Usandsynlig tillid?

[Deleted]

Simon fnøs kort, af en ørn var hun ikke særlig skarp, men sådan var det jo desværre, med den slags. "som sagt alt det kedelige. Jeg ved hvad årgang du går på, jeg kender din alder, dit navn, din blodstatus. den slags. Fortæl mig noget der er værd at vide." Han slog let ud med hånden imod hende og drak så af sin øl. Det var ikke fordi han forventede de hemmeligste hemmeligheder, men altså nu havde de jo aftalt at bruge tid sammen, så skulle de vel også gerne lære hinanden lidt at kende. Desuden havde han en teori han gerne ville have afklaret, og det skulle være med hendes hjælp, om så hun ville det eller ej. Det var så ikke noget han ville nævne endnu, han skulle lige først have hevet hende lidt ind i sit spind.

[Leana Blackwood]

Leana førte kruset optil munden og smagte på øllet. Nok mest af alt for at kvæle det smil der truede med at bryde frem på hendes læber. Hun lod blikket søge bordpladen. "Så ved du allerede mere om mig, end jeg selv gør." musede hun og så nu op på ham igen. Hun placerede albuen i bordpladen og lod kæben hvile i håndfladen. Det var klart for hende, at hans invitation aldrig havde været ment som en simpel 'date'. Han ville have noget fra hende. Egentlig var hendes ansigtsmimik neutral, men i det lyse øjne kunne man ane et glimt af.. udfordring? Morskab? Måske fandt hun faktisk den her lille leg underholdende? Måske kunne hun bare godt lidt at blive skubbet lidt til, fremfor konstant adlydt? Det var udefinerbart. Ihvertfald havde han fanget hendes interesse. "Det er kun nogle måneder siden, jeg fandt ud af at mit rigtige efternavn er Blackwood." Kommenterede hun. Så kneb hun øjnene en anelse sammen. "End kender jeg ikke min blodstatus endnu, så hvor kender du den fra?" Spurgte hun. Det var vel en quid pro quo-situation? Hun gav informationer, hvis han gav informationer.

[Deleted]

Et veltilfreds skurkagtigt smil lagde sig hurtigt over Simons læber, som hun nu erklærede, at han vidste mere om hende end hun selv gjorde. Se det var ting, som Simon godt kunne lide. Så havde han da virkelig overhånden her. "Virkelig?" Spurgte han sukkersødt. "Jamen jeg deler det da gerne med dig Leana Blackwood." lød det selvsikkert fra ham, og for lige at vise at han faktisk godt vidste hvem hun var. -ish. Der var et par ting, han ikke var 100% sikre på, men ham og Warren havde undersøgt hende sidste år, som led i et være med i fuldblodsklubben. "Der er selvfølgelig også en mulighed for at du bare er et mudderblodsvæsen, men det tvivler jeg ærligt på. Jeg kan hjælpe dig med at finde din familie... for den rette pris." Tilbød han så og så opfordrende på hen, med et skævt charmerende smil, før han så løftede sit krus og tog en tør, mens han ventede på respons fra hende.

[Leana Blackwood]

"Du svarede ikke på mit spørgsmål." Kommenterede hun blot tørt, som hun så på ham. "Hvis ikke jeg ved at kilden til dine informationer er valide.. hvilken værdi har de så?" Hun trak på en ligegyldig mine og understregede det med et træk på skulderen. Han kom til at bevise sine påstande, det var en ting der var helt sikker. Hun vendte det blå blik opad, som hun kort tænkte. "Hvis nu, vi antager at dine kilder rent faktisk er kilder.." Begyndte hun og holdt så en kort pause, idet hun vendte blikket mod ham igen. "Hvilken pris er det så du forestiller dig, at jeg skal betale for de informationer?"

[Deleted]

Simon fnøs overlegent, som for lige at understrege at han var guds gave til befolkningen og hvert fald bestemt ikke havde hverken fejl eller mangler. "Mine kilder er hemmelige, men tro mig, jeg tager ikke fejl. Du kan tro, hvad du vil, men efter jeg hørte dig efternavn, undersøgte jeg sagen nærmere, jeg ved mere om dig end du tror." Noget af det var måske en overdrivelse, men han kunne lige at have overhånden. Måske var meget af det bare gnisninger, men der var for mange ligheder til at det bare kunne være tilfældigheder.
Med et skarpt blik kiggede han på Leana og der var ikke skyggen af usikkerhed at finde i øjnene på ham. "Mine kilder er gode nok. og prisen.... Hvad siger du til at gøre mig en lille tjeneste?" Et sukkersødt smil voksede frem på læberne og det skinnede ud af ham, at han nød situationen til fulde.

[Leana Blackwood]

Den attitude der lå i hans ord, gav Leana lyst til at himle med øjnene. Måske pissede det hende lidt af, at han vidste mere om hende end hun selv gjorde.. eller også var det faktum, at han troede han kunne løbe om hjørner med hende. Men hun var tålmodig og lod ikke sin svage irritation vise. Det var jo informationer, som hun manglede. Leanas kolde blik hvilede betragtende på ham, imens hun vægtede situationen og hendes muligheder. Et bryn lod sig skeptisk hæve, da han frembragte et kvalmende sødt smil på sine læber. Hun vippede hovedet lidt på skrå. Han troede virkelig at han var noget, gjorde han ikke? Hun kvalte et fnys, og tiltede så hovedet tilbage i sin normale stilling. "Hvilken slags tjeneste?" Spurgte hun så.

[Deleted]

Simon så længe på pigen og morede sig. Hun virkede utilfreds med at han vidst noget hun ikke gjorde, men virkede også som en der prøvede at skjule det. Måske var pigen har faktisk værdig til at få en reel plads ved hans side? Det krævede selvfølgelig bare, at de sidste ting om hvordan hun passede ind sammen med Hunter og Warren, lige kom på plads. 
Han rettede sig op og smilede til hende. "Jeg mangler intet lige nu, men du kunne jo skylde mig det?" Foreslog han. Så ville han også kunne udnytte muligheden bedst muligt. Men så slog en anden tanke ned i ham og han så over på pigen igen. "Dét, eller du fortæller mig din dybeste hemmelighed."

[Leana Blackwood]

Hun førte øllet op til læberne og smagte det, imens hun lyttede til hans ord. At stå i gæld til ham, virkede ikke som den klogeste ide... han mindede på nogle områder for meget om hende selv. Så hvis hun indvilligede i at skylde en tjeneste, så ville han højst sandsynligt inkassere den så den var mest ubelejeligt for hende. Det kunne hun ikke have, og det skulle hun også til at fortælle ham, inden han kom hende i forkøbet og tilbød hende en anden mulighed. "Min dybeste hemmelighed?" Gentog hun med let rynkede bryn. Leanas spind af løgne, bedragerier og hemmeligheder var efterhånden så mangfoldige, at det var svært af skælne den mørkeste, fra den næstmørkeste. Det fik hende til at le lidt.. ikke af ham, bare af det faktum. Hun førte en lok af det sorte hår om bag øret og så dernæst på ham med et lidt gennemskuende blik. Et lille smil hvilede på de velformede læber, som hun en anelse overlegent havde vippet ansigtet lidt op. "Vil du gerne lære mig at kende?" Spurgte hun så, da som hun forsøgte at dreje hans ord til at virke som interesse i hende. ".. Man siger jo at mange hemmeligheder dukker op, når man lærer andre folk at kende." Spandt hun.. det gik jo begge veje. Han fik ingen klemme på hende, uden at hun havde en på ham.. og noget sagde Leana, at det var godt at have en klemme på Simon. Der var et øjebliks tavshed, inden hun så lænede sig lidt over bordet for at kunne overlevere hemmelige ord til ham, uden at andre ville kunne høre det. "En af mine hemmeligheder involverer smalle øjne og spidse tænder..." Hviskede hun så, som hun lagde lidt brødkrummer for ham at følge.

[Deleted]

Der var noget imponerende over Leana, og ganske kort, i måske et splitsekund, lagde Simon hovedet på skrå og så betaget på hende. Et strejf er forelskelse måske? et strejf af lidenskab? Men det forsvandt hurtigere end nogen kunne nå at sige Dementor. Simon selv benægtede totalt, at denne følelse måske/måske ikke netop var sut igennem ham, og hovedet blev rettet tilbage på plads.
Hende hemmelighed fik ham til at smile, han var ikke dum, han vidste hvad hun snakkede om. "En hvisker.. imponerende. Gælder det alle slanger eller kun dem i opholdstuen på Hogwarts?"  sagt med andre ord, dyrene eller kun lidelige fyre og naive tøser. Men jo, hvorfor ikke? Det kunne være en mulighed. Han var imponeret og accepterede informationen. Stadig lænet ind over bordet lettede han lidt på sin viden. "Jeg og Warren Blackwood, undersøgte nogle familie stamtræer. Utroligt ingen har set det, når det er så tydeligt." lækkede han uden at sige meget mere end det. Han var ikke dum nok til at spille alle sine kort samtidig.

