I Don't See What You See

[Paris "PJ" Jacobo]

Til: Jaxx Winter Turner

Sted: Hogwarts, Storsalen.

Tid: Midt i aftensmaden, November 2057

Outfit: Outfit

---

Det var ved at være noget tid siden, PJ havde vundet over Jaxx i deres lille løbe konkurrence. Hun havde aldrig tilbragt så meget tid med ham, som efter sommerferien var endt og det nye skoleår, var begyndt. Han havde - til hendes store overraskelse - overholdt deres aftale og været hendes udstrækningspartner siden skoleåret var startet. Det var egentlig ikke fordi hun ikke tog ham, som en dreng der holdt sit ord, men mere som en dreng, der ikke ville have noget at gøre med en pige som hende. De kom fra to helt forskellige verdner, men alligevel hyggede hun sig faktisk i hans selskab.
PJ sad ved Gryffindor bordet, mens der blev spist på liv og lyst omkring hende, fra hendes medelever. Hun skævede over mod bordet, som tilhørte Ravenclaw. Harper Rider sad med ryggen til. Hun ville ikke opdage noget, hvis PJ bare var hurtig. Derefter skævede hun mod halvbroren, Jayson "JJ" Jacobo , som selvfølgelig sad og snakkede med sine drengevenner, i den anden ende af Gryffindorbordet. Hun ville nok aldrig ligefrem påstå, hun var tæt med den et år ældre halvbror. Han ville heller ikke opdage noget. Med den tanke smilede hun lidt til de veninder, hun sad sammen med. "Undskyld mig.." lød det roligt fra hende, før hun rejste sig fra bordet. Hun vidste godt, det ville se mistænksomt ud, hvis hun skyndte sig, så tempoet mod de store døre, var stille og roligt. Dørene stod åbne, så det skabte ingen opmærksomhed i det hun gik gennem dem og forsvandt ned af gangen mod pigernes toilet, hvor hun hurtigt tjekket alle båsene var tomme, før hun valgte én. Hun satte sig på knæ foran toilette, velvidende om hvad der ville ske, når hun stak fingeren i halsen på sig selv.

[Jaxx Winter Turner]

Jaxx havde holdt sit ord. Han havde intet imod at indrømme, han havde tabt til en pige og så forfærdeligt havde det heller ikke været at være hendes udstrækningspartner. Han havde flirtet med hende, men det var nu ikke fordi han lagde noget specielt i det. Han flirtede med de fleste kvinder. Ja, han flirtede sågar med de kvindelige professor, lige meget om han kunne slippe afsted med det eller ej. Det blå øje han havde haft siden sidste ferie, var efterhånden ved at forsvinde og han var ikke sikkker på om han havde fået Santana af hans nakke, men han håbede at Jones havde overbevidst hende om at hans egen historie var den sande.
Jaxx kunne ikke ligefrem prale af, han var omringet af mange DM’er. Han var blevet en Hufflepuff, fordi han pure havde nægtet at gå på Slytherin kollegiet. Selvfølgelig besad han også de karakteristika som Hufflepuffere gjorde. Han var loyal som bare fanden, dedikeret og hårdtarbejdende. Han snakkede dog med en, men havde diskret sine øjne på Paris. Han kendte nogle af hendes hemmeligheder, men han ønskede at vide hvorfor hun forlod Storsalen under middagen. Han så hun rejste sig og så mod sin kammerat. ”Jeg smutter,” han rejste sig og fulgte stille og roligt efter hende. Han sørgede for at gå bag hende og nok væk til han kunne gemme sig bag noget – det var ikke første gang han sneg sig ud. Han gik ind på badeværelset og stod et stykke fra hende uden at fortælle hende han var til stede.

