How could I...

[Albus Dumbledore ll]

Albus sukkede lidt og trak på skuldrene. "Jeg kan ikke fortælle dig hvad du skal gøre, du må gøre hvad der føles rigtigt." Gentog han og smilede en smule medfølende før han tilføjede, "det er en af de ting der kommer med at blive voksen, man må træffe sine egne beslutninger, og selv tage belønningerne, eller konsekvenserne, af det.". Han strøg let sit fuldskæg et par gange, uden selv at tænke over det.
"Det lyder da også virkelig spændende." Sagde han, "men du slipper nok ikke helt for at skulle studerer forsvar mod mørkets kræfter og besværgelser og den slags, selvom det foregår via ministeriet og ikke på skolebænken." Sagde han med et skævt smil. Når han var uddannet skulle han jo gerne kunne det samme som dem der havde taget uddannelsen via skolen og praktikforløb. "Men du virker glad, så jeg er helt sikker på at du nok skal klare det." Opmuntrede han.

[Baldrian Zacharias Dumbledore]

Selvom Baldrian ikke var klar til at indrømme det, så vidste han, at Albus havde ret i det han sagde. Det ville kun være ham selv, der vidste hvad der var det rette at gøre, men han måtte da også indrømme at han følte sig mere sikker efter den samtale han havde haft med sin bror denne dag. "Tak Al. Jeg må finde ud af det. Jeg håber bare jeg gør det rette." Han faldt lidt mere til ro igen og smilede til Albus. Man forstod virkelig godt hvorfor han havde fået det navn. For Baldrian virkede Albus mindst ligeså vis, som han havde hørt at den første Albus Dumbledore havde været. Det måtte altså komme med jobbet som professor. Tanken fik Baldrian til at grine for sig selv. Han sagde dog intet af det højt.
Så rystede han på hovedet, som Albus kom med konklusioner med uddannelsen. "Nok ikke, men jeg må vel tage det sure med det søde. Det er som sådan heller ikke fagene der er et problem. Jeg tror bare ikke jeg lige egner mig til mere skole det næste stykke tid. Du ved, som Hogwarts." Der havde simpelthen været for mange fristelser på skolen de sidste par år, og dem ville han gerne undgå så vidt det ar muligt. Det var egentlig mere specifikt dem, som han havde brug for at tage afstand til. Han ville gerne bare fokusere uden at skulle tænke på om han var populær, inde i varmen og god nok. Han ville bare være Baldrian - En aurorstuderende.

[Albus Dumbledore ll]

Han smilede opmuntrende til sin lillebror. ”Jeg er sikker på du træffe den rigtige beslutning.” Forsikrede han. Han nikkede efterfølgende til hans forklaring med skolen, ”det er også fair, sommetider kan man godt lige have brug for at træde et skridt tilbage.” Svarede han blot, og tømte den efterhånden halvlunke te fra kruset. Han skævede lidt til et ur der hang på væggen og det gik op for ham at tiden var ved at løbe lidt fra ham.
”Nåh Balle-” begyndte han med et drilsk glimt i øjet, ”jeg må hellere se at komme tilbage.” Langsomt rejste han sig fra pladsen og smed en galleon på bordet foran lillebroderen. ”Men det var dejligt at se dig igen. Dette burde i hvert fald dække for drikkevarerne, du kan beholde resten.” Han smilede varmt til Baldrian før han klappede ham let på skuldrene. ”Husk at sende mig en ugle indimellem så jeg ikke føler mig så holdt udenfor,” jokede han i en dramatisk tone som han kastede en hånd over hjertet. Inden han blinkede, vinkede og forsvandt ud af døren for at komme tilbage til skolen inden aftensmaden.

// out