Are we the waiting?

[Gabriel Jacques Darklighter]

Lucilla Locket

Tid: Lidt over 20, torsdag aften, juleferien
Sted: Den Utætte Kedels krostue, ved baren
Vejr: Let dalende sne, frostgrader

Torsdag aften var ikke den travleste aften, og specielt ikke i juleferien. Dog havde nogle af de lidt ældre Hogwartselever fundet vej til Den Utætte Kedel for at samles og ses i juleferien mens de var hjemme fra skolen. Gabriel nød at høre historierne fra de små vildbasser, som han kaldte dem i sit stille sind, mens de snakkede om Quidditch, lærerintriger og hvad der ellers var at høre på. Det var nu 3 år siden Gabriel havde forladt skolen og han var tilfreds med sin tjans på Den Utætte Kedel mens han sparede sammen til sin egen bar, kun for fuldblodsmagikere. Men det var stadig et work in progress.
Denne aften stod han for det meste og ordnede glas og skænkede en dragewhiskey til sig selv i ny og næ mens han sludrede med nogle af de ældre Slytherin-elever. Udenfor hvirvlede sneen som et blidt gardin, på bordene brændte stearinlysene og pejsen i hjørnet var tændt og ilden buldrede lystigt omkring de store brændeknuder.

[Lucilla Locket]

Døren blev åbnet til Den Utætte Kedel. Der var stadigvæk et par snefnug ovenpå Lucillas blonde hår, da hun trådte indenfor og hun strøg sin hånd hen over det, for at få det til at smelte og forsvinde hurtigere. Normalt ville hun ikke tøve med at sætte kursen mod baren, men denne gang var lidt anderledes.
Lucilla anede ikke hvad hun ville med sit liv, når hun var færdig på Hogwarts. Jo, hun skulle giftes og være mor en dag, men hun ville også gerne være andet end det. Hun ønskede ikke at tigge hendes forældre om at få lov til at starte på det magiske universitet - det ville være en kamp tabt på forhånd. Men da hun hørte om firmaet Northern Light Industries og hvad hvilke stillinger man kunne få der, var hun straks begyndt at drømme om en dag at få lov til at blive sælger. Hvorfor ikke? Hun havde charmen og hun havde modet. Hun kunne sagtens være en sælger og samtidigt en god mor! Men hun havde ikke nogen anelse om hvordan hun skulle få foden indenfor, indtil hun hørte et specifikt navn i en samtale: Gabriel. Bartender på Den Utætte Kedel.
Det var ham hun nu stod og kiggede over på, og grunden til at hun tøvede med at gå. Men hun gik. Hun satte sin kurs over mod baren og hun sendte ham et venligt smil, før hun sagde "En Ingefær øl, tak..." hun satte sig til rette på barstolen og observerede bartenderen kort. Var det Gabriel? Hun begyndte at finde nogle sølvsegl frem, så hun kunne betale med det samme, mens hun kastede et par blikke over på bartenderen. Hun kiggede nærmere på ham, "Undskyld, er De Gabriel Darklighter?" selvom hun var nervøs for at kaste sig ud i samtalen, så vidste hun også at hun blev nødt til det, hvis der skulle være en chance for at hun kunne ændre sin tilværelse og chancer i det magiske samfund.

[Gabriel Jacques Darklighter]

Der var ikke rigtig nogen i baren på det givne tidspunkt, og Gabriel havde stået i sine egne tanker da en køn, ung pige var kommet op til disken. Han besvarede hendes smil og greb en ingefærøl for at åbne den og glide den over bardisken. Til hende. Han tog imod hendes sølvsegl og færdiggjorde transaktionen inden han fortsatte sin rengøring af en genstridig plet på bardisken, da hendes spørgsmål kaldte på hans opmærksomhed. Han standsede kludens roterende, polerende bevægelser og strøg en hånd gennem det blonde hår for at få et par lokker væk fra panden og se på hende.
”Jo, det er mig?” svarede han med hovedet lidt på skrå og kastede den nussede klud over i håndvasken hvor han med et svirp af tryllestaven satte ild til den. Det var en af de aftener hvor han havde lyst til at slå sig sammen med nogle af de småfestende Hogwarts elever spredt ude i krostuen. “Hvem spørger?” spurgte han og gik hen til hende for at tage hende i bedre øjesyn.

