One Kiss Is All It Takes

[Nathan Amon Lorde]

Nathan holdt Tessa tæt ind til sig og smilede ned til hende, før han så lod sine læber være lige ud for hendes øre og her hviske til hende. "Du må da vide på nyværende tidspunkt, at jeg ikke er som de fleste fyre." Så gav han hende et kys, og trak sig lidt tilbage, for at se hendes reaktion på det. Han håbede hun forstod hvad han sagde, og hun vidste at det med at have smidt trøjen nok var en mindre del af hvorfor han havde forelsket sig, skønt den del jo bestemt også havde være noget værd. "Alle kan smide tøjet, det er ganske nemt, særligt på en bar fuld af alkohol, men at svide sine værn og stå tilbage ærligt og i sandhedens lys, det er ikke noget man oplever hver dag." Om hun forstod det, det vidste han ikke, men så havde hun jo noget at fundere over.
Nathan smilede veltilfreds, som hun erkendte at hun var hans. "min dronning. skal vi gå?"Han rakte hende en arm og begyndte så at gå ind i den oplyste aften der summede af glæde og energi.

[Tessa Mikhailovich]

Tessa nød at stå i Nathans arme, som hun kiggede op på ham. Hun smilede lidt og lukkede øjnene, som han hviskede hende i øret. "Mmmh.. I know.." svarede hun og åbnede øjnene igen, tids nok til at se hvad hans læber ønskede. Hun lod øjnene glide i igen og gengældte kysset. Hun vidste ærligt talt ikke, hvad han så i hende. Hun var jo bare Tessa. The crazy girl next door.
Hun rynkede lidt på panden, "Hvad mener du?" spurgte hun lettere uforstående. Der var så meget han stadig ikke vidste og hun var nærmest ikke i tvivl om, at der var ligeså meget, hun ikke vidste om ham. At være kærester, var vel en ny start. De skulle lærer hinanden at kende på den måde nu. Elsker, chef-medarbejder og nu også et kærester. Det var tre relationer de skulle lærer, at svinge i mellem. Hvornår var det hvad? Og hvad med hans lillesøster, der stadig boede på hans kontor? Hun prøvede ikke at tænke for meget over tingenne, men det var svært til tider. Heldigvis gjorde Nathan det nemt for hende, ved at afbryde hendes tanker og tilbyde hende hans arm. Hun lagde sin arm om hans og smilede let til ham. "Ja, min konge," svarede hun og blinkede til ham. Det skulle nok blive en hyggelig aften.

[Nathan Amon Lorde]

Nathan nød at stå der med Tessa i sine arme. For hans skyld kunne de blive stående der i længe uden at han ville kede sig. Bare han kunne holde om hende og kysse hende. At hun ikke forstod, hvad han mente, gjorde ham ikke det store han smilede bare og så ned på hende. "Du er meget mere, end en kvinde der smed blusen foran mig." Han gav hendes mund et lille kys. "Jeg elsker det pingpong du giver mig." Han kyssede hende på kinden. "Du gør mig vild, hver gang jeg ser dig." Han kyssede den anden kind. "Kan kan være så pisse flabet." han kyssede hende ned på halsen. "og mindst lige så provokerende." Endnu et kys på halsen. "og jeg damning elsker dig!"  Denne gang hold han kysset længere, dog stadig på halsen og forsigtigt lod han en hånd stryge over hendes barm før han trak sig lidt væk fra hende. 
De måtte nok hellere komme afsted, hvis de skulle nå noget. Egentlig var han ligeglad hvad de skulle lave, han ville bare have Tessa ved sin side. "Så, er der noget du gerne vil først?" Spurgte han roligt og smilede til hende.

