What does the future hold?

[Timorthy Lavoie]

Stella Todd

Den lille skov lidt udenfor London

August 2057 - Omkring kl. 16

Påklædning

---

Det varede ikke mange dage før skolen begyndte. Ikke Hogwarts, men universitetet hvor Timmy var kommet ind over sommerferien. Han havde ikke fået snakket med Stella omkring hvad hendes planer var for fremtiden, men et lille håb lå nok i, om hun måske også skulle starte der. Det var dumt han ikke bare havde spurgt, men han var kommet fra det og var måske lidt bekymret for svaret. 
Heldigvis var universitetet jo anderledes end Hogwarts. Han kunne sagtens forlade skolen og besøge hende, eller hun kunne komme og besøge ham, så på den måde gjorde det jo alt lettere. 
Denne eftermiddag havde han dog besluttet at de skulle snakke om det. Han havde inviteret hende på picnic og havde tilsvarende dækket op til det med et tæppe, noget frisk frugt, lidt chokolade og en smule limonade. Alt i alt en rigtig romantisk opdækning. Han havde sågar en flaske rødvin som han havde listet op fra Darcels kælder. Han vidste godt at de ikke var "gamle nok" til at drikke, men altså Darcel Montaque Lavoie  havde så mange flasker, han opdagede sikkert ikke hvis der manglede en enkelt. 

[Stella Todd]

Outfit

Det havde på mange måder været en lang sommerferie, og Stella havde brugt meget af tiden på lige at finde ud af, hvordan det føltes endelig at være færdig på det sted hun havde hadet så længe. Men dog nu savnede. Egentlig var skolen nok også ligegyldigt, så længe hun havde Timmy. Det var hvert fald hvad hun var nået frem til, med alle de tanker hun havde siddet med.
Derfor Havde glæden også været stor, da Timmy så havde inviteret hende på picnic. Det virkede virkelig Romantisk og hun håbede på Han havde fundet et sted, hvor de bare kunne være dem to lidt privat og nyde henden.

Stella havde ca fået en beskrivelse på, hvor de skulle mødes og hun gik nu gennem skoven og ledte efter sin grønhårede kæreste. Smilet på hendes læber var stort og hun kiggede ivrigt til alle sider. og så der endelig mellem nogle træer fik hun øje på ham. "Timmy!"  Lød det glad fra hende, før hun så gik i hans retning.

[Timorthy Lavoie]

Timmy var igang med at sætte sidste krone på værket da han hørte hendes stemme. Hvor han før havde siddet på hug, sprang han op og kom hende glædeligt i møde.
”Stella!” Omgående blev armene slået om hende, og han trak hende tæt ind til sig for at give hende et stort kys. Han havde virkelig savnet hende. ”Hvor er det godt at se dig,” skød han hurtigt ud som han til sidst slap sit greb lidt i hende. ”Jeg har savnet dig.” Han smilede stort og gjorde en gestus med hånden imod tæppet og resten af opstillingen.
Det var som om at al den nervøsitet han havde følt, forsvandt som dug fra solen ved synes af hende. ”Du ser fantastisk ud,” komplimenterede han hende ærligt og lod de brune øjne søge op og ned af hende. Stella var en ufattelig smuk pige, men sommetider kunne Timmy ikke lade være med at tænke på om hun så det selv.
Han bukkede sig for lige at rette det ene hjørne på tæppet som vinden havde vippet den forkerte vej, ”Sæt dig endelig,” bød han og smilede kærligt til hende.

