Nej ikke min mor!

[Aaliyah Meadow Stainthorpe]

Tiltænkt: @effie

Tid/sted: ude foran Kings Cross station kl 02:30 Fredag

Vejr: Koldt 3 grader skyfri himmel

Outfit

---

Det havde været en lang aften og især nat. Aaliyah havde allerede haft 3 kunder og hun var allerede blevet betalt godt. Men natten var langt fra forbi, og hun ville hellere end gerne hjem. Hun var blevet sat af foran Kings Cross, det bedste sted at finde nye kunder, især diektøre der trængte til lidt varme efter en lang rejse med toget. Hun hvilede op af en mur og så samlejeet ud. Hendes lange lyseblå år hang ned af hende, og hun lagde hovedet lidt på skrå. Hendes stav lå som altid nede i hendes høje hæle så hun hurtigt kunne komme til den hvis der var behov for det. Hun håbede inderligt på at der ville komme en diektør der bare ville hende, betale hende hvad hun kostede så hun kunne komme væk fra denne her kulde, men lige nu var der ikke et øje. Men så igen det næste tog kom også først om en halv time. Hun rakte ned i sin skuldertaske og tog en pakke smøger ud som hun hurtigt tog en i munden og tændte den kort tid efter. Hun lænede hovedet tilbage og pustede røgen ud, alt imens hun lukkede pels jakken lidt mere. Nok kom hun fra en rig familie, men ingen af dem vidste hvor hun var, og ingen af dem behøvede at vide hvor hun var. der var sikkert heller ikke nogen der kunne genkende hende efter som hun havde ændret sig meget i sit udseende med tatoveringer og en helt anderledes hårfarve.

[Deleted]

OUTFIT

---

Ember var lige stået af toget. Hun havde været en tur i Skotland, og hun havde taget toget, fordi hun godt kunne lide roen og muligheden for at sidde og skrive eller læse. Nok var hun heks, men alt det der smart-i-en-fart-og-gennem-skorstenene sagde hende ikke ret meget. Faktisk blev hun ret øh... magi-syg/suse-syg(?) af det, ligesom mugglere som blev køresyge af at sidde i en bil eller bus. Så derfor havde hun altså taget toget, det virkede mere praktisk, når man havde det som Ember havde det.

Og når toget gik til King's Cross Station, så tog hun det også til King's Cross Station. Så måtte hun praja en taxa eller noget. For hun havde ingen kost med eller noget. Nogen gange ønskede hun lidt, at der holdt koste klar til magikerne, ligesom der holdt de der forfærdelige elektriske løbehjul alle vegne, som folk gik og faldt og brækkede ben over. Men det ville måske også være for meget at forlange, når det magiske samfund skulle være hemmeligt, og noget mugglerne ikke kendte til.

Som hun gik langs perronen så hun sig ikke rigtig for, og endte på en anden perron, hvor hun så så sig omkring. Hun havde set ned i sin mobiltelefon i et forsøg på at bestille en taxa via. en app, men da det gik op for hende, at hun var gået forkert, så så hun altså op og omkring. Hvor var hun? Det var i hvert fald den forkerte perron, for hun skulle slet ikke være på en perron lige nu. Hun troede, at hun var gået mod King's Cross' udgang, men nej.

Nu stod hun så på denne tomme perron, og der var ingen andre på perronen. Og der var lang tid til, at de næste tog kom her. Men helt alene var hun nu alligevel ikke. Der stod en kvinde i nærheden og viste sig frem, og selv for en middelaldrende dame som Ember, så var det tydeligt, at hun forsøgte at tiltrække mænds opmærksomhed: Hun var prostitueret. Hendes pelsfrakke så noget fake ud, og i det hele taget lignede hun en, som lige var blevet bollet. Håret sad i hvert fald ikke helt fantastisk.

Hun gik over mod kvinden, for at spørge om vejen ud herfra - det måtte hun da vide, hvis hun holdt til her meget, ikke? -, da hun genkendte kvindens ansigt. Det var... var det ikke?

"Aaliyah?" ordene tumlede ud af hendes mund i forbavselse.

