Lad det blive en god dag

[Lydia Weasley-Lupin]

Det var den mærkeligste date hun nogensinde havde været på, ikke at hun havde været på mere end 2-3 stykker og den ene talte ikke engang rigtigt, men det var ikke ligefrem sådan her hun havde forventet en date skulle være.for nu var det dog fint nok det var hyggeligt og så længe musikken var imellem dem kunne hun håndtere samtaleemnet, som hun utroligt nok selv snakkede med på.
Det overraskede hende lidt, at han havde en søster på 20, selv var hun 17 så hvor gammel gjorde det mon ham, og ville det var et problem på sigt? "undskyld jeg spørger, men.. hvor gammel er du?" Der var en lille fuge mellem hendes bryn som afslørede hendes undren. Hun var ret sikker på at han havde omtalt søsteren som en lillesøster, hvilket jo betød han altså var ældre end 20.

Han konklussion på hendes blod fik hende til at smile lidt. "Jep alt godt fra den magiske verden." hun bukkede let for ham, som om det var en kunst i sig selv, uden at det virkede overlegent eller selvglad. "Godt så, næste date." Hun grinede og trykkede ham i hånden. En underlig følelse skød op igennem kroppen på hende. Ikke ubehagelig, bare underlig. Måske var han faktisk ikke så slem? han virkede venlig og forstående. "min far siger at det falder til ro med tiden. at jeg bare skal være tålmodig og blive tryg ved mine evner." Detvar ofte hvis hun bliver overmandet af en følelse, at hun skiftede hår eller øjenfarve uden at kunne styre det.

[Benedict Monroe]

Det hele var vel startet okey, nok ikke lige den måde man startede en date på, men det gik vel an. Det hele var vel bare nerver, og det var lidt nemmere at snakke om noget man forstod sig på. Også selvom han havde snakket om sin familie som han helst ikke ville snakke om. Det gjorde det hele bare lidt nemmere og så havde han da også muligheden for at bortforklare noget af alt det der havde stået i aviserne. Da han hørte hendes ord blev han en smule overrasket. Havde hun ikke fået forklaret hvor gammel han var? Her kunne han stå som en eller anden pervers stodder og alligevel havde hun ikke engang fået det af vide. Det ramte ham en smule, for egentlig kunne han jo være ret så gammel i følge hendes standarter. "Det troede jeg faktisk du vidste. Jeg fyldte 23 for nogle måneder siden" kom det fra ham og afventede hendes reaktion. "Ja jeg ved hvad du tænker, gammel stodder der egentlig bare går efter de unge, men det passer ikke. Jeg havde kun fået af vide den alder og dit navn. Jeg håber da ikke at du vil hjem nu? Men jeg skal selvfølgelig ikke tvinge dig til at blive hvis ikke du har lyst. Det er ikke min stil." kom det fra ham og smilte lidt til hende. Han var virkelig ikke den person der gik og tvang folk til noget. Han ville hellere have at andre havde det godt frem for ham selv. Det kunne man jo bare se på Tracy, han gjorde alt for at hun havde det godt, og så var alt andet lige meget. Han trykkede hendes hånd som hun sagde ja til aftalen, så måtte han hellere kridte danseskoene for en aftale var en aftale, og det var ikke noget man kunne løbe fra. "Aftale" kom det fra ham og smilte til hende. Han trak hånden til sig efter noget tid og lyttede til hendes næste ord. "Åh, det vidste jeg faktisk ikke, men har heller ikke ret meget forstand på det med Metamorph. Jeg kan jo dårligt nok styre en tryllestav perfekt" et grin kom frem på hans læber for det var sandheden. Han kunne bruge en tryllestav, men andre var helt sikkert bedre til det end han selv var.

[Lydia Weasley-Lupin]