[Stella Todd]

Stella bed sig lidt i læben, da hun nåede hen til Timmy og med øjne der funklede af lykke tog hun imod det kys. Hun elskede virkelig at være i Timmys favn og trykkede sig også tæt ind til ham, for virkelig at mærke ham tæt på. Hun snuste ind, for også lige at dufte ham, før hun så endelig trak sig lidt, så hun bedre kunne se på ham. Et forelsket smil lå på Stellas læber som hun så på ham. hun var virkelig heldig, at have fået ham, og han var i sandhed en prins for hende. ”Jeg har også savnet dig. Det er alt for længe siden vi har set hinanden.” Stella havde været med sin familie på en lang ferie til Grækenland, og det var først for nyligt, at de var kommet hjem igen. Derfor var hendes hud også blevet mørkere i en smuk solbrun farve. ”Tak Timmy. Du er næsten smukkere end jeg husker” kom det så grinende fra hende og havde dermed lidt fejet hans kompliment til hende af. Hun var ikke god til at tage imod den slags, slet ikke hvis hun ikke helt følte det var sandt.
Stella kiggede på tæppet og fik et lille overblik over det, før hun så satte sig ned. ”Her er virkelig dejligt. Men Timmy… tror du øhm.. er her privat nok til, at jeg kan give dig et kys mere?” Jep hun havde virkelig savnet ham!

[Timorthy Lavoie]

Det var virkelig fantastisk at have Stella i sine arme igen. Han havde savnet hende så meget. Derfor nikkede han også omgående til hendes udtalelse. ”Ja det er det virkelig!” Erkendte han med store øjne, dog var smilet solidt plantet på hans læber. ”Jeg er ked af jeg har haft så travlt på det sidste.” Tilføjede han. Det var nu nok temmelig ligeværdigt med hvor travlt de havde haft, han ønskede bare ikke at det skulle blive normen for dem. Han ville gerne se langt mere til hende end de havde gjort over sommeren.
Han strøg en blid hånd ned over hendes kind, som om han kunne fornemme dem lidt mørkere nuance hendes hud havde antaget efter sommerferien. Hun var virkelig smuk og minede ham på en eller anden måde lidt om en græsk gudinde, men det ville han ikke sige højt af frygt for at gøre hende forlegen.
Timmy lo kort sammen med hende og rystede ne smule på hovedet som hun, næsten som forventet, fejede komplimentet lidt til side.
Spørgsmålet fik ham til at sende hende et snedigt smil, som han mærkede maven snørre sig lidt sammen i glæde og spænding. ”Du kan give mig alle de kys du har lyst til.” Bød han hende så og blinkede kækt til hende.

[Stella Todd]

Stella strålede af glæde og trådte da også lidt tættere på Timmy og hævede sig op for at kysse ham på ny. "Jeg har en hel måned at indhente, så jeg må hellere komme igang."  endnu et kys blev placeret på hans kæbe  og hun søgte som altid ind i han varme trygge favn. Kortvarrigt lagde hun hovedet imod hans bryst og snuste ind. Det var noget af det hun havde savnet aller mest ved Timmy. "Jeg er ligeglad, jeg er bare glad for at du er her nu. Jeg har virkelig savnet dig. meeeen... det har jeg vidst allerede sagt."  Hun kom til at grine lidt for sig selv, og trak sig så lidt på hun kunne se ham bedre i øjnene. 
Stella havde mere eller mindre glemt alt om maden, fordi hendes fulde fokus var på Timmy, men det var også godt nok for hende! "Hvad er det du har haft travlt med? Har I været ude at rejse også?" Spurgte hun, men mindes ikke at kunne huske, at han havde snakket om ferie på den måde.

[Timorthy Lavoie]

Inden længe føltes det ikke som om at der var gået så lang tid imellem deres sidste møde. Som om tingene imellem dem bare faldt på plads igen. Han slog armene omkring hende og nød at have hende så tæt på sig, for pokker hvor havde han savnet hende.
Et bredt smil lurede på læberne af ham, ”pyt, jeg bliver aldrig træt af at høre det.” Erkendte han muntert.
Spørgsmålet fik ham til at sukke mildt, ”der har været en del derhjemme,” forklarede han, ”ikke noget alvorligt, bare en del ting der skulle styr på.” Han smilede igen. ”Blandt andet hvad næste skridt skulle være nu hvor Hogwarts er slut.” Han tøvede lidt og mødte så hendes blik. ”Har du besluttet dig for hvad dit næste skridt skal være?” Spurgte han ind, han kunne lige så godt få det overstået, måske hvis han var heldig, havde hans bekymring været fuldkommen uden grund. At starte på uni, ville bare være så meget federe sammen med Stella.
”Og hvad med din ferie? Har du nydt den?” Spurgte han videre ind.

