En god kost og et smask

[Deleted]

Tråd til Rebecca Holton
Nov - 2057
Outfit

---

Logan havde netop overtaget butikken fra sin onkel for en lille måned tid siden. Onkelen var blevet meget syg, og kunne ikke længere tage sig af butikken, hvilket betød at Logan altså nu var den nye ejer. Det var dog svært for Logan bare sådan at rykke rundt på tingene, da de havde stået på samme måde gennem de sidste mange år, så det føltes forkert bare at flytte på det. 
I stedet ville han gerne forsøge at fået sin onkels ånd videre med sig og sørgede derfor at smile til hver en gæst, som trådte ind i butikken. uanset hvor travlt han havde, sørgede han for lige at få øjenkontakt med kunden, for at denne skulle føle sig velkommen.

I dag var han ved at pakke nye varer ud og gik derfor en del rundt og puslede det ændrede dog ikke på at give sig tid når der kom en kunde. Han hørte døren gå, netop som han var gået ud bagved med nogle kasser og hørte de livlige klokker over døren sladre om at der var kunder. Han stillede hvad han havde i hænderne og gik ud for at se til kunden. "Velkommen til." Lød det venligt som han sendte den nyankomne et roligt smil og tog sig god tid, selvom der var meget endnu der skulle påplads.

[Rebecca Holton]

Det var en af de køligere novemberdage. Rebecca havde vovet sig ud på en spadseretur i Diagonalstræde, hvor hun boede, blot for at gå og kigge vinduer, hos de mange magiske butikker. Det var ikke ofte at hun gik spadsereture på den måde længere. – Ikke når hun havde så travlt med arbejde, som hun havde det på nuværende. Quidditchsæsonen kørte derudaf, nu hvor vejret var blevet noget mere blæsende og vildt og det trak gerne folk ud og se alverdens kampe. Denne weekend, yndede den unge kvinde dog at bruge på sig selv og således gik hun egentlig bare med hænderne dybt begravet i lommerne på sin kappe, som hun tulrede omkring. Det mørke hår hang løst og flagrede omkring hendes skuldre og hun måtte da også stryge et bare vildfarne lokker til side, som hun trådte ind i sin yndlingsbutik i Diagonalstræde. – Nemlig kvalitetsudstyr til Quidditch. Egentlig mest af alt for bare at kigge, på trods af at hun manglede en ny kost. Trods alt, havde hun lært ejeren Mr. Everton relativt at kende igennem det seneste år, hvor hun havde boet i London. I stedet for den ældre herre, blev hun dog ved sin indtræden i butikken mødt af en ung mand. ”Hej..” Nikkede hun høfligt, som hun fejede sin kappe lidt om bag sig og lukkede døren efter sig. De mørke øjne gled roligt omkring i butikken og over alskens udstillede bolde, bats og så videre.

[Deleted]

Logan rettede lidt på sit hår efter at have moslet omkring og gik så smilende lidt tættere på i tilfælde af, at hun havde brug for hjælp til at finde noget bestemt. Han kunne samtidig ikke helt dy sig for samtidig at tjekke hende ud. Der gik dog ikke længe, før det gik op for ham hvem han stod overfor. "Rebecca? Rebecca Holton? Hvis ikke jeg tager meget fejl. Spændende at møde dig. Sig endelig til hvis der er noget jeg kan hjælpe dig med." Han børstede hurtigt hænderne af i bukserne for støv og fnuller og rakte hende så høfligt en hånd til en hilsen. "Navnet er Logan. Øh Logan Everton." Han måtte vel heller præsentere sig på for en landsholdsspiller som hende. Andet virkede som sjusk. 
Derefter tog han sig i igen at kigge på hende. Det var lidt vildt, en landsholdsspiller der i butikken. Det var han ikke lige så vant til endnu, men hun skulle bestemt ikke føle sig ukomfrotabel, så han trådte for en sikkerheds skyld lige et skridt tilbage. "Leder du efter noget bestemt måske?" prøvede han så hjælpsomt.

[Rebecca Holton]

Det var efterhånden ved at være længe siden at Becca havde undet sig selv at gå og kigge butikker. Således, nød hun dog også at gøre det, når hun endelig havde tid dertil. Hun var efterhånden ved at være godt vant til at blive genkendt ude og omkring i byen og andetsteds, men ikke destomindre, syntes det af og til atter mere intenst her i England end i USA. Trods alt, syntes beboerne omkring på de britiske øer på mange måder atter til at være tættere en det store amerikanske folkefærd. – Ikke at det var negativt. Her var det bare mere som om at…At alle vidste hvem alle var.

Hun sendte den mørkhårede ekspedient et varmt smil, som han børstede hænderne af, blot for derefter at række hende den ene og ganske let, gav hun den et klem. ”Ah…Jah. Rart at møde dig. – Jeg ville egentlig bare kigge lidt..” Smilede hun, som hun skævede omkring i butikken og lod blikket vandre over hylderne, før hun slap hans hånd. ”Hvis det er okay? – Selvom jeg må sige at det er en flot Prestissimo3020 du har i vinduet.” Komplimenterede hun, som hun skævede lidt imod vinduet. – Nyeste model, naturligvis. Så meget kunne hun da spotte. Blikket vandrede derefter tilbage på den unge herre. "Sig mig...Er Mr. Everton her idag?...Eller...Jeg mener....Den anden Mr. Everton?" Prøvede hun lidt kluntet.