23!! Der var et godt stykke vej fra 23 ned til 18, typisk for Lydia at finde en der var så meget ældre end hende selv. Ikke at det gjorde noget som sådan, men hun var måske lidt bekymret for om han ville synes hun var for ung. Hun bed usikkert ned i sin læbe og bandede Alfie væk over at have overtalt hende til dette her. ”23? Wauw det… øhm Jeg er kun lige fyldt 18. Jeg.. håber ikke det gør noget.” lød det så forsigtigt fra hende. usikker på om han nu helt ville droppe daten. Hun havde en gang før været sammen med en der var ældre, men det havde ikke holdt længe. Nok fordi de var to forskellige steder i livet.
Han forklaring og dermed forsøg på tankelæsning var dog helt hen i vejret, hvilket nok kom ret meget bag på hende. ”Det er overhovedet ikke, hvad jeg tænker.” kort kom hun til at tænke på artiklerne, der havde været skrevet om Benedicts far Harold Monroe og hans forhold til sin egen datter. Kunne denne søn være det samme? ubevidst trådte hun et skridt bagud for at øge afstanden imellem dem, men så så hun op på ham og rynkede brynene let. Nej. NEJ! han virkede faktisk ret.. følsom. ”Det er langt fra hvad jeg tænker. Jeg… undskyld. jeg vil gerne fortsætte, medmindre du synes jeg er for ung.” så nu var det sagt, shit det var en akavet date dette her, og det øjeblik der lige havde været med guitarspil og en fælles interesse syntes at være totalt forsvundet igen.
Lydia så overraskende på ham, da han snakkede om sine evner med en tryllestav, eller mangel på samme. ”Du behøver altså ikke at bevise alt muligt for mig. Er du…lad ikke banke dig selv oven i hovedet på den måde. det klæder dig ikke. Jeg er ikke interesseret i din magi.” prøvede hun høfligt og sendte ham et lille smil.

[Benedict Monroe]

Hvorfor skulle han egentlig også på blindeste med en der var yngre end ham selv, han havde jo ikke engang mulighed for at stoppe hende. Ja han ville da være ked af hvis daten stoppede nu, men hvorfor skulle han tvinge hende til at blive når det ikke var hendes ønske? Han var jo ikke hans far og det ville han ALDRIG blive. “Efter min bog er det bare et tal, man kan aldrig vide hvad fremtiden bringer på, bare tænk på længere tid tilbage hvor nogle blev ægtet bort hvor alders forskellen måske var stor? Nej følelser og forståelse er vejen frem” kom det fra ham. Han vidste faktisk ikke helt om nogle fuldblods stadig giftede deres børn væk til andre, men han ville ikke gøre det den dag han selv fik børn. Det lå langt væk fra ham, lige så vel som en kernefamilie gjorde, for fandtes sådan noget overhovedet ud over de store familier som hendes weasley familien lignede da en kernefamilie af hvad han havde hørt. “Det glæder mig at du ikke tænker sådan, men jeg vil hellere end gerne fortsætte man ved aldrig hvad dagen bringer. Desuden så har vi næsten aftalt en ny dansedate” kom det fra ham og smilte til hende, så kunne date da i mindste stadig fortsætte, også selvom der måske var kommet en lidt akavet situation midt i det hele. Det var nok hans Eskild, og ha. Skulle slappe lidt af i stedet for st tænke så meget. han frygtede nu allerede den dansedate, men det skulle vel egentlig nok gå i længden, hvis bare man troede lidt på det selv. Hvorfor havde han egentlig sagt det før? Det skulle han ikke have sagt, det var en dum kommentar og han vidste det faktisk godt. “Nej undskyld, det er mig der vrøvler... nå men skulle vi få den is?” Spurgte han for at komme lidt over på noget andet. “Du vælger bare hvad du vil have” kom det fra ham og stirrede på ny på udvalget af is.

[Lydia Weasley-Lupin]

Stemningen imellem dem var blevet virkelig mærkelig, og Lydia havde svært ved lige at greje situationen ordentlig. Hun så på Ben, der jo egentlig var virkelig sød og også meget pæn. Det måtte være en måde hun kunne greje situationen på, redde den og så ligesom bare.. prøve igen få rettet lidt op på det hele. 
Lydia valgte ud af det blå derfor at træde et skridt væk fra ham, smile til Ben og række ham hånden. "Måske vi skulle prøve forfra. Hej mit navn er Lydia, og jeg tror du er min date for i dag."  hun håbede inderligt på at han ville hoppe med på den og altså smide den akavede stemning sammen med hende og så bare lade tingene ske, uden at være nervøs eller andet. Hun så hen på isskiltet, for at svare på hans før stillede spørgsmål. "Hmm jeg tror godt jeg kunne tænke mig en mangosorbet, hvad med dig?"  hun drejede hovedet og smilede venlig til Ben. bare han nu ikke troede hun var sindsyg.

[Benedict Monroe]

Et grin kom frem på hans læber som hun mente at de skulle starte forfra, det var det bedste han havde hørt længe. Faktisk så var det lige præcis det han ønskede sig lige nu. Det kunne virkelig ikke være bedre. “Lydia glad for du kunne komme, jeg hedder Benedict, og jeg ville have givet dig en Rose, men jeg havde ikke lige en ved hånden” kom det far ham og smågriner lidt mens han trykkede hendes hånd. På ny kiggede han på isen for st finde ud af hvad han skulle have. Han var lidt ubeslutsom til tider, især når der var så mange forskellige smage. “En mangosorbet siger du, hmm jeg tror jeg går med det sædvanlige vand pistacie” kom det fra ham og bevægede sig helt hen til butikken for at bestille isene. Han hev nogle sølv sejl op,af lommen og betalte for isene efter at have fået dem i’et bager, det var lidt nemmere at håndtere. To små skeer blev sat i bagerne og han vendte sig om for st række hende den ene is. “Værsgo 
Lydia” kom det fra ham og smilte lidt. “Sig mig hvad er dine fremtids planer nu hvor skolen er overstået?” Spurgte han venligt og håbede ikke at det var et dumt spørgsmål, men han tvivlede på at det var det, der var altid en god ting at kende sin fremtid, frem format være uvis som ham selv.

[Lydia Weasley-Lupin]

Det virkede til ret hurtigt at Ben hoppede med på ideen om at starte forfra, så måske han var lige så sindssyg som hende selv. Det var dog rart og stemningen virkede allerede langt bedre end før. Lydia kom til at grine, da han nævnte det med rosen. "Det er okay, jeg har tilfældigvis en rose, du kan låne hvis du vil." Lød det lystigt fra hende, før hun så gik med ham over for at købe is til dem begge. Hun tog imod sin med et lille tak og smagte på en lille bide. Den var frisk og sød og virkelig lækker. "jeg er lige startet på uni, hvor jeg skal studere musik og dans, mest som kunstart og sådan udvikling gennem historien. Men jeg danser også lidt."  Forklarede hun. Noget af det havde de netop snakket om, men hun havde ikke noget imod at gøre det igen.
Hun nød faktisk den "nye" date" og følte en stor vægt fra hendes skuldre var blevet fjernet, hvilket gjorde det hele meget lettere. "Og du spiller guitar tænker jeg. HAr du altid den med, når du skal på date?"

[Benedict Monroe]

Han fortsatte en lille latter som hun nævnte rosen. “Det ville være forkert af mig tage din Rose fra dig” han smagte lidt på isen han havde i hånden, og den var lige så himmelsk som den plejede at være. Nu hvor han tænkte over det kunne det være han skulle se om Tracy var til at lokke ud for at få en is. Man kunne aldrig vide, men det var noget han måtte skrive bag øret.
Selvom de allerede havde snakket om hvad hun lavede skulle de jo starte forfra, og hvad var bedre end at stille det samme spørgsmål igen som om alt var glemt? Han nikkede lidt til hendes svar. “Spændende, så er det noget med dansens historie også eller?” Spurgte han, en ting var sikkert hun kunne sikkert lære ham et par ting eller to om dansetrin. Han ville se dum ud til at starte med men alle kunne vel lære et eller andet, det handlede jo bare om øvelse. Han rettede blikket lidt ned på sin skulder som guitarkassen hang på og et smil kom frem på hans læber. “Spiller ja, men normalt har jeg den aldrig med, det er kun fordi jeg har et gig senere, når ikke hjem inden jeg skal være der tror jeg, så det var bare en sikkerhedsforanstaltning” kom det fra ham og tog en bid mere af isen, han bevægede sig hen til et bord og satte sin is ned “vil du ikke sidde ned?” Spurgte han og trak automatisk en stol ud hun kunne sætte sig på. Han var jo ordentligt opdraget selvom alt havde været en løgn.

[Lydia Weasley-Lupin]

"Du skulle også bare låne den jo. Men jeg sætter pris på dit valg. jeg er meget glad for rosen." sagde hun så og smilede, den var godt nok lidt uhandy at have med sig men hun kunne vel nok lægge den på bordet, mens de sad og spiste is. Hun nikkede af hans spørgsmål og mærkede glæden ved at han faktisk spurgte ind til det. "Ja altså det er kunsten egentlig jeg gerne vil arbejde med. finde ud af hvordan dansen og musikke har udviklet sig og hvor den kommer fra, hvordan den har været brugt og... Nu lyder jeg vidst lidt nørdet. Jeg er bare meget fascineret af kunst perioder og vil gerne arbejde mere med den slags." hun blev en anelse rød i kinderne over hvordan hun bare havde snakket afsted. hun vidste godt, at det kunne blive lidt tørt, hvis ikke lige man havde interessen for det. 
Lydia så op, da han fortalte, at han skulle spille senere i aften. Det lød enormt hyggeligt og med et havde hun inviteret sig selv med. "Hvor skal du spille henne? hvad siger du til at vi fordriver tiden sammen indtil, og så kan jeg få lov at høre dig spille i aften. Må jeg det??" Det kunne være super hyggeligt. Så kunne de også finde noget aftensmad og spise sammen, og de ville kunne gå hjem sammen bagefter og kunne snakke om hans spil. helt klar fordel for alle pengene.