[Paris "PJ" Jacobo]

PJ var stolt over, at være Gryffindor elev. Ikke fordi hun gik sønderligt meget op i kollegierne og deres værdier, men fordi guld og rød, var utrolig flotte farver til hendes hudtone og det sorte hår. Hun måtte dog indrømme, at hun ikke på noget tidspunkt havde taget Jaxx's flirteri seriøst. Hun havde set ham i timerne, flirte med alt og alle kvindelige sjæle, så hvorfor skulle hun lægge noget som helst i det? At han så ville flirte med en som hende, med så mange ekstra kiloer på sidebenene, som hun selv mente hun havde, nej det fattede hun ikke.
Hun så sig tilbage et par gange på sin vej mod pigernes toilet, men opdagede på intet tidspunkt, at Jaxx var fulgt efter hende. Hun opdagede ikke, at han endda fulgte hele vejen med ud på toiletterne. Hun pustede tungt ud, før hun lod to fingre stikke ned i halsen, og få sekunder efter kom den naturlige reaktion på dette. Hun hostede lidt efterfølgende, før hun gentog. Det var de færre kalorier. De færre kiloer der ville sætte sig, steder hvor de ville være umulige at komme af med igen. Hun trak vejret tungt, mens hun sundede sig lidt, før hun rejste sig igen og trak ud i toilettet. Hun trak en tandbørste og tandpasta frem var samme lomme i hendes kappe, som hun havde sin tryllestav i og gav sig til, at børste tænderne. Døren til båsen skubbede hun langsomt op, med blikket mod gulvet og tandbørsten i munden.

[Jaxx Winter Turner]

Jaxx kunne ikke se hvor hun skulle have nogen ekstra kilogram henne, eller hvis hun skulle have nogen deller. Selv hvis hun vejede lidt for meget, så gjorde det ham intet. Hun så sund ud. Han kendte ikke ret mange der ville ha’ en pind, når det kom til stykket.
Han skar en kort grimasse, som han hørte hun kastede op. Ikke fordi han ikke kunne klare at være i nærheden af opkast eller noget i den dur, men han kunne ikke forstå hvorfor hun ville fremtvinge det. Hvad fik hun ud af det? Gjorde hun det hver gang hun spiste? I hans hoved var det sygt og et tegn på en ting: spiseforstyrrelse. Ikke han var en læge eller noget, men han vidste hvad internettet var og han besad forskellig slags viden. Han så mod hende som hun åbnede. ”Gør du det efter hvert måltid?” spurgte han hende roligt – og besluttede sig for at komme den mulige forskrækkelse i forkøbet. ”Og hey,” vinkede han roligt. Han havde sagt til hende, han nok på en eller anden måde skulle finde ud af hvorfor hun rejste sig op efter hvert måltid. Han havde gjort hende opmærksom på, at hun havde opdaget det – og om nogen, havde han da vist bevist at han rent faktisk holdte sine ord. ”Hvorfor gør du det?” spurgte han i samme rolige tone, som han næsten altid havde. Han var heller ikke indviet personlig i hende, så der var ingen grund til at blive sur, ked af det eller føle noget som helst omkring det.

[Paris "PJ" Jacobo]

PJ var med i skønhedskonkurrencer, så selvfølgelig skulle hun helst være så slank, som overhovedet muligt. Hun havde periode, hvor hun nærmest ikke spise, men levede af vand og selleri, for at tabe sig. Hun havde haft spiseforstyrrelse siden hun havde været 13 år, så det var intet nyt for hende. Inderst inde vidste hun godt, at det var bulimi og det ikke var sundt, men det var ikke noget hun ønskede at indse. Havde hun ikke selv kunne se det, så havde hun jo heller ikke holdt det hemmeligt i alle de år.
Det gav det sæt i hende, som hun åbnede båsen og Jaxx stod der. Hun hostede lidt, da hun fik noget tandpasta galt i halsen. "Hvad laver du her?" spurgte hun utydeligt, da tandbørsten krævede sin plads i hendes mund og udfordrede hende til, at snakke ordenligt. Med et stadig overrasket blik, løftede hun langsomt den frie hånd og vinkede lidt tilbage til ham, før hun gik mod vasken for at spytte ud. Var han fulgt efter hende? Men hun havde jo kigget efter, at der ikke havde været nogen? Havde han hørt hende? Det sidste spørgsmål fik hun dog svar på, da hans spørgsmål lød. Hun stak hurtigt tandbørsten tilbage i munden og børstede sine tænder færdigt. "Kastede op? Jeg havde feber tidligere. Du burde ikke være for tæt på mig, det kan være jeg smitter," svarede hun og bukkede sig ned for at skylle sin mund.

