Make Some Noise, Again

[Robin Anderson]

Isabella Collins

Diagonalstræde - Flourish&Blotts

Juli 2057, Omkring kl. 16
Påklædning

---

Robin mærkede sommerfuglene i maven som den lille klokke annoncerede hans ankomst i den populærer bogbutik i Diagonalstræde. Han så sig kort omkring og forgav for et øjeblik at være interesseret i en af bøgerne på hylden, imens han ventede at den sidste kunde forlod butikken og efterlod ham alene med Isabella. Han havde altid været en enorm fan af hendes avis og hendes måde at skrive på. Han havde selv en drøm om at blive journalist for en af de helt store aviser en skønne dag, og dette her virkede som den rette start. Isabellas avis var ikke stor, men ikke desto mindre ville det være stort at arbejde for hende.
Lidt tøvende gik han op til disken og fik øje på hende. Han smilede lidt forsigtigt til hende. “Isabella Collins?” Spurgte han, skønt han allerede kendte svare.

[Isabella Collins]

Isabellas blik gled let mod døren, som den velkendte klokke lød og smilede venligt til den unge fyr, som trådte ind, før hun vendte blikket tilbage til de bøger hun var i gang med at sætte på plads. Det var snart slut med sommerferien, hvilket betød de fleste upcoming Hogwarts elever, havde været og rippe butikken, for alt der hed pensum for første skole år.
Hun elskede sit arbejde, men hun havde over det sidste stykke tid og mærket, hvor meget hun egentlig savnede at skrive journalistik. Med støtte fra hendes fantastiske kæreste, Darcel Montaque Lavoie , havde hun derfor valgt, at genåbne sin avis. Make Some Noise. Hun glædede sig, men hun vidste også godt, at hun ikke ville kunne gøre det alene. Og ærligt, hvor ville det sjove i det også være, hvis hun skulle gøre det alene?
Hun gik om bag disken, som den sidste kunde forlod butikken, eller nærmere; næstsidste kunde. Hun smilede venligt til den unge fyr, som tydeligt vidste hvem hun var. "I egen lave person," svarede hun med et friskt smil over sine læber, i håb om han fangede hendes humor, hun var ikke verdens højeste kvinde. "Hvad kan jeg hjælpe dig med?" spurgte hun med et par klare blå øjne, hvilende på ham.


Outfit

[Robin Anderson]

Robin smilede og mærkede kinderne blusse en smule som hun svarede ham med en joke. Han elskede folk med god humor. "Øhm hej, mit navn er Robin Anderson." Begyndte han og rakte hånden frem imod hende. Åh han håbede ikke den var svedig, han var i hvert fald vanvittig nervøs. "Jeg...så din annonce i Profettidende..." Forklarede han og overvejede om han skulle finde avisen frem fra den taske han havde hængende over den ene skulder. Han besluttede sig dog for at lade være. "Jeg er godt nok kun 17, men jeg har masser af erfaring med at skrive," sagde han, måske en smule for hurtigt, som han denne gang gav sig til at rode i taksen efter et par artikler han havde medbragt. "Jeg ved godt at annoncen sagde 18+. men jeg er sikker på at jeg kan bringe noget godt til bordet." Forklarede han videre som han endelig fik fat om mappen med artiklerne. Han trak den op og rakte den frem mod hende. "Du behøver ikke læse dem nu, men jeg ville være meget beæret hvis jeg kunne komme med i betragtning. Min store drøm er at have min egen redaktion, jeg har læst alle udgaver af Make Some Noise og var så begejstret da jeg læste at du åbnede den igen. Du er mit forbillede." Det gik op for ham at han havde jappet afsted i al for lang tid nu.

[Isabella Collins]

Isabellas smil blev blidere, som hans kinder blussede op. Hun ønskede ikke, at gøre nogen forlegen. Hun gav ham høfligt hånden, "Hej Robin," hilste hun mens hans hånd fik et blidt klem. Hendes smil voksede, "Oh virkelig?" spurgte hun med et optimistisk smil. Han så lidt ung ud, men alle skulle starte et sted, og i dag kunne en på 30 ligne en på 15, så hun dømte ikke. Hun smilede lidt, som han afslørede sin alder, "17? Så går du stadig på Hogwarts?" spurgte hun i sin naturlige blide stemme.
Hun tog imod mappen, mens hun lyttede til hans ord. "Skriver du for Den Glade Fjerpen?" spurgte hun venligt og åbnede mappen og bladrede let igennem. Der var mange. Overskrifterne var blik fangene. Gode billeder. Jovist, annoncen havde sagt 18+, men måske var det ikke helt skidt, at have en elev fra Hogwarts med også? Så havde hun en insider på skolen, hvor der altid var massere af sladder.
Hun vendte blikket tilbage mod ham, mens hånden blev lagt for hendes hjerte, "Åh, hvor er du bare sød. Tusind tak," lød det oprigtigt fra hende. Åh gud, hvor han dog mindede hende om hende selv, i den alder. Bare i drenge-udgave selvfølgelig. Hun lod fingre tromme let på mappen, han havde givet hende, mens hun lige tænkte et par sekunder. "Hvad siger du til, lige at gå rundt og kigge lidt? Så sætter jeg mig ind på kontoret og læse lidt på sit værk og så kan vi snakke sammen bagefter?" foreslog hun og smilede til ham. Hun vidste ikke hvorfor, men hun havde en virkelig god feeling med den unge dreng foran hende. Alene dét, at han turde søge en stillige på trods af, at hans alder var uden for kriterierne, viste mod og vilje.