[Aaliyah Meadow Stainthorpe]

Hvis der var noget som var fake på hende så var det ihvertfald ikke det tøj hun havde på. Der var vel en ide med at gå efter de rige og direktørere samt de ældre der bare ville have noget ungt. Man kunne vel kalde hende en sugar dater på nogle punkter. Alligevel så havde hun behov for at trække pelsen lidt bedre omkring sig da der kom en brise. Hun lagde hovedet tilbage og så derfor ikke den person der var på vej over til hende. Hun tog et nyt sug af sin smøg og pustede kort tid røgen ud igen. Hun havde lyst til at gå hjem, men forhåbentlig kunne hun nå et par kunder endnu, hvis hun ellers var heldig. Hendes navn blev nævnt og hun rettede hovedet op for at kigge på personen. Hun var lige ved at tabe sin smøg men kiggede hurtigt væk for at træde et par skridt væk. "Desværre det ved jeg ikke hvem er." kom det fra hende og vendte ryggen til hendes egen mor. Det var virkelig den eneste hun ønskede IKKE at se. Hun ville på ingen måder tilbage til familiens hårde valg eller deres måde at opdrage på. Hun klarede sig helt fint som hun gjorde nu.

[Deleted]

Da kvinden, som så tydeligt var hendes datter Aaliyah, vendte ryggen til hende lagde hun armene over kors, og sendte hende et vredt blik. Hun ulmede indvendigt af vrede, men kunne først ikke finde ord. Hvor havde Aaliyah været i al den tid? Og hvorfor var hun klædt... ja, sådan? Det var ulækkert at se på, at hun var blevet en trækker. Hvad havde Ember dog gjort galt i sin opdragelse af hende? Hvad ved Merlins skæg og lange underbukser var gået så galt, at pigen valgte dette liv?

Men så kom hun til orde igen.

"Vend ikke ryggen til din mor, unge dame!" Stemmen var streng, som forsøgte hun at opdrage på hende. Som var Aaliyah stadigvæk en ulydig teenager, som skulle sættes på plads. Hvilket hun tydeligvis ikke var. Det kunne hun dårligt være, hvis hun valgte sådan at gå med fremmede mænd hjem.

Hun rettede lidt på sin frakke, og så vredt på datteren. Men noget bekymret gled også henover hendes ansigt, og viste sig tydeligt i hendes øjne. Hvor havde hun været, og hvad var der sket, siden hun havde valgt dette?

[Aaliyah Meadow Stainthorpe]

Løbet var kørt, hun var opdaget og nu vidste hendes mor hvor hun kunne findes henne. Det var det væreste der kunne ske. Hun havde sådan håbet på aldrig at skulle møde hendes mor igen, og her stod hun som en eller anden stjerne der forlangte en hel masse. Et suk kom over hendes læber og hun vendte sig om for st kigge på sin mor. Hun trådte et skridt frem tog et sug af sin smøg blot for at puste den direkte i hovedet på Ember. “Og hvad vil du moder?!” Hun var provokerende og hun vidste det godt. Men hun var lige glad. Hun var voksen, havde klaret sig selv siden hun var 18 og nu ville der blive forlangt en hel masse, selv at hun skulle komme hjem igen, og det var en af de ting hun i hvert fald IKKE ville igen. Hun havde intet at gøre i det hjem længere, faktisk ville hun ikke engang være en del af familien når de ikke ville ytte til hendes ord tidlige. hvad skulle være ændret denne her gang?

[Deleted]

Ember rystede på hovedet med en 'tsk'-lyd af Aaliyah, og viftede røgen væk fra sit ansigt. Hun nægtede at lade sig provokere, men stod blot rank og stolt, og så på sin datter. Hun var trods alt ikke nogen lav kvinde, og havde før haft kontrollen over sin datter, så hvorfor ikke igen? Men hun måtte gå anderledes til værks end før, og måtte forsøge at være mere... var ordet virkelig 'venlig'? Eller skulle hun spille den sårede enke? Det var også en mulighed, men det ville hun alligevel ikke nedværdige sig til.

"Aaliyah kære, prøv nu at hør hvad jeg siger," bad hun nærmest venligt, og rakte ud efter hendes kind.

"Du kan altså ikke stå her som en anden rejekælling og byde dig til. Kom nu hjem, og tilbage til livet," sagde hun og kunne godt høre, at det ikke lød helt godt, men det var det bedste hun kunne komme op med.