[Tessa Mikhailovich]

Tessa smilede lidt og gengældte kysset han placerede på hendes læber. Hun lyttede til hans ord og mærkede et kys, først på den ene kind, derefter den anden kind. Hun grinte lidt, som han kaldte hende flabet og mærkede kysset mod sin hals, hvilket fik hende til at blotte den lidt for ham. Et svagt nydende suk lød fra hende, som hun mærkede et nyt kys mod halsen og lukkede nydende øjnene. Dog måtte hun spærre dem helt op ved hans næste ord. Elskede han hende? Hun kunne ærligt sige, at hun aldrig havde hørt de ord før. Ikke fra sine adoptivforældre, plejeforældre eller biologiske forældre. Søskende eller venner eller veninder. Ingen havde nogensinde før sagt, at de elskede hende. Hendes krop stivende, uden at reagere på hans berøring. Selv ikke efter han trak sig lidt fra hende. Hendes grøn/blå øjne så på ham, uden et eneste ord forlod hende mund. Præcis ligesom hun aldrig, havde hørt ordene blive sagt til hende - før nu - havde hun heller aldrig selv sagt det til nogen. Stadig lamslået over hans ord, fulgte hun med udenfor og ned ad gaden. "Øhm.. Måske vi kan se festivallen først og så finde et sted og spise?" spurgte hun.

[Nathan Amon Lorde]

Nathan ville ikke gerne være ved det, men det at hun bare stivnede og ikke rigtig sagde noget til hans erklæring om at han elskede hende, fik ham til at tvivle lidt. Havde han taget fejl af det hele? Var det slet ikke som han havde troet? 
Men Tessa begyndte at gå og han fulgte med, nu dog mere i stilhed, mere afholden. Det føltes som om han havde blottet sig og hun bare havde fejet det væk. Han skævede til hende, rynkede panden kort, men kiggede så ligefrem igen. Han ville helst ikke tabe ansigt, men... kunne dette være en date, hvis ikke de gik ind til det, med de samme følelser? "Mad lyder fint"  Kom det så fra ham, for bare at prøve at kommunikere og komme videre efter den udmelding han var kommet med. Han fortrød det nu, det var han helt sikker på, men han havde været så sikker på, at det var gengældt. 
Han rystede det af sig, så han ikke skulle ligne en slattenper og flettede så sine fingre ind i hendes. "Godt så, festival og så mad. Kan vi finde noget at drikke også? En fridag kræveer vel lidt alkohol?" MEd andre ord, han kunne virkelig godt bruge en øl!

[Tessa Mikhailovich]

Tessa havde haft en hård barndom, men hun snakkede aldrig om den. Hun snakkede ikke om, hvordan systemet havde svigtet hende som barn og helt frem til hun var blevet gammel nok til at flytte hjemme fra. Hun snakkede ikke om, at hun rent faktisk boede i en campingvogn, for at undgå at have en adresse. Præcis ligesom hun ikke snakkede om, at ordene 'jeg elsker dig' aldrig havde forladt hendes læber, og ligeledes aldrig var blevet sagt til hende. Ikke før nu. Hun anede ikke, hvordan hun skulle reagere på ordene. Hun ønskede ikke at negligere de følelser han besad for hende, men det var voldsomt for hende at få af vide første gang. Især fordi hun ikke havde været forberedt på det. De havde jo kun lige sagt ja til hinanden og sat label på, hvad deres forhold var. Kunne man overhovedet elske nogen, man kun havde været kærester med i fem minutter? Hun kendte slet ikke de spilleregler.
Hun nikkede lidt og tændte sig en smøg, i det de kom ud på gaden. Skulle hun sige noget mere? Det skulle jo helst heller ikke blive akavet mellem dem nu. Skyldte hun ham en forklaring, på hvorfor hun ikke havde sagt ordene retur? Ville han overhovedet kunne forstå og sætte sig ind i, hvor voldsomt det havde været for hende? Ville han tro hun var tosset? Hun vendte blikket mod deres hænder, og lod sine fingre flette ind mellem hans, "Nate.." hun nåede ikke at sige mere, før han selv begyndte at snakke. Hun nikkede lidt, "Yeah, der er sikkert en bod med alkohol et sted til festivallen, mon ik?" spurgte hun og sendte ham et lidt prøvende smil.