[Benedict Monroe]

Inderst inde var han faktisk glad for at hun satte pris på rosen han havde givet hende tidligere. Også selvom det betøg at han egentlig ikke havde givet hende den nu hvor de havde startet daten forfra. For en gangs skyld var det ikke en eller anden der mente at det var lamt sådan at komme med en rose til at starte med, men hey det var det han normalt gjorde, og det var da ikke forkert af ham. Det havde været langt værre hvis han var kommet med 20 langstilkede roser. Han smilte til hende. "Det glæder mig du kunne lide den" så havde det egentlig ikke været helt spildt alt sammen. Som hun satte sig gik han over til stolen foran hende og satte sig ned. Han tog fat i skeen på isen og tog en bid af isen mens hun forklarede om hvad hun skulle studere. "Nørdet? Slet ikke, du lyder engageret i hvad det er du gerne vil lave og hvad du vil studere, det er kun en god ting.." startede han kiggede på hende inden han fortsatte. "..Det er kun en god ting at vide hvad det er man vil, og det lyder vildt fedt at du har helt styr på det." det var mere end man kunne sige om ham. Egentlig havde han bare taget et bartender kursus efter Hogwarts og været på De Tre Koste siden. Det job havde han dog ikke længere. Ikke efter at @niklas havde fyret ham uden nogen rigtige beviser. Og når han sådan kiggede på hende fik han øje på hendes lidt røde kinder, men han sagde ingen ting, det var charmerende og det klædte hende helt sikkert. "Jeg skal lave en lille mini koncert inde i London. På cafe Charmetrolden det tager ca 45min. Så hvis du ikke har noget imod det så må du da glæde gå med, jeg kunne da godt bruge lidt feedback bagefter." han tvivlede ikke på at han ville spille dårligt, han spillede jo hver dag, og han skrev da også sine egne sange. Han var bare aldrig kommet videre end til at spille til open mic. Dette her kunne blive en chance for at han blev set udefra.

[Lydia Weasley-Lupin]

At have helt styr på det, var nok at skyde lidt for højt, men hun havde da en ret god ide om det trods alt. Hun vidste da hvert fald, hvad hun skulle bruge de næste par år på, og det var dejligt nok. Om hun derefter kunne få et job ud af det, det måtte tiden vel vise. Denne Ben var virkelig høflig og man fornemmede vel egentlig, at han kom fra en god familie, hvilket fik hende til at mærke et stik i hjertet. Det var altid de gode familie der oplevede de værste ting. ”Tak.. tror jeg. Jeg prøver bare at finde ud af det hele. Som weasley er der mange ting at leve op til og stadig ønsker man lidt at være sin egen. uden bare at være ‘.. endnu en weasley’” Om andre helt kunne sætte sig ind i at være en weasley, vidste hun ikke. Jo de var en familie som alle andre, på det var der intet fremmed i, men de var også bare en kæmpestor familie. Bare Lydia i sig selv havde 3 søskende og så var der fætre, kusiner og grandfætre og grandkusiner. Titlerne kunne sommetider være lidt svære fordi det blev noget med “Min bedstefars brors barnebarn osv. Lydia kunne hvert fald ikke altid finde ud af det. Hun vidste bare hun holdt af dem alle.
Lydia hørte hvad han fortalte omkring den koncert han skulle spille senere. Det lød vildt hyggeligt. ”Jeg vil meget gerne med, hvis jeg må.” så kunne hun jo også se den side af ham.