[Jaxx Winter Turner]

Jaxx bemærkede det gav et sæt i hende og lod blot sine øjne hvile analyserende på hende. Han hørte hun hostede på ny og trak på skulderen, som hans hjerne drejede ordene så han kunne forstå dem. ”Jeg havde sagt til dig, at jeg ville finde ud af hvorfor du gik hver gang efter maden,” påpegede han og lod hovedet glide en smule på skrå. Han bemærkede hun vinkede tilbage til ham og ventede egentlig på at hun enten spurgte om han var fulgt efter ham eller begyndte at bortforklare det, som de begge egentlig godt vidste var rigtigt. Han havde hørt hende – ellers vidste han ikke hvad det egentlig var hun havde lavet. Han havde faktisk været vidne til mere af processen end de fleste nok ville have lyst til. ”Ja, du kastede op. Du ser ikke dårlig ud… og du rejser sig op hver dag efter maden, før vi egentlig er blevet undskyldt… så.. har du feber hverdag?” hans stemme spurgte med vilje en smule provokerende – for selvfølgelig havde hun ikke feber hver dag. ”Så jeg spørger igen, Paris. Hvorfor kaster du op?” han lænede sig ind mod en stolpe og fandt en smøg frem. Han havde en forestiling om, det ville tage lang tid at få hevet ud af hende – hvis han overhovedet gjorde.

[Paris "PJ" Jacobo]

Pj skyllede munden endnu engang, før hun rettede sig op igen og vendte sig mod ham, "Hvor vil du hen med det her Jaxx? Jeg har en lille blære, okay?" de slanke arme blev lagt over kors, som hun stadig stod med tandbørsten i hånden, mens de mørke brune øjne, hvilede på ham. Lige nu prøvede hun ikke, at benægte hun havde kastet op. Hun prøvede derimod at forklare det med, at hun måske var ved at blive syg eller allerede var det.
Hun fnøs let af hans spørgsmål. "Som sagt, så havde jeg feber tidligere, og jeg har en lille blære. Ikke at det kommer dig ved, men værsgo, nu kender du min store hemmelighed," hun slog let ud med den ene hånd, og hentød selvfølgelig til, at hendes hemmelighed skulle være den omtalte lille blære. Hun vidste ikke om hun ville være i stand til, at få ham til at tro hende, men hans næste spørgsmål fik hende til at rette ryggen til, mens hun trådte et skridt tilbage, som han lænede sig op af stolpen og tændte en smøg. "Oh my God, kom videre i livet, Jaxx. Jeg har lige fortalt dig, jeg muligvis smitter, så med mindre du har lyst til, at låne båsen ved siden af, så ville jeg forlade pigerne toilet, hvis jeg var dig," svarede hun og drejede rundt på de høje hæle, for at vende fronten mod spejlet over vasken, hvor hun gav sig til at rette lidt på sin make-up. "Desuden må du ikke ryge her," tilføjede hun og så på ham ved brug af spejlet.

[Jaxx Winter Turner]