[Nathan Amon Lorde]

De tårnhøje meter tygge murer blev rejst omkring Nathans inderste, ikke på vilkår om nogen skulle derind igen den aften, måske nogensinde igen! Det var ikke fordi han havde fået sit hjerte knust, langt fra, men hele situationen fortalte ham bare på ny, at ingen rigtig ville kunne elske ham. Uanset hvad han gjorde så var han for evig tid dømt til at skulle være sig selv, dømt for at være den enlige slange som ingen ville røre ved. Ikke rigtig og ærligt hvertfald. Måske var Tessa også bare ud efter noget? Penge? fysiske goder? Han vidste det ikke. Han var nok også for svag til at gøre noget ved det uanset. Han var ikke klar til at skubbe hende fra sig.

Hendes ord om bod med alkohol nåede ind til ham, og han fandt den professionelle mine frem. "Så lad os se, om vi har nogle værdige konkurrenter til Lammet i disse dage, eller om vores øl stadig er de bedste." igen han havde virkelig brug for en øl! Han havde brug for 5, 10 øl, hvad end der skulle til, for at han blev beruset nok til at glemme den samtale han lige havde fejlet så groft i.

[Tessa Mikhailovich]

Tessa nikkede lidt, "Selvfølgelig er Lammets øl den bedste, men måske kan vi finde en god andenplads," svarede hun og prøvede igen, at sende ham et lille smil. Skulle hun stoppe dem og sige noget? Forsætte med at gå og sige noget? Eller bare forsætte med at gå, uden at sige noget? Hun havde ikke lyst til, at den akavet stemning, skulle fylde resten af aftenen, men hun anede heller ikke, hvordan hun skulle vende samtale tilbage til de tre ord, han havde sagt til hende.
Hun tog et hvæs af sin smøg og lod røgen sive langsomt ud igen. Hun tog en dyb indånding, "Ingen har nogensinde sagt, de elsker mig før.." sagde hun og bed sig i læben, som hun langsomt satte tempoet lidt ned og til sidst stoppede helt op, stadig med sine fingre flettet ind mellem hans. Hun så op på ham, "Og jeg har aldrig sagt det til nogen. Ikke en eneste," tilføjede hun og lod sine øjne hvile på ham, men det var sandt. Selv ikke hendes adoptivforældre eller plejeforældre, havde fået de ord fra hende. "Det betyder ikke, at jeg ikke gør, men.. jeg er ikke klar til at sige det.. Jeg vil virkelig ikke være en kælling omkring det, Nate, men..." hun bed sig hårdt i læben, mens hendes øjne flakkede en smule.

[Nathan Amon Lorde]

Nathan kunne ikke lade være med at smile et skævt veltilfreds smil, da han hørte Tessas kommentar på hvordan Lammets øl helt klart måtte være bedst. "mhmm.. Jeg kan godt lide når du omtaler mit Lam på den måde." Nathan havde lagt mange kræfter i at det skulle blive godt på Lammet. Ja han vidste da godt at det primært var kriminelle og folk med beskidt mel i posen, der besøgte lammet, men de betalte hvad de skulle og gav en forholdsvis spændende hverdag ud af det. Desuden havde han aldrig rigtig været til det helt regel-rene. Så længe hans regler blev overholdt, så klagede han ikke. 

Nathan ønskede virkelig ikke at stå der og tabe mere end højst nødvendigt for hende. Det var allerede virkelig ubehageligt over de ord han havde fået sagt til hende. Han havde været så overbevist, men det var bare ikke helt det samme, når hun sagde det nu. Skønt det da gav en slags forståelse. "Det er helt okay. Du behøver ikke forklare dig. Jeg.."  han slap hende og rømmede sig kort. "Jeg skal ikke tvinge dig til at sige det. Gem det til en du selv vil sige det til. Det gør ikke mig noget." Han prøvede at bagatellisere det og lyde cool, skønt han indvendigt ønskede han kunne trække ordene til sig igen.