[Aaliyah Meadow Stainthorpe]

Nu kom det. Nu skulle hendes mor lige pludselig til at ‘lege’ kor som en hver anden der snakkede anderledes. Men nej Aaliyah var helt sikkert den sidste der ville høre på den slags. Hendes mor havde aldrig været en fornuftig mor, lyttet til hvad hun sagde, og bare fordi hun netop stod her, i en dyr pels jakke, og lignede en der trækkede på gaden, så skulle hendes mor altså komme med en hentydning og være fornuftig. Hun løftede blot øjenbrynet og lagde hovedet på skrå, tog et sug mere af smøgen for st puste det i hovedet på hendes mor. “Og nu skal du lige pludselig lege mor? Du har aldrig ville høre efter hvad jeg sagde. Du lyttede aldrig til mine sandheder. Og nu skal du stå der og kalde mig en rejekælling? Bare fordi jeg ikke opfylder dine krav og sine behov? Glem det. Jeg lever livet som jeg vil, og du kommer aldrig til st ændre det.” Hun kiggede lidt hårdt på hendes mor, men hun var lige glad. Dette her skulle nok ende ud i en magt kamp det var hun sikker på.

[Deleted]

"Lad vær med det der, din flabede tøs!" skældte hun som røg igen blev pustet i hovedet på hende. Hun ville ikke finde sig i det. Overhoved ikke. Nej, nu måtte det altså være nok!

"Det handler ikke om at opfylde mine behov Aaliyah! Det handler om, at du ikke bare kan stå og byde dig til for hvem som helst! Tænk på din familie! Tænk på dit ry! Eller tænk i det mindste på din egen sikkerhed!" sagde hun vredt til hende, og viftede en mand væk, så var på vej over mod dem, på en afvisende måde. Han kunne godt tage og holde afstand, for Aaliyah skulle ikke hjem med ham. Ikke hvis det stod til Ember!

[Aaliyah Meadow Stainthorpe]

“Nå så nu er jeg lige frem flabet? Så ved du hvordan du har været hele mit liv” gav hun igen og var det så lige glad med hvad hendes mor ellers vil sige. Hvis hun troede at hun kunne komme her og bestemme over hendes liv så tog hun særdeles fejl! Den tid var for længst forbi, og det ville aldrig komme til at ske igen. “Du mener at DU ikke vil opdages af journalisterne som finder ud af at DIN datter står og trækker på gaden? Kan du ikke bare sige det som det er....og for Guds skyld lad vær med atjage en potentiel kunde væk. Det er mit levebrød det her!” Kom det fra hende og trak pelsen lidt mere om sig. “Men du må meget undskylde at jeg havde en fraværerende mor der ikke ville tro på mine sandheder. For hvem ville dog voldtage din elskede datter, og så af en varulv. Nej nej det kan jo slet ikke være sandt. Det er bedre at gemme tingene væk og se livet i det perfekte billed som om intet var galt. For kun at sætte din karriere højere end det der forgik lige foran dig når du endelig var hjemme” hun fnøs kort og skulle lige til st vende sig om at gå for så at komme i tanke omme n anden ting. “Selv da jeg valgte at sulte mig selv blev du sur, jeg er langt ud over sin hjælp, jeg behøver den ikke længere. Tag hjem til far og mine brødre og nyd dine dage alene sammen med dem” kom det fra hende og fnøs kort. Den eneste hun savnede mest i den familie var hendes brødre, men hendes forældre kunne hun virkelig godt undværer.

[Deleted]

Ember kneb øjnene sammen. De lynede af vrede. Hun ville ikke finde sig i den her slags næsvished. Nope. Det ville ikke gå det her! Nej, det ville det virkelig ikke. Overhoved ikke.

"JA, du er direkte næsvis. Kend din plads datter!" svarede hun aggressivt, og vinkede endnu en mand væk, "Du kunne være blevet så meget mere. Du kunne have haft penge. Du kunne have haft berømmelse. Og vigtigst af alt, du havde ikke behøvet at gøre det her." Hun gestikulerede mellem Aaliyah og den mand, som var på vej væk igen.

"Hvis du manglede penge, hvorfor sagde du det så ikke bare?" Hun hev sin pung frem, og hev et par galleoner op, "Dem her får du, hvis du dropper de tåbeligheder du har gang i, og får dig et rigtigt arbejde. Eller en uddannelse. Jeg skal nok betale. Det skal du slet ikke tænke på."

"Det er jeg ked af, at jeg ikke troede på. Hvis du ønsker det, så kan vi retsforfølge ham nu. Vi kan give ham den straf han skal have. Det var din far der mente, at vi ikke kunne få noget ud af det dengang. Også selvom jeg gerne ville," sagde hun i et forsøg på at bløde sin datter lidt op. I et forsøg på at lokke hende væk fra dette forfærdelige og usunde liv.

