selv, ikke?" Shit det var pinligt! Men hvad kunne hun gøre? Det hjalp da bestemt heller ikke på det, at han så fortalte at han havde drukket. "Er du fuld? - Jeg mener.. er du beruset? For det er jeg altså ikke helt sikker på er en god ide så." Hun rykkede sig lidt væk fra ham og kunne godt mærke hun blev lidt utryg. Hun var virkelig ikke vant til at være ude mellem folk på hendes egen alder. Hun på uni og der havde alle travlt med at læse deres bøger. "Du må da gerne kalde mig Ana, jeg havde nok mere forventet Anastacia, men det er okay, jeg kan lide det. Tror jeg." Hun smilede og nippede så lidt til den øl hun havde fået. Hun var bestemt ikke vant til at drikke og slet ikke øl. Faktisk kunne det nok tælles på en hånd, hvor ofte hun havde smagt øl, men hun ville ikke være uhøflig mens de sad her.
Hun slog øjnene op da han snakkede om hvad han vidste om hende. "Du ved jo ingenting. kun at min far er klanleder, at jeg kan lide ballet og ikke ved meget om hippogriffer. Det er alt." prøvede hun at slå fast. Alle de ting hun havde forsøgt at hentyde til i sine breve, skulle han helst ikke gennemskue, og hun ville benægte det hvis han sagde noget om det! Han var en del af klanen og hun måtte derfor være forsigtig.

[Paris Maverick]

Paris tilted let sit hoved på skrå og klemte sine bryn sammen, da Anastacia pludselig begyndte at virke mere nervøs af sig og bad ham om venligst at holde fingrene for sig selv, efter at have nævnt at hendes far, Seneca, ikke vidste at hun befandt sig her.
“Anastacia, jeg… Jeg tror du misforstår mig… Ikke sådan en interessant aften, men bare en aften, hvor vi sidder her og drikker en øl eller to og lærer hinanden at kende. Uden pres fra vores fædre - og du kan gå, hvis du bliver træt af mig. Jeg er ikke fuld, men jeg nyder bare et par øl, og hvis du ikke bryder dig om det, så kan jeg godt stoppe med at drikke for i aften,” han rystede let på hovedet og smilede så en smule håbefuldt til hende.
“Og nej, jeg ved måske ikke så meget om hvad du laver, men der er mere til dig end det du går og laver og det du har kendskab til. Din energi er rigtig… Jeg ved det ikke, jeg vrøvler måske bare.” Hans øjne hvilede på hende, mens hans sad og håbede at hun ville prøve at smide sine parader lidt, så de kunne tale mindre anspændt.

[Deleted]

Okay, måske skulle hun prøve ikke at være helt så anspændt og bare være en smule ærlig, frem for det hun havde gang i. På deres sidste date havde hun jo faktisk godt kunnet lide Paris, så måske hun kunne finde lidt af den stemning nu også. "Undskyld Paris. Sandheden er at jeg aldrig har været på en date før. Jeg ser ikke meget til unge mennesker på den måde og generelt er det mest bare min far jeg taler med. Du... Gjorde et eller andet på vores sidste date, og det skræmmer mig lidt."hun bed sig i læben og ønskede at hun bare kunne være 100% ærlig, men det var ikke en mulighed for hende. det kunne hun ikke risikere. Hun så ned på øllen og prøvede forsigtigt at tage en tør mere. så grimt smagte det måske heller ikke. "Drik det du lyster. Jeg vil bare ikke ende med at blive fuld." forklarede hun, at han blev det måtte vel være op til ham. så længe han ikke endte med at lægge an på hende eller sådan noget. Hun så på ham med let sammenknebne øjne. "Hvad er det helt præcis du tror jeg går og laver?" hun kunne simpelthen ikke gennemskue om hun kunne stole på ham eller ej. Det generede hende.

[Paris Maverick]

“Jeg gjorde et eller andet der skræmte dig?” spurgte han forvirret og rynkede sine bryn, mens han rettede sig op på sin stol. Han kunne ikke huske hvad han skulle have gjort og det bekymrede ham en smule. “Hvad var det jeg gjorde, der skræmte dig, Ana?” han tog sig endnu en tår af sin øl, “Og bare rolig, jeg kunne ikke finde på at presse dig til at drikke dig fuld - det er kun mine venner der gør den slags,” han smilede venligt til hende, før han kort skulede over til sine venner, som endnu ikke havde forladt bygningen. De holdte øje… nysgerrige idioter.

