ghost girl

[Angel Russell]

Denne tråd er tilegnet Riley Lavoie Riddle
Foregår på en klub i SoHo. 
Foregår kl. 19:35 i år 2057 
Lunt vejr. 
OUTFIT

---

Angel var netop kommet til det venue, han skulle spille på. Dørene var blevet åbnet, så de fleste deltagere var efterhånden kommet ind og var ved at finde sig til rette i forhold til hvor de skulle stå og købe de drikkevarer der unægteligt var en del af oplevelsen også. Han vidste at koncerten i aften var udsolgt. Det var surrealistisk at tænke på alle de gange, han spillede for fuld hus. Når der blev sunget med, grædt, skreget, danset og råbt til hans sange. At folk kunne genkende ham. Gad at lytte til ham.
Han så dog ikke noget til køen der efterhånden kun bestod af mennesker der kom til nu. Han skulle ind ad bagindgangen og var derfor sat blevet sat af i nærheden af den, da der herfra var direkte adgang til området backstage og hans garderobe. Han tændte en cigaret som han med rolige skridt begyndte at gå mod den indgang, han skulle indad. Cigaretten dulmede de værste nerver, han altid havde inden han skulle på scenen. Han var altid ligeså nervøs, som han havde været første gang han stod på en scene og skulle optræde foran et publikum. 

[Riley Lavoie Riddle]

Riley var med nød og næppe kommet igennem sine eksamener på Hogwarts. Hun havde måtte tage sygeeksamen, efter sit lille... sammenstød.. med Cobra og de to andre DM'ere. Hun var efterhånden oven på igen. Fysisk i hvert fald. Men det lille C, Cobra havde brændt ind i hendes inderlår, ville nok aldrig forsvinde igen. En evig reminder, om hvad han havde gjort. Hun havde boet hos Darcel, siden hun var gradueret, men hun havde været ude stort set hver weekend. Tilmed også torsdage og mandage. Hun havde ikke søgt ind på universitet, som egentlig havde været hendes plan. Hun havde ikke søgt noget job. Hun bestilte ikke så meget andet, end at ryge, drikke og feste. Hun var 18, så der var ikke nogen, som skulle fortælle hende, hvad hun skulle eller ikke skulle.
Denne aften var ingen undtagelse. Alkoholen var kommen indenbors i store mængder. Smøgen var skiftet ud med noget fjolletobak. Hun skulle til koncert med nogle venner og veninder, men de var gået i forvejen og var derfor allerede indenfor. Men Riley? Nej, hun stod uden for. Hun skulle have sine sidste hvæs med. Hun var gået om på den anden side af bygningen, for ikke at risikere, at blive nægtet adgang, når hun stod med sin tobak og røde øjne. Hun tog et nyt hvæs, som hun stod og lænede sig op ad en lygtepæl. Gad vide, om hun overhovedet ville kunne huske den her aften, når hun vågnede i morgen?


Outfit

[Angel Russell]

Angel anede ikke hvad Cobra lavede på Hogwarts, men han ville til en hver tid forsvare sin lillebror. En lille del af det var de delte samme blod, mens den største del var at DM kom før alle andre og alt andet. Hans lillebror var snart medlem, og han fulgte med i det. Det var en stor dag for Cobra, men ikke mindst også for resten af familien. Han havde også fulgt med, da Octavia var blevet medlem. Selvfølgelig forsøgte han at være med hver gang nogen skulle indvies, men hans små søskende havde været det vigtigste for ham at deltage i. Han bar ikke selv læderjakken til koncerter eller musiske events, men når han var  eksempelvis i trailerparken så var det fast vedhæng. Det var ikke en skam over at han var medlem overhovedet, men musik var hans levevej og DM var hans familie. Han holdt de to ting adskilt. Det var sjældent det blev bemærket at han havde DM's tatovering blandt de mange andre han havde. Angel drejede rundt om det sidste hjørne og stoppede op som han kunne lugte en velkendt sød lugt. De brune øjne orienterede sig nærmest med lynets hast og spottede straks den unge kvinde, der spredte duften. Han havde selv en hang til fester, diverse væsker og tobak, og græs var langt mere angstdæmpende og beroligende end den almindelige tobak. ”Yo girl,” hilste han mens han vandrede mod hende. Han skodede sin smøg imens. ”Gi’r du et hvæs?” et drenget smil var plantet solidt på hans læber ved spørgsmålet.

[Riley Lavoie Riddle]

Riley anede ikke, at Cobras storebror, var Da Real Angel. Hun havde aldrig snakket med Cobra, foruden da han havde tæsket hende. Det havde været Jaxx Winter Turner , hun havde fÃ¥et sine smøger og græs fra. Alt sammen kunne dog være ligemeget nu. Hun var færdig med skolen og hun skulle - forhÃ¥bentlig - aldrig se Cobra igen.
Hun tog et nyt hvæs. Hun bemærkede godt, at en skikkelse kom gÃ¥ende mod hende, men hun kunne ikke se hvem det var. "Hey.." hilste hun blot, stadig uden at have bemærket, hvem det var. Hun sÃ¥ pÃ¥ smøgen der ramte jorden og vendte sÃ¥ blikket tilbage pÃ¥ manden der kom mod hende. Først nu bemærkede hun, at det var ham. Det var Da Real Angel. "Hva..?" lød det overrasket fra hende. Havde hun ikke været pÃ¥virket, havde hun nok fan-girlet mere, men græsen gjorde, hun var helt afslappet. "Oh, yeah.. Selvfølgelig," svarede hun og grinte lidt, før hun rakte ham den. "Du er Da Real Angel," sagde hun uden noget form for filter, da det var forsvundet efter de første par hvæs, da det ikke var den første fjolletobak hun havde røget i dag.

[Angel Russell]

Han nikkede som hun hilste på ham. Han vidste ikke om det var en gæst eller blot en tilfældig person, som bare stod her fordi det var det første og det bedste sted til at ryge græs. Han kunne godt lide at møde fans, men det krævede også en del energi. Han skulle prøve at bevare den, han var på scenen samtidig med, han ikke skulle være for stor en idiot – hvilket bare ikke hang sammen med den rapper persona han havde. Han syntes dog efterhånden, han havde fundet en okay mellemvej. Han hørte hendes hvad, og lod de mørkebrune øjne hvile helt roligt på hende som han afventede et reelt svar. ”Tak,” han blinkede kækt til hende som han tog imod græsset og tog et langt hiv. Den tykke røg lod han sive langsomt ud af både næse og mund – tydeligt han havde prøvet det før, inden han tillod sig at tage et hvæs mere og rakte den unge kvinde hendes græs tilbage. Han smilte drenget som hun rent faktisk med en ro påpegede hvem han var. ”Mine venner kalder mig bare Da Real,” svarede han morende og blinkede en enkelt gang til ham. Han vidste ikke hvad der gjorde hende rolig – om hun var sådan eller om det skyldtes det, hun røg. ”Og hvad må jeg kalde dig, smukke?” et charmerende smil meldte sig nu på læberne.

[Riley Lavoie Riddle]

Riley havde ikke rigtigt være ædru, siden hun havde mistet babyen. Selvfølgelig havde der været nogle dage, som havde været bedre end andre, men hendes forbrug havde aldrig været så slemt, som det var nu. Hun følte ikke hun var klar til at håndtere den grusomme virkelighed endnu.
Hendes grin som fulgte kort efter hans tak og kække blink, lød nok som en blanding af en lille skolepige og en påvirket heks. Nærmest betaget, betragtede hun ham og røgen. Hun var ret så påvirket selv, så hun bemærkede ikke engang selv, at hun gjorde det. Samme grin forlod atter hendes læber, "Da Real.. Det sjovt, fordi det er en del af dit kunster navn," sagde hun, mens hun prikkede sig selv på næsen et par gange, som tegn til hun opfangede hans joke. Hun tog imod græsset og tog selv et hvæs mere. Øjnene blev lukket lidt, som hun nød virkningen. Nu kunne hun overskue verden lidt igen. De blå øjne blev igen åbnet, mens et smil voksede på hendes læber, da han kaldte hende smuk. "Riley," svarede hun og rakte hånden frem mod ham, som en venlig gestus.