"Dine brødre bor ikke hjemme længere, de har deres egne liv nu, og din far-" Hun gik i stå, og sank en klump. Man kunne fornemme tårer i overfladen af hendes øjne, "-han er ikke iblandt os længere." Hun blev helt stille, og krammede sin midte.

[Aaliyah Meadow Stainthorpe]

Hvor var hende snor dog godt nokirriterende på alle tænkelige måder. “Smil forhelved i stedet for at være en sur møgkæll8ng altid” kom det fra hende og fnøs en enkelt gang. Hun tog et sug af sin smøg og pustede atter røgen ud i hovedet på hendes mor. Hun var lige glad lige nu, hendes mor kunne sige alt muligt og det ville ikke rage hende en skid. “Ellers tak, jeg vil ikke have dit liv. Jeg klare mig fint på min egen måde.” Kommenterede hun og smed smøgen lige ned foran hendes mors fødder. På ingen måde om hun ville ligne sin mor, måske en gang, men den tid var for længst forbi. “Et par Galleoner? Virkelig er det alt du tilbyder. Ellers tak, jeg tjener omkring 1500 pund hver nat, jeg tror jeg klare mig uden et par galleoner. Gemt dem hellere til bedre tider” latterlig tanke hendes mor havde fået. Sådan at kæbe sig til sin egen datter fordi set ikke passede ind i hendes verdensbillede om hvordan en familie skulle være. Dog lyttede hun intenst til hendes mor når det handlede om fortiden og hvad der var sket. “Duer ikke. Han er allerede død af hvad jeg har hørt. I er 6 år for sent på den” kommenterede hun og lyttede inden mere intenst. Hendes brødre var de eneste hun savnede i den familie. Men hun ville ikke se dem i tilfælde af at de satte sig for st få hende hjem igen. “Hør her hvad du end siger får su mig ikke hjem.. oåuanset om far så ikke er her mere. Jeg takker for du fortæller mig det, men det er dit hjem og dit ensomme liv ikke mit” kom det fra hende og fnøs en enkelt gang. Ja det gjorde da ondt at vide hendes far ikke levede mere, men han havde ikke været en skid bedre end hendes mor.

[Deleted]

"Tal ordentligt til mig tak. Det der grimme sprog hører måske til på gaden, men ikke i mit nærvær!" irettesatte hun hende irritabelt, og børstede lidt rejsestøv af sin frakke.

"Så du vil ikke have et rigtigt liv? Du vil hellere gå i seng med de her forskellige fyrer, end at tage imod mit tilbud om en uddannelse. Du kan vælge helt frit. Hvad end du vil. Bare alt andet end det her," sukkede hun med et trist ansigtsudtryk. Der var noget inde i hende, som virkelig fortrød, at hun havde fået datteren så langt ud. At hun ikke så anden mulighed end at gå i seng med fremmede mænd, for at få mad på bordet. Og at hun ikke ville, ikke turde, tage imod Embers hjælp.

"Jeg kræver intet af dig i den her sammenhæng," tilføjede hun så, "Gør hvad du vil. Bare ikke det her."

"Selvfølgelig ikke kun det," vrissede hun, og hold sit kort til familieboksen i Gringotts frem, "Du kan få mere end det. Det er bare alt jeg har på mig lige nu."

"Det er måske ikke gået op for dig, kære Aaliyah, men jeg er tilfreds med mit liv. Også selvom din far ikke er her mere." Og der stoppede hun sig selv, men fortsatte i tankerne - jeg kan aldrig tilgive mig selv for at lade ham være så hård ved dig.

[Aaliyah Meadow Stainthorpe]

“Du bestemmer ikke over mig mere. Så hold op med dit fise for emme pis. Den slags er forbi KÆRE moder!” Kom det fra hende og fnøs kort. Hun skulle ikke komme og bestemme over et liv hun ikke havde noget st gøre med mere. “Jeg lever et godt liv, jeg tjener rigeligt, og sikkert mere end du drømmer om. Dette er MIT valg, og su kan ikke tage det fra mig. Jeg er som jeg er, og du skal ikke tage det fra mig!” Kom det fra hende og fnøs på ny. Nok levede hendes far ikke mere, men hun var luge glad, hun skulle ikke bestemme over hende mere, den tid var forbi! Det var slut med st være flink og fin. Ingen havde lyttet til hende da hun boede hjemme så hvorfor skulle de gøre det nu?! “Det her er det perfekte dække, så drop det pis og lad mig være, det har du været så god til før!” Kom det fra hende og kiggede lidt hårdt på hende. “Sig mig prøver du at købe mig?! For det kan jeg godt gå med til. 1 time af min dyrebare tid 2000 galleoner. Kun for dig” en time kunne hun da sikkert godt klare. Men helt ærligt så ville hun ikke bruge meget mere tid på hende hvis det kom ti” stykket. 

