Et uægte barn...

[Georgina "Georgie" Carlisle]

Tråd tilegnet @roman1

Diagonalstræde 

Tidlig eftermiddag

Øs-regnvejr

Det var en dag lig så mange andre. – Denne regnvejrsdag, hvor Georgie dristigt var taget ind til London for at gå et par ærinder for sin mor, Rachel, på trods af vejret. Hun havde benyttet sig af susenetværket og gik netop og børstede den resterende aske af sit overtøj, som hun bevægede sig op igennem gaden fra Den utætte kedel og videre op imod centrum af den magiske handelsgade. Hun fumlede lidt omkring, som hun baksede med et par mindre pergamentstykker fra sin lomme, samt sin fletkurv og lidt irritabelt mumlede hun noget for sig selv, som hun forsøgte at koncentrere sig om sine ærinder. ”Garn, mørkeblå sytråd, uglefoder, susepulver og…” Hun remsede ubevidst sin indkøbsliste op for sig selv, da hun pludselig snublede over en løs brosten. Et lille hvin lød fra hende og kluntet som hun var, væltede hun derpå direkte ind i en høj mørkhåret herre, der stod og betragtede nogle af bøgerne ved udendørsstandene hos Flourish & Blotts. Instinktivt havde hun grebet omkring hans albue for ikke at falde ført med hovedet ned i en bordkant og hendes pergamenter og kurv landede således i en af pytterne halvt under bordet med bøger. ”Det…Det må De undskylde, Sir…!” Beklagede hun hektisk, som hun søgte hans blik, men samtidig bukkede sig ned for at samle sin pung og nu våde pergamenter op.

[Deleted]

Med hænderne om lommerne på den sorte uld frakke, stod han og betragtede bøgerne i butikvinduet med et anerkende blik. Blikket var særligt rettet mod én af dem - navnligt den han selv havde forfattet vedrørende trænbarheden og intelligensen af en Puffskein. Den ville blive flået af hylderne, Roman var sikker på det. I samme nu havde en mystisk kraft pludseligt fat i hans ene ærme og som nær havde trukket ham med ned på borstensbelægningen. Roman bandede ufrivilligt i overraskelse og hurtigt faldt hans blik på en pige, der tilsyneladende var faldet og havde grebet ud efter ham i refleks. I første omgang var Roman lige ved at tilknytte en irettesættende bemærkning, men han bed sine ord i sig, da hun jo pænt undskyldte. Tsk, alle de unge mennesker. Så klodsede - ulig ham i sine unge dage. "Det går nok." Kommenterede han, som han hjalp hende op at stå igen. Blikket gled over de ting hun havde tabt og han kunne hurtigt sammenslutte, at hun var på indkøb. "Ude og handle ind til ferien?" Spurgte han neutralt og betragtede hende som hun samlede sine ting op.

[Georgina "Georgie" Carlisle]

Det var typisk Georgie at være klodset. Typisk hende at komme galt afsted og kejte rundt. Hun rynkede brynene en smule, som hun fumlede med de våde pergamenter og hun viftede dem lidt af for vand, før de kejtet blev placeret i fletkurven. ”Mhmm…Blot et par småærinder..” Erklærede hun, som hun samlede sin pung op, der var blevet helt gennemblødt. Et opgivende suk gled over hendes læber, som hun sad på hug og fiskede et fotografi ud af pungen og lidt kluntet forsøgte hun at duