Lad det blive en god dag

[Benedict Monroe]

Han kiggede lidt på hende og drejede skeen lidt rundt i isen der allerede var ved at smelte af varmen fra hans hænder og den sol der var over dem. Han ville hellere end gerne snakke om sit liv, men det var ikke alt man skulle dele med en date, og slet ikke når det kun var første date. "Min mor holdte mig over vande fra min far. Jeg rendte altid rundt med min mor hvis hun skulle noget. Jeg ville sikkert stadig gøre det den dag i dag hvis hun levede. Men det skete for nogle år siden, ikke engang min søster nåede at sige farvel, og så var jeg alene igen" kom det fra ham og kløede sig lidt på hagen. Det var jo ikke fordi han havde været en del af familien sådan rigtigt. Slet ikke hos hans far der bare så ham som noget der aldrig skulle være født. En fejl havde han kaldt ham, og inderst inde havde han måske bare ønsket at hans mor aldrig var gået bort. "Besat af at skrive hvad jeg følte. Lod musikken strømme igennem mig for at få minderne til at flyde. Tænke på de gode tider hvor familien var samlet. Min søster der stadig smilede og havde det godt. Jeg lod musikken overtage for meget, og til tider glemte jeg tid og sted." han kiggede lidt op fra den halv smeltet is og han lagde hovedet lidt på skrå. "Hvad med dig og dans, kan du ikke glemme tid og sted når du først er gået igang?" spurgte han for at høre om hun også kunne glemme det at tage en pause fra tid til anden.

[Lydia Weasley-Lupin]

For Lydia var det en meget hård samtale at høre på. Den var meget ærlig, men også uhyggelig. Hun var slet ikke god til den slags og hun begyndte at få helt ondt i maven af det. Tænk alt det han havde været igennem. Det var ikke mærkeligt, at han følte sig ensom nu, men forventede han så bare, at hun skulle udfylde det hul der måske var i ham? Det var hun ikke sikker på, om hun kunne. og så denne søster igen, var det hele alligevel for meget for hende? Men hun kunne heller ikke bare gå fra en mand der lå ned. 
Ganske forsigtigt løftede hun sin hånd og lagde den over på hans arm, som hun kærtegnede trøstende. Hun havde bestemt ondt af ham. "Du lyder til at have gået meget igennem. Jeg ville ønske jeg kunne hjælpe dig." lød det venligt og sagte fra hende, før hun så spiste lidt mere af sin is og vendte blikket imod Ben for at svare på hans spørgsmål. "Delvis. Jeg er ikke nogen mester danser selv, men jeg ynder at se på dansen. Den vil jeg til gengæld kigge kigge på en hel dag hvis jeg fik lov. Ligesom jeg elsker museer og den slags. Måske... måske er det bare skønhed og ynde jeg godt kan lide. Jeg elsker at blive betaget, så man helt mangler ord."  Hendes øjne nærmest glinsede som hun fortalte om det og de lignede fuldkommen smagragder.

[Benedict Monroe]

Han kiggede lidt på hende og han sendte hende et smil. "Det er okey, jeg er okey. Men skidt pyt, det gav bare min musik mere liv. Men lad os ikke dvæle ved fortiden, det er fremtiden der betyder noget" han lagde en hånd på hendes som hun havde lagt på hans arm og fortsatte sit smil til hende. Det var rart at dele sine tanker med en der faktisk lyttede til ham, og ikke bare tog ham for noget der havde stået i aviserne. Og det var rart at det ikke bare var Tracy der lyttede til hans bekymringer. "Måske du kunne blive betaget af min musik senere? Det må tiden jo vise. Men jeg kan udemærket godt forstå dig. Det giver lidt ekstra at være optaget af noget mens man stirre på noget man godt kan lide." ikke at han gjorde det selv, men han lyttede til så meget musik at det gav ham inspiration til at lave nye sange. Det gav ham håb til at finde frem til nyt materiale og sætte en finger på det der måske manglede for at få ham til at blive opdaget.