[Robin Anderson]

Robin måtte virkelig tage sig selv i ikke at komme med et begejstret hvin som hun klemte hans hånd. Han fangirlede virkelig indeni og det strålede ud af ham. Han rømmede sig en anlese ved spørgsmålet, som var han lidt flov over at indrømme det, ”ja.-. men jeg kan sagtens researche og sende artikler til dig over ugle,” skyndte han sig at tilføje.
Igen nikkede han, denne gang mere begejstret. ”Ja det gør jeg.” Slog han fast. Han så til med næsten tilbageholdt åndedræt som hun flippede lidt igennem annoncerne. En ny rødmen spredte sig på hans kinder da hun sagde han var sød.
Øjnene blev spærret op ved hendes forslag, tænk at hun ville tage sig tid til det nu. Mente hun virkelig det? ”Nu? Jamen selvfølgeig! Jeg mener tak! Det ville være fantastisk!” Han var ude af stand til at skjule begejstringen der fik hans stemme til at blive en anelse skinger.

[Isabella Collins]

Isabella havde før oplevet at nogle kunne genkende hende, men så var det mest fordi folk virkelig elskede hendes avis eller fordi de havde en konkurrerende avis. Hun havde aldrig oplevet, som lignede dette her, men det var en fantastisk følelse. Hun smilede og nikkede lidt. Hun havde selv arbejdet for Den Glade Fjerpen, da hun havde gået på Hogwarts og hun mærkede minderne vælte indover hende. Hende og Rita, havde haft et godt samarbejde. "Jeg elskede at arbejde for skolens avis," sagde hun venligt og smilede til ham igen.
Hun nikkede, "Ja, hvis du altså har tid?" spurgte hun og måtte slippe et mildt grin, "Okay, gi' mig tyve minutter, så er jeg klar," med de ord forsvandt hun ind på kontoret, med hans mappe af artikler, for at læse lidt op på, hvordan han skrev.
Efter cirka tyve minutter, vendte hun tilbage ind i butikken, "Robin?" spurgte hun og smilede til ham på ny, før hun gjorde et let kast med hovedet, som tegn til, at han skulle følge med ind på kontoret. "Ta' endelig plads," hun gjorde en gestus mod den ene stol på kontoret og tog selv plads på den anden stol, på den anden side af bordet. "Du skriver virkelig godt, Robin," startede hun og bladrede lidt igennem hans mappe igen, "Hvad vil du sige til, at sende mig en til to artikler om måneden, for ti galleoner? Selvfølgelig, hvis du sender flere, får du flere Galleoner," tilbød hun og smilede atter til ham, før hun lænede sig lidt frem, "Jeg er selvfølgelig også nødt til, at snakke med dine forældre først, du er trods alt ikke myndig og jeg vil ikke risikere, at blive sagsøgt," tilføjede hun og blinkede drillende til ham.

[Robin Anderson]

Han nikkede begejstret, "ja, det er også virkelig sjovt at kunne skrive, men det er selvfølgelig lidt mere begrænset end hvis jeg skrev for dig." Sagde han og smilede skævt.
Han måtte tage sig selv i ikke at hoppe på stedet af begejstring. "Jeg har tid!" Udbrød han, rødmede let og gentog så lidt mere kontrolleret, "jeg har tid, undskyld, jeg bliver bare ret hurtigt begejstret." Indrømmede han lidt flovt.
Da han tyve minutter senere hørte hende kalde var han ikke mange sekunder om at halvløbe op til hende. Hans håndflader føltes svedige af nervøsitet som han satte sig ned på den anviste plads og lyttede til hvad hun havde at sige. "Mener du virkelig det? Det ville være mig en ære!" Overrasket over at han faktisk ville blive betalt gjorde han store øjne, "får jeg løn for det?" Han havde egentlig tænkt bare det at få lov, men selvfølgelig fik man løn når man arbejdede for en rigtig avis. Han kunne næsten ikke skjule begejstringen som han svarede, "jeg får min mor til at sende dig en ugle så snart jeg kommer hjem," lovede han, ude af stand til at skjule sin lykke.

[Isabella Collins]

Isabella grinte let, "Jeg elsker din energi, Robin, keep it up," opmunterede hun med et stort, varmt smil over sine læber. Hun mødte så sjældent unge mennesker i dag, som elskede og gik op i aviser i dag, med så stor passion som Robin tydeligvis gjorde.
Hun smilede til ham, "Ja, det mener jeg virkelig," smilede hun, hans humør og udstråling smittede af på hende. Hvor hun dog så så meget af sig selv i ham, da hun havde haft den alder, selvom hun selvfølgelig altid havde haft sit køn, mens hans havde sit. "Selvfølgelig får du løn for det," sagde hun og rettede sig op igen, stadig med et smil over sine læber. "Perfekt, jamen så har vi en aftale, Mr. Anderson," sagde hun morende og rakte hånden frem mod ham, sagde hun blidt og lænede sig lidt frem mod ham og gjorde tegn med pegefingeren, til at han skulle gøre det sammen, "Jeg glæder mig til, at høre fra din mor og til at et fremtidigt samarbejde med dig," sådan afsluttede hun, før hun trak ham ind i et kram. Hun kunne ikke lade vær. Han var i sandhed en lille øjesten. Men en talentfuld én af slagsen.

//OUT