[Deleted]

Helt ærligt, så overraskede det Logan lidt hvor nede på jorden Rebecca virkede. Han havde nok altid lidt haft n fordom mod at alle kendte var nogle snobbede børn, som forventede guld og grønne skove, hvor end de gik, men Rebecca hun virkede faktisk som et velfungerende kvindemenneske, der havde en interesse for quidditch. Og ikke mindst så kendte hun sine koste, et område Logan virkelig godt kunne lide. "Ja, vi har lige fået den hjem i mandags. Skal jeg finde en frem til dig, så du kan mærke den i hænderne?"spurgte han hjælpsomt og gik hen for at tage kosten fra vinduet op så hun kunne mærke den. 
Han stoppede dog mere eller mindre i sin bevægelse, da hun spurgte efter Hr. Everton. Han vidste jo godt hvem hun egentlig spurgte efter. "Min onkel har desværre måttet gå på pension, da han er meget syg. Den gamle krop vil ikke rigtig som han vil, som han plejer at sige."  Lød det fra Logan, og man kunne tydeligt høre onkelen i de ord der kom ud af munden på ham. Logan rynkede dog brynene og så på kvinden. "Du kendte ham måske godt?"

[Rebecca Holton]

Rebecca fik ikke formuleret sig helt så skarpt, som hun umiddelbart havde villet det. Ikke destomindre, lod manden foran hende til alligevel at opfatte meningen bag hendes ord og hun stod således blot og smilede venligt af ham. Hun kneb øjnene lidt eftertænksomt sammen, som hun skævede hen imod kosten i vinduet og han spurgte om hun ville mærke den. Hun stoppede dog ligesom ham op, som han forklarede situationen omkring den tidligere butiksejer og som smilet blegnede lidt fra hendes læber, nikkede hun forstående til hans ord. ”Ah..Ja så…Det er jeg ked af at høre.” Svarede hun, som hun anerkendende atter tog en smule øjemål af den unge mand foran sig. – Han havde ganske vist et par træk til fælles med den tidligere ejer, der måtte være hans onkel. ”Altså..Jeg kommer her sådan…regelmæssigt. – Man kan vel kalde mig en stamkunde, selvom det er lidt tid siden jeg har kigget forbi sidst.” Forklarede hun, som hun betragtede Logan.

[Deleted]

Logan rakte hende forsigtigt kosten og sendte hende samtidig et venligt smil. Han var god til kunder og havde selvfølgelig lært fra den bedste (hans onkel). Kunderne her i butikken skulle have en følelse af at få deres fulde opmærksomhed og en god og værdig betjening. Det var dog første gang, at Logan direkte mødte en, som spurgte ind til hans onkel på den måde hun gjorde. Det varmede ærligt talt lidt i brystet på ham. "Jeg skal sige ham, at du har spurgt efter ham, ms. Holton." Onkelen måtte vel kende hende ud fra navnet, hvis de snakkede så godt som kvinden gav udtryk for. 
Han kunne ikke lade være med at smile, da hun fortalte, at hun var stamkunde. Den slags var hyggeligt at få at vide og føltes virkelig godt, Særligt fordi han også tog det som en ros af hans onkels arbejde i de mange år han havde ejet butikken. "Så må jeg vel se om jeg kan gøre min onkel kunsten efter og ikke ende med at skræmme dig væk." Lød det fra ham, før han sendte hende et skævt smil.

[Rebecca Holton]

Rebecca tog imod kosten, som Logan overrakte den til hende. Et lille smil bredt sig over hendes læber, som hun lod en hånd glide henover skaftet og hun vendte den så, for at kigge børsterne igennem i enden. Træet var tydeligvis massivt, på trods af at kosten virkde både yndefuld, elegant og let. Designet var blandet godt æstetisk set, hvis man så på kombinationen mellem råt og elegant og farverne var dog diskrete, som det hvilede i et mørke og fyldige farver. Hun nikkede lidt, som han sagde at han ville give besked om at hun havde været der, men hendes blik gled så atter op på ham, som hun stod og så op og ned af kosten. ”Du kan jo prøve.” Erklærede hun udfordrende, som hun tiltede hovedet lidt på skrå. ”Giver du gode rabatter til dine stamkunder?” Fiskede hun drilagtigt, men dog venligt.

[Deleted]

Det var det hele værd at betragte hende tjekke kosten igennem. Hun var helt sikkert grundig, det lyste tydeligt ud af hende, og samtidig med var der noget fængslende over hende. Han bed slet ikke mærke i hvordan et smil havde fæstnet sig på hans læber og ikke rigtig var til at få væk igen. Han kunne godt forstå hvis onklen kunne lide hende. Hun var nem at holde af, var han sikker på, men endnu kendte han hende ikke godt nok dertil.

