Shit People Do

[Deleted]

Leonardo Russo

kl. 23.30

Borgin & Burkes

---

Knap tre måneder var gået. Selvom Harper var faldet mere eller mindre perfekt ind i sin gamle rolle som værende en iskold bitch, så tænkte hun på både Adrian, Phoenix og Hope hver eneste dag. Men hun vidste i sit hjerte at Adrian passede godt på dem.
Harper havde flere gange overvejet om hun bare skulle tage livet af sig selv, men hvis der var bare den mindste chance for at hun nogensinde ville se sine børn igen, så havde hun brug for at tage den. Denne aften var hun på vej i mod Borgin & Burkes, hun havde brug for at få tankerne væk og Xander havde derfor sendt hende afsted for at lokke to pakker ud a Leonardo.


De var jo så og sige gamle venner, og eftersom hun regnede med at Alastair stadig havde travlt med Nicole, så var det jo godt at Leonardo sikkert var en lige så stor nar som altid. Hende og Xander havde det da også fint sammen, de havde da også været sammen nogen gange, men sådan gik det jo.
Harper kunne dog mærke det kæmpe tomrum i hende, det som Adrian plejede at fylde ud med sit væsen og sin kærlighed. Hun ønskede inderligt for ham at det gik ham godt og at han var kommet videre.

[Leonardo Russo]

Leonardo havde allerede vendt skiltet på døren fra "åbent" til "lukket" skønt han stadigvæk gik rundyt i butikken. Han havde en del kasser der skulle åbnes eftersom han lige havde fået vare hjem tidligere i dag og der faktisk havde været rimelig gang i den i løbet af dagen plus han havde haft nogle ærinder han havde skulle løbe.
Butikken havde han holdt lukket i et par timer nu, men han havde stadigvæk kun nået halvdelen af det han skulle så han kunne se frem til en lang nat. Han kunne virkelig godt mærke at han manglede Alastair på dage som i dag, men nu havde han jo stået for butikken selv i over et år så han regnede ikke med at broderen havde tænkt sig at komme tilbage. Han vidste vel også hvor bitter og indebrændt Leo var på ham.

Han stillede en ny kasse på disken og åbnede den forsigtigt. Et drageæg fra en Svensk Bullsnude. Han smilede for sig selv og tog det forsigtigt op i hænderne. Dette her var lige hvad han skulle bruge til at sælge videre til en stor kunde der kom forbi i morgen. Nisserne fra Gringotts. Jeps de købte ofte drager gennem ham - under bordet naturligvis.
Leo var ret kynisk hvad sådan noget angik. Han var ligeglad med hvad der skete med dragen. De kunne lave omelet ud af den og det ville ikke røre ham det mindste bare betalingen var god nok.

[Deleted]

Harper glædede sig ikke rigtigt over noget mere og hun mente selv at hun boede mere eller mindre i en osteklokke. Sådan var det nok bedst når tingene ikke helt gik som hun gerne ville og efter at hende og Xander var begyndt at bruge meget tid sammen var hun blevet mere og mere kold.
Harper havde ikke grædt siden hun var gået ud af døren ved Adrian, hun vidste at det ikke nyttede noget at lukke op for den del af sig selv. hun havde været "den" Harper i så mange år, nu måtte hun finde den gamle bitch i sig, og gå ud i verden med hende forrest.

Som hun kom hen tiol butikken tog hun i døren, og tjekkede om den var låst. Som den gik op stak hun roligt hovedet indenfor og kiggede rundt: "Leo?" sagde hun i en rolig stemme og håbede det var ham hun ville støde ind i.
Hun satsede ikke på at Alastair havde søgt tilbage endnu, men efter deres sidste møde havde hun egentligt heller ikke lyst til at forklare sig, så var det lidt nemmere at være i nærheden af Leonardo som virkede noget mere ligeglad med resten af verden.

[Leonardo Russo]

Han så op i retning af døren som en lille klokke annoncerede at nogen havde skubbet den op. ”Hvem kan ikke læse?” Udbrød han irriteret som han gik kiggede helt frem og fik øje på ingen anden end Harper. Han tav for en kort stund forundret over at se hende her. Boede hun ikke sammen med hans ynkelige bror...den mest ynkelige af dem...i den der lille hytte i Canada?
”Jamen jamen jamen, hvem har vi så her,” kvidrede han med vagt interesse og lod kasser være kasser for nu. ”Jeg troede at du levede drømmen ud med børn og hus og alt det langt væk fra disse kanter?” Han hævede et mørkt bryn og lod armene falde over kors.