[Leana Blackwood]

Leanas observante blik fangede en ændring i Simon, men væk var det. Som dug for solen. Hvad var det? Hun kneb øjnene en anelsen sammen, som hun studsede over det, men lod det så lagre sig bagerst i hendes hukommelse, inden hun lod det passere. Nu var det Leanas tur til at reagere. Hendes overraskelse blev kun tydelig i den svage trækning af hendes øjenbryn, som han sagde sine ord. Hvordan kunne han vide det, ud fra så abstrakte hints? Vidste han noget i forvejen? Ligesom han vidste noget om hendes familie? Det passede bestemt ikke Leana, at blive overrasket. Den vage trækning fortog sig efter et splitsekund, inden hendes vanlige kolde mine var tilbage i det ellers kønne porcelænsansigt. "Det er dine ord, ikke mine.." Tilføjede hun tørt. Hun vippede hovedet en anelse på skrå, som hun kortvarigt tænkte over hans ord. Så trak hun let på en grimasse. "Det ved jeg ikke?" Svarede hun så eftertænksomt, "Men du er jo en slange. Kan du høre mig hviske?" Spurgte hun interesseret, inden hun lænede sig tilbage igen. Hun drak atter lidt af sin øl og lod en finger glide over underlæben for at fange en dråbe der var undsluppet. "Måske er jeg i virkeligheden en varulv." Kommenterede hun så i et undrende tonefald, som om hun havde analyseret på de ting hun havde sagt. I virkeligheden sagde hun det nok bare for at forvirre ham. Hun lod blikket betragte ham, som han sad der lænet lidt indover bordet. Endelig gav han hende nogle informationer. "Prøver du på at fortælle mig at jeg er i familie med en Warren Blackwood?" Dette var vigtig information, som Leana kunne bruge til sin egen research. Men skønt det var interessant information, tabte Leana ikke sit hoved til iveren efter at få mere at vide. Hendes skepticisme var for stor. "Hvad har i grunden drevet dig.. og denne Warren, til at undersøge disse ting?"

[Deleted]

Der var noget interessant ved pigen overfor. Det var ikke kærelighed, eller nærmere betegnet forelskelse, som Simon følte sig draget af, det her var større end som så, og ikke noget der virkede ødelæggende for hans fremtid. hun var bare.. særlig, på en helt unik måde. Hun mindede faktisk om en mørk fyrstinde, ikke at han dog NOGENSINDE ville sige noget så latterligt og barnligt højt, men han kunne lide at snakke med hende. Hun havde hjerne kunne man mærke og hun forstod sig på verden, var han sikker på.
"Mine ord ja, og sikkert et langt bedre bud end de fleste. "Han så på hende fra top til tå, granskede hver en mm af hende og vurderede hvad hun ellers kunne være, så rystede han til sidst på hovedet. Et skævt charmerende smil voksede frem på hans læber, da hun spurgte om han kunne høre hende hviske. Det fik ham til at læne sig ind imod hende og fange og fastholde hendes blik om muligt. "Hvem ved?" Han ville ikke give hende svar, han var ikke sikker på sit svar, men det gjorde ikke noget. Ikke lige nu. Det var kun spændende.
 "Niks. Du er ikke varulv. Jeg kysser fandme en mudderblod og bliver gift med hende, hvis du er varulv." kom det ud af ham. Hun var simpelthen for pæn til at være varulv. ikke sådan af udseende på den latterlige følelsesmæssige måde, selvom hun da bestemt også var pæn, men hendes hun var for fin, hendes øjne friske. Har vidste hvordan mange varulve så ud. Han boede på kollegie med en varulv De så ikke sådan ud. Det var nok mest fordomme, men Spencer Lynch lignede enten lort, eller også så lignede han en forpint hundehvalp. Aldrig så selvsikker som Leana her.

Han fnøs, da hun snakkede omkring Warren. "I har samme efternavn ikke? Hvilket også var grunden for at vi undersøgte det nærmere. Blackwood er en stolt familie, og jeg tænker ikke de har plads til flere problemer, men hvis du virkelig er hvem vi nåede frem til, så er du allerede mere Blackwood, end Warrens lillebror Hunter Blackwood" 

[Leana Blackwood]