Han så skeptisk på hende. ”Ved Harper det? At du kaster op efter hvert måltid?” igen var han direkte i stedet for at høre på hendes bortforklaringer. Han troede ikke på dem – hun havde givet samme forklaring sidst han spurgte hvad hun lavede. Hans øjne hvilede også på hende, og han prøvede at låse sig fast i hendes blik. Han hørte hendes fnøs og rystede på hovedet. ”Mmmh, og den kan du måske sælge til alle andre, Paris. Men ikke mig,” han forklarede ikke videre hvorfor hun ikke kunne. Han vidste hvordan det var at sige ’jeg har det fint’, for at kunne komme videre. Stikke en undskyldning – præcis som han havde prøvet overfor Santana med det blå øje, der stadig var svagt tydeligt. Han vidste, at når man havde svaret sådan, så følte folk som regel de havde gjort nok og de havde en undskyldning for aldrig at spørge igen. Han var mester i at lyve. Han så hun trådte et skridt tilbage, men blev selv stående ved stolpen og røg videre på sin cigaret. ”Skal jeg komme videre?” spurgte han med rynkede bryn, inden hans blik blev det mere alvorligt. ”Jeg er ikke bange for dig, Paris. Jeg tror heller ikke på dine forklaringer, så hvis jeg kommer til at låne båsen ved siden af, så må det være sådan,” han holdt en kort pause. ”Desuden er der noget jeg ikke forstår. Hvem er så forberedt de har en tandbørste med, hvis ikke det er noget man har planlagt siden sidst man har spist?” igen var han direkte – ærlig. Løgnen skadede hende så meget mere end den gavnede. ”Do I look like I care?” påpegede han ved hendes tilføjelse og så også mod spejlet for at fange hendes blik. Han trådte væk fra stolpen og stillede sig bag hende. Han lagde blidt en arm om hende og lod sit hoved hvile mod hendes skulder. ”Paris.. Hvorfor kaster du op efter hvert måltid?” hans stemme var lav, og hans læber tæt ud fra hendes øre. Det var ikke et forsøg på at flirte med hende, men for at give hende en chance mere til at være ærlig.

[Paris "PJ" Jacobo]

PJ trak vejret tungt ind og så væk fra Jaxx. "Ja, hun ved godt jeg ikke kaster op efter hvert måltid," rettede hun ham. Hvorfor blev han ved? Hvorfor var han ikke ligeglad? Hun tillod ikke sit blik blive låst fast til hans. Hun kunne sagtens lyve, men hun var taget i en situation, hun var vant til, folk troede på hendes svar, når hun fortalte hun nok bare var ved at blive syg, men det lod ikke til Jaxx hoppede på den. Hun sukkede og rullede lidt med øjnene, "Du kan være ligeglad med, hvad jeg laver på toilettet. Du må slet ikke være herude," svarede hun og vendte blikket lidt mod ham igen. Hun havde bevidst valgt ikke er spørger ind til hans blå øjne. Primært fordi hun stadig ikke helt kunne finde ud af, hvilket ben hun skulle stå på nær ham.
Hun mærkede lysten til at ryge, steg i hende i takt med hvert hvæs han tog foran hende. "Ja. Hvorfor bekymre det dig overhovedet? Selv hvis jeg kastede op efter hvert målet, hvilket jeg ikke gør FYI. Hvorfor er du så ikke ligeglad?" spurgte hun, før hun rystede lidt på hovedet af ham. Hans næste spørgsmål fik hende dog til, at åbne munden i en lille sprække, uden der kom nogle ord eller lyde ud. Hun prøvede at tænke hurtigt, men før hun vidste af det, var hendes svar allerede mistænksomt langsomt, før hun kom op med et godt svar. "Jeg prøver lige én gang til; jeg havde feber tidligere, kvalme i morges, så jeg tænkte jeg hellere ville være forberedt. Jeg ved ikke med dig, men min ynglings smag er ikke ligefrem opkast," svarede hun, og grimmede sig lidt over sig selv. Det var nok den lammeste undskyldning, hun nogensinde havde fundet på. Det var næsten ynkeligt.
Hun rystede svagt på hovedet, mens hendes brune øjne, fulgte ham med blikket, som han skubbede sig væk fra stolpen, hvilket hun kun kunne se via spejlet. Hun rettede ryggen, som hun mærkede ham bag sig. Hele hendes krop stivende, måske ikke synligt uden på, men hun kunne mærke det inden i. Hans arm omkring hende og hans hoved mod hendes skulder, kastede hende mentalt tilbage til dengang en af hendes fars venner, havde prøvet at kommet i bukserne på hende. Hun gjorde ingenting for at komme fri, men hun viste heller ikke om hun kunne lide det eller ej. Hendes puls steg og hun sank en enkelt gang. "Det gør jeg ikke.." hviskede hun, hun mærkede sine øjne blive blanke, selvom ingen tåre forlod dem. Hun tvang sig selv til, at fører sin ene hånd mod hans hånd, hvor hun tog smøgen ud af hans hånd og førte den op til sine læber. Hun tog et hvæs af hans smøg og førte så smøgen tilbage til hans hånd. Uden ord lod hun langsomt røgen forsvinde ud af sine lunger. Hun bevægede sig ikke foruden hånden der lige havde bevæget sig, for smøgens skyld.