Okay han havde muligvis tippet Xander omkring hvor han kunne finde Harper, men det var også kun fordi han havde været så rasende på både Adrian og Alastair over at de to bare havde fundet en fælles interesse i børn og kærester og den slags. I bund og grund var han nok mest bitter på Alastair, men han skulle nok også få et hævntogt rettet mod sig så snart Leo var færdig med sin research på området.
”Jeg ved godt at du er min svigerinde og alt det der, men jeg har faktisk lukket.” Informerede han lidt tørt. Selvfølgelig var nysgerrigheden for stor til at han smed hende ud, men derfor kunne han jo godt lige understrege det.

[Deleted]

Harper var gået tilbage i sin gamle rolle, og i sin dagligdag forsøgte hun ikke at skænke hverken Adrian eller børnene en eneste tanke, han var jo sikkert også kommet videre i livet og han tænkte sikkert slet ikke på hende mere. Harper prøvede også at smide det ud af sit system, men om natten når hun drømte, drømte hun gentagende gange at dødsgarden slog Adrian og hendes børn ihjel for øjnene af hende.
Drømmene mindede hende dog også om hvorfor den måde hun havde gjort tingene på, havde været den eneste rigtige. Deres liv var på alle måder det vigtigste.

"Og jeg troede du var blevet kønnere med årene, men vi kan jo ikke alle sammen få det som vi vil have det" sagde hun i en sarkastisk stemme og blinkede til ham, i det mindste havde Leonardo og Alastair altid været kønne at se på, men nu var Alastair jo også hoppet over på "det light side"..
"Søde skat, jeg er single as damn" pointerede hun i en hård stemme og smilede til ham: "Xander sagde du havde nogen ting til ham her" sagde hun i en rolig stemme og lod sine arme ligge sig over kors som hun afventede ham, Leonardo havde altid været så nem.

[Leonardo Russo]

Leo hævede et bryn af hende og lod armene glide over kors ved hendes kommentar. "Hvad snakker du om, jeg bliver da kun mere og mere lækker med årerne. Du ved med årene kommer erfaring og den slags, det kan kvinder godt lide." Informerede han som var det en kendt fakta.
Det næste kom faktisk bag på ham, så meget at det ikke var til at skjule. Facaden faldt kortvarrigt som han kneb de blå øjne let sammen for ligesom at gennemskue om hun mente det eller bare var sarkastisk. "Er du single?" En kort pause før han forsatte, han kunne virkelig ikke finde ud af om hun mente det eller ej. "Hvorfor? Kom du endelig til fornuft og fandt ud af hvor stor en idiot min storebror var?" Han smilede skævt.

For Leo var både Alastair og Adrian idioter. De havde begge vendt ham ryggen, Adrian da han valgte familieformuen over ham og Al og Alastair da han valgte at skride og leve livet med hende han burde have slået ihjel. Det var simpelthen så latterligt. Især taget i betragtning af at det jo dengang på Hogwarts havde været Leo der ønskede det liv, men Al havde overtalt ham til at give slip på den eneste kvinde...eller pige var det jo nærmere dengang, som han nogensinde havde holdt af.
Ikke direkte elsket, det var et meget stærkt ord.
"Det er sandt! Du må hilse ham og sige at han skal være velkommen til at komme tilbage og hente det i åbningstiden" Han sendte hende et sigende blik.

[Deleted]

Harper prøvede at slå alt det gamle ud af hendes hoved, hun var tilbage til at leve i sin fortid og hun skulle bare tænke på den mission hun i så mange år havde levet for. Intet havde jo forandret sig, hun havde stadig Xander i sit liv og hun lignede sig selv, bare nogen år ældre.
Hun forsøgte på alle måder at slette årene med Adrian fra sit hoved, hun ville ikke leve et liv hvor hun måske kunne have haft en mand og to børn, hun ville hellere lade som om de aldrig nogensinde havde eksiteret.

"Du er ikke særligt samlejeet når du taler om din familie, så hvad med du holder mund" sagde hun blidt og førte en finger op til hans læber som tyssede hun på ham, det sidste hun havde lyst til var at snakke om Adrian, hun fik stadig ondt i hjertet når han blev nævnt.
"Nu..." sagde hun og lod en hånd glide ned af hans brystkasse: "Jeg skal have det med nu" sagde hun, i det mindste havde hun stadig sit kønne udseende selvom hun var nær ved 30 nu, og de to børn havde hun da fået trænet af sig.
Trods alt havde Harper altid været meget glad for sit udseende.

