Post by Lucas Whitegold on Jan 30, 2021 11:44:32 GMT
Tråd til Peyson Weasley
Ugleriet.
Omkring Formiddagen.
Morgenmad og første lektion var afsluttet og et lille pauserum var opstået mellem to lektioner hvilket gav Lucas god tid til at endeligt sende et brev eller to hjem til familien. Han blev trods alt nød til at svare dem hvis han gerne ville blive ved med at gå på Hogwarts uden deres indvendinger. Han havde skrevet brevene, men læste dem alligevel kort igennem igen for at se om der var fejl i eller ting der kunne misforstås, selv for en forskruet familie der tog sig lidt til ingen ting af hans følelser. Han foldede pergamenterne sammen og lagde dem i konvolutten og satte segl på før han kalde på sin ugle. Det var en grå lille version af en hornugle, ganske fredelig og god til at finde vej. Han monterede brevet godt på uglen før han så lod sin lille ugle flyve og selv finde vej hjem.
"Jeg håber de nu kan lade mig være i bare få uger" sagde han til sig selv mens han kløede sig lidt i sit lange hår. Han havde som alle, skoleuniform på som sad som den skulle med den lange sorte kåbe hængende halvt ned af skuldrene og blev trukket hen af gulvet. Han havde faktisk næsten lige været i bad fordi han vidste at hvis han ikke gjorde det, ville familie uglen aldrig komme i nærheden af ham uanset hvor meget han kaldte efter den. Det var afprøvet før nemlig. Så i stedet for at håret var langt og ulet og med en underlig rød farve, var det nu glat og rigtig skinnede igennem med den dybe blodrøde farve der stod godt med hans smaragdgrønne øjne der så efter hans ugle og kunne ikke undgå at udløse et lettet suk, over at den del nu var overstået. Han strakte sig kort før han gik mod døren til ugleriet, men stoppede lige da han var kommet forbi den og bare stirrede ud i horisonten. Det var en smule rart bare at stå der og mærke vinden i ansigtet og håret der blafrede let og mærke lettelsen som et blidt skyld af vand der skubbede stenene af hans skuldre. Han lænede sig med fronten roligt op af rækværket og stod bare i sine egne tanker og nød stilheden før han skulle til klasse igen. Lidt fred skulle man også have selvom hele ens dag var fyldt til randen med både skole og arbejde og familie, så søvn var den eneste rigtige form for frihed man havde.
Ugleriet.
Omkring Formiddagen.
Morgenmad og første lektion var afsluttet og et lille pauserum var opstået mellem to lektioner hvilket gav Lucas god tid til at endeligt sende et brev eller to hjem til familien. Han blev trods alt nød til at svare dem hvis han gerne ville blive ved med at gå på Hogwarts uden deres indvendinger. Han havde skrevet brevene, men læste dem alligevel kort igennem igen for at se om der var fejl i eller ting der kunne misforstås, selv for en forskruet familie der tog sig lidt til ingen ting af hans følelser. Han foldede pergamenterne sammen og lagde dem i konvolutten og satte segl på før han kalde på sin ugle. Det var en grå lille version af en hornugle, ganske fredelig og god til at finde vej. Han monterede brevet godt på uglen før han så lod sin lille ugle flyve og selv finde vej hjem.
"Jeg håber de nu kan lade mig være i bare få uger" sagde han til sig selv mens han kløede sig lidt i sit lange hår. Han havde som alle, skoleuniform på som sad som den skulle med den lange sorte kåbe hængende halvt ned af skuldrene og blev trukket hen af gulvet. Han havde faktisk næsten lige været i bad fordi han vidste at hvis han ikke gjorde det, ville familie uglen aldrig komme i nærheden af ham uanset hvor meget han kaldte efter den. Det var afprøvet før nemlig. Så i stedet for at håret var langt og ulet og med en underlig rød farve, var det nu glat og rigtig skinnede igennem med den dybe blodrøde farve der stod godt med hans smaragdgrønne øjne der så efter hans ugle og kunne ikke undgå at udløse et lettet suk, over at den del nu var overstået. Han strakte sig kort før han gik mod døren til ugleriet, men stoppede lige da han var kommet forbi den og bare stirrede ud i horisonten. Det var en smule rart bare at stå der og mærke vinden i ansigtet og håret der blafrede let og mærke lettelsen som et blidt skyld af vand der skubbede stenene af hans skuldre. Han lænede sig med fronten roligt op af rækværket og stod bare i sine egne tanker og nød stilheden før han skulle til klasse igen. Lidt fred skulle man også have selvom hele ens dag var fyldt til randen med både skole og arbejde og familie, så søvn var den eneste rigtige form for frihed man havde.