[Angel Russell]

Stoffer havde altid været en del af Angels liv. Det var en del af hans DNA. Han havde ikke været gammel, da han havde røget sin første smøg, og derfra havde det bare udviklet sig til et årelangt misbrug. Han var så også ligeglad med om han nåede at blive 28 år gammel. Hvis han døde tidligere, ville det egentlig blot gøre hans eftermæle rent musikalsk større. Han smilede venligt og kæmpede for ikke selv at lade der komme lyd på selv samme, som hun fniste som en blanding mellem en skolepige og en, der var påvirket. Han måtte dog slippe et grin, som hun gjorde det på ny. Han bemærkede hun prikkede sig på næsen, som hun sagde ordene. Han grinte. ”Ej, her gik jeg faktisk og troede, det var det jeg hed,” drillede han med et kækt blik i de brune øjne. Han så mod hånden og rakte sin egen. ”Riley,” gentog han med et charmerende smil mod sine læber. ”Angel,” denne gang præsenterede han sig med sit almindelige borgerlige navn – det var dog ikke langt fra hans kunstnernavn. Det var det, hans hormonfyldte, fjorten årige hjerne kunne finde på. ”Skal du med ind, smukke?” han nikkede mod den dør han skulle indad.

[Riley Lavoie Riddle]

Rileys barndom havde egentlig været ganske fin. Hun havde altid følt sig lidt anderledes, end sine søskende og hun havde ikke kunne finde af, hvorfor hun havde været den eneste, som kunne snakke med sin kæleslange Harry. Hun havde så også fundet det svar hun så længe havde søgt, uden egentlig at vide, at det var dét svar hun havde søgt efter. Hendes forældre var ikke hendes forældre og hendes søskende, var i virkeligheden hendes fætre og kusiner, mens hendes onkel Christoph var hendes biologiske far, og Delfinie Riddle, var hendes biologiske mor. Hvilket samtidig gjorde hendes fætre og kusiner til hendes søskende.
Alt dette glemte hun dog, som hun stod her med Angel. Hun grinte igen, "Sorry, det var ikke min mening, at smadre din bobbel," svarede hun drillende med et smørret smil på sine læber. Et halvsølle fnis lød fra hende igen, som han trykkede hendes hånd og gentog hendes navn, mens hun nikkede lidt. "Nice at møde dig, Angel," sagde hun og sendte ham et lidt mere flirtende smil, selvom det helt sikkert var et skud i tågen. Hun vendte blikket mod døren han nikkede imod, "Jeg øhm.." hun vendte blikket tilbage på ham, "Tror altså ikke, jeg må gå den vej ind," svarede hun og kløede sig lidt i nakken, før hun slukkede en.

[Angel Russell]

Angel var ikke anderledes fra dem i parken. Han lavede musik, men han var stadig bare drengen fra trailerparken. Ham den fattige. Ham med det grimme sprog. Ham der altid var klar på en fest og havde stofferne med. Han drømte sig ikke væk fra tilværelsen. Den var en del af ham i alt, han lavede. Især hans musik. Kunne han læse hendes tanker, så var det eneste han kunne have til fælles med hende være at han ikke kunne være sikker på at hans far egentlig var hans far, men den del var man sjældent garanteret en vished om. Han var også ligeglad.

Han grinte på ny ved hendes ord. ”Sikker?” spurgte han med en drillende stemme retur og nikkede svagt med hovedet en enkelt gang. Han fnøs morende ved det halvsølle fnis, hun lavede på ny og lavede samme nik som før. ”Oh I know,” lød det selvsikkert fra ham. Der var dog ironi nok i hans stemme til han afhængig af ørene som lyttede, ikke nødvendigvis var arrogant at høre på. Han nød hendes flirtende smil og fik et blik som matchede retur. ”Hvorfor ikke? Du kan bare sige du er med bandet,” han blinkede en enkelt gang for hende. ”Og whomever jeg gi’r go for, kan komme med,” påpegede han efterfølgende og lod hende slukke sin smøg inden han tog hende under armen og trykkede koden til døren. ”Sulten?” spurgte han som han åbnede.