[Tessa Mikhailovich]

Tessa nød det smil hun fik fra Nathan. Det varmede hendes hjerte, selvom hun måske ikke var den bedste til, at vise det. "Yeah? Jeg kan da sagtens sige flere ting, om dit lam," svarede hun og blinkede til ham. Hun vidste godt, at de folk der kom på Lammet, ikke var de varmeste mennesker, og hun havde da også flere gange oplevet de fulde mænd, tage hendes på røven, men lige på det punkt, var hun ikke bange for at stikke dem en lussing. Den eneste der havde ubegrænset tilgang til hendes bagdel, var Nathan.
Hun mærkede han slap hende, hvilket fik hende til at tippe hovedet lidt til den ene side. "Hvorfor er du sådan nu?" spurgte hun direkte og lagde armene over kors, mens hun så på ham. Hun var stoppet op, da hun ikke ønskede at tage nogen steder med ham, hvis det skulle være på den her måde. "Jeg har lige sagt, det ikke er fordi jeg ikke gør. Jeg har aldrig sagt det til nogen," hun gik lidt tættere på ham og tog hans hånd, "Jeg ville gifte mig med dig på stedet, min kærlighed til dig er ægte, men du tog mig med bukserne nede og jeg har brug for at kunne reagere på dine ord," forklarede hun alligevel, mens hun søgte hans øjenkontakt. "Der er mange ting jeg endnu ikke har fortalt dig. Ikke fordi jeg ikke stoler på dig, men fordi jeg ikke er klar. Jeg har aldrig været så tæt på et andet menneske, som jeg er med dig, Nathan.." hun lod sin hånd blidt glide op til hans kind, "Please, betvivl ikke mine følelser for dig.." hviskede hun bedende og strøg hans kind blidt.

[Nathan Amon Lorde]

Stemningen var blevet mærkbar mere akavet end for bare to minutter siden og nu, hvor Tessa så valgte at hive den store elefant rundt ved snablen, så Nathan ingen anden udvej end komme til kort og være ærlig. Det var bestemt ikke med hans gode vilje, men en del af ham frygtede, at han kunne miste Tessa helt hvis ikke han gjorde det. 
Han greb blidt ud efter Tessa og trak hende med hen på en bænk, der stod nært ved og satte sig her med en dyb udånding. "Der er meget om mig, som du ikke ved. Ting jeg ikke længere af stolt af. Ting jeg ikke vil udsætte sig for."  Han tøvede og så ned på nogle af sine tatoveringer, der udsmykkede hans hånd. Den hånd der så ofte var blevet smadret ind i vægge, når han blev tilpas frustreret. Var Tessa virkelig den han ville fortælle dette her til? Han så på hende igen, og efter en længere pause begyndte han roligt at forklare sig. "Jeg... Da jeg var yngre havde jeg et andet syn på verden. Jeg forventede at få det jeg gerne ville have, og formåede også at blackmaile en pige fra skolen til en masse ting hun ikke ville." Han holdt inde mens han tænkte tilbage og forsatte så uden at se på Tessa. "Jeg fik hende til at sige, at hun elskede mig, men det blev sagt i frygt. Måske holdt hun af mig, jeg er faktisk ikke sikker, men ingen skal sige de ord i frygt for at miste personen de bliver sagt til. Jeg skal ikke presse dig, og du skal ikke føle dig forpligtet til noget. Nu kender du min holdning og..." Han måtte bare bide skammen i sig. Det sagde han dog ikke højt. "Jeg må acceptere at du kan sige det." Det var yderst yderst sjældent at man hørte Nathan være så ærlig, og så snart han havde forklaret sig blev tommetygge mure rejst omkring hans helligste og mest ærlige væsen.