[Lydia Weasley-Lupin]

Det havde ikke helt lige været planlagt, da hun havde lagt sin hånd på hans arm, og da han så nu lagde sin hånd over hendes, trak hun hurtigt sin egen til sig igen. Hånden blev lagt i skødet og hun lod blikket fæstne sig på isen, som han smagte lidt på uden rigtig at sige så meget. Det var egentlig en hyggelig date og Lydia nød det bestemt, men samtidig var der også en del af hende, som var bange for at binde sig for hurtigt og viser for meget af sig selv. Hun kunne ikke rigtig finde ud af ham. Han var bestemt sød, men kæreste? Det vidste hun ikke rigtig. "Måske.. vi må se, jeg er hvert fald spændt." forklarede hun bare og så op, så hun kunne sende ham et smil.

[Benedict Monroe]

Han kiggede lidt på hende og blev ikke overrasket over at hun trak hånden til sig da han lagde sin oven på. Det var jo ikke fordi de skulle være kærester eller noget. Nu var det jo ikke engang sikkert at daten gik godt. Dette her var jo kun en start, det kunne stadig vende til noget rigtig dårligt. Det handlede vel egentlig bare om hvordan de forholdte sig til hele denne her blind date. "Nå Lydia, lad mig høre en ting..." kom det fra ham og trak hånden til sig for st rode lidt rundt i isen med skeen. "Hvad er drømme scenariet når du er færdig med din uddannelse? Er det undervisning, danse, sang, eller hvad ønsker du?" spurgte han og var oprigtig nysgerrig på hvad det var hun ville efter hun var færdig med skolen. En ting var hvad man drømte om af uddannelse, men om det kunne bruges bagefter var jo en helt anden sag.

[Lydia Weasley-Lupin]

Bens spørgsmål fik hende til at stoppe og og kigge på ham, men hun overvejede spørgsmålet. Det var virkelig nogle heftige spørgsmål han smed på bordet. Hvad ville hun med uddannelsen? Der var mange muligheder, og egentlig havde hun nok ikke helt bestemt sig endnu. "hmm.. Jeg ved det ikke rigtig endnu. Måske noget museum, men det er begrænset hvor mange magiske der er af dem. Måske noget inden for ballet eller teater, præcis hvad kan jeg ikke fortælle dig." Hun var endnu ung og nærmest først lige gået ud af Hogwarts, hun havde helt ærligt ikke besluttet sig endnu. Der var så mange ting der spillede ind og det gjorde hende noget usikker på, hvad hun egentlig ønskede sig.

[Benedict Monroe]

Han kiggede lidt på hende som hun svarede på hans spørgsmål. Det undrede ham egentlig ikke over at hun ikke helt vidste det. Der var sikkert mange unge der ikke vidste hvad de ville sådan helt konkret med en uddannelse. Nogle tog sikkert også bare en uddannelse for deres forældres skyld. Selv havde han aldrig gjort det, men han var også blevet undgået hele sit voksenliv. Kun fordi han alligevel ikke passede ind i sin fars normer og holdninger. Han var bare ikke helt den der passede ind i familien som han havde regnet med. "Aha, spændende. Uanset hvad skal du nok finde ud af det med tiden" kom det fra ham og smilte lidt til hende. Han skubbede isen lidt væk fra sig, han havde ikke spist ret meget af den, men det var heller ikke fordi han var den størst is spiser.

[Lydia Weasley-Lupin]

Det var svært ikke at smile over den søde fyr hun var endt på date med. Han virkede så enormt betænkelig, at hun ikke helt kunne finde ud af, om det var for meget af det gode, men om ikke andet, så var hun sikker på, at det med tiden ville kunne blive et rigtig godt venskab. Hun spiste videre af isen og så op på ham. "Tak, det er meget venlig at sige sådan. OG.. jeg håber bestemt også på det bedste for dig."  Hun spiste lidt mere is, måtte hellere nå det inden den smeltede, det ville virker lidt forkert, når nu han havde købt den til hende. men kort efter sad hun alligevel med skeen i munden og så indgående på ham. Hun anede ikke rigtig noget om ham, ikke ud over familien og om at han spillede musik. "så Benedict, Hvad laver du ellers, hvis du vil have det sjovt?"