[Jaxx Winter Turner]

Jaxx bemærkede hun så væk fra ham. ”Så hun ved det ikke,” påpegede han roligt. Det var det eneste, han fik ud af hendes svar – hvor meget hun end prøvede på at afværge ham. Han hørte hun sukkede og så hun rullede med øjnene. ”Der står ingen steder, jeg ikke må være her, Paris,” påpegede han roligt. Skiltet på døren betød i hans verden blot at det var forbeholdt kvinder, men der var ingen steder hvor der stod at mænd ikke var velkomne. Der var forskel på sociale regler og så de regler, der rent faktisk blev brugt. ”Og hvad hvis jeg synes det er ærgerligt at du tror, du er nødt til at kaste op efter hvert måltid?” påpegede han videre. Han ville ikke sige han var bekymret, men helt ligeglad var han heller ikke. Det blå øje Jaxx havde, kunne hun bare spørge indtil. Han ville dog være i stand til at lyve bedre om det end hende, da hun ikke havde set det sket, mens han havde hørt hende kaste op. Han vidste hun røg, og ville hun have et hvæs eller en smøg var alt hun behøvede, at spørge. ”Vil du gerne ha’ jeg er ligeglad med dig?” spurgte han i stedet for at svare på hendes spørgsmål. Det var nysgerrighed der havde fået ham herud, men han forstod virkelig ikke hvorfor hun var nødt til at kaste op. Hun var slank, hun var pæn. Hun havde al den mad hele hendes hjerte kunne begære, når hun ikke var på skolen – hvorfor? Så var der alt det med hun ødelagde sig selv, når hun virkelig burde værdsætte hendes krop. Ikke fordi han ville lyde som den der wanna be alternative kunstner, men han forstod bare ikke, den form for selvskade. Han satte måske også bare pris på mad på en anden måde, mens han slet ikke overvejede hvor mange gange han udsatte sig selv for fare og voldelige situationer. Han talte mentalt sekunderne fra han havde spurgt til hun leverede en af de mest dårlige løgnhistorier, han nogensinde havde hørt. ”Wow, Paris… Det er bogstaveligt talt den værste løgn, jeg nogensinde har hørt,” han skævede til hende mens han påpegede det.
Han havde naturligvis aldrig lagt armen om hende og hvilet hovedet mod hendes skulder, som han gjorde nu, hvis han havde vidst det var et traume for hende. ”Paris. Det er okay. Jeg siger det ikke til nogen..” påpegede hans stemme sagte. Han mærkede smøgen forsvinde fra sin hånd og så i spejlet hun tog et hvæs af den og tog imod den som han fik den tilbage. Han smilede skævt til hende. Han vidste det jo. ”Men jeg forstår bare ikke hvorfor du gør det? Og hvorfor du ikke har fået hjælp?”