[Lucilla Locket]

Hun smilede taknemmelig, da hun blev rakt sin ingefærøl af ham, og hun tog sig hurtigt en tår. Der var nærmest ingen procenter i den her ingefærøl, men alligevel håbede hun lidt på at det kunne formå at få hende til at fremstå en smule mere selvsikker.
”Åh, perfekt,” hun smilede en smule bredere, ”Det er bare mig der spørger,” hun trak på skuldrene og holdte blikket på ham. Hun overvejede kort hvordan hun skulle formulere sig, mens hun betragtede ham, og så sprang hun ud i det, ”Jeg ved ikke hvad jeg vil efter min skolegang… Eller det vil sige at jeg ikke vidste det, indtil jeg hørte om Northern Light Industries. Men jeg har også hørt rygterne sige at du er et godt sted at starte, hvis man vil have en fod indenfor?” hun regnede selvfølgelig ikke med at det her ville lande hende et arbejde. Gabriel kendte ikke hende og hun kendte ikke ham. Alligevel var hun håbefuld over at han måske ville forbarme sig en smule over hende og pege hende i den rigtige retning.

[Gabriel Jacques Darklighter]

“Tsk tsk tsk, søde, jeg skal have et navn inden jeg kan give den slags oplysninger,” sagde han med en finger der viftede lidt advarende fra side til side inden han skænkede et shot vodka og tog det i en slurk med nakken tilbage. Den rå, kolde drik kradsede i svælget og han satte glasset lidt hårdt fra sig i bordpladen bag disken inden han skubbede glasset til side, hvilede albuerne i bardiskens bordplade og lagde hagen i hænderne mens han så på hende. “Rygterne siger så meget, jeg er ikke engang ansat i min fars firma,” sagde han med et skuldertræk inden han rettede sig op og hældte endnu et shot vodka op til sig selv. “Så jeg skal ihvertfald have dit navn inden jeg kan sige mere,” han fugtede læberne med en tungespids og så hende an med et let løftet øjenbryn inden han tog det næste shot vodka.

[Lucilla Locket]

Selvom han viftede sin pegefinger af hende, så følte hun sig ikke usikker på situationen. Hun smilede og rystede på hovedet, ”Åh ja, selvfølgelig... Lucilla Locket,” hun rækkede ham sin hånd, for at præsentere sig. ”Jeg kan godt se at du ikke bare kan give oplysninger ud til hvem som helst, men... sagen er at jeg brænder for at lære at sælge - og at sælge magiske artefakter ville være så spændende. Jeg tror ikke jeg har følt en følelse så stærk før, for et arbejde jeg ikke har prøvet endnu.” hun kunne næsten ikke stoppe sig selv fra at tale, men hun tog sig selv i det, ”Undskyld, jeg taler for meget! Som du selv sagde er du ikke ansat i din fars firma, men.. jeg var bare bange for at hvis jeg mødte op og bankede på din fars firmas dør, så ville jeg blive glemt ganske hurtigt og måske ikke få den chance jeg brænder for.” igen talte hun måske lidt for passioneret, men det var nok også fordi der var en underliggende frygt for at han ikke ville lytte til hende længe nok til at hun kunne overbevise ham om at hjælpe hende ind.

[Gabriel Jacques Darklighter]

Han tog imod hendes hånd med et smalt smil mens han gled glasset lidt over bordpladen bag bardisken og lyttede til hendes stemme. Hun var tydeligvis opsat på at ville det her, og det var vel ikke uden grund. Nothern Lights var kendt for at tilbyde nye, up and coming salgstalenter og folk der bevægede sig videre derfra var kendt for deres passion, noget hun allerede viste gode tegn til at have. Nem og medgørlig og ung, præcis som hans far ville kunne lide det. Han skævede til hendes ingefærøl inden han tog et nyt glas, skænkede et shot vodka til både hende og ham og rakte hende det. Han hævede glasset til en skål og tog det i ét drag inden han tog en dyb indånding.
“Der er helt klart altid mulighed for at søge arbejde,” sagde Gabriel mens han så vurderende på hende. “Men du skal igennem et kursus først, en form for introduktion til arbejdet, hvis du forstår,” han så sigende på hende. Hvis hun havde hørt rygter om firmaet måtte hun også have hørt rygter om kurset, selvom alt der skete til de store baller burde blive bag palæets fire vægge. “Men det er du forberedt på?” Tilføjede han lettere spørgende.

[Lucilla Locket]

Det gjorde hende glad at han også tog hendes hånd og gav hende et lille smil. Hun havde hans opmærksomhed! Og pludselig havde hun også et glas vodka foran sig. Normalt drak Lucilla ikke rigtigt, så hun havde ikke prøvet vodka før, men kun hørt om det. Hun hævede glasset ligesom ham og skyllede vodkaen ned i en mundfuld. Det var en skarp smag der fik hende til kort at skære en let grimasse, som hun hurtigt kom sig over. Efterfølgende smilede hun igen et let og nysgerrigt smil.