[Benedict Monroe]

Et mindre grin kom over hans læber og han kiggede lidt på den halv smeltede is der stod foran ham. Han vidste til tider godt at han var lidt for venlig, og nogle gange skulle han bare være hård. Lige som han havde været over for sin far. Men det var bare ikke det samme. Det var normalt ikke sådan han var. Han var der for at beskytte andre end sig selv. Det var sådan han altid havde været, og ja han var måske lidt dameglad. Men efter alt det med familien og hans søster havde han lagt det lidt på hylden. Der var andre ting at bekymre sig om i stedet for. "Det skal nok komme, lige nu hygger jeg mig i det omfang jeg nu kan" han nikkede lidt og kiggede på hende med et smil på læberne.

Han vidste ikke helt hvad de skulle lige nu. Der var stadig et par timer til han skulle spille så der var stiadig tid endnu. Men hun brød tavsheden og det var han i det mindste glad for. "Lad os se, jeg har faktisk aldrig rigtig tænkt over det. Normalt så spiller jeg bare musik hvis jeg keder mig, finder på lidt nye sange, nye melodier, men i øjeblikket... Ja så har jeg lidt andre ting at tænke på" kom det fra ham og det smil der havde været på læberne forsvandt.

[Lydia Weasley-Lupin]

Det underlige ved fyren Lydia sad med var, at han virkede virkelig sød og næstekærlig, men samtidig og virkelig anonym. Det var som om han gjorde og sagde alt muligt opløftende, men uden helt at have sjælden med i det. Han... hvilede måske ikke helt i sig selv. Lydia kiggede på ham med den tanke i hovedet, selv var hun en der hvilede meget i sig selv. Kunne hun på nogen måde overføre det til ham? Måske han havde brug for et pusterum fra ansvar og familie, men hvordan. En tanke strejfede hende og hun kom til at grine, men sagde intet om hvad det havde været, hun så bare ned og prøvede at skulle sine øjne lidt. 

Da hun havde fået styr over sig selv igen, kiggede hun tilbage på Benedict, og fugtede læberne let med tungen. “Og alligevel skal du spille i aften? Skal du øve dig eller noget? Jeg mener, min is er næsten væk og din det samme, skal vi blive her eller, hvad har du lyst til?”

[Benedict Monroe]

Han forstod ikke helt hvorfor hun grinte, men det ville han faktisk ikke gå ind på, måske havde hun set noget sjovt et eller andet sted. Men på den anden side håbede han lidt på at det faktisk ikke var ham hun grinte af. Han vendte blikket ned på sin guitar da hun spurgte om han skulle spille og så op på hende. "Øve? Nej det plejer at gå godt, med mindre du da gerne vil have jeg spiller lidt mere?" kom det fra ham og kiggede på hende med et smil. "Egentlig tænkte jeg på at gå lidt op af gaden og se hvad der kunne falde os ind og lave" kom det fra ham og smilte til hende. "Ja jeg havde ikke planlagt det helt store, du ved sådan en blind date kan gå hurtigt hvis man ikke klikker helt sammen" et mindre grin kom frem på hans læber og han rystede lidt på hovedet af sig selv. Næste gang skulle han altså finde på noget aktion eller noget han kunne lave med sin næste date. Mugglerne plejede at have nogle ret gode ting man kunne lave på en date så man ikke bare sad og kiggede hinanden ind i øjnene.

