Night of a Sleepwalker

[Angelique Darklighter]

De var lige ved at vinde. Hun kunne sé lynet, og hvorfor søgeren endnu ikke havde grebet det, forargede hende. Hun råbte af dem, og svang sit bat som endnu en smasher fór imod hende. Et højlydt knas lød fra den faldende vase, i det Angelique svang sit bat hårdt ind i det. Det var et nyt bat, et hendes far havde sendt hende. Hvidmalet og smidigt men knapt ødelagt endnu. Hun så hvordan smasheren fløj afsted mod publikum, og lige inden den ramlede ind i en stakkels førsteårselev, skiftede retning og fór mod Søgeren på ny, Angelique satte i spurt mod den. Hun løb mod pejsen så hurtigt hun kunne og svang battet ind i de kolde sten, så at pejsen vibrerede hele vejen gennem opholdsstuen og gammel aske faldt og kvalte ilden. Søvngængeri havde været et problem for hende fra barnsben. Normalt havde hun fået tildelt en eliksir ved aftentide, som skulle hjælpe hende til at blive i sengen. Men med hverken Warren Blackwood eller Gabriel Jacques Darklighter tilbage i opholdsstuen var det ikke altid hun huskede det. Et brøl lød fra publikum idet hun nåede at redde Søgeren fra et harmonikasammenstød fra smasheren. Kosten føltes levende under hende, men som en veltrænet hest. Hun brølede som hun susede mod den næste smasher for at skyde både den og tromleren i mål. Angelique standsede foran det store vindue til søgen og gjorte battet klar alt imens hun sank ned i knæene. Hendes mørkegrønne silkepyjamas var nærmest rodet fra alt hendes løberi.

[Deleted]

Basil kom listende ind i opholdsstuen igen efter at have været på natterend igen. Denne gang uden Levi Marsters, fordi den klovn havde formået at falde i søvn, snorkende højt som en brølende løve! Så det havde Basil altså hurtigt givet op på. Intet kunne vække Levi, når først han sov sådan. Det var som at vække en levende død, og det kunne man jo som bekendt ikke. Eller det havde Basil i hvert fald ikke hørt noget om i eliksirtimerne. Ikke endnu i hvert fald.

Men som han kom ind i ad indgangen hørte han først et højt klir, og da han så kom ind i opholdsstuen så han en pige, som stod og svingede vildt med en baskers bat. Han genkendte hende ikke med det samme, men som han kom tættere på så han, at det var Angelique. Den anden basker på Slytherin. Hvorfor gik hun dog rundt og svingede med det bat? Og så på den her tid af natten? Hvor kun ugler og fjollede tosser som Basil og Levi var oppe? Men da hun kortvarigt vendte mod ham så han, at hun havde lukkede øjne. Hun... sov?

Han gik tættere på hende og bagom hende, og undveg gang på gang battet. Men så havde hun sat kursen mod vinduet, og det så ud til, at hun havde tænkt sig at slå det ud! damn! Så ville folk opdage, at Basil ikke var i nattøjet, og at han havde været ude! Hvad skulle han gøre? Han havde stadigvæk græskartærter i lommerne! Han rakte derfor frem, og forsøgte at vriste battet fra hende.

"Vågn op Angelique, du drømmer!" hviskede han hende i øret.

[Angelique Darklighter]

Det var da han tog fat i hende at hun faldt af kosten. Et lyst pigehvin lød fra hende som hun i sin søvn tabte battet og slog omkring sig. Hun spærrede øjnene op, kun for at stå ansigt til ansigt med Basil. “Stop med at røre ved mig!”, vrissede hun som hun tog et skridt tilbage. Hun genkendte ham ikke umiddelbart, men ét var sikkert. “Hvad fanden laver du i pigernes sovesal?”, hun var vred, måske lidt for vred end hun burde. Det var da hun opdagede den anden basker, men også sine omgivelser. Hun udstødte et støn og tog sig til den rodede knold på toppen af hendes hovede samtidig som en genert rødmen spredte sig over hendes papirshvide hud. “.... gik jeg i søvne?”, spurgte hun forsigtigt, hendes skuldre sænkede sig imens hun gav sig til at kigge rundt omkring sig, og på battet i Basims hænder. Hun rakte sin hånd frem i et forsøg på at få det tilbage uden ord, hun brød sig ikke om at hans halvmagiske hænder rørte ved hendes genstande. Men det var da det isnede i hende. “Hvad er klokken?”, spurgte hun med et hævet øjenbryn.

