She's Kinda Hot Though

[Collin Kieran Fitzgerald]

”Præcis.” sagde han med et smil og så efterfølgende ned i gulvet, da han kom i tanke om hans første møde med Ray, hvor han nærmest havde levet op til den beskrivelse. Det eneste der manglede var en kold øl i hånden, men ellers havde den været meget nøjagtig. Han så dog hurtigt op igen, og så en anelse kritisk på hende, da hun sagde man skulle sige undskyld uden en grund. ”Kan ikke få det ord over mine læber, har fandme aldrig sagt det til nogen… Så det tror jeg ikke kommer til at ske.” sagde han med et grin. Det var dog meget korrekt, at han aldrig havde sagt undskyld til nogen før, og han heller ikke ville. Det var han for stolt til. ”Næ, for han vil gerne have vi skal gøre det. Og så er det ikke en gang sjovt.” sagde han med et suk. Collin smadrede ikke bare alt og alle, og han ville heller ikke sige han var en specielt voldelig person. Han var dog heller ikke pacifist og han havde også været i en del slåskampe ude i byen og alt det der, men han slog kun på nogen hvis de virkelig fortjente det eller de slog ud efter ham først. Collin kunne mærke sig selv dø indvendigt af nysgerrighed og over hun drillede ham på den der måde der. Han havde det lidt som en kat, for han var så fandens nysgerrig og hvis nogen sagde til ham, han ikke måtte så blev han nødt til at gøre det, fordi så var det jo lige pludselig forbudt. Han grinte lidt over hendes ord og rakte tunge til hende. Collin lagde mærke til smilet på hendes læber og lagde hovedet på skrå. Det hele gav dog mening da hun begyndte at snakke. ”Jaja, mænd er nemme eller også ville jeg have du skulle have mig til at have trøjen af. Har du tænkt på det?” spurgte han med et ligeså flabet smil over sine læber, og bemærkede hendes blik og hendes bid i læben, da han så på hende med et intens blik, da hun lod sin finger køre ned af hans brystkasse. Hans nysgerrighed var dog efterhånden ved at tage overhånd, og da han fandt ud af hun havde fortalt sandheden kunne han ikke lade være med at grine. Måske også fordi hans spliff efterhånden var ved at virke. Han gav sig som også til at undersøge det der var i hendes skuffe og trak nogle af håndhjerne op og grinte. ”Jeg vidste bare du var super kinky.” sagde han inden han lagde dem ned igen og satte sig ved siden af hende igen.
.

[Leslie Marsters]

Leslie rystede morende lidt på hovedet, "Kommer ikke bag på mig," sagde hun, da hun godt kunne se det for sig. Det var bare så typisk mænd, bare de selv fik noget ud af det, så var de fuldstændige ligeglade med om tøsen gjorde. Det var i hvert fald Leslies teori.
Hun hævede det ene øjenbryn, ret så overrasket, "Du har aldrig sagt undskyld til nogen? Ikke en eneste gang?" spurgte hun, godt nok kunne Leslie selv være noget så stædig og stolt, men hvis hun virkelig vidste hun havde lavet lort, så var hun nu ikke bange for, at sige undskyld, men det var også kun hvis folk virkelig fortjente det.
Hun blev lettere skuffet, da han sagde nej, til at de skulle tæske Ray. Ikke at hun var en sønderlig voldlig kvinde, men hun kunne bestemt godt slå fra sig, hvis det kom dertil. "Næh, det er det selvfølgelig ikke.." sagde hun roligt, hun havde aldrig været særlig god, til at snakke om følelser, så hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle sige, selvom hun jo gerne ville have, at Collin vidste, at hun var der for ham.
Hun måtte nok indrømme, at hun syntes det var lidt morsomt, at Collin blev så nysgerrig omkring hendes skuffe, men hendes fokus blev mere og mere revet hen imod, at han stod i bar overkrop overfor hende. Ikke fordi han ikke havde noget hun ikke havde set før, da ikke lige foruden den nye tatovering, men hun måtte jo også indrømme, at han så ret godt ud, men det vidste han jo nok godt.
Hun sagde en klikkende lyd med tungen, "Selvmål, frække.." sagde hun og blinkede til ham, "Uanset, hvordan du vender og drejer den, så er det dig som står i bar overkrop lige nu, ikke mig," sagde hun selvom synet langt fra generede hende. Ingen tvivl om, at Collin var en virkelig lækker og fræk mand, det indrømmede hun gerne. Det intense blik han sendte hende, fik hende dog til, at rømme sig en smule, og hun fjernede sin fingre fra ham, som hvis hun havde brændt sig på ham, og lagde armene over kors, med blikket ned mod gulvet.
Hun lagde sig til rette på sengen, da han gav sig til, at undersøge hendes skuffe, og tog et nyt hvæs af en, mens hendes blik hvilede på ham. Hun grinte let, da han trak håndjernene op, "Det vidste du simpelthen? Har jeg en eller anden kinky aura omkring mig eller hvad?" spurgte hun morende og rullede om på ryggen, da han satte sig tilbage på sengen, så der var plads til ham. Hun rakte så hans tilbage til ham, som hun lod røgen sive roligt ud af sine lunger og ud af munden. "Ved du hvad tid Alastair er hjemme?" spurgte hun og rettede sig lidt op, så hun støttede på albuerne, så hun bedre kunne se på ham.