[Lydia Weasley-Lupin]

Det lød ulogisk for Lydia, at han slet ikke ville øve, men samtidig, så var han måske bare virkelig virkelig god, hvilket omvendt var meget imponerende. Hun smilede da også, da han spurgte om hun ville høre mere. Et lille nik besvarede spørgsmålet. "Meget gerne, hvis jeg må." Hun så håbefuldt på ham og håbede på at han virkelig ville overraske hende med musikken nu. Hvordan vidste hun ikke, men bare at han viste han havde noget kant, viste at han var mere end bare gennemsnittet, noget hun kunne forelske sig i. Men så snakkede han om at gå op og ned af gaden, det kunne selvfølgelig også være hyggeligt nok. "Ok, så lad os gå." hun indvilgede smilede og smed resterne fra isen i skraldespanden. Hun var ikke meget for at gå i butikker, da hun faktisk ikke havde råd til det, men de kunne vel godt kigge. "Du Benedict? JEg tænkte på, kender du legen 10 spørgsmål til professoren?"  Det var lidt et forsøg fra hendes side, egentlig var hun ikke normalt glad for legen, men hun havde brug for noget, som kunne få samtalen til at flyde nemmere.

[Benedict Monroe]

Et smil kom frem på hans læber, enhver mulighed for st spille musik så gjorde han det. Hvis han ikke lige havde en eller anden jobsamtale at han skulle til. Hvis der ikke lige var noget med Tracy han skulle have styr på. Hvis der i det hele taget ikke kom noget i vejen for hans musi’ så sad han altid med sin guitar i hånden, og lige nu var set altså denne her blind date. Ikke at han havde noget imod denne her blind date tvært imod! Han skulle da også lige til at række ned efter sin guitar da hun sagde de sagtens kunne gå. Han rettede sig op fra stolen og kiggede på hende. Han tog også sin smeltede is og smed i skraldespanden, hvor efter han bevægede sig hen til guitarkassen og svang den hen over skulderen i remmen der sad i. “Jamen sp lad os komme afsted” kom det fra ham og rakte en hånd hen imod gaden så hun kunne gå først, han var vel en gentleman selvom han godt kunne lide piger. Da hun spurgte om sit spørgsmål tænkte han sig lidt om. “Det er den der hvor man tænker på noget og så stiller den anden part 10 spørgsmål for at finde ud af hvad det er. Passer det ikke nogen Lunde, eller husker jeg forkert?” Han var faktisk lidt usikker på dette område. Normalt gjorde han sig ikke i selskabslege ikke engang i sin Hogwarts tid, men det kunne helt klart ændre sig endnu.

[Lydia Weasley-Lupin]

Lydia ryddede op efter sig ved bordet og gjorde så klar til at gå. Det var vel også fint nok at få sig rørt lidt og måske kunne det hjælpe til med at samtalen blev lidt mere flydende. Hun håbede på det. Lige nu virkede der ikke til at være den store kemi imellem dem, men måske var hun heldig.
Som han spurgte ind til legen, kunne hun ikke helt lade være med at grine. Han havde tydeligvis ikke helt klar på legen. ”ikke helt. Det går ud på, at vi skriftens til at stille hinanden spørgsmål. De spørgsmål skal besvares.” okay, der var selvfølgelig undtagelser for hvad man skulle svare på, men det var ikke fedt at gøre det til en regel at man bare måtte passe.

[Benedict Monroe]

Han havde tydeligvis ikke styr på de selskabs lege når det kom til stykket. Han måtte grine lidt og kiggede på hende. "Ja det havde jeg så ikke styr på var?" kom det fra ham og kiggede lidt omkring for at finde ud af hvor de skulle gå hen. "Nå ja men jeg kender den så nu, er det en ting du vil?, for i så fald synes jeg du skal have æren af at starte" han smilte lidt til hende og bevægede sig langsomt ned ad gaden for at kigge lidt på de forskellige ting de gik forbi, uden at han købte noget, det kostede aldrig noget at kigge ind af vinduerne.