[Stella Todd]

Stella puttede sig ind til Timmy så snarthan lagde armene omkring hende, og brugte et lille privat øjeblik på at nyde, hvor heldig hun var. Hun kunne stadig have svært ved at begribe, at Timmy virkelig var hendes kæreste, men det var han og hun elskede det.
Blikket lagde sig i bekymrede folder, som Timmy snakkede om at der havde været en del hjemme. Hun kunne ikke lide, at han ikke havde det godt. ”Er alt okay Timmy? Hvis du har brug for noget skal du bare sige til. “ lød det bekymret men meget kærligt fra hende.
Stella spidsede ørerne da han snakkede om hvad han skulle efter Hogwarts. Måske ville han gå med musikken, eller måske quidditch. Noget hvor han ville få en masse anerkendelse. Og så spurgte han også ond til hende. ” Egentlig vil jeg gerne være forfatter.. børnebogsforfatter, men der er ikke så nemt, så jeg har besluttet at tage nogle fag på uni, og så skrive sideløbende. Hvis altså jeg får nogle ideer.” hun havde helt ærligt ikke meget kreativitet for tiden. Måske havde hun fået en skriveblokade, men det ville hun ikke tænke på nu. I stedet vendte hun sit fokus på Timmy. ” Vores ferie var rigtig lækker. Jacob var lidt akavet dog, men altså, det er han jo altid” hun grinede kærligt og gav Timmy et kort men kærligt kys på panden.

[Timorthy Lavoie]

Han smielde opløftende til hende da hun spurgte ind til ham. ”Alt er helt fint.” Forsikrede han hende. Det var ikke noget som påvirkede ham mere end han bare måtte være behjælpelig derhjemme, men heldigvis var hans onkel god til ikke at lade noget ansvar hvile på Timmys skuldre. Det var trods alt heller ikke hans ansvar at Riley Lavoie Riddle var blevet gravid.
Udover det havde der jo så igen været alt det med at finde ud af hvad næste skridt i hans liv skulle være og hvilken retning han skulle gå.
Hendes plan om at blive forfatter fik ham til at smile bredt. Det kunne han sagtens se for sig! Hun ville helt sikkert kunne skrive nogle berigende eventyr til børn og unge. ”Det lyder da som en virkelig god ide!” Opmuntrede han og så ned på hende så godt han kunne fra den position han lå i. En sten føltes at falde fra hans hjerte som hun sagde at hun skulle begynde på Uni. Hvilken lettelse. ”Har du planer om at få en bolig på Uni? Jeg overvejer selv at leje mig ind på et værelse, bare for at få en feeling med at have mit eget.” Forklarede han. Det var jo ikke helt det samme som at flytte hjemmefra, men det var et godt springbræt i hans optik, og han kunne jo altid tage hjem når han følte at han havde brug for det.
”Akavet? Hvad lavede han da?” Grinede Timmy og lod Stella kysse hans pande. Han vidste godt at Jacob kunne skabe en lidt mystisk stemning, ligesom dengang han havde taget fat i i Timmy og var begyndt at snakke om beskyttelse. Hvilket, to be fair, havde vist sig at være en god ting.

[Stella Todd]

Det beroligede hende at høre, at alt var fint. Det var gerne sådan det helst skulle være og Stella var glad for alt var godt hos Timmy, der fortjente han virkelig. Han havde gjort så meget godt for hende og var der virkelig når hun havde brug for ham, så hun håbede at få lov til det samme for ham. ”Jeg ved jo ikke om det overhovedet giver succes. Der er faktisk en lille ide jeg har spekuleret længe på, men den vil ligesom ikke rigtig klikke helt på plads, så der håber jeg at kunne få hjælp til, og ellers må jeg vel droppe der.” Hun havde ikke snakker med Timmy om det endnu, faktisk nævnte hun sjældent sine værker før de var færdige, af frygt for det helt ville ødelægge muligheden for at skrive, men hun sad bare virkelig fast.
”Jeg har fået et værelse på skolen sammen med Yuri, og så en mere vi ikke kender, men så har jo da en.
Stella kom til at grine ved tanken om Jacob. ”Du kender ham, han fik øje på nogle sjældne fugl og så kørte det ellers derfra. “