[Collin Kieran Fitzgerald]

”Hey, hey!” sagde han alvorligt med en løftet finger, inden han begyndte at grine. græsen havde trods alt pÃ¥virket ham og gjorde ham til en grinende person, hvilket han normalt ikke var. Der skulle i hvert fald meget for at fÃ¥ ham til at grine. Collin havde det selvfølgelig ogsÃ¥ mest sjovt, nÃ¥r hans hjerne var pÃ¥virket af forskellige substanser. Livet var for kort til konsekvenser. Han sÃ¥ overrasket pÃ¥ hende over hun var overrasket. Han bed sig lidt i læben. Han kunne trods alt godt fornemme, at det var ham der var underlig i den her situation. ”Nej?” svarede han med et trak pÃ¥ skulderen. Han havde aldrig kunne fÃ¥ ordet over hans mund. ”Men der er andre mÃ¥der, at ødelægge folks liv pÃ¥.” mumlede han og trak vejret tungt. Han havde ikke lyst til at tænke pÃ¥ Ray. Han havde sikkert fÃ¥et som han fortjente, men han følte sig nu alligevel tabt til søs. Han havde det som om han druknede og det strammede ogsÃ¥ fra hans hjerte og op efter. Han var ikke vant til at have sÃ¥ ondt, og derfor forsvandt han væk i flere substanser. Livet skulle være en fest og livet skulle bestÃ¥ af ene højdepunkter. Det skulle helst føles sÃ¥ fjernt fra virkeligheden som muligt. Han blinkede til hende, da hun kaldte ham frække og sendte et fjoget smil. ”MÃ¥ske kan jeg lide det.” kommenterede han hurtigt. ”Og come on, du nyder jo synet, gør du ikke smukke?” kommenterede han videre med et glimt i øjet. Han kiggede skuffet efter hende, da hun fjernede sin finger. Det intense blik, var trods ikke fordi hun ikke mÃ¥tte. Han var bare fanget i et øjeblik, hvor han overvejede at kysse hende. Fanget i et øjeblik, hvor han overvejede alt det han kunne gøre ved hende, især nÃ¥r der ingen konkurrence var. ”Ja. Og ja du har, den er lyserød med sÃ¥dan nogen polka prikker rundt omkring, som er lilla.” forklarede han med et lille nik og tegnede med hænderne, hvor den skulle forestille at være henne. Han satte sig ved siden af hende og tog imod en. Han tog et hvæs og holdt røgen nede indtil hun spurgte indtil Alastair. Han betragtede den tykke sortgrÃ¥ røg forsvinde ud af hans næsebor og mund. ”Pas. Først en gang i nat, tror jeg.” svarede han roligt. ”Hvorfor?” spurgte han hurtig efterfølgende og betragtede hende kort.

[Leslie Marsters]

