Don't Wanna Do This No More

[Deleted]

Jophiel Ayers

Kl. 02.30

Jophiel's hus

---

Okay, hvem opsøgte man lige klokken halv tre om natten, i halvberuset tilstand - efter en skænderi med sin måske-nu-x-kæreste? Kayla anede ikke hvor hun skulle tage hen, hun ville ikke ligefrem belemre Ryan der havde et barn, Nicole der også havde et barn - og nå ja en mand, eller Scott som jo også havde sine egne problemer at slås med. Kayla var nu derfor i retningen af Jophiel's hus.
Det var jo ikke fordi de to havde været direkte uvenner og de havde jo hjulpet hinanden i fortiden. Hun havde bare brug for et sted at sove, så hun i morgen kunne få hentet børnene og komme hjem til lejligheden, forhåbenligt var Demyan skredet til den tid så hun kunne få lidt ro.

Kayla havde mentalt forberedt sig på at Jophiel måske ville prøve på noget, men hun var ikke interesseret. Hun ville bare gerne låne en sofa så hun kunne have et sted at sove den lille rus ud.
Lige nu følte hun sig bare alene og opgivende, som om hendes hjerte var blevet knust endnu engang. Håbløst bankede hun forsigtigt på døren, ikke sikker på om han mon lå og sov.

[Jophiel Ayers]

Jophiel havde altid set sig selv som værende den flotteste og mest tiltrækkende mand. Selv nu hvor han lå på maven i sengen med hovedet begravet i puden og en lille savlplamage i sin mundvig ville han stadigvæk hårdnakket påstå at han var Guds gave til mennesket. Det lykkedes da også for ham at tvære hele ansigtet igennem det som han hørte banken på døren. Med et forsovet blik og håret strittende ud i alle retninger spidsede han øre. Var det noget han havde drømt?
Igen lød en let banken og allerede som han steg ud af sengen kun iført sine bokseshots kunne han mærke pulsen stige. Det var aldrig et godt tegn når nogen troppede op på ens hoveddør midt om natten.

Han kiggede først gennem den lille dørspion og da han så Kayla på den anden side mærkede han nærmest panik skyde gennem sig. Havde det mon noget med Avery at gøre? Bare hun var okay. Han næsten flåede døren op og så chokeret på hende fuldkommen ligeglad med hvordan han tog sig ud lige nu.
Efter sin dramatiske entre gik det dog hurtigt op for ham at det nok ikke helt var tilfældet at det skulle være på grund af Avery. Eller det kunne det selvfølgelig godt, men hun så ikke helt ud som han ville forstille sig hun så ud hvis den havde været helt gal. Han blinkede og kiggede lidt rundt i den ellers tomme opgang. "Kayla? Hvad laver du her på denne tid? Er Avery okay?" Hun så faktisk ikke helt frisk ud, "er du fuld?" Hun havde en mild duns af bar og dårlige beslutninger hængende over sig.

[Deleted]

Kayla vidste godt det måske var dumt og lidt desperat at opsøge Jophiel af alle mennesker. Men de havde trods alt kendt hinanden i mange år og hun håbede lidt hun bare kunne få lov til at crashe på hans sofa, indtil hun kunne hente børnene ved sin far, og komme hjem for at få styr på et liv uden mænd!
Kayla kiggede op som han åbnede døren, og nikkede langsomt som han spurgte til Avery: "Ja, hun er okay... Hende og Peyton er ved min far og blive passet" sagde hun, og var da i det mindste glad for at han gik op i deres datter. For det meste havde han jo gerne ville Avery.

"Lidt..." svarede hun som han spurgte om hun var fuld, hun var da ikke fuldkommen væk, det var trods alt et par timer siden hun havde drukket sidst, men helt ædru følte hun sig nu heller ikke: "Jeg tror jeg er gået fra Demyan" sagde hun og kunne mærke hvor ondt det gjorde da hun sagde det, hvilket nok også viste sig på hendes ansigt.
"Jeg ville ikke sove derhjemme og jeg vidste ikke...Hvor jeg skulle tage hen..." sagde hun og kiggede op på ham, man kunne vidst roligt fornemme at han ikke ligefrem havde været vågen: "Undskyld, jeg troede du måske var vågen, jeg er ked af jeg vækkede dig" sagde hun i en rolig stemme og smilede forsigtigt.