[Paris "PJ" Jacobo]

PJ fnøs og vendte blikket væk fra Jaxx, uden at svare. Hun var normalvis ret god til, at lyve men lige nu var hun taget på fast gerning og hun anede ikke, hvordan hun skulle snog sig ud af det her. "Det er pigernes toilet, selvfølgelig må du ikke være her," svarede hun og lagde armene over kors, mens hendes brune øjne hvilede på ham. For hende var en regel en regel, uanset om den var uskreven eller i en lov paragraf. "Så vil jeg sige, du ikke aner, hvad du snakker om, Jaxx," fastholdt hun, egentlig ikke sikker på, hvorfor han gik så meget op i det. Ville han bruge det imod hende? Hun vidste jo godt, det ikke var et sundhedstegn, men det var den eneste måde - i hendes hoved - hun kunne slippe af med de ekstra kilo hun rendte rundt med. Hun trænede hver dag, løb flere turer i løbet af dagen, hun svømmede og var aktiv på så mange andre måder, hver eneste dag, men det var ikke nok. Hun rystede langsomt på hovedet, "Du svarede ikke på mit spørgsmål," svarede hun, da han vendte hendes spørgsmål mod hende selv. Ville hun egentlig gerne have han var ligeglad? Lige på det her punkt, ja så ville hun faktisk gerne have det. PJ havde aldrig selv kunne se, at hun var en pæn pige. I hendes hoved var hun tyk, og i hendes hoved betød det også, at hun ikke kunne være pæn og tyk på samme tid. Hun bed sig hårdt i læben, da han fortalte det var den værste løgn han havde hørt. "Tro hvad du vil, Jaxx," svarede hun blot i håb om, at han ville lade det ligge, men det virkede ikke ligefrem sådan.
Hans sagten stemme, armen der forsat var omkring hende og hans hoved der hvilede mod hendes skulder, fik et gys til at gå i gennem hendes krop. Hun kunne ikke helt finde ud af, om det var på en behagelig eller ubehagelig måde. "Der er heller ikke noget at sige til nogen.." svarede hun nærmest hviskende, mens hun hele tiden havde blikket på ham i spejlet. Hun vidste ikke om han kunne finde på, at gøre hende noget. På den ene side, tænkte hun at hvis han endelig ville det, så havde han jo nok allerede gjort det en af de gange de havde strukket ud sammen, men det var første gang han var så tæt på hende, uden de strakte ud. Hun så det skæve smil, hun modtog fra ham og bed sig let i læben. "Vi burde komme tilbage til spisesalen, inden nogen opdager vi er væk," hendes stemme var lav, som hun sank en enkelt gang. Langsomt samlede hun mod til sig og vendte sig rundt, så hun stod med fronten mod ham og ryggen mod spejlet. Hun kunne mærke håndvasken mod sin lænd, hvilket indikerede at hun stadig var fanget i den intime zone med ham. Hendes brune øjne hvilede ind i hans. Hun havde lyst til at prøve at kysse ham. Bare for at se, hvordan det var, men hun holdt det for sig selv.

[Jaxx Winter Turner]

Jaxx bemærkede hun veg blikket fra ham, ligeså vel som hun ikke svarede ham på det han sagde. Han vidste, hun ikke kunne lyve – han vidste, hun var taget med blodfyldte hænder. Han havde ikke tænkt sig at bruge det mod hende – ikke det her. Hun var syg. ”Hvor står det henne? Hvad hvis jeg jeg ikke er ciskønnet, men på midten af skalaen?” spurgte han og blinkede en enkelt gang til hende. Han identificerede sig som sit køn, det skulle ikke være nogen hemmelighed. Hun så på hende som hendes øjne hvilede på ham og fnøs kort af hendes ord. ”Jeg tog dig i det,” påpegede han roligt. Han smilede kort ved hendes svar. ”Jeg svare, når du svare på mit spørgsmål,” påpegede han roligt. Han vidste ikke om han var ligeglad eller bekymrede sig for hende. Han havde været nysgerrig for, hvad det egentlig var hun lavede efter hvert måltid. Nu havde han fået svar, og det var ikke normalt det hun gjorde. Var han ligeglad? Ikke som sådan. Bekymrede han sig for hende? Heller ikke som sådan, han forstod det ikke. Hans bekymringer var kun hos folk han holdte af, og skulle han være ærlig? Så var det faktisk ikke særlig mange han rent faktisk bekymrede sig nok om, når det kom til stykket. Han var oftest kold og beregnende. Han var tålmodig og analyserende i forhold til hans situationer. Han reagerede kun med vold, hvis situationen krævede det – men han gjorde det også gerne. Han kunne vende på en tallerken. Han kunne virkelig være jordens største røvhul. Det sociale filter han havde, slog han med vilje fra og sandheden? Den hørte man tit fra ham, med mindre det direkte gavnede ham at lyve. Han gjorde alt hvad en situation krævede af ham. ”Jeg tror ikke, jeg ved, Paris,” svarede han hende en smule provokerende.
”Der er mange ting at sige til nogen. Ikke til en voksen, de kan ikke finde ud af noget alligevel…” påpegede han med en rolig stemme. Jaxx stolede bogstaveligt talt ikke på nogen voksen i sit liv. Jaxx ville ikke overfalde hende eller gøre noget mod sin vilje. Han var ikke dum – han ville blive smidt ud af Hogwarts og foruden så havde han en anden respekt til kvinder end mange andre. Okay, han kunne godt synes de skulle varte ham op for det var han vant til – men aldrig nogensinde det andet. Han bemærkede hun bed sig i læben og lod hende vende sig, og lod sine øjne låse sig fast til hendes uvidende om hendes lyst. ”Who gives? De er ligeglade anyway,” hviskede han lokkende.