[Deleted]

Basil slap hende med det samme, og løftede hænderne i overgivelse. Han var ikke ude på at rage på hende eller noget. Nej, han ville bare gerne have hende vækket, så han ikke selv kom i fedtefadet. Det var bestemt det eneste han ville. Det eneste. Han trådte også et par skridt baglæns, og rystede på hovedet af hende med et smil. Hun troede virkelig, at hun stadigvæk var i pigernes sovesal? Det var næsten sødt, skulle han være helt ærligt. Men også kun næsten.

"Pigernes sovesal? Are you kidding me? Vi er i opholdsstuen. Hvordan i alverden skulle nogen af hankøn kunne komme ind i pigernes sovesal? Det ville være umuligt. Den magiske drengefælde ville ikke tillade det," svarede han tydeligvis underholdt, og trådte endnu et skridt baglæns, mens han forklarede, "Jeg prøvede bare at vække dig, inden du kom til skade, Angelique. På ære!"

Han løftede hånden op, som om han sværgede, da han lovede hende, hvad hans intentioner var. Hvilket var mærkeligt, at han overhoved gjorde det. For det han sagde var ikke sandt. Nej, han ville bare gerne redde sin egen røv!

"Klokken? Det er vitterligt det du gerne vil vide lige nu?" lo han af hende, og flyttede battet udenfor hendes rækkevidde.

"Går du tit i søvne Angelique?" kom det drillende fra ham. Han kunne ikke lade vær.

[Angelique Darklighter]

Hun lyttede ikke til hans åndssvage forklaring. Half-breeds var kendt for at være sneaky, og Basil var ingen undtagelse i hendes øjne, selvom han havde landet på et udemærket kollegie. Hendes læber formede sig til en tynd smal streg som hun nu stak hånden ud en anelse mere kommanderende og tog et stort skridt mod ham. ''Mange tak så, må jeg gerne få mit bat tilbage? Nu?'', kommanderede hun i en tone, som hun kun brugte når Warren Blackwood havde været umulig, eller nogen irriterede hende på banen. Angelique var ikke ligefrem kendt som var være den søde milde pige, men var nærmere en slagsbror og hæmningsløs. ''Ja jeg vil gerne vide hvad klokken er'', snappede hun af ham, det var vigtigt. Hvis klokken var mere end 00 var det for sent at få eliksiren. Hvorfor havde hun dog også glemt det? 
Basils tone irriterede hende og hun tog et dybt åndedræt inden hun lod hånden falde. ''Nej, fordi normalt har jeg taget en Baldrian-eliksir'', svarede hun ærligt, selvom hun ikke havde lyst til at dele sine privatsager med ham. ''Prøv at hør her, din halvabe, giv mig mit bat eller jeg giver dig mere end din sølle status at tude over'', prøvede hun endnu engang med en lidt hårdere tone. Hun ville tilbage i seng, og helst med sin baldrian-eliksir og sit nye bat. 

[Deleted]

Basil rullede øjne af hendes flabede attitude. Normalt var han god til at charmere piger, men Angelique kunne han altså ikke komme ind til. Ikke at han gad. Hun var en fuldblodsfanatiker, og det snobberi kunne han altså ikke bruge til ret meget som halvblods. Eller som magiker generelt. At sige, at nogen var mindre værd, bare fordi de ikke var af såkaldt 'rent blod' var noget mærkeligt noget. Der var så meget indavl i de linjer, at han ikke engang havde lyst til at være fuldblods, selv hvis han kunne blive det her og nu.