[Jophiel Ayers]

Det var uden tvivl en lettelse at vide at Avery havde det godt, men samtidig rejste det også en masse nye spørgsmål. Han stod lidt og bare betragtede hende i døren. Dette her var virkelig den omvendte verden og han ville gerne nyde det bare lidt endnu. "Lidt?" Han hævede te bryn, "du må da være mere end lidt fuld hvis du tropper op her uden grund. Jeg tænker at jeg nok ikke er den person du fortrækker at være i selskab med under normale omstændigheder." Han lænede sig lidt op af dørkarmen som et smil begyndte at vokse frem på hans læber.

Da hun sagde at hun var gået fra Demyan kunne han mærke et lille stik af fryd gå gennem ham hvilket han ikke gjorde det store for at skjule. "Nå da da, hvorfor? Havde han for tavlt med at elske sig selv og sin berømmelse?" Det var langt nemmere at tale Demyan ned end det var at indrømme at det faktisk irriterede ham at Kayla var kommet videre. Indrømmet havde han stadigvæk et blødt punkt for hende så at hun havde fundet en anden havde været et kæmpe irritationsmoment for ham, især når han selv følte sig som værende lidt af en god scorring.
Han var ville nok ikke selv være sammen med Kayla sådan helt fast, men hun skulle bare helst ikke have nogen andre. Faktisk ville det bare være ret fedt hvis han kunne hygge med andre og altid have Kayla i baghånden når han havde brug for noget godt og velkendt. Den ville hun nok bare ikke være med på af uforståelige årsager.
"Det gør ikke noget, kom her," han slog armene omkring hende og trak hende ind til sig i et trøstende kram. Han strøg hende et par gange over håret og sparkede døren i med sin fød. Han fangede hendes ansigt mellem sine hænder og så ned på hende. "Du er sgu alligevel for god til ham," forsikrede han hende og strøg blidt hendes hår væk fra hendes ansigt som han fastholdt hendes blik med sit eget.

[Deleted]

Kayla vidste godt det måske var lidt mystisk at hun troppede op ved Jophiel, men hun vidste ikke hvor hun ellers skulle gå hen: "jeg tænkte nok bare du var den eneste der var vågen på denne her tid... jeg er ked af jeg vækkede dig" sagde hun i en stille og oprigtig stemme.
"Desuden er vi jo... ikke uvenner... Så tænkte det var okay?" spurgte hun forsigtigt, hun kunne være virkeligt træt af Jophiel til tider, men de havde jo styr på Avery og i det mindste havde han altid taget ansvar for de ting han havde rodet sig ud i. Hun havde nok bare brug for.. Ja det vidste hun ikke engang selv, hun havde bare brug for ikke at kigge på Demyan lige nu.

Kayla smilede som Jophiel trak hende ind til sig, nok bare mest fordi hun var glad for at han ikke bare smækkede døren i hovedet på hende. Hun stod et øjeblik og krammede ham, og kunne mærke hvordan hun fik helt lyst til at græde.
"Tak.." sagde hun og kiggede på ham som han holde hendes ansigt med sine hænder, hun trådte tilbage og gik forbi ham ind i mod hans stue, det her var mulighed den dårligste idé hun overhovedet havde fået. Men forhelved altså: "Hvis jeg bare må låne sofaen at sove på er det fin" sagde hun og satte sig i sofaen, som en tåre trillede ned af hendes kind: "Jeg kan simpelthen bare ikke fatte hvorfor han er så stor en idiot" sagde hun oprigtigt.

[Jophiel Ayers]

Han rystede let på hovedet. "Det skal du ikke tænke på, du ved jo at jeg trods alt er her for dig ik?" Han smilede venligt imod hende. Det kunne godt være at han kunne være et røvhul og at han ikke var god til faste forhold, men han vidste trods alt hvordan man behandlede folk ordentligt - det var bare ikke altid han gjorde det, men så var det med fuldt overlæg.
"Selvfølgelig er det okay, du er altid velkommen." Igen havde hun trods alt stadigvæk et sted i hans hjerte. De havde et barn sammen så det kunne jo ikke undgås. Han slap hende roligt som hun trak sig fri. Inderst inde kunne han ikke lade være med at fryde sig bare en lille smule over at Demyan havde vist sig at være et større røvhul end Jo - og det sagde ellers ikke så lidt.

Han lukkede hoveddøren og fulgte efter hende ind i stuen. "Hold da op, du kan da bare ligge i sengen," sagde han og slog let ud med hånden, "jeg skal nok ligge med hænderne over dynen." Han sendte hende et drilsk smil. Eftersom han kun havde dobbeltdyne måtte de jo dele, men altså det ville jo ikke ligefrem være første gang.
Jophiel satte sig ved siden af hende og lod trøstende en hånd hvile på hendes lår. "Hvad med at jeg lave en varm kop te og så kan vi sætte os ind i sengen og snakke?" Han var trods alt ikke iført andet end sine bokseshorts så at komme ind under dynen virkede som en god ide. "Vil du låne en skjorte elle en tshirt at sove i?"

[Deleted]

Kayla kiggede i mod ham og smilede så. Hun kunne godt lide at Jophiel var så omsorgsfuld og han havde uden tvivl et stort plads i hendes hjerte, hvilket også gjorde at hun var glad for hun kunne søge tilflugt ved ham når tingene blev lidt for idiotiske.
"Tak, det er pænt af dig... Jeg tror bare jeg har brug for at samle mine tanker lige nu, for jeg aner slet ikke lige hvad ben jeg skal stå på" sagde hun, i det mindste havde hun kunne snakke med Jophiel da de fik fra hinanden, selvom det havde været mest råben, men lige nu orkede hun ikke engang at snakke med Demyan, for hun følte ikke at hun fik noget ud af det alligevel.

"Det er fint... Tak" sagde hun og tog i mod hans tilbud, nok fordi at hun bare gerne ville sove et eller andet sted: "Det lyder fint,.. men Jophiel... Vi to skal ingenting, jeg skal bare sove..." påpegede hun og pegede på ham og derefter sig selv.
Hun kunne jo lige så godt sige det ærgeligt til ham, hun vidste jo at han nogengange var håbefuld: "En t-shirt er fint... Måske jeg også gerne lige vil tage et bad imens du laver kaffe hvis det er okay?" sagde hun, så kunne det være hun ville føle sig bare en smule mere ædru.

[Jophiel Ayers]

Jophiel var normalt ikke den mest generøse fyr i verden. Han kunne sagtens være et røvhul og det var han sådan set overfor de fleste kvinder, men lige Kayla var anderledes. Han havde ikke lyst til at være sammen med hende som par, men han havde heller ikke lyst til at andre skulle have hende. Han nikkede forstående, "altså hvis jeg var dig havde jeg kylet idioten ud, det er jo din lejlighed ik?" Sagde han og trak let på skuldrene som var det no big of a deal.
"Men altså, du tager bare den tid du har brug for." Så længe det selvfølgelig ikke var for længe. Det sidste sagde han ikke højt og han ville da også gerne hjælpe hende langt hen af vejen, men blev hun boende flere uger skulle de nok lige have arrangeret noget så han kunne få sit frirum.

"Godt, jeg sætter vand over." Han fik ud i køkkenet for at gøre teen klar og kom kort efter tilbage med et par dampende kopper. Hendes ord fik ham til at holde hænderne afværgende op i luften med kopperne i hånden. "Det forventer jeg skam heller ikke. Altså ikke at jeg ville beklage mig over det, men jeg skal nok opfører mig pænt. På spejderære." Nu havde han aldrig gået til spejder så det var vel ikke at love for meget.
Han nikkede, "smut du bare i bad, jeg ligger lige rent sengetøj på og finder dig en tshirt imens." Hun havde nok ikke lyst til at ligge i dét sengetøj af gode grunde som han ikke ville sige højt, men hun kunne nok godt gætte sig til hvorfor.

[Deleted]

Hun smilede og nikkede: "Jo det er min lejlighed" sagde hun, og vidste godt at det måske virkede lidt latterligt at det var hende der var endt med at stikke af: "Men jeg orkede simpelthen bare ikke at tage debatten" sagde hun og kiggede kort ned i jorden.
Det var hårdt nok for hende at sige hun ikke ville mere, hvis hun så også skulle til at smide ham ud? Det var hun slet ikke sikker på at hun kunne holde til. Hun havde bare brug for at være lidt uden ham og mærke hvordan det føltes. Lige nu var det dog mest bare hjerteskærende og som om nogen havde trådt på hendes hjerte: "Bare til i morgen er fint" sagde hun, så regnede hun da med at Demyan var skredet ud af lejligheden.

Kayla rullede øjne af Jophiel, okay fedt at vide han måske håbede på noget. Men Kayla var her ikke fordi hun havde tænkt sig at knalde en ny fyr på samme dag som hun havde slået op med Demyan, hun havde nok bare brug for en at trøste sig lidt ved.
"Det sætter jeg pris på" sagde hun i et undertrykt smil og gik så ud på badeværelset. Det tog hende ikke mere end ti minutter at få gjort sig færdig, og hun lod bare sit tøj ligge derude, og beholde kun trusser på, imens hun satte håndklædet fast omkring hendes kraveben, så den dækkede hendes private dele, indtil hun lige havde fået t-shirten. Hun gik ud af badeværelset og ind i mod soveværelset, hun var faktisk også ved at være rimeligt træt.

[Jophiel Ayers]

Han hævede endnu et bryn af hende "hm, jeg huske dig ellers ikke som værende en kvinde der bakker ud af en diskusion," hans legesygeblik søgte hendes. Bølgerne havde virkelig gået højt mellem dem sommetider eftersom ingen af dem var den der ville rulle over og give op.
Jophiel nikkede roligt og så efter hendes som hun forsvandt ud på badeværelset. Han skyndte sig som lovet at skifte sengetøjet. Det gamle sengetøj blev lagt i en bunke på gulvet, så måtte han rydde det op i morgen eftersom vasketøjskurven stod ude på badeværelset. Han var faktisk temmelig god til at holde sit hjem pænt og rent, men han havde nu overvejet at hyre en til at gøre det for ham, udelukkende fordi han hadede det.

Da hun kom ud fra badeværelset havde han allerede sat sig i sengen, han lænede sig op af hovedgærdet og havde dyne på op til hoften - selvfølgelig havde han stadigvæk sine bokseshorts på under, han var jo ikke en creeper...når hun ikke ville have det.
På hver side af dobbeltsengen stod et natbord og på hvert bord stod en kop med te. På hendes side lå en sammenfoldet hvid tshirt. "Var det et godt bad?" Spurgte han og så på hende med et smil.

[Deleted]

Kayla kunne ikke lade være med at grine over hans kommentar. Jophiel var virkeligt skøn, og hun kunne sagtens huske hvorfor det var at hun havde haft svært ved at modstå hans charme i så lang tid. Ja, hun forstod da også godt at andre kvinder havde svært ved det: "Nej... Men når de absolut går ingensteder, så bliver man sgu træt til sidst..." sagde hun, selvom hende og Jophiel havde haft skænderier, så var det anderledes med Demyan, det virkede som om hun hele tiden ramte en mur.
"Det er bare gået for vidt" sagde hun, hun kunne ikke mere: "Desuden skal jeg aldrig igen være sammen med en der kunne finde på at være mig utro" sagde hun som en hentydning til Jophiel, hun var ikke sikker på om Demyan kunne finde på det, men efter hvad hun havde set i byen den aften, så turde hun ikke tage chancen.

"Ja det var skønt... Jeg føler mig lidt mere frisk" sagde hun, hun var helt sikker på at hun bare havde brug for at sove på det hele og i morgen kunne hun sikkert meget bedre se hele situationen oppe fra og ned.
Kayla tog t-shirten, og vendte så ryggen til ham, hvorefter hun lod håndklædet falde og trak t-shirten over sit hoved, hun ville ikke lige stå og strippe med fronten til ham, men på den anden side havde han jo set hende nøgen en del gange, så hun syntes også det virkede underligt helt at gå til et andet rum for at trække en t-shirt på.
Hun satte sig op i sengen med dynen over sig og tog så te'en over til sig: "HVad med dig? Du er ikke begyndt at date nogen?" spurgte hun nysgerrigt, og i et forsøg på at starte samtale.

[Jophiel Ayers]

Han nikkede forstående og så lidt frem for sig. Det kunne han sgu egentlig godt forstå. Især med en klaphat som Demyan. Jophiel havde aldrig brudt sig om ham, men generelt brød Jophiel sig ikke om særlig mange mennesker så det var ikke engang fordi Demyan behøvede at tage det personligt.
"Nogengange er det også bare bedre at stoppe imens legen er god." Svarede han som var det en af livet store guldkorn han lige sad og delte ud af der. Brynet blev atter skudt i vejret ved hentydningen, han var ikke i tvivl om at den var minded på ham. "Mental lussing modtaget." Svarede han med et smil legende i den ene mundvig.