[Tessa Mikhailovich]

Tessa mærkede han grab fat i hende og lod sig følge med hen til bænken, hvor hun satte sig ved siden af ham, let drejet, så hun kunne se på ham. Hun bed sig lidt i læben, "Vi har alle sammen skelletter i skabene, Nathan. Vi har alle sammen en fortid," svarede hun blidt og lagde en kold hånd mod hans kind, for at få ham til, at se på hende i stedet for hans hånd med tatoveringerne. Hun sendte ham et lille, men kærligt smil, mens hun strøg hans kind blidt.
Hendes blik blev mere alvorligt, jo mere han fortalte og jo mere det gik op for hende, hvor meget de egentlig mindede om hinanden. Måske ville han faktisk kunne acceptere hende og de ting hun havde gjort, når han selv havde gjort noget mindst ligeså forfærdeligt? Et svagt lille håb, blev plantet i hende, jo mere han fortalte. Hun smilede lidt, som han blev færdig med at fortælle, før hun lænede sig op efter hans læber og kyssede dem blidt. "Som sagt, vi har alle sammen skelletter i skabene og vi har alle sammen gjort ting, vi ikke er stolte af," hviskede hun blidt mod hans læber og kyssede ham blidt igen. Nu havde han været ærlig overfor hende, måske hun også skulle være ærlig overfor ham. "Jeg har ingen familie. Jeg blev bort adopteret, som spæd og har aldrig mødt mine biologiske forældre. Mine adoptivforældre blev slået ihjel af min adaptivbror, fordi de.. misbrugte os.. Jeg ved han er kommet ud af Azkaban, men jeg har ikke snakket med ham, siden han blev anholdt," hun tav lidt og bed sig lidt i læben, mens hun tænkte lidt over hvad der var relevant at fortælle. Plejefamilien hun kom til efterfølgende, havde ikke været meget bedre, men den del sprang hun over. "Jeg ved jeg har en biologisk storesøster og jeg ved, jeg var en kælling overfor hende, den ene gang jeg har mødt hende. Hun ved bare ikke, at vi er i familie.." tilføjede hun. Det var den del der mindede om Nathans historie.

[Nathan Amon Lorde]

Det var som om at de blide kys fra Tessa trak Nathan tilbage til nutiden og han kunne fokusere på hende og ikke de piger han havde udnyttet gennem sin tid på Hogwarts. Han havde nu fortalt om den ene, der både var den værste og den blideste af dem. Den anden som havde en stor plads i ham stadig holdt han for sig selv. Det var han ikke klar til at fortælle om. Det kunne på så mange måder misforstået og han ønskede virkelig ikke, at hun skulle få en forkert opfattelse af noget. 
Da hun så begyndte at fortælle, blev det hans tur til at tie. Han lyttede og rynkede brynene som det gik op for ham hvor slemt det havde været. "De misbrugte jer? som i... seksuelt eller? Altså min far misbrugte nok mere min mors navn, frem for mig, så ja....Misbugte jer?" Han var ikke sikker på om han kunne lide klangen i det hun sagde, og han fik en dårlig smag i munden. Han så overrasket på Tessa og trak hende ind til sig og gav hende et kys på panden. "Det lyder ret turbulent. Skat." Han fik en følelse af at ønske at kunne fjerne den oplevelse fra hende, give hende noget bedre. Dette fik ham også til at tie for en stund, før han så lod sine fingre stryge håret væk fra hendes ansigt og smile til hende igen. "Du kan altid opsøge din søster igen og rette op på det. og... Hvis du vil have det, så ville jeg sætte en ære i at blive din nye familie, hvis bare der lige er plads til Avery." Hende burde de måske også lige vende på et tidspunkt. Nathan havde i sin tid fortalt Tessa, at Avery var hans lillesøster, men det var ikke helt sådan det hang sammen. Det burde hun nok også lige vide.