[Riley Lavoie Riddle]

Riley var glad for musikken Angel lavede, men det gjorde ikke, at hun kendte ham som person, foruden hvad der stod om ham på nettet. Én ting kunne hun dog allerede konkludere. Han var ligeså lækker i virkeligheden, som han var på billederne. "Helt sikker," svarede hun og holdt hænderne oppe, for at understrege sin uskyld, selvom grinet efterfølgende nok ødelagde den illusion lidt. Hun kunne ikke lade vær med, at smile morende, ved hans comeback.
Havde hun ikke været skæv, havde hun helt sikkert reageret knapt så cool. Især ikke da han gengældte med et flirtende blik. "Skal de ikke ha' sådan et ID-kort-ting?" spurgte hun og lod blikket glide kort over skulderen, da hun syntes hun hørte en lyd. Hun burde virkelig ikke ryge, når hun blev så paranoid på grund af det. "Oh really?" spurgte hun som det flirtende smil vendte tilbage på hendes læber, efter hun havde mentalt overbevist sig selv om, at det blot havde været vinden. Hun mærkede hans arm om sig egen, hvilket fik hende til at lægge den anden hånd oven på hans arm, mens hun grinte let, "Mange tak," najede hun morende og fulgte med indenfor. Lige nu havde hun glemt alt om sine veninder, der stod i køen, for at komme ind. Hun nikkede let, "Sure," svarede hun med et smil på sine læber, hun var altid sulten, når hun havde røget, men det havde hun ladet sig fortælle, var meget normalt. Hendes blik gled rundt. Hun havde aldrig været backstage før og vidste egentlig meget lidt om, hvad der foregik deromme.

[Angel Russell]

Angel var påpasselig med hvem han lukkede tæt ind på livet af sig. Han vidste dem han havde i det, kunne fortælle utrolig meget af det lort, han havde lavet. Han vidste dog også, han kunne regne med de fleste ville tie omkring det. Han kunne sagtens snakke med fans og på anden måde have en interaktion med dem, men de kom ikke ind til indercirklen og så den virkelige Angel. ”Hmm,” han blinkede til hende som hun demonstrerede sin uskyld, men illusionen var ligeså hurtig brudt som hun grinte. ”I princippet jo… men det kommer også an på hvilken vej man kommer ind ad,” han havde travlt med at forklare, så han så ikke hun kiggede sig over skulderen. Angel blev ikke paranoid af at ryge, men det dæmpede meget af det, han ellers kæmpede imod. Angst. Frygten for at være alene. Tankemylder. ”Really,” svarede han selvsikkert og nød det flirtende smil, som pyntede hendes læber. Han mærkede hendes hånd over sin arm og nød den lette berøring. Han hørte hendes grin og lod selv et grin undslippe, som hun takkede og najede for ham. ”Så kom med,” påpegede han med et grin og gik ind i hans omklædning, der var fyldt med chips, chokolade og pizza. ”Lad som om du er hjemme,” han blinkede til hende og gjorde gestus til et sted, hun kunne sidde. Der var musik i baggrunden. Rap, som det han selv legede. ”Hey bro,” kaldte han, som en af hans kammerater gik forbi og grinte skævt, inden han gik mod et bord der var linet med mere fjolletobak, som han glædeligt tændte op i. ”Skifter lige, smukke,” han så mod Riley og sendte hende et kækt blink, inden trøjen røg af.

[Riley Lavoie Riddle]

Frygten for at blive overfaldet uprovokeret igen, var der hele tiden efter Cobra Russell og to andre Hogwarts DM'er havde overfaldet hende, blev kun værre, når hun havde røget. Alligevel hjælp det på andre punkter. Hun nikkede lidt igen, stadig uden at tænke over, at han ikke kunne se hende, når han gik foran hende.
Hun fulgte med ham indenfor, stadig med armen omkring hans arm. Man kunne nærmest høre hendes kæbe ramme gulvet, ved synet af al chokoladen, pizzaen og chipsene, mens hendes øjne begyndte at lyse op, som var hun et barn der lige havde fået øje på alle julegaverne under juletræet. Hun vendte blikket mod ham, "Okay, tak," smilede hun og slog sig ned i stolen han havde gjort en gestus mod. Det krævede utrolig meget selvkontrol for hende, ikke at kaste sig over chokoladen, selvom hun ikke havde lyttet til den der hjemme, så ville hun heller ikke føle sig så meget hjemme. Hun så efter fyren Angel hilste på, før hun vendte blikket tilbage på ham, lige som han tog trøjen af. Hun lænede sig roligt tilbage i stolen og lagde armene på armlænene, mens hendes blik hvilede tilfredst med synet på ham og et flirtende smil legede på hendes læber. "Du skrifter bare," svarede hun og blinkede til ham.

