Øjne på dig

[Lucilla Locket]

Tilegnet: Celia Ivy Avery Hawkins

Lucilla var et loyalt medlem af fuldblodsklubben på Hogwarts, så selvom hun ikke længere snakkede meget med Celia - næstformanden for fuldblodsklubben - så lagde hun stadigvæk mærke til hendes gamle veninde. På det sidste havde hun lagt mærke til hvordan hun havde opført sig omkring deres kollegiefælle Peggy, og det havde givet Lucilla en dårlig fornemmelse i maven hver eneste gang. Var hun ude på at ødelægge sine chancer i livet?

Det var da hun kom ind i Slytherins opholdsstue og lagde mærke til at den gamle veninde igen var limet op ad Peggy, at hun ikke længere kunne holde sig tilbage. Hun kiggede sig bekymret rundt i lokalet og gik derefter hen til Celia.

"Hej, Peggy," sagde hun ganske kort, for ikke at være helt uhøflig, før hun så kiggede over på Celia, uden noget ønske om at snakke yderligere med Peggy.
"Celia, har du et øjeblik? Privat?" hun nikkede over mod et hjørne, hvor de forhåbentligt kunne snakke i fred.
Hendes blik var fast på Celia, mens hun stod og ventede rank og tålmodig, med et par skolebøger i favnen.

[Celia Ivy Avery Hawkins]

Celia havde før sommerferien klaret sig igennem alle eksamner. De fleste var gået okay, mens andre var gået fremragende som eliksir og botanik men der havde celia også klart en fordel i forhold til de fleste andre. Da hun havde haft med både eliksier og magiske planter og gøre siden hun var helt lille og hun havde altid haft sit eget rum hos sin mor, hvor hun kunne eksperimentere med planter og eliksier. og det var selvom det havde været svært og koncentrere sig om lige netop eksamenerne, når tankerne og følelserne drønede rundt i hende også selvom hun måske ikke ville være helt ved det.


Hun havde dog indset med tiden også selvom hun havde haft svært ved og indrømme det ikke kun over for andre, men også over for sig selv, at hun havde haft crush på nogle forskellige også mugglerfødte, hvilket hun helst ville glemme og hun ville for alt i verden sørge for ingen fik det af vide i sær ikke dem fra fuldblodsklubben, hvad ville de dog ikke tænke, tænkte hun og
hadede sig selv for det og det gjorde det ikke nemmere, at hun havde svært ved at snakke om følelser, men hvem kunne bebrejde hende, hun havde aldrig snakket om følelser med nogen, bortset fra at hun havde forsøgt med hendes kusine for nogle år siden, men det var noget andet. Hendes kusine føltes nærmest som en store søster for hende. Mon hun viste det nu, selvom det mente celia hun havde sagt til hende, tænkte celia igen, hun havde efterhånden tænk de samme tanker mange gange og om og om igen og havde af en eller anden årsag svær ved og slippe dem igen.

Hun sad nu sammen med Peggy, i den grønne fløjs sofa i slytherins opholdstue, hvilket de ikke gjorde ret tit og uden helt og tænke over hvor tæt de faktisk sad lige nu og pludselig var der en, der sagde noget og det fik hurtig Celia til automatisk, at rykke sig væk fra Peggy og fik derefter øje på deres værelses kammerat Lucilla, shit bare hun ikke har lagt mærke til noget, tænkte Celia, mens hun hørte Lucilla sige hun ville snakke med hende. Celia rejste sig og uden og kigge på Peggy gik hun over mod hjørnet, Lucilla havde hentydet til ”Du ville snakke med mig?” sagde Celia , på vej over mod hjørnet og med en lidt ligegyldig stemme som om, intet var sket.