Running On Sugar...

[Lawrence Dale Rider]

Lawrence lyttede til hvad Tati fortalte ham og lod blikket skiftevis falde på dem begge to. Han blev egentlig ikke klogere af deres forhold – hun undlod jo også at fortælle ham noget. Ikke det ville gøre ham noget, de havde været sammen dengang – alle havde en fortid. Det havde han også selv. Det han ville have noget imod var hvis han lavede et move på hans dame nu eller stirrede på hende med hundehvalpe øjne, som var han forelsket i hende eller noget i den dur. Han var mand nok til at han skulle pisse sit territorium af. Han nikkede – på forhåbentlig de rigtige tidspunkter. ”Okay,” pointerede han uden videre reaktion. ”Så han kendte også Patrick,” han vidste ikke hvorfor det irriterede ham hun fortalte, at Rafael havde været en af de eneste der havde sagt Patrick imod. Han havde ikke kendt hende dengang, så han havde aldrig fået en chance for at flå Patrick i småstykker for den måde, han behandlede hende på. Han havde lyst til at opsøge manden og smadre ham så godt og grundigt – både fordi han havde løjet for hende, var vendt tilbage og for alt det lort, han havde gjort mod hende. Men også for at bevise sig selv overfor hende. Selvfølgelig blev det aldrig sagt højt. Lawrence så på Rafael, som han så taknemligt på Tati. Han havde lyst til at påpege at Rafael alligevel havde fejlet – men det var Tati’s ven ish, så han prøvede også rent faktisk at opføre sig pænt. Desuden virkede det som et flirt – og han synes hundehvalpe øjnene havde været til stede. Han fnøs i stedet, inden han lænede sig ind mod Tati’s øre. ”Jeg har tænkt på dig nøgen hele dagen,” hviskede han, inden de grønne øjne hvilede køligt på Rafael – en hemmelighed delt mellem kun ham og Tati – som Rafael aldrig nogensinde ville få æren af at få realiseret.

[Tatianna Mary Maximorff]

Tati bed sig let i læben, "Yeah.. Lang historie kort, så fakede han sin død og lod mig blive i den tro, indtil for et halvt års tid siden, hvor jeg modtog et brev og en buket blomster fra ham.." svarede hun og genoptog bidet i sin underlæbe. Hun havde ikke fortalt andre end Lawrence, at hun havde modtaget brevet fra Patrick. Skulle hun være ærlig, var hun enormt paranoid omkring hele situationen.
Hun nikkede lidt og tog et hvæs mere af sin smøg, "Ja," hun sendte ham et venligt smil. Hun grinte let med ham, "Nej, meget værre," svarede hun drillende og blinkede til ham. "Tara er næsten lige kommet hjem fra Afrika. Jeg har faktisk ikke rigtigt set hende siden, men vi kan måske finde ud af noget hygge aften, når du er flyttet ind og kommet på plads? Hvis du altså sige ja, til værelset?" spurgte hun med et nyt smil over sine læber.
Tati trak lidt på den ene skulder, "Anyway, Raf skal måske flytte ind på det ledige værelse," hun kunne ligeså godt være ærlig, da Lawrence anyway nok ville opdage det før eller senere. Desuden var der jo ikke noget mellem hende og Raf, og hun gik da stærkt ud fra, at det crush han havde haft på hende dengang, var ovre for længst og ikke rigtigt værd, at nævne nu?
Hun nikkede lidt til Lawrence, "Ja, men det er jo længe siden," svarede hun kæresten. Hun havde aldrig oplevet Lawrence jaloux, så tanken om at han kunne blive det, slog hende ikke engang. Hun fortalte ikke historien om, at Raf havde været en af de få, der havde sagt Patrick imod og været hendes ven, for at gøre Lawrence utilpas i situationen, men for at fortælle ham, der ikke var noget at bekymre sig om. At det så mislykkedes for hende at få det budskab igennem, vidste hun ikke. Hun grinte let og tog et sidste hvæs af sin smøg, før hun slukkede den. "Ja, jeg er ret sød, er jeg ik?" svarede hun og blinkede morende til vennen. Hun kunne sagtens flirte for sjov med sine venner, uden der lå noget i det. Den hvisken der ramte hendes øregang, fra Lawrence, fik hende til at bide sig let i læben. Han lokkede til én ting, og det virkede. Hun vendte blikket mod Raf, "Well, vi må hellere komme videre i dagens gøremål, men det var virkelig skønt, at se dig igen. Jeg håber du siger ja, til værelset, roomie. Hvis du får brug for hjælp til, at flytte ting ind, så siger du bare til," hun smilede og gik hen for at give Raf et kram. "See ya," med de ord, tog hun Lawrences hånd og satte retningen ind i huset igen, op ad trapperne, hvor døren blev lukket.

//OUT

[Rafael Montés]

Rafael skar en grimasse, tydeligvis ikke videre begejstret over mindet om Tatis eks. "Ja desværre." Han rømmede sig, ikke helt sikker på om han kunne tillade sig at svine Patrick til foran Tati. Hun havde været meget beskyttende overfor ham i sin tid, og igen ønskede han ikke at rive op i gamle sår.
Hans mund gled op som hun forklarede og de brune øjne blev alvorlige. "Tager du pis på mig? Han er simpelthen.." Næverne blev knyttet i en tydelig aggression over denne nye viden. Han havde lige så meget vrede rettet imod Patrick som Lawrence, stod det til ham, blev Patrick gennemtæsket og fodret til løverne i den nærmeste zoo, og det var på trods af at Rafael faktisk ikke var en voldelig person -længere. Han rømmede sig og løsnede den knyttede næve og fik atter hold på sig selv.
Smilet sneg sig atter frem hos ham, "det kunne være fedt." Indrømmede han og glemte for en kort stund at Lawrence også var til stede.
Han fnøs let og grinede, "ja selvtilliden fejler i hvert fald ingenting." Konkluderede han, men tav så som Lawrence lænede sig ind mod hende og hviskede noget til hende. Rafael fik en lidt ubehagelig følelse i kroppen. Han håbede inderligt ikke at Tati var gået lige fra ét dominerende forhold til et andet, men han bed sig en smule i læben og besluttede at lade tvivlen komme Lawrence til gode.
"Jeg er ret sikker på at sige ja, især nu hvor jeg er blevet lovet videoaften." Jokede han og smilede bredt til hende. Han nikkede en enkelt gang imod Lawrence, som de forsvandt ind af døren. Så måtte han vel også hellere selv se at komme hjem.

//out