"Jeg er ikke helt sikker," drillede han, og tappede sig eftertænksomt på underlæben, "Kan du sige 'be' om'?"

"Jeg er ikke et lommeur. Tjek dit eget. Eller lær at sove med ur på, I don't care," svarede han og trak på skuldrene. Han var ikke interesseret i at fortælle hende hvad klokken var. Mest af alt fordi hun var sjovere at drille end at hjælpe lige nu. Klokken var dog, for the record, 2 om natten, men det fik hun jo ikke at vide. Hun kunne bare kigge på uret i opholdsstuen, hvis hun ellers gad.

"Og den har du ikke taget?" spurgte han opklarende, og smilede eftertænksomt og måske også en smule lumsk. Han skulle måske charmere sig ind på en af pigerne på Angeliques sovesal, og få hende til at gemme den for hende fremover? Det kunne da være morsomt! Eller det syntes Basil i hvert fald det kunne.

"Hør her Prinsesse-" startede han og gemte battet på ryggen, "-det er altså mig som står med et bat, og i øvrigt også en tryllestav. Så hvem tror du virkelig kan gøre mest skade på hvem?"

Tonen var udfordrende, og det var tydeligt, at han ikke havde tænkt sig at bakke væk og neje og bukke for hendes kongelige højhed her.

[Angelique Darklighter]

Det var sandt at Angelique kom fra en familie af fuldblodsfanatikere, selvom at de offentligt forsøgte at lyde pragmatiske. Angelique selv, havde dog altid været associeret med Warren Blackwood på grund af deres trolovelse, hvorfor hun oftest var set arm i arm med ham på vej til Fuldblodsklubben. Selv var hun ikke sikker på hvordan hun følte i forhold til blod, men hun brød sig ikke om Basil's flirtende undertone og 'søde' væsen, der måtte være noget som stak under. Derfor havde hun ingen kvaler med at svare ham som var han affald. 
''Det kan du vidst selv regne ud?'', svarede hun, det havde altid været Warren Blackwood eller Gabriel Jacques Darklighter som havde påmindet hende. Men Basils attitude irriterede hende nu, det havde bare været et normalt spørgsmål og nu turde han endda at stå og true hende? Hendes hænder trykkede sig sammen til to kuglerunde knyttede næver imens hun stirrede på ham. En let lyserød rødmen spredte sig på hendes papirshvide kinder. Hvad bildte han sig ind? Med en hurtig knyttet næve slog hun ud efter hans ansigt for at stikke ham en blodtud. Hun var desuden kendt for at være den mest aggressive Quidditchspiller trods hendes usigelig fine herkomst. 

[Deleted]

Basil rullede øjne af hende. Han havde sin stav parat, men da hun slog ud efter ham, så skyndte han sig at dukke sig. Han var ikke interesseret i nævekamp. Ikke på samme måde som Angelique var i hvert fald. Nok var han grov under en Quidditchkamp, men den eneste han rent faktisk havde slået - rent fysisk - var Lucien Fryzell. Og der havde han været flankeret af nogle store reservespillere. Det havde klart hjulpet på hans selvtillid i situationen. Men han var altså heller ikke interesseret i at slå på en pige.

"Mucus ad Nauseam!" sagde han tydeligt, og pegede på Angelique med sin stav. Hvis besværgelsen ramte, så ville hun bliver forfærdeligt forkølet med en konstant løbende næse.

[Angelique Darklighter]

Angelique var ikke bange for at tildele en næve eller to, hverken på eller borte fra Quidditchbanen. Hun skulle bare blive provokeret nok, og desværre havde Basil med sin attitude og ikke mindst forhekselse nået det niveau hvor selv stædigheden i hende voksede. Hun tog sig til sin nu snottede næse, og mærkede hvordan de lange tråde ophobede sig i hendes lille håndflade. Hendes mælkehvide blik hævede sig til Basil, og kunne det dræbe var han død på stedet. ''Hvad er der i vejen med dig?'', hvæsede hun af ham, idet hun hævede den anden hånd. Hun skælvede af irritation, og var nu mere vågen end før. ''Er det bare fordi du ikke tør blive slået af en pige?'', hun gik et skridt tættere på ham, men måtte holde sig for næsen på grund af alt snotten der rand. Men det var da en lysende idé ramte hende som et lyn fra en klar himmel. Med hænderne fyldt med snot, smilede hun bredt mod Basil, inden hun gav sig til at hæve sine hænder mod hans ansigt for at give ham en vasker med det gulgrønne slim.