[Paris "PJ" Jacobo]

PJ så bestemt ikke sig selv som syg. Hun gjorde bare hvad der var nødvendigt, for at se godt ud. Hun bed sig let i læben ved hans blink, "Det ændre ikke på sociale regler og normer, eller på hvad jeg antager du har i bukserne," svarede hun og lod ubevidst sit blik glide ned af ham til det nåede hans nedre. Blikket gled dog hurtigt tilbage op til hans øjne, da det få sekunder efter gik op for hende, hvortil hun rømmede sig lidt i et naivt håb om, at han ikke havde bemærket det. Et kort smil meldte sig på hende læber, "Du har ikke taget mig i noget, Jaxx, jeg kastede op fordi jeg er syg. Jeg har sagt, jeg havde feber tidligere," forsvarede hun sig, men begyndte lidt at få en fornemmelse af, at han ikke havde tænkt sig, at hoppe på hendes løgn. Hun skød let de perfekt plukkede øjenbryn lidt hop, "Det er ikke fair. Jeg spurgte dig først, ergo du svare først," hun gjorde en let gestus med den ene hånd, som tegn til han godt kunne gå i gang med at svare hende først. "Hvad end der får dig til, at sove om natten," svarede hun afvisende og slog blikket væk fra ham. Hun anede ikke, hvor hun havde Jaxx. Hun vidste man ikke skulle gøre sig uvenner med DM, men hun vidste ikke om han ville kunne finde på, at bruge hans nytilkomne viden om hende, mod hende. Alt hun vidste var, at hun virkelig prøvede ikke at lade sig provokere af ham og ikke tabe ansigt.
Hun fnøs let, "True.." svarede hun, da hun ærligt måtte erklære sig enig med ham i lige dét udsagn. Hun stolede heller ikke på ret mange voksne mennesker. Hun havde sine forældre, men hendes far var stort set aldrig hjemme og hendes mor, borede ikke i huset med dem, egentlig var hun ikke helt sikker på, hvorfor, hun anede ikke, at JJs mor var Jaxx's mor, og dét faktisk var årsagen til hendes forældres skilsmisse.
Hun bed en smule hårdere ned i underlæben, som hun vendte sig og deres blikke mødtes. Hun satte hænderne mod kanten på vasken bag sig. Hun sank lidt, over den tætte kontakt, selvom det kun var hans arm omkring hende, der egentlig rørte hende. "Hvem siger.. De er ligeglade?" spurgte hun hviskende, fordi han havde hvisket. Hun havde aldrig kysset nogen før, hvilket var den primære grund til, at hun ikke gjorde noget ved sin lyst. Selvfølgelig ville hun heller ikke have, at han skulle få glæde af den del af væddemålet, som han egentlig havde tabt, selvom der ikke var nogen her, der kunne se dem.