Han nævnte kurset man skulle igennem, og hun nikkede, så de blonde hårlokker bevægede sig let. Jo hun havde hørt om det, og hun følte ikke at det var noget hun ville føle sig afskrækket af. ”Hvis andre kan klare sig igennem det kursus, så er jeg sikker på at jeg også kan. Jeg er ikke bange for en udfordring og jeg er åben for at være åben for nye oplevelser og viden.” Hendes ansigt var temmelig alvorligt for en sytten årig. Aldrig havde hun følt sig så ambitiøs før.

[Gabriel Jacques Darklighter]

Gabriel tøvede lidt men afholdt sig fra at blinke en smule overrasket over hendes tydelige iver efter at begynde arbejdet for hans far. Hun lød til at have undersøgt sagen, men han ville lige sikre sig at hun var helt afklaret, så istedet fiskede han en gammel flyer op af lommen som han havde fået stukket i hånden for nogle måneder siden, da hans halv-kusine Thereza var begyndt at lave flyers for kurset på opfordring fra familiens overhoved. Han rakte den til hende hvor den sirlige skrift slyngede sig i gyldne striber over et eller andet generisk billede af en solnedgang over en strand, der skiftede til en smuk skov hvor man nærmest kunne høre fuglene pippe og kvidre i det filtrerede solskin. Teksten læste:

Coaching Your Mind –

50 ugers intensivt kursusforløb

Opnå bedre livskvalitet og større selvindsigt og kom dine største forhindringer til livs!

Opnår du ikke dine målsætninger i livet? Oplever du stilstand eller modgang i din hverdag, uanset om det er på arbejdet eller i privatlivet? Savner du respekt og anerkendelse for dine bedrifter, og mangler du modet til at omsætte tanker til handling? Lader du dit temperament styre dine handlinger så du kommer ud hvor du ikke kan bunde?

Så er Coaching Your Mind det rette kursus for dig!

Coaching Your Mind er et kursusforløb der strækker sig over 1-3 dage om ugen. Man vil opleve både private lektioner med sig selv og sine problemstillinger i fokus, samt mere foredragsbaserede lektioner, hvor man indgår i grupper for at løse opgaver og sparre med hinanden.

Derudover er kurset et socialt hub for folk i samme situation og samme sted i livet, hvor man kan lære hinanden bedre at kende mens man sammen arbejder sig frem til et nyt og bedre “jeg”.

Send en uopfordret ansøgning allerede idag for at komme til samtale!

"Behold den bare," sagde han og viftede med hånden ad flyeren. "Hvis du vil ind til samtale, og det kan jo aldrig skade at komme ind før og snakke med min far, der jo afholder kurset," foreslog han med et skuldertræk.

[Lucilla Locket]

Da han trak en flyer op ad lommen og rakte den mod Lucilla, tog hun høfligt imod den og lod blikket glide ned over ordene. Hun havde aldrig læst specifikke ord om kurset før, men i stedet hørt rygterne. Hendes øjne bevægede sig efter ordene hun læste, "tak" mumlede hun mens hun læste, dybt fokuseret.
Ordene på flyeren om respekt og anerkendelse bevægede noget indeni hende. Hun var ikke opdraget til at ønske at blive til noget stort - eller noget man kunne være anerkendt for - men alligevel følte hun noget dybt ved tanken.
"Jeg har godt nok ikke problemer med mit temperament, som jeg ved af... Men tror du stadigvæk de ville kunne lære mig noget på det kursus?" lød det en anelse usikkert fra hende, før hun så op på Gabriel igen. Hendes energi var en smule mere dæmpet - hun ville ikke virke for ivrig. "Og ville du kunne arrangere sådan en samtale?" hun ville ikke spørge om for meget af Gabriel, men hun håbede det kunne arrangeres.