Igen kiggede han over på Ana og han sukkede, “Ana, jeg har ikke en decideret idé om hvad du går og laver, men måske kunne du fortælle mig hvad du går og laver? Elsker du virkelig ballet eller er det noget du siger, fordi du tror du skal kunne lide ballet?” Måske kunne hun rent faktisk godt lide ballet… Han trommede let på sit ølglas med fingrene.

[Deleted]

Det var virkelig flovt, at Paris spurgte efter en uddybelse og Anastacia ønskede virkelig hun kunne krybe uden om, men det var nok ikke muligt. Derfor kiggede hun bare ned i sin øl, mens hun lod fingrene lege nervøst med håret, som hun begyndte at svare. "Jeg sagde ikke at du gjorde noget der skræmte mig. Jeg sagde, at du gjorde et eller andet, og dét skræmte mig. Det øhm... Der skete noget, da vi snakkede om hippogrifferne og så trådte du tættere på mig og jeg.. Ønskede måske lidt.. atduvillekyssemig." de sidste ord blev mumlet hurtigt ud, i håbet om at han ikke nåede at forstå dem og hun dermed slap for at nævne mere om det. Det var virkelig flovt og hun kunne da også mærke varmen i kinderne. "det.. altså.. angående øl, så har jeg aldrig drukket før. ikke øl hvert fald. Det er ikke fint nok til min far. jeg har fået lov til at smage hans wiskey, men ellers ikke. ingenting." hvorfor hun nu var så ærlig vidste hun ikke, men det føltes på en eller anden måde rigtig, så skævede hun over til Paris' venner det tydeligt holdt øje med dem, og hun med et stiv igen. "Dine venner er de også fra blodsklanen?" hun havde ikke set dem før, men hun vidste faktisk heller ikke om det var normalt at have venner udenfor klanen, selv havde hun primært kun fin far og sin tante. 
Han skiftede emner og ville gerne snakke om hvad hun gik og lavede.. et spørgsmål der ikke var så lige til at svare på, da hun ikke nemt kunne sige, at hun gik på Uni under et falsk navn.derfor måtte hun tøve lidt igen og overveje sit svar grundigt. "Jeg laver primært de ting min far sætter mig til." løj hun uden at se på ham, hun var ikke sikker på hun kunne være overbevisende hvis hun så på ham imens. "Og jo, eller.. elsker er nok et meget stort ord, jeg synes ballet er fascinerende og meget smukt. men jeg tror ikke jeg ville gide se to timers ballet. Hvorfor tror du jeg udgiver mig for noget jeg angiveligt tror jeg skal være?" Spurgte hun så.. det var faktisk et interessant spørgsmål hun bad bare til at det ikke var fordi han var ved at gennemskue hende.

[Paris Maverick]

“Aha…” Han kiggede overvejende på hende, som hun rettede på hans udtalelse og han foldede sine arme under sin brystkasse og lænede sig en smule tilbage på sin plads. Han lyttede videre til hendes udtalelse og han fik næsten ikke det sidste med - til dels fordi hun sagde det så mumlende og til dels fordi det kom fuldkomment bagpå ham. “Virkelig?” han måtte kæmpe for ikke at smile. Paris lænede sig frem igen og sendte hende et venligt smil, “Hvorfor bad du mig ikke om et kys, hvis det var det du ønskede?” Det kunne han selvfølgelig sige sig selv. De havde kun lige mødt hinanden og Ana virkede ikke særlig erfaren… socialt i det hele taget.
“Og vi tager det stille og roligt med øllen - jeg vil helst ikke være nødsaget til at slæbe dig tilbage til din far senere. Jeg tror han ville tage livet af mig, hvis det skete.” Han smilte bredt og tog sig endnu en slurk fra sit glas, og kiggede samtidigt igen over mod hans venner. “Hmf, nej de er ikke fra Blodklanen. Jeg er ikke vokset op i Blodklanen, men udenfor den - de er mine venner fra den gang jeg gik på Hogwarts.” forklarede han hende og rettede sit blik over på hende igen.
Hans blik var evigt observerende og nysgerrigt, som hun sad og forklarede sig om ballet. Paris trak på sine skuldre, da hun stillede ham spørgsmålet, “Det er der nogen der gør - og det kunne lige så godt være dig, som nogen anden. De fleste er ikke helt oprigtige om hvem de er, når det kommer til stykket. Vi har alle små eller store hemmeligheder, er hvad jeg har lært.”