[Benedict Monroe]

Han kunne faktisk godt følge hende på et eller andet plan. Han vidste hvad det ville sige og komme fra en familie der havde standarter og hvad man skulle ud i. Nok oplevede en Weasley familien ikke det samme, men at blive forbigået kunne han klart sætte sig ind i, det handlede jo om at flygte fra det hele, hvilket Tracy jo også havde gjort i sin tid. “Jeg forstår” kom der fra ham det måtte være svært for hende at have sådan. “Men husk man er ikke bare en del af en familie, man har stadig en stemme og et hjerte at følge, uanset hvilke midler man har at gøre godt med” Benedict havde klaret sig selv det meste af sit voksenliv, eftersom at han ikke levede op til standarterne. Han ville fokusere på sin musik, og det havde fået ham til at blive smidt ud til højre i første omgang. At han så valgte at stå på Tracys side var dråben for deres far. Det var der det hele gik galt, men han kunne ikke leve uden Tracy uanset hvor hendes liv førte hende hen.

han tog en bid mere af sin is og kiggede på hende og smilte som hun sagde hun gerne ville med. “Det vil glæde mig at have dig med” det betød vel også bare at daten blev lidt længere ind forventet, hvilket bestemt ikke gjorde ham noget som helst.

[Lydia Weasley-Lupin]

Der var noget beroligende ved Ben som person. Noget Lydia ikke havde set, da hun havde været bange for om han ville bortføre hende hen til Voldemort eller noget andet ondt og mørkt, men han var faktisk rigtig flink og.. han virkede forstående. Det var virkelig rart. Han var ikke som drengene på uni eller tilbage på Hogwarts, han var mere. Hun vidste ikke hvad mere, men noget mere. "Tak. Jeg.. tror aldrig rigtig nogen har sagt det til mig på den måde før."  Hun smilede forsigtigt, men spiste så af isen. Det var på en måde nemmere. Så kunne hun også få lov til naturligt at kigge væk lidt. Lydia slikkede sine læber rene for is, uden at det skulle forstås som en hentydning eller andet. "Hvorfor lige guitar?" Spurgte hun så venligt, for at finde ud af mere om ham.

[Benedict Monroe]

“Jeg siger blot det jeg selv ville ønske at have fået af vide” kom det fra ham og smilte lidt til hende. Hvis han blot havde fået det sf vide havde meget i hans liv måske kunne være undgået. Det var jo kun hans mor der rigtig havde forstået ham når det kom til stykket. Sådan havde det altid været, men det var også Tracy, hun kunne også forstå ham og i det mindste levede hun jo stadig. Da Lydia spurgte om hvorfor han spillede guitar satte han isen ned på bordet. Han foldede hænderne hen over bordet. “Hmm.. det er faktisk et rigtig godt spørgsmål” kom det fra ham og tænkte sig lidt om. “Egentlig var det for at komme tættere på min mor. Men efter hun gik bort spillede jeg mere og mere. Det var min... hvad kan man sige... min flugt for familien. Efter min søsters forsvinden blev jeg bare endnu mere besat. Det er også det jeg føler mig mest tilpas med. Selvom jeg godt kan spille på et klaver. Men det virker for fint til mig” han kiggede list på hende og nikkede lidt for sig selv. Hvis han i det mindste spillede klaver var det kun fordi han virkelig var nedtrykt. Og den dag var altså ikke kommet endnu. Han ville ikke tilbage til de fine rækker af familier, han ville gerne leve sit liv, især nu hvor hverken ham eller Tracy ikke skulle tænke på Harold.

[Lydia Weasley-Lupin]

På mange måder virkede Ben forpint eller underkuet. Hvert fald noget mere forsigtig og måske usikker, end hvad Lydia havde forventet. Okay det var selvfølgelig rart nok, at hun ikke behøvede at frygte ham, men havde virkede også bare virkelig til at have meget på sine skuldre. Han trængte til en af Mollys supper, så skulle han nok få det bedre. Tanken fik hende til at smile lidt, men hun ville ikke sige noget af det højt. Det virkede ikke som det rigtige på en første date.
I stedet kiggede hun bare venlig på ham og lyttede til hans fortælling. Et lille smil dukkede op på hendes læber. ”Du kunne godt lide din mor? Det gør mig ondt, at du har mistet hende. Er det… længe siden?” Spurgte hun forsigtigt, men interesseret. Han snakkede om søsterens forsvinden. Lydia kunne godt huse Søsteren svagt fra sin tid på Hogwarts, dengang havde man forventet hun ville blive noget stort, og så var hun bare forsvundet nærmest fra en dag til en anden. Hun blev trukket ud af sine tanker ved Bens ord. “Besat? Hvordan?” noget ved de ord kunne hun ikke rigtig lide, det lød… sært.