[Jaxx Winter Turner]

Han bemærkede hun bed sig i læben og fnøs ved hendes ord. ”Antager du det kun?” spurgte han med et drenget smil. ”Regler er til for at blive brudt, Paris,” påpegede han efterfølgende – igen med en arrogant tone. Han var altid på kanten af reglerne. Af loven. De eneste regler der gjaldt – var i hans hoved – reglerne i DM. Han kunne dem udenad og han havde aldrig brudt en eneste. Han fulgte hendes blik ved sin påpegelse. ”Eyes are up here,” påpegede han som hun igen så ham i øjnene. Han rystede på hovedet. Han havde ikke tænkt sig at lade det lægge. ”Nope.” påpegede han kort. Han troede ikke på hende. Han rystede på hovedet på ny. ”Sådan er det ikke. Jeg skal være sikker på, at du svare mig. Vil du gerne ha’ jeg er ligeglad?” spurgte han igen og nægtede at følge hendes gestus. ”Hvorfor gør du det?” spurgte han igen, som hun afvisende svarede ham. Han bemærkede, hun ikke så på ham, men fastholdt alligevel blikket på hende.

Han nikkede. Han havde egentlig ikke troet, hun ville være enig med ham. De var fra vidt forskellige verdener, og han vidste ikke hun også oplevede svigt – et svigt, som i bund og grund var det samme for dem begge. Jaxx kunne ikke huske JJ. Der havde været så mange børn i parken, frem og tilbage. Han kunne i princippet være i familie med dem alle sammen, når det kom til stykket. Han kunne meget svagt huske en dreng, der havde været ved dem, da han var yngre – men pludselig var han forsvundet, så hans biologiske forældre var nok flyttet.

Han bemærkede hun ny bed hårdere i sin læbe og smilede kort som han lagde sin pande mod hendes – stadig med armen omkring hende. Hans læber placeret præcist omkring 10 centimeter fra hendes. ”Hvorfor skulle de ikke være det?” hviskede han tilbage. Han kunne sagtens kysse hende og have lyst til det, ellers ville han aldrig have lavet det væddemål. Ærligt, så var det dog ikke i hans tanker. Han brugte bare sin charme.

[Paris "PJ" Jacobo]

Et drillende glimt var at spotte i PJs ellers mørke øjne, "Mmh. Jeg antager kun," svarede hun og bed sig lidt i læben, ved hans drenget - og irriterende nok - charmende smil. "Ikke alle regler Jaxx," ueniggjorde hun sig, som hendes blik fandt vej tilbage til hans øjne. Selvfølgelig havde han bemærket det. Hun fnøs og rullede let med øjnene, mens de slanke arme blev lagt over kors, "Som om jeg ikke har bemærket, hvor dit blik er, når vi strækker ud," mumlede hun.
Hun fnøs let, "Beklager, Jaxx, men dine spilleregler gælder ikke på pigernes toiletter. Svar mig, og du har mit ord på, at jeg også svare dig," forblev hun stædig og lod sine øjne hvile ind i hans. En lille del af hende, ville ikke have han var ligeglad. Men det ville være nemmere, hvis han var. Hun sukkede og himlede med øjnene, da han endnu engang spurgte, hvorfor hun gjorde det. "Oh my God, Jaxx, er du seriøs lige nu?" spurgte hun og hævede det ene sorte øjnebryn og vendte blikket tilbage på ham.
Hun sank en enkelt gang, som hun mærkede hans pande mod sin egen og hans arm, der stadig var omkring hende. Selv havde hun stadig hænderne mod håndvasken bag hende. Hun mærkede sit hjerte slå en smule hurtigere, som hun så ind i hans øjne, med deres læber så tæt på hinandens. "Fordi alle de andre sidder og spiser... Det burde vi også.." hviskede hun retur, selvom det svar egentlig ikke helt besvarede, det han havde spurgt om.