[Timorthy Lavoie]

Timmy smilede beroligende til hende, ”En ide til en historie?.” Spurgte han nysgerrigt ind. Stella var virkelig dygtig til at skrive og han læste hellere end gerne hendes historier, også selvom de måske ikke allesammen var beregnet til hans aldersgruppe.
”Virkelig? Jamen det er da mega fedt!” Udbrød han begejstret og så ned på hende. Han kendte jo Yuri fra bandet og hun var virkelig sød, så forhåbentlig ville hun og Stella komme rigtig godt ud af det med hinanden.
Tanken om Jacob der begyndte at snakke om en fugl, fik Timmy til at smile bredt. Nu kendte han ikke Jacob mega godt, men han kunne alligevel godt se det for sig.
Han lod stilheden lægge sig lidt før han snakkede igen, ”jeg er virkelig glad for at du skal starte på uni, jeg var næsten bange for at jeg skulle undvære dig for længe af gangen,” sagde han med et skævt smil.

[Stella Todd]

Stella bed sig i underlæben og så væk, som Timmy spurgte ind til hendes ide til en ny historie. Hun mærkede straks hvordan varmen steg op i hendes kinder og frygtede lidt for at hun snart ville være rød i hovedet. "Ja... Noget om en prins - MedGrøntHår"  det sidste blev mumlet ret hurtigt, så Timmy forhåbentlig ikke hørte det. "og så hans hmm højre hånd /Hoftroldmand noget. Hans øhm bedste ven, som så skal hjælpe ham med hmm Det ved jeg ikke endnu. Måske hjælpe ham med at finde pigen han elsker eller sådan noget. Det er jo et eventyr."  forklarede hun og begyndte så flovt at pille ved sit  hår i håbet om, at Timmy ikke kunne gennemskue, at hun faktisk havde fået ideen allerede dengang, hun var stødt på hans gode ven Edward 'Eddie' Rigel tilbage på Hogwarts. 
For en sikkerheds skyld, greb Stella ud efter et jordbær og proppede det i munden, så var hun da undskyldet for eventuelle spørgsmål så længe. 
"ja virkelig. Vi delte jo soveværelse på Hogwarts også, så det virker ret trygt at kunne følges med hende igen." Stella var møg nervøs for at starte på Uni, men sagde det ikke til nogen. Hun var blevet mobbet så meget gennem sin til på Hogwarts, at hun nærmest ikke kendte til en skolegang uden mobning, men tænk nu, hvis det blev det samme her!
Efter at have spist sit jordbær puttede hun sig ind imod Timmy igen og nød virkelig, at han var tæt på hende. "Ja også mig. Jeg har virkelig savnet dig. Hvis ikke vi begge skulle starte på Uni, så havde du nok været nødt til at lære, at sende ugler hver eneste dag, for ellers ville jeg måske gå til af savn." Lød det fra hende. Hun var aldrig selv kommet videre med sin frygt, men måske også det kunne ændres, nu Hogwarts var forbi.

[Timorthy Lavoie]