Det var nu fair nok, han vidste godt at han havde været et røvhul overfor hende ved at være hende uro, men han var kommet videre i systemet, igen var han nået frem til den konklusion at han ikke ville være sammen med hende, men heller ikke ville at hun fandt en anden. Hvilket jo var total fair. Han kunne da heller ikke lade være med at holde øje med hende som hun skiftede tøj, for fanden hvor var hun en flot kvinde.
Han lo og rystede på hovedet da hun spurgte ind til hans kærlighedsliv. "Du kender mig, det ville være tarveligt for verdens piger at fjerne mig selv fra markedet." Jokede han muntert. Den ene pige han faktisk havde et godt øje til var så forbudt at selv han forsøgte at sætte foden ned. Ikke nok med at Calista var meget yngre end ham, så var hun også en af hans patienter og hun var så skrøbelig. Hun skulle ikke til at rodes ud i alt muligt med ham.

[Deleted]

Kayla smilede til ham som hun sad i sengen ved siden af ham: "Det var nok mere en lussing til mig" sagde hun roligt, hun var ikke som sådan gal på ham mere, hun var nok bare stadig lidt såret når hun tænkte på det, fordi hun var bange for det var fordi hun ikke var smuk nok, god nok... Ja der var mange ting der havde været igennem hendes hoved dengang.
Hun tvivlede nok altid lidt på om hun var god nok og det her med Demyan hjalp ikke ligefrem: [b"Jeg tror også bare jeg skal være single og lige mærke mig selv igen"[/b] sagde hun i et suk og lod sig falde lidt længere ned som hun stadig sad op af sengegæret, og tog en tår mere af sin te, og satte den så på bordet.

Kayla puttede sig under dynen og vente fronten i mod Jophiel, hun var egentligt ikke rigtig træt, egentligt havde hun nok bare så mange følelser i sin krop at hun ikke helt kunne finde ud af hvad der var op og ned lige nu.
"Ja... Du er jo virkeligt guds gave til kvindeligheden" sagde hun ironisk, det kunne godt være hun lige nu huskede de ting der gjorde hun var faldet for Jophiel, men det var uden tvivl hans hovmod der gjorde at hun ikke længere var sammen med ham.

[Jophiel Ayers]

Han kunne ikke lade være med at le lidt, "hvordan kan du udpege min fejl med en vognstang og så sige den var ment til dig selv?" Hun var nu ret sød. Det var som om at Kayla bare ikke ville disse folk direkte, men i stedet kom med disse små hentydninger. "Men det er fair nok, jeg tager den på mig. Jeg var et røvhul." Indrømmede han så og trak let på skuldrene. Det havde dog aldrig været Kaylas skyld, Jophiel kunne bare godt lide at handle på impulserne og leve i nuet så måtte bekymringerne komme i anden række.

Som hende stillede han også sin te fra sig på natbordet efter at have taget nogle ret store tåre. Den var ikke så varm mere. Han lagde sig ned med front mod hende og betragtede hende stille. Han vidste godt at hun sagde der ikke skulle ske noget, men for fanden hvor havde han lyst til at kysse hende lige nu.
"Jeg kunne ikke være mere enig." Svarede han drilsk og lod så en hånd glide ned over hendes kind. "Du skal sgu ikke spekulerer så meget på ham Kayla, han fortjener slet ikke at have den magt over dig." Sagde han så i et mere ømt tonefald og lod hånden glide ned langs hendes arm i en blid bevægelse. Han rykkede sig lidt tættere på hende og snoede så armen omkring hende som ville han bare give hende et varmt knus.

[Deleted]

Kayla smilede roligt og puttede sig ind i dynen: "Det er fint, vi behøver ikke snakke det igennem igen" sagde hun roligt, hun havde råbt af Jophiel det hun behøvede i sit liv. Dengang hun havde opdaget at han havde været hende utro havde været noget af det værste, men de havde snakket om det siden.
Det var trods alt 6 år siden de havde slået op, og de havde jo fået tingene til at fungerer efterfølgende. Jophiel havde været en skøn kæreste på mange måder, men ingen var jo fejlfri som man sagde. Hans hovmod havde nok været lige lovligt meget for hende.

Kayla lod ham ae hendes kind og mærkede den brændende fornemmelse det gav hende i kroppen, og i et øjeblik følte hun fuldkommen at hun glemte hvilket stort røvhul Jophiel kunne være, nok fordi at han da i det mindste var bedre end Demyan lige nu.
Hun sukkede og lod sit ansigt putte ind til hans brystkasse, og lagde en hånd i mod den, som han lagde en hånd omkring hende. Hans duft var så dejlig velkendt og hun ville næsten hellere gå fra ham en gang til, end alt det her med Demyan. I det mindste havde hende og Jophiel kunne snakke (eller råbe) om tingene, men med Demyan følte hun lige så godt hun kunne tale til væggen. Som kunne han slet ikke se tingene fra hendes side.