Well this is awkward...

[Deleted]

Hun kunne helt klart forestille sig det. En auror, der var menneskekender. Det var helt klart en fordel, når det kom til arbejdet for man vidste jo aldrig hvem man mødte eller hvad man blev rodet ud i af diverse missioner. Som aurorstuderende havde Catrin kun været ude på få missioner, naturligvis aldrig selvstændigt, da hun havde haft en erfaren og uddannet auror med sig. Det var dog vigtigt, at man i sådanne situationer blev vurderet ud fra ens reaktionsevner, gåpåmod og ikke mindst princippet i, at skulle kunne holde hovedet koldt i pressede samt farlige situationer. Ligesom, at hendes williegenskaber også kunne være en god fordel, da hendes udseende oftest kunne virke lettere distraherende for de uøvede mænd.
"Nej, jeg må indrømme, at jeg er heldig. Så kommer der trods alt noget godt ud af dette her arbejde," grinede hun. Afventende så hun på ham, da han pludselig lænede sig indover disken, som hun selv havde gjort det nogle øjeblikke før. Bemærkede det snedige smil, der prydede hans ansigt. Spændt.
Hans beskrivelse af hende var skræmmende nær - nærmest spot on, men overraskelsen stod kun kortvarigt i de rødbrune øjne, "Det må man da sige.. du rammer da heller ikke helt ved siden af. Jeg er imponeret," indrømmede hun. Catrin var lidt af en kontrolfreak og inderst inde ville hun også hellere stå i fronten end ude på sidelinjen. Hun blev draget af det ukendte og den risikable, farefulde færd. Det var præcis grunden til, at hun startede som aurorstuderende. En beslutning hun ikke havde fortrudt, og var der noget, som hun så frem til, så var det at blive færdiguddannet. Snart.
Med hensyn til flirteriet var det noget, der lå til hendes natur. Hun kunne lide at charmere sig ind på folk - yngre såvel som ældre, men aldrig havde hun prøvet at tage hjem med en, der var meget ældre end hende selv. Selvfølgelig kunne hun lide tanken om en fyr, der var ældre og dermed havde mere livserfaring end hende, men den aldersforskel, der var mellem hende og Scott var stor. Men udseendet, det havde han helt klart med sig af sin alder.
"Det må tiden jo vise," svarede hun ham blot i et drillende toneleje. Det var en mulighed, der forekom hende interessant, men det var samtidigt også et stort no go, da han jo som sagt var hendes mentor. Det skulle jo nødigt ødelægge forholdet mellem de to.
Hun lo ved hans bemærkning, "Hvad med, at jeg drikker den sidste halvdel af den, så? Så kan du stadig få lov til at smage!" Hun puffede glasset med sølv-og guldlignende nuancer hen til ham og iagttog ham med de rødbrune øjne. Lokkende.

[Trescott Roden]

Scott var ganske underholdt over at sidder her og få sig en drink med hende. Det var desværre blevet oftere og oftere at han søgte ned for at drunke de sorger han nægtede kendskab til at have. Det var umådelig ensomt at gøre alene, så at møde Catrin hernede var virkelig et stort plus. Han var dog godt klar over at hans flirtende attitude nok ikke var det aller smarteste når nu hun arbejdede for ham.
Alligevel hørte han sig selv tilføje, ”jeg er skam meget imponerede på mange måde.” Alt imens et flirtende blik blev sendt mod hende. Dumt dumt dumt, men han var nærmest ude af stand til at stoppe sig selv.
Desperat forsøgte han at stoppe sine helt forkerte flirterier med alle de ting der var galt med det han havde gang i. For det første var der naturligvis den del med at hun var en af hans ansatte! For det andet var han langt ældre end hende og for det tredje...han tænkte sig godt om. Okay i sin lettere beruset tilstand kunne han ikke helt komme med flere argumenter, men det burde jo sådan set også være nok!

Skønt han havde en indre kamp med sig selv, måtte han jo erkende at hun var pokkers tiltrækkende. Sådan nærmest unaturligt tiltrækkende. Lidt som havde hun willieblod i sig. Det havde hun måske. Det var i hvert fald lidt ala samme tiltrækningskraft han havde haft ved Raquel og Frigg. Det var næsten uretfærdigt at de havde så meget magt over mænd!
Han fik næsten lyst til at spørge hende ad om hans teori passede, men på den anden side så ville det også bare være mega akavet hvis hun sagde nej og han bare sad her og lod sig lokke af hende grundet fuldskab. Han skammede sig næsten over at blive forhåbningsfuld da hun sagde at han måske kunne snige hende med hjem. Om hun mente det eller bare lavede sjov kunne han slet ikke afgøre.
Hendes tilbud fik atter smilet til at træde frem på læberne. ”Deal,” medgav han og tog en stor slurk fra glasset. Hendes lokkende blik gav ham næsten lyst til at kysse hende, men han holdt sig selv i skindet. ”Nå, men hvad rør sig ellers i dit liv?” Spurgte han lidt random, bare for lige at prøve at snakke om noget andet end ting der satte alt for forkerte tanker i hans hoved.