[Leonardo Russo]

Leonardo kunne slet ikke læse hende lige nu. Hvad fanden var det der foregik. Adiran ville vel ikke frivilligt gå med til at hun besøgte ham. Slet ikke når han var klar over at de havde været sammen før. Han lod armene falde over kors og hævede et bryn af hende, "ha! Mig holde mund? Jeg troede at du kendte mig bedre end det." Leo var trods alt kendt for sin store mund, han havde altid en smart kommentar klar så at få ham til at tie stille var lidt af en udfordring for de fleste.
Han tav dog som hendes finger blev placeret over hans læber. Flirtede hun med ham? Han ville naturligvis ikke vise hende hvor snotforvirret hun gjorde ham lige nu så han fastholdt hendes blik som var dette her det mest naturlige i verden.

Nu var det heller ikke fordi han frygtede at få en røvfuld af Adrian. Han var en stærk troldmand, meeen Leo havde altid været lidt dygtigere - og han brugte altid feje tricks. Dog havde han ikke den store lyst til at få sin røv sparket ind i næste uge af Harper, hun kunne jo desværre også et par ting med en tryllestav.
Igen blev brynet hævet, "beklager Love, men jeg har fyraften." Fastholdt han udelukkende for at være stædig, i bund og grund ville det jo nok have været langt hurtigere for ham bare at give hende pakken frem for at stå og diskuterer det med hende den næste halve time.

[Deleted]

I starten havde Harper tænkte på Adrian hver eneste dag, men det blev mindre og mindre nok mest fordi at hun smed tankerne væk hver eneste gang de kom til hende, hun kunne bare ikke. Det gjorde for ondt at tænke på at børnene ikke havde deres mor, og at Adrian sikkert hadede hende nu.
Alligevel håbede hun at en lille del af ham måske godt vidste at hun aldrig kunne finde på at forlade ham med sin gode vilje på den måde, men hun vidste godt det var et long shot. En del af hende ønskede jo også at han var kommet videre.

"Og jeg troede du kendte mig bedre end at slå til mine grænser" påpegede hun, godt nok var det nogen år siden Harper sidst havde været i gamet, men hun vidste skam stadig godt hvordan man brugte en tryllestav hvis det skulle blive nødvendigt.
"Hold nu op Leo, du har aldrig fyraften" sagde hun og lod et par fingre glide op af hans arm, han var så dum nogengange, men i det mindste havde han alle dage været køn at kigge på. Hun havde lidt lyst til at spørge til Alastair, men hun ville helst ikke rode sig ud i en samtale hun ikke kunne komme tilbage fra.

[Leonardo Russo]

Et smil gled over hans læber da hun gav tilbage på hans kommentar. Han havde nok alle dage været lidt fascineret af Harper og han havde ved den sødeste grød aldrig fattet hvad hun havde set i en klaphat som Adiran.
Faktisk fattede Leonardo slet ikke hvordan Adiran kunne vende en dødsgardist og få en familie med hende - en hot dødsgardist vel og mærke, og Alastair der havde fået en unge med en auror når han var mindst lige så langt ude i det kriminale miljø som Leo var. Hvordan kunne begge brødre ende med at vinde hjerterne på kvinder der var deres totale modsætninger bare fordi de havde brugt en del tid sammen? Hell da han holdt Juniper fanget var det sguda ikke fordi de udviklede en magisk ikke eksisterende kemi der gjorde at de fandt ud af de var soulmates. Det var simpelthen for langt ude.

"Nah jeg har altid været lidt rebelsk, det troede jeg at du vidste." Svarede han med et lettere flirtende smil. Han vidste stadigvæk ikke helt om han troede på at Harper mente at hun var tilbage som dødsgardist. Måske var det hende og Adrian der tog deres hævn for at Leo havde afsløret over for Xander hvor de befandt sig.
Han så ned på hende og mødte hendes blik som hun lod en hånd stryge op af hans arm og sendte gnister gennem den. "God pointe, hvorfor tror du jeg altid er så nedslidt?" Kommenterede han og sneg en arm omkring hende. "Måske hvis jeg nu var lidt mere afslappet ville jeg være mere samarbejdsvillig." Han sendte hende et sigende blik.
Var han villig til at hoppe på sin brors kæreste/ekskæreste bare for at finde ud af om det var et trick? Ja. Ja det var han. Det bedste var at han på ingen måder ville have dårlig samvittighed over det.

// FADE OUT //