Hun hævede det ene bryn, som hun bemærkede at hans blik vandrede vurderende over hende. Umiddelbart ville Leana have tilskrevet hans handling, som værende i forbindelse med diskussionen om hvad det nu egentlig var, at hun var. Men så landede hans blik på hendes, fængende på sin egen måde og Leana lod ufortrødent sit eget hvile i hans. Hun registrerede hans bevægelse med periferien af hendes synsfelt, som han lænede sig mod hende. Hun blev blot siddende hvor hun var. Så lød hans ord ganske dæmpet. De røde læber formede sig ufrivilligt i et skævt, hemmelighedsfuldt smil, som hun flygtigt mærkede et lille flick af .. noget, inden det var væk igen. Okay.. så hun synes måske at han var lidt interessant. Men hvorfor? Hvorfor ham? Han drejede derpå emnet over på hendes tidligere foreslag om hvorvidt hun kunne være varulv. Hun studsede over at han var så skråsikker i alt hvad han sagde, noget som hun fandt lidt irriterende.. men hvem ved? Måske var det selvsamme niveau af selvsikkerhed og intimidation, som også trak hende lidt ind? Måske hun kunne lide den luft af modstand, som han udgjorde.. det gjorde ham, spændende. Men Leana gav sig aldrig nemt. Ikke på denne måde. "Er det et løfte?" Spurgte hun i en eftertænksom mine og dog lidt i spøg, som hun kort overvejede hvorledes hun måske kunne få det til at se ud som om hun faktisk var varulv, blot for at se ham opretholde sin ende af aftalen. Leanas mine ændrede sig lidt ved hans sidste bemærkning. "Hunter Blackwood?" Gentog hun stille. Jamen var det ikke ham som Grace... han som gik på samme årgang som hende og Simon - ja til og med samme kollegie som han. Hende og Hunter var lige gamle.. Hun spærrede øjnene en anelse op, da det slog hende.. De var præcist lige gamle, samme dag, samme år. Leana blinkede lidt, som opdagelsen faldt på plads for hende. Leana så mod Simon og tvang hurtigt en ligegyldig mine tilbage i ansigtet, da det gik op for hende at han betragtede hende. "Kender du ham? Hunter?" Spurgte hun så, som hun nonchalent drak en tår af sin øl.

[Deleted]

Der var en utalt fascination imellem dem, Simon kunne mærke det, men ikke sætte ord på det. Han havde ikke brug for at sætte ord på det. Sandheden var at han ikke rigtig kendte til følelsen der ulmede i kroppen på ham og han var ikke tryg ved det. Skulle hun nu komme her og slå skår i hans succes? Ikke tale om!! 
Han drak en tår af sin øl, for lige at klare halsen og få tankerne ud af hovedet. Det var ikke sådan man fik magt! og dog... Han skævede til hende. Hun virkede ganske magtfuld selv, og som en der havde noget mellem ørerne, mere end bare støv og lommeuld. Måske der faktisk var noget at hente?
Hendes spørgsmål fik ham til at smile skævt. "Hvis du virkelig mener det, så ja." Nej, hun var ikke varulv, det kunne hun simpelthen ikke være. Sådan så de bare ikke ud. Simon viste ikke det mindste tegn på tvivl og fortsatte bare med at se selvtilfreds ud, mens han førte fingrene gennem de mærke lækker. "Ja Hunter Blackwood, lillebror til Warren. og ja jeg kender til ham. Hvorfor?" han så nu indtrængende på ham, med let sammenknebne øjne. hun vidste noget nu, som han ikke vidste, men hvad? 
Hvilken brik havde de overset.

[Leana Blackwood]

Hun overvejede sine muligheder, som forskellige planer tog en stille form i hendes hoved. Hun kunne sætte ham op, så han ville se noget, som han måske i virkeligheden ikke havde set.. Men hvad skulle hun få ud af at se Simon kysse på og gifte sig med en mugglerfødt for? Hvis altså ikke det blot var for at se ham ydmyget? Hun lagde hovedet lidt på skrå, som hun betragtede ham lidt. Det var ikke sådan et spil hun ønskede med ham.. han kunne noget mere, end blot være objekt for hendes manipulative morsomheder i den forstand. Han havde intelligens, og det fandt hun interessant. Men hvor langt mon hun kunne gå? Kunne han yde modstand på samme niveau? Der var ingen tvivl om at Leana var løgnerisk, bedragende, men også indbydende på sin egen mystiske måde. En form for sort enke, og ubesejret på sit eget spil. "Hvad hvis det viser sig, at jeg ingen varulv er? Hvad vil du så gøre?" Spandt hun. Antydningen at et skævt smil dukkede op på hendes læber, som hun udfordrende hævede det ene bryn. Hun lænede sig tilbage i stolen og strakte kroppen lidt tilpast, "Jeg vil møde ham." Svarede hun overraskende direkte.

[Deleted]

Hvad pigen tænkte anede han ikke, men han håbede alligevel på, at det var forholdsvis fornuftige tanker. Han kunne ikke rigtig bære, hvis hun skulle vise sig som værrende en dum gås, men det tvivlede han nu også en hel del på, at hun var. "Hvis ikke du er varulv? Det ved jeg sgu ikke... Der er så mange andre ting, der er vigtigere end at være varulv." Fortalte han så og smilede ondt til hende. Jo det var da klart en fordel, at være pelset, men der kunne da helt sikkert udrettes mange andre gode ting også uden at være varulv. 
Simon afgav et fnys, da hun proklamerede at hun ønskede at møde Hunter. "Du finder ham i krypten på skolen, men jeg kan lige så godt forberede dig på at han er familiens sorte ynkelige får. Han er lidt en skamplet."