Han kunne godt se hendes kinder skifte nuance ganske stille, men han sagde ingenting. I stedet smilede han kærligt imod hende. I hans øjne, var det blot en af hendes mange charmer. ”En prins, se det er også et godt sted at starte et eventyr.” Erklærede han sig enig. Han hørte godt den sidste del, og smilede for sig selv over det. ”Og jeg synes det er fedt at han har grønt hår, han lyder som en pretty awesome gut.” Tilføjede han smilende.
”Men det lyder ret godt, er der drager med? Eller havfruer? Eller måske fortryllede skovfolk?” Spurgte han ind med oprigtig interesse.
Forigtigt fangede han hendes hånd, så hun stoppede med at pille ved håret. ”Du ved godt at du ikke behøver at være flov over det ik?” Spurgte han roligt. Han ønskede jo at hun skulle føle sig så godt tilpas at hun ikke ville tænke to gange over at dele den slags med ham.
Han nikkede, ”det kan jeg godt forstå, delte værelse? Yuri gik da på Hufflepuff?” Sagde han med et smil. De kunne jo ikke komme ind på hinandens opholdsstuer, men de havde haft timer sammen.
Han gøs en smule ved tanken om at nærme sig uglerne. ”Puha ja, godt det ikke bliver nødvendigt.” Når han endelig skrev hjem, fik han ofte andre til at sende brevene for ham så han ikke behøvede at nærme sig de uhyggelig store fugle. ”Desuden er jeg ikke helt sikker på hvordan jeg skulle kunne undvære dig i al den tid.” Smilede han. Sommerferien var rigelig slem uden hende, hvis han skulle være ærlig, tænk hvis det drejede sig om en længere periode.

[Stella Todd]

Det ville ikke være første gang hendes eventyr handlede om en prins med grønt hår, gad vide om han huskede det eventyr, som hun havde skrevet om ham kort efter de havde lært hinanden at kende? Det havde været pinligt dengang, og det var blevet læst op imod hendes vilje, men han havde kunnet lide det. Han havde gennemskuet, at han var hendes inspiration til den grønne prins, og samtidig med også fundet ud af at hun var smask forelsket i ham. Stella kom til at smile over Timmys mange forslag. "Er det meget skidt, hvis nu eventyret handler om at troldmanden forelsker sig i en havfrue? Måske noget med en perle på havets bund, som prinsen gerne vil have fat i?" Foreslog hun lidt grinende og rystede så på hovedet. Det lød måske lidt dumt, lidt forkert. Dog kunne det godt blive en ret spændende fortælling og den kunne helt sikkert blive sjov at skrive. Hun skulle bare lige finde ud af hvordan. 
Hans søde ord og handlinger fik hende til at smile genert til ham. "Jooh... men... Jeg kan ikke gøre for det. Det bare så... Personligt."  PRøvede hun med, men fornemmede ikke helt at det var det rette ord for det. Der var helt sikkert andre der beskrev det bedre, dog ikke lige noget hun kunne komme i tanke om lige nu. 
Det gik op for stella, at hun havde sagt noget helt sludder og kom til at grine, mens hun igen blev flov og dermed på ny rød i hovedet, denne gang med nuance af tomat. "Nej okay ikke sovesal, men altså vi var meget sammen i opholdsstuen, den fælles. ja"  Wauw var det allerede smeltet sammen til en ting? Uhyggeligt. Måske det bare var solen og varmen, der fik hende til at rode rundt i tingene. Istedet for at tænke for meget over det, smilede hun blot ved hans kommentar. "Jeg ville også savne dig alt for meget."

[Timorthy Lavoie]

Han smilede stort og rystede så på hovedet, ”nej slet ikke,” forsikrede han hende. Det eventyr hun før havde skrevet havde været godt og han havde vireklig godt kune lide det, skønt han nok ville ønske at han havde hørt det på en anden måde end Beatrix der læste det op for dem for at træde på Stella.
Han strøg blidt hendes arm, ”det forstår jeg også godt, men jeg lover dig at jeg ikke dømmer dig.” Forsikrede han hende.
Smilet voksede i takt med hendes rødmen blev dybere og hun forsøgte at finde hoved og hale i sine ord. For at få hende til at slappe lidt af lænede han sig ned og kyssede hende blidt. ”Pyt med det,” sagde han roligt og tænkte lidt.
Deres kærlighed til hinanden virkede så perfekt, som om intet nogensinde ville kunne komme imellem dem. De have ikke diskuteret eller været uenige om noget. Alt var bare godt. ”Det bliver i hvert fald spændende at starte på universitet. Men kors hvor jeg synes det er svært at finde den helt rigtige retning.” Sukkede han lidt og kiggede op på skyerne over dem som lagde sig lidt bedre til rette på tæppet.