"Hvad? Det er sgu da sandt," drillede hun og blinkede til ham, bare fordi hun kunne, og fordi hun ogsÃ¥ selv var begyndte, at mærke græsen pÃ¥virke sin hjerne, men hun elskede jo følelsen, ellers havde hun jo sjovt nok ikke gjort det. Hun var ikke typen som lod sig presse til noget hun ikke ville. Folk mÃ¥tte tage hende som hun var, eller smutte. Hun kunne ikke være mere ligeglad, hvis hun skulle være ærlig.
Hun vippede kort mundviggerne ned af, som han sagde han aldrig havde sagt undskyld før, "Det burde du lærer," mumlede hun, ikke fordi han havde noget at undskylde overfor hende, men selvom Leslie kunne være noget af en kælling til tider, så vidste hun også godt, hvornår et undskyld var på sin plads. "Så det er der? Hvordan?" spurgte hun, som han sagde der var andre måder at ødelægge liv på, end at tæve dem. Selv havde hun taget hævn over Dacoda, ved at stikke hende ned. Eller hun gik i hvert fald i den tro om, at det var Dacoda.
Hun åbnede munden en smule for, at svare, men det var som om, at hendes mund var lidt hurtigere end hendes tanker og ord, hvilket dermed resultere i, at hun stod et øjeblik og blot så på ham, før hun tvang selv sig tilbage til virkeligheden, "Selvfølgelig nyder jeg synet," svarede hun så, ganske ærligt, og blinkede til ham. Hun kunne dog mærke på sig selv, at hun var blevet nødt til, at trække sig en smule fra ham, hvis hun ikke skulle ende med, at kysse ham, ikke fordi hun regnede med, at det ville blive akavet mellem dem, for så havde det nok allerede været det, men fordi hun jo ikke ønskede at deres venskab skulle gå i stykker, hvis en af dem udviklede følelser for den anden, selvom hun nu ved nærmere eftertanke tvivlede meget på det.
Leslie måtte dog slippe et grin, som Collin begyndte, at snakke om hendes aura, "Den lyder godt nok fesen," grinte hun, og klappede et par gange på sengen, som tegn på, at han skulle lægge sig ned ved siden af hende, med et roligt smil på læberne, som hun rykkede sig lidt mere, så der var plads til ham. "Bare nysgerrig," svarede hun, som hun nikkede lidt til hans svar, selvom hendes blik var på hans stadig bare overkrop, "Bliver du sur, hvis jeg kysser dig?" spurgte hun og tvang sit blik til hans øjne.

[Collin Kieran Fitzgerald]

”Er det nu ogsÃ¥ det, Leslie?” spurgte han og betragtede hende, inden han grinte ganske let. Collins hjerne blev altid sjov af græs. Han kunne være noget sÃ¥ alvorlig og sur at se pÃ¥, men ligesÃ¥ snart den var en smule bedugget, sÃ¥ var alt sjovt. Første gang han røg, var ogsÃ¥ første gang i hele hans liv, han havde fÃ¥et et grineflip. Han var bare ikke typen, der grinte meget, med mindre han var i nærheden af nogen han holdt af. ”Hvorfor?” spurgte han undrende og sÃ¥ pÃ¥ hende. ”Jeg har aldrig haft brug for at sige undskyld til nogen som helst.” svarede han med et skuldertræk. Det vil sige, det havde han sikkert og mange havde da ogsÃ¥ krævet det af ham. Livet var dog for kort til den slags, og det gad han ikke. ”Tage alt fra ham.” sagde han kortfattet. Han havde hørt rygter om at Ray allerede var ude at flirte med nye, og det ville være sÃ¥ nemt at tage dem fra ham igen. Ramme ham, der hvor det gjorde mest ondt. ”Kontakte hans første kæreste og fÃ¥ hende efter ham. Han er stadig sÃ¥ bange for hende, at han vil pisse i bukserne, nÃ¥r han ser hende.” sagde han, inden han grinte lidt, da det var gÃ¥et op for ham, hvad det var han sagde. Collin smilede fjoget, da hun gik i stÃ¥ og grinte lidt over hendes svar. ”Der kan du selv se. SÃ¥ er det ogsÃ¥ mig, der vinder pÃ¥ det.” pÃ¥stod han hÃ¥rdnakket med samme fjoget smil over sine læber, som nogen fandt charmerende og som andre mente gjorde ham til en idiot. Collin grinte lidt over hendes kommentar. ”Selvfølgelig er den fesen. Det er jo en aura.” sagde han med et forsat grin over sine læber, inden han valgte at forstÃ¥ hentydningen og lagde sig pÃ¥ ned pÃ¥ siden og betragtede hende. Han lagde sin arm om hende og smilede kort over hendes spørgsmÃ¥l, inden han lænede sig mod hende og kyssede hende. Collin vidste jo egentlig godt han skulle lade være, for det var hans bedsteveninde. Det var ogsÃ¥ Alastairs bedsteveninde. Men han var i smerter pga. Ray. Han var skør, ligeglad og skæv. Han ville tørre de vÃ¥de pletter, han følte han havde kørende ned af sine øjne kontant, og det var sÃ¥dan han gjorde. Og ja, der var sikkert en fejl i hans kode for det eneste han kunne var at damne op, men han var ligeglad.

// FADE OUT //