[Tessa Mikhailovich]

Tessa ville aldrig dømme Nathan for noget, han havde gjort som barn eller teenager, eller for den sags skyld, ung voksen. Man gjorde mange dumme ting, når man ikke vidste bedre og med erfaring blev man klogere. Af skade blev man klog, men sjældent rig.
Hun så lidt mod jorden under dem. Hun var ikke stolt over sin fortid, selvom hun jo blot havde været et barn og ung teenager, så hun havde ikke vidst bedre. Hun nikkede lidt, "Yeah.. Seksuelt.." svarede hun i en lav og skamfuld hvisken. Hun havde aldrig indrømmet det overfor nogen. Den eneste som vidste det, var hendes adaptivbror, Atticus Hamilton MacKay og hende selv, og nu også Nathan. Hun mærkede han trak hende ind til ham og kort efter mærkede hun også kysset mod sin pande. Hun bed sig lidt i læben, og trak lidt på skulderen, "Det er som det er.. Jeg kom til en bedre plejefamilie bagefter," hun sagde bevidste ikke, at det havde været en god plejefamilie, men den havde da været bedre end den første adoptivfamilie. Hun rystede lidt på hovedet, "Selv hvis jeg opsøgte hende igen, ville hun aldrig snakke med mig eller tilgive mig.. Jeg ved ikke om, du kan huske det boyband der var meget fremme for et par år siden, Faded Exit? Nåh, men.. Min biologiske søster, var kærester med trommeslageren i bandet.. Jeg kyssede ham foran hende, og fik det til at se ud som om, at det var ham som havde lagt op til mig.. Hun gik selvfølgelig fra ham og jeg fik alle hans fans til, at sende hende hade-ugler, mails og beskeder, fordi jeg lagde hendes muggler mobil nummer op på nettet.." fortalte hun. Det var langt fra et af hendes stolteste øjeblikke, men hun havde også kun været teenager dengang og ikke vidst bedre. Hun smilede til ham og nikkede, "Æren vil være helt på min side, og selvfølgelig vil der være plads til din lillesøster," svarede hun og lagde armene omkring ham.

[Nathan Amon Lorde]

Nathan måtte blinke nogle gange som sandheden gik op for ham. Virkelig? Misbrugt? Han så på hende med nye øjne og kunne slet ikke forstå, hvad han netop havde hørt. Det ændrede dog ikke det mindste på hvordan han havde det med hende. Han tog blot hendes hånd og klemte den kærligt, før han så lænede sig ind og kyssede hende let på panden. "Det er jeg ked af, at du har været igennem. Det..." Han tav. Han havde jo selv været et lignende svin i sin Hogwarts tid, som kun lå nogle få år tilbage i fortiden. Nok var der helt sikkert forskel, når det var ens far, men han var jo ikke et hak bedre selv og her sad han og var kærlig ved hende. Med det i tankerne slap han hendes hånd og rykkede lidt væk. Han ville give hende den plads hun havde brug for. Måske som han lige nu havde brug for?
Det glædede ham dog at høre at hun var kommet til et bedre sted efterfølgende og forhåbentlig var det også det, der gjorde hende til den stærke pige hun var nu. En hånd blev dog lagt på hendes lår, da hun fortalte, hvad hun havde gjort mod sin søster. En del af ham kom til at smile lidt ved tanken om hvor led hun kunne finde på at være. En del af ham var også imponeret over det. Den Tessa ville han helt ærligt gerne møde, men det var nok ikke nu han skulle fortælle hende det. "For helved Tess! Men stadig du burde række ud og snakke med hende. Så ved du, at du har gjort hvad du kunne. Men hei, tag det fra en der ved hvad han snakker om, den slags skal gøres i ædru tilstand." Det var nok rimelig tydeligt at han talte af erfaring. Det var hvertfald klart en nytårsaften han ikke ville glemme!