[Gabriel Jacques Darklighter]

Gabriels læber splittedes i et grin. "Altså alle kan egentlig deltage, det er bare et spørgsmål om hvorfor man kommer dér," uddybede han mens han nikkede sigende til flyeren. "Man kan også være sød og mild, du ved, næsten for sød," han blinkede til hende, "og så kan man have ambitioner, ligesom jeg tror du måske har, men man har måske svært ved at få dem til at nå de mål man gerne vil, right?" han hævede et øjenbryn til hende spørgende som for at finde ud af om det var den vej rundt det forholdt sig for hende. "Min far er en travl mand, men jeg kan nok godt se om jeg kan finde en måde at snakke med ham på, Lucilla Locket?" han greb en grafitpen og skriblede hendes navn ned på et lille stykke forvredent pergament inden han viste hende det og stak det i lommen. "Jeg lufter dit navn for min far, så kan han se hvad han synes. Hvilken årgang og kollegie er du på?" tilføjede han som opfølgende spørgsmål. Det var altid godt at vide lidt mere om personen man måske skulle lægge sit hoved på blokken for.

[Lucilla Locket]

Lucilla kunne ikke lade være med at grine lydløst, da han nævnte at man også kunne være for sød, "Jeg kan sagtens vise lidt tænder, hvis jeg virkelig skal" svarede hun og viste lidt tænder i sjov, så han kunne se at hun sagtens kunne være andet end bare en artig pige! Nej, hun ville gerne lære at være en charmerende, men hård sælger!
Hun vendte tilbage til alvoren og nikkede til hans ord, og derefter spidste hun ører, da han begyndte at stille hende spørgsmål. "Lucilla Locket, korrekt. Jeg går på 7. årgang og er fra Slytherin kollegiet," det sidste blev sagt med en smule stolthed i stemmen. "Jeg er tit i ugleriet på Hogwarts for at tjekke til min ugle... Så han ville helt sikkert kunne få kontakt til mig ved at sende en ugle. Eller du kan... Jeg er ikke sikker på hvem der tager kontakt, hvis det bliver arrangeret." Hun prikkede kort lidt nervøst til sit shotglas, indtil hun huskede at det var tomt - men så havde hun heldigvis sin ingefærsøl hun kunne vende opmærksomheden mod igen.

[Gabriel Jacques Darklighter]

Han tog hendes prik til shotglasset som en skjult hentydning og skænkede endnu en omgang til hende uden at stille spørgsmålstegn ved det. "Jeg tænker du nok hører fra min far. Det bliver garanteret super kort og formelt, noget med en adresse og en dato og klokkeslet, noget i den stil," svarede han med et skuldertræk. "Han er ren business, min far," tilføjede han inden han skubbede glasset lidt fra sig. "Hvis du går på Slytherin kan det være du kender min søster, Angelique?" spurgte han med hovedet lidt på skrå. "Hun er blond og bleg, ligner næsten nogle gange et spøgelse," tilføjede han med et lille smørret grin ved tanken om hans søster. Hun var en nymfe, bleg og bedårende, syntes han selv.

[Lucilla Locket]

Det forbløffede hende, hvor hurtigt han læste hende. Hun sendte ham et taknemmeligt smil og hun tog sig endnu et shot, før hun nikkede "Jeg regner med at din far har travlt med sit firma, så jeg havde ikke regnet med et langt brev fra ham," svarede hun ham, "et tidspunkt og en adresse er alt jeg ønsker fra ham."
Angelique... Var det hans søster? Hun havde aldrig rigtig talt med Angelique, men hun vidste hvem hun var! Hun spillede også som basker for Slytherins hold, og det var svært ikke at lægge mærke til hendes spil. "Hun går en årgang under mig," svarede hun med et venligt smil, "Men vi har aldrig rigtig snakket sammen. Hun virker... utroligt god til Quidditch. Mere kan jeg ikke rigtig sige om hende," grinte hun stille, "Hun virker også lidt genert?" hun holdte Gabriels blik. Det her møde havde gået langt over alle forventninger, syntes hun selv - og desuden var alkoholen begyndt at virke på hendes lave tolerance, så det sociale syntes nemmere lige nu.

[Gabriel Jacques Darklighter]

Gabriel brast i latter. "Angelique er en drøm til Quidditch!" sagde han hjerteligt leende. "Hun ligner en lille perle i en østers, men hun sparker røv som Slagpopplen på Hogwarts," tilføjede han grinende. "Så sent som i forgårs nikkede hun mig en skalle fordi, du ved, søskende er vel søskende, og hun mente hun skulle overfalde mig, for some reason," han trak på skuldrene og havde svært ved at undertrykke glæden ved tanken om deres snak og samvær ved pejsen i palæet både før og efter Matthew havde været med. Der var ikke længe til juleferien var overstået, og han savnede stort set sin søster allerede. Han smilede til hende. "Det er de stille typer der er de mest interessante, som man siger," påpegede han med et blink til hende hen over kanten af sit glas vin som han atter havde fyldt.