[Deleted]

Ember så på sin datter med et suk. Hvad skulle hun gøre? Det fjollede pigebarn nægtede at lytte til hende, så hvad kunne man i det hele taget gøre? Men én ting hun ikke gad finde sig i var, når Aaliyah bandede. Det gad hun altså ikke høre på. Hun placerede en hånd på hoften, og så irritabelt på datteren: "Tal da i det mindste ordentligt i mit nærvær. Det skylder du mig!"

Hun vinkede endnu en potentiel 'kunde' væk fra Aaliyah, som måske bare var en, som ville spørge om vej. Det kunne hun jo ikke vide. Hendes datter var helt sikkert bedre til at spotte den slags. Det var Ember slet ikke i tvivl om, sådan som den unge kvinde bød sig til overfor alt mandfolk i hele området.

"Du lever et elendigt liv kære. Du kan bare ikke se det selv," svarede hun tilbage, og lagde armene over kors, "Kan du da ikke se, at du er..." hun så noget eftertænksom ud, før hun fortsatte, "-okay, du er billig Aaliyah. Hvilken mand ville have lyst til at gifte sig med dig, når alle kan få dig for 2000 galleoner?"

"Dække? For hvad dog?" spurgte hun med hovedet på skrå, men det ansigtsudtryk blev snart efter afløst af afsky ved Aaliyahs forslag.

"Købe dig? Nej, du er af min slægt, så du er allerede min," svarede hun spidst.

[Aaliyah Meadow Stainthorpe]

Den alvorlig mine blev ikke erstattet ikke engang da hendes mor blev mere irritabel. “Skylder dig? HA! Jeg tror du skylder mig for års elendighed. Ingen jeg kender været så hård bed mig som i har. Lad mig sige det sådan her. Hvis i bare havde lytte til mig den gang var dette her aldrig sket i dine øjne. Men nå nej hvem af den store familie Statinthorpe ville gå ud og have noget form for intimt med dn ældre mand? Bare for at finde en vej til jeres kolde og hårde hjerter? Nå ja vent lidt... det gjorde JEG!” Ikke på,vilkår om hun ville have ventet med nogen form for intimitet inden hun blev gift. Det havde desværre endt dårligt det møde for så mange år siden. Det hele skulle bare have været en leg, et opspil til st få hendes forældre på andre tanker. Men det var ikke endt sådan. Fyren havde mente det lidt for alvorligt, det havde endt med en voldtægt og med de mørke gule øjne der kom i spil lige pludselig havde skræmt hende mere end noget andet. Det havde skræmt hende så meget hun rent faktisk havde åbnet munden over for sine forældre, som blot havde forkastet iden om at hun var blevet voldtaget. At hun ikke var den så pæne pige som de ville have hun skulle være.
endnu en kunde blev viftet væk og hun var allerede træt af den ide som hendes mor havde om pli. Det var ikke noget hun besad længere, den tid var forbi.”lad mig sige det så DU forstår det.. jeg skal IKKE. Giftes. Jeg er måske billig i dine øjne, men så er det godt du ikke kender mine priser, og hvad jeg går og laver. Du kommer aldrig til st forstå kit liv, lige så vel som du ikke gjorde da jeg boede hjemme. Du er og forbliver en irriterende mor der ikke kan lade sine børn leve det liv de ville leve. Forstår du det? Jeg er træt af din måde st skal kontrollere tingene på, og stadig bliver ved med det fordi jeg skal være den perfekte ældste datter. Glem det. Jeg er ikke sådan længere.” Kom det fra hende og hev pelsen af sp hendes tatoveringer kom frem. “Ser du. Jeg bliver ALDRIG den pæne pige du vil have mig til st være!” Kom det fra hende og fnøs en enkelt gang til sin egen mor. “Desuden.... så bliver jeg ALDRIG din igen, det her du selv ødelagt” kom det fra hende og himlede med øjnene af hende.