[Deleted]

Basil rullede øjne af hende. Hun opførte sig åndssvagt, selvom han nok ikke var meget bedre. For han ville jo ikke give hende battet tilbage. Hvorfor skulle han også det? Han havde jo ikke i sinde at stjæle det fra hende eller noget - selvom det var et flot bat - nej, han ville bare drille hende lidt. Det var jo morsomt!

"Hvad er der i vejen med dig?" efterabede han grinende, men så forfærdet på den snotdækkede hånd, som var på vej i hans ansigts retning. Hurtigt løftede han battet, og stak det i den snottede hånd, mens han grinede næsten hysterisk. Det var pisse morsomt, at hendes 'elskede' bat nu var smurt ind i snot! Haha! Han sprang et par skridt baglæns udenfor rækkevidde, og om bag en stol, så han havde den imellem dem.

"En gentleman slår ikke på kvindfolk," svarede han med hånden over hjertet på en næsten højtidelig måde.

"Har du brug for en kleenex?" lo han så af hende, og sørgede hele tiden for, at der var noget imellem dem.

[Angelique Darklighter]

Lysten til at pande ham en med battet, steg idet hendes snotindsmurte hænder greb om battets bredte. Hun var egentlig ligeglad med at det blev beskidt, men Basils attitude irriterede hende gevaldigt. ''Så gå dog i seng, månekøter'', bandede hun idet hun smed battet fra sig så at det gav genlyd gennem den kolde opholdsstue. Alligevel kunne hun ikke lade være med at gå efter ham, der var en vis stædighed i at vinde, og ikke mindst et ønske om at give ham en god gammeldags snotvasker, specielt så at han kunne droppe sin misogynistiske og kvindehadske attitude mod hendes og hans eget tæsketalent. ''Du er ikke en skid, en gentleman. Hold op med at gemme dig'', med disse ord, kastede hun sig fremover samtidig med at hun greb udefter ham i et ønske om at holde ham nede. ''Hvad laver du overhovedet oppe nu?'', hvæste hun, disse ord var flere end hun nogensinde før havde ytret ham på mindre end en time. 

[Deleted]

Basil rullede øjne af hende. At blive kaldt en varulv rørte ham ikke det mindste. Han og Levi Marsters havde trods alt engang forsøgt at ride på sådan en. Det var ikke endt godt, men ingen af dem var altså blevet bidt, så han så det som en success. Det var nok, set i bakspejlet, ikke deres smarteste move, men det havde været sjovt! Skræmmende og pisse farligt, men sjovt!

"Gå selv i seng. Måske du skal låse døren, så du ikke ender hernede i natkjole igen?" Han gav hende en drillende once-over (så op og ned af hende), og lagde mærke til, at natkjolen var ret tynd, "Selvom jeg selvfølgelig så bare har noget at kigge på." Han fløjtede lavt og flirtende.

"Jeg er da netop en gentleman. Jeg slog dig jo ikke," grinede han og bevægede sig hele tiden udenfor hendes rækkevidde. Hele tiden med et eller andet møbel imellem dem. Han skulle ikke nyde noget af at få hendes snot på sig! Det var altså bare for klamt. Nej, det ville han ikke være med til. Men hendes næste spørgsmål fik ham lidt off guard.

"Øh, jeg hørte dig larme, og kom ned for at se hvad der var los?" svarede han lidt usikkert, men fik da hoppet udenfor hendes rækkevidde igen, nu med en stor, mørkegrøn lænestol mellem dem.