[Deleted]

Egentlig undrede hun sig lidt over, hvad han lavede en aften som denne på dette her sted. Det var ikke fordi, at hun ikke fandt ham underholdende - for det var han. Men det virkede som om, at det ikke var første gang, at han var her. Siddende med en alkoholiseret drink i hånden og charmerede sig ind på personalet eller andre kvinder - måske også på hendes alder? Det var en tanke hun hurtigt kastede fra sig, for hun kunne ikke forestille sig, at Scott normal vis gik efter den målgruppe, som hun selv tilhørte. Og det var vel heller ikke hver dag, at en mand som ham stødte på en pige, der havde en unormal tiltrækningskraft. Gad vide, om det var noget, som han var klar over? Jovist kendte hendes undervisere på aurorstudiet til hendes gener, men Scott var hendes mentor og af denne grund kunne det jo være, at han ikke var klar over baggrunden for hans flirteri. I kombination med hans ethanol inficerede blod var det nok heller ikke den bedste sammenblanding.

Det ene efter det andet flirtende blik blev efterhånden udvekslet mellem de to og klokken var også begyndt at nærme sig lukketiden. Selv manden, der nu for et stykke tid siden havde bestilt en drink havde haft sit visit og var smuttet ud ad døren for længst, efterladende nogle kontanter på bardisken.
"Jaså? Imponerende på hvilke måder, hvis jeg må spørge?" Hun hævede det ene øjenbryn - atter igen drillende og så hans umiddelbare reaktion an, ventede spændt på hvilke andre egenskaber han kunne råde over. Umiddelbart kunne hun nok ikke se sig selv tage med Scott hjem på trods af hans gode udseende. Han var trods alt hendes mentor og han var den del mere påvirket end hun var. Selv om hans krop muligvis skreg efter noget andet, var hun overbevist om, at hans hjerne nok sagde det modsatte.
Efter han havde taget en stor slurk fra glasset, tog hun det til sig og efterlignende hans handling og lod indholdet spille sin vej ned gennem hendes hals, "Nå, hvad synes du så om drinken?", spurgte hun nysgerrigt, mens hun under disken greb en klud, som hun fugtede og begyndte at tørre bardisken af med.
"Tja, egentlig ikke så meget. Jeg er godt undervejs i aurorforløbet, selv om det naturligvis er hårdt," sukkede hun. "Jeg skal faktisk snart på min første udenlandske mission, lyder det ikke spændende?"
Det var noget hun i den grad så frem til - også selv om det nok nærmere mere var en træningsøvelse end en mission, men hvad pokker. Det var sikkert noget Scott i sin tid også havde været udsat for, hvis han da var i stand til at erindre hans start på livet som auror. Catrin havde dog stadig lang vej endnu før hun kunne kalde sig for færdiguddannet auror.

[Trescott Roden]

Egentlig burde Scott nok sidde derhjemme nu og forberede sig på arbejdsdagen i morgen, godt nok skulle han først møde over 12, men derfor var det vel stadigvæk ikke klogt at komme på arbejde med tømmermænd. Han fugtede læberne med tungespidsen og slog tanken ud af hovedet. Det blev han nødt til ikke at tænke på for ellers endte det jo bare med at han fik dårlig samvittighed og det magtede han ikke lige nu.
Han ville bare hygge sig og glemme sine bekymringer. Det irriterede ham dog at han var så pokkers tiltrukket af hende lige nu. Igen legede han med tanken om der lå mere bag en bare hendes søde udseende for han plejede normalt ikke at gå efter piger der var så meget yngre end ham selv. Det var lidt underligt, men han kunne slet ikke lade være med at flirte og han kunne heller ikke lade være med at håbe på at det bar et eller andet sted hen skønt han burde stoppe sig selv og gå den anden vej.

Et lidt for snedigt smil legede på hans læber ved hendes spørgsmål. "Åh du skulle bare vide!" Drillede han og blinkede kækt til hende inden han forsatte. "Faktisk så har jeg ladet mig fortælle at jeg er lidt af en "ladies man," du ved, kvinderne kan ikke stå for min charme." Han blinkede igen måske en lille bitte smule hentydende.
Som snakken gled til drikken, nikkede han anerkendende. "Den smager overraskende godt, jeg er ellers normalt ikke til tøsedriks." For ham var alt der blev blandet en tøsedrik, men han måtte alligevel stå ved at denne her var ganske god!
Som hun nævnte "missionen" lyste han atter helt op i et blændende smil. "Det lyder virkelig spændende!" Medgav han og rettede sig en smule op på stolen, "glæder du dig ikke?" Han så mod hende med interesse i blikket.