[Angel Russell]

Angel vidste ikke, at hans lillebror havde tæsket Riley. Han anede ikke hvad der foregik på Hogwarts. Det var ikke hans bord. Han fulgte Jones’ ordrer og for ham var Jaxx endnu blot en lille dreng – præcis som Cobra også var. De vidste ikke hvad det ville sige at være DM helt ind til knoglerne og de troede måske, de vidste hvad troskab var. Angel havde lært præcis hvad trosskab og familie var gennem DM – også i en ret ung alder. Hans tid på Hogwarts var dog ikke noget han mindedes tilbage med med en varme eller velbehag. Han havde aldrig rigtigt hørt til der.
Han bemærkede ikke hun nikkede, men gik blot videre. Han lod sit blik falde på hende, som de kom ind og grinte ganske kort. ”You like?” spurgte han morende. Han vidste han fik munchies efter en koncert – nogle gange før. Det kom helt an på hvornår han røg. ”No probz,” han blinkede til hende som hun landede i stolen. Han bemærkede det tilfredse blik, som han havde smidt trøjen. ”Yeah?” spurgte han og tog en ny t-shirt i hånden, inden han gik over mod hende og lænede sig ned over hende. Han smilede charmerende til hende inden han flyttede sine læber til hendes øre. ”Det er ikke pænt at stirre, you know?” han hviskede.

[Riley Lavoie Riddle]

Riley havde haft det godt på Beauxbatons fra 1. til 6. årgang, men da hun midt i semesteret på 6. år, var blevet smidt ud, havde hendes adoptivforældre sørget for, hun var kommet ind på Hogwarts, hvor hun så var gradueret fra. Hun havde derfor heller ikke noget særligt forhold til Hogwarts, det havde været Beauxbatons, som havde været hendes 'andet hjem'.
Hun nikkede - måske en kende for ivrigt - "Me like," svarede hun og blinkede til ham. Hendes læber forblev i et smil, som han blinkede til hende. Hun havde det godt lige nu og bekymringen om, at problemerne ville komme igen, så snart virkningen var gået af, var slet ikke i hendes tanker lige nu. Hun nød bare tilstedeværelsen. Hun nikkede med et tilfredst smil på sine læber og fulgte ham med blikket, som han kom mod hende med t-shirten i hånden. Hun brød ikke øjenkontakten, før han selv flyttede læberne til hendes øre. Hun tog sig selv i at bide sig let i læben. "Slår jeg dig, som en pæn pige?" spurgte hun selv hviskende retur, som hun lod sine fingre blidt glide lidt op ad hans brystkasse.

[Angel Russell]

Han bemærkede hendes ivrige nik. I hans påvirkede hoved var dog ikke ivrigt. Han smilede ved hendes ord og nød hendes blink. ”Yeah?” han bemærkede det tilfredse smil på hendes læber, som hun fulgte ham. Han nød øjenkontakten med hende optil han selv havde brudt den. Han kunne ikke se hun bed sig i læben, men kunne næsten fornemme det. ”No offense, men nope,” hviskede han som hun også havde hvisket til ham. Han nød at mærke hendes fingre blidt bevæge sig op og ned ad hans brystkasse. ”Du virker som en, der ved hvad hun vil ha’ og det har jeg mere respekt for,” påpegede han forsat i en hvisken og flyttede sine læber fra hendes øre, så hans blik igen kunne hvile på hende. Han lod en hånd blidt stryge hende ned gennem hendes blonde hår. Han havde ikke inviteret hende herind med nogen intention om at det skulle være mere en indgang. Han var blot panisk bange for at være alene.