[Deleted]

Anastacia udstødte en lille lyd for at bagatellisere han pointe i at hun da bare kunne have sagt, hvad hun ønskede. ”Det kan man da ikke bare. Et kys skal være givet af kærlighed. Et kys er noget særligt. Desuden så ville det kun gøre tingene værre. Forstår du, mit forhold til klanen er specielt og derfor må jeg også tænke meget over hvem jeg omgås med.” Det var nok et rimelig dårligt argument eftersom hun sad her nu på, hvad der vel kunne kaldes en date. Men hun måtte ikke falde for ham, ikke hvis han var vigtig i blodklanen.
Anastacia prøvede en slurk mere af sin øl, den smagte faktisk ganske godt, når man lige vænnede sig til smagen, hvilket også blev grunden til at hun tog en lidt større tør denne gang. Hvordan mon egentlig det ville føles at være rigtig fuld? Men der var selvfølgelig en sandhed i at Seneca ville slagte Paris hvis det skete. Det kunne hun ikke gøre imod ham. ”Det har du nok ret i. Han kan godt være lidt… overbeskyttende omkring mig. Det.. nej ikke noget. “ hun havde været ved at fortælle om hvor svært det kunne være, men det ville bare lyde utaknemmeligt og måske endda ville han kunne gennemskue hende.
Hun så overrasket over på hans venner igen. Ikke fra blodklanen? Så så hun på Paris igen. ”Vent, hvor længe har du været en del af klanen? Hvad fik dig overhovedet ind i klanen?” spurgte hun og så noget mere nysgerrigt på hende. Han var altså ikke som andre hun kendte, men hvordan kunne hun ikke sige. Han lidt løse argument gjorde det nemt for hende at sende spørgsmålet direkte tilbage i hovedet på ham. ”Det er måske sådan det er for dig? Er du oprigtig Paris? Søn af klanen? Tilhænger af min far? Pålidelig medlem?” hun tøvede lidt og så var der noget der blev mere målrettet i hende og hun sendte ham et mere indgående blik. ”Sig sandheden” Hun vidste ikke hvad det var med ham, men noget var der.

[Paris Maverick]

Han hævede sine bryn og tog sig en stor slurk øl, da hun begyndte at snakke om at et kys skulle være givet af kærlighed. Klart. Hun var trods alt vokset op i en klan, hvor de højst sandsynligt fik at vide at de ikke bare måtte hore rundt - de skulle vente på den rette familie, så de kunne få det rette afkom. Præcis som en avlshund.
“Jeg ville heller ikke have kysset dig. Jeg kysser ikke kvinder, jeg ikke kender…” indskød han og sendte hende et smil, “Men jeg er smigret over at du fandt mig charmerende nok til at ville have et kys af mig.” Han var oprigtigt smigret. Det havde ikke været hans intention, da han havde stillet sig tæt på hende den dag - men han var da lidt stolt over at han åbenbart havde et par moves. Det skulle hans venner have hørt.

Som hun begyndte at stille ham alle de ledende spørgsmål og hun igen begyndte at blive anklagende, kunne han ikke holde sin facade oppe længere. Det var ikke fordi han havde forsøgt hårdt på at beholde sin maske. Han ville ikke i fedtefadet hos Seneca eller sin far, men han var ikke bange for at Anastacia kunne give ham røvfuld for at være ærlig.
“Ana, jeg er slet ikke fra klanen - ikke sådan rigtigt. Jeg er blevet en del af den omkring sommeren 2057, da min far begyndte at lave lidt dybere aftaler med din far. Hele mit liv er uden for Blodklanen… Og skal jeg være ærligt? Nu du spørger mig så åbent om jeg er oprigtig og tilhænger af din far, så nej. Jeg er ikke en tilhænger og jeg kommer nok aldrig til at være det - den eneste grund til jeg sidder her i dag, er fordi du er ung og forhåbentligt stadigvæk har chancen for at se at der er et liv uden for din såkaldte klan.”
Han observerede hende og tog ikke øjnene fra hende. Han ville se hendes reaktion - hendes første reaktion. Ville hun stikke af hjem til sin far nu?