Hendes lille kommentar fik ham til at grine kort og føre en tommelfinger langs sin kæbelinje, som han betraktede hende på ny. "Måske. Hvis jeg fornemmer dem være troværdige og loyale overfor butikken, og for mig." kom det fra ham med et glimt i øjet, der varslede om mere. Han så på kosten og nikkede kort mod den. "Jeg kunne tilbyde dig en prøvetur på kosten til gengæld." han bed let ned i sin underlæbe og håbede på det bedste.

[Rebecca Holton]

”Til gengæld for hvad? Loyalitet?” Rebecca klukkede lidt, som hun øjnene vandre ned over kosten og hun vendte den derpå om igen, så den igen stod med børsterne nedad. De mørke øjne gled henover butiksejeren foran hende og hun rakte derpå kosten hen imod ham igen.

[Deleted]

Logan tog roligt imod kosten der blev rakt til ham og ganske bevist sørgede han for "tilfældigvis" lige at strejfe hendes fingre med sine egne. Kun let og stille, så man reelt kunne komme i tvivl om hvorvidt, det havde været hans intention fra start. "Til gengæld for at jeg giver dig rabatter og den slags." Han stillede kosten tilbage på plads og sørgede dermed for at der blev et lille ophold i samtalen, før han så igen vendte sig imod hende og trak på skuldrene som en ide så slog ham. "Eller du plejer måske bare at drikke kaffe med min onkel, for så må jeg nok hellere huske at invitere på kaffe." Det var ikke helt en date, men han nærmede sig da.

[Rebecca Holton]

Rebecca’s mørke øjne søgte et splitsekund butiksejerens, som hun mærkede hans fingerspidser strejfe hendes. Hun hævede brynene en smule af hans forslag, men bed sig så ellers bare en smule i læben, som hun smilede lidt for sig selv. Lidt eftertænksomt rettede hun på en mørk hårlok, idet han vendte sig for at stille kosten på plads igen og hun bakkede så ellers en smule hen imod disken. ”Jeg tager den…” Erklærede hun så roligt, men også beslutsomt, før hun nikkede imod kosten. Hun pegede så efterfølgende på hylden bag ham. ”Og to sæt knæbeskyttere i sort læder, et rense og rengørings-kit til kosten og lidt talcum.” Bad hun, som hun smilede både lidt varmt, men også drilagtigt til ham. ”Men så skal det også være en god kaffe du laver.” Flirtede hun vagt tilbage.

[Deleted]

Logan havde kun lige sluppet kosten og vendt sig, da hun så proklamerede, at hun alligevel gerne ville have den. Han fik lyst til at ryste på hovedet, men gjorde det ikke "Kvinder!" Lød det dog i hovedet på ham, uden at det på nogen måde var ment negativt, men kunne hun da ikke bare have sagt det, FØR han stillede den tilbage på plads.
Han lyttede til hendes bestillinger og tog notits af dem, før han bukkede let for hende og fandt de ønskede ting frem og stillede dem på disken. Det glædede ham at høre, at hun også gerne takkede ja til kaffen. "Jeg har lært af den bedste, og tror du mig ikke, så invitere jeg dig også gerne på cafe og drikker kaffe." Vedholdt han med et smil, med let synlige tænder. Hun kunne altså et eller andet denne kvinde, om hun vidste det var ikke til at sige, men han følte sig virkelig draget af hende. "Jeg skal nok sørge for god kaffe på den ene eller den anden måde." Sluttede han af, og begyndte roligt og måske en anelse langsomt at bibbe tingene ind.

[Rebecca Holton]

Det ville være løgn, hvis Becca påstod, at hun ikke var vant til at få opmærksomhed fra mænd i det magiske samfund. Hun spillede trods alt som bådede søger og anfører på et af Englands største hold og skulle hun selv sige det, gjorde hun det ganske godt. – Ikke at hun dermed var højrøvet. Hun var blot bevidst om, hvad hun kunne tilbyde. Med dét sagt, betød det dog ikke, at hun flirtede med hvem som helst, eller at hun for den sags skyld lagde en masse, i hvad der blot kunne være lidt uskyldigt flirteri.Hun lænede sig dog atter en smule afslappet op af disken, som hun stod og betragtede Logan. – Dog i tavshed. Smilet på hendes læber, syntes dog nok at tale for sig selv.

[Deleted]

Der var ikke mange ord i kvinden lige pludselig, så Logan konsentrerede sig om først at få slået indkøbet ind, før han igen lod øjnene hvile på hende. "Så bliver det her vi drikker kaffe, det nok også bare, når jeg skal passe butikken, og ellers er der nok ikke meget andet for, end at jeg må invitere dig ud efter lukketid." Han nævnte et beløb hun skulle betale for tingene og stod så afventende og så lidt på hende. Hun var virkelig betagende. Gad vide om hun var single? Men det var hun jo nok, for hun flirtede da også lidt, gjorde hun ikke? "Nu er det ikke for at lyde creepy, men.. vil du med ud bagved og have en kop kaffe?" Køkkenet var badved og der stod altid kaffe på kanden, ellers ville han ikke kunne fuldføre sin dag, nej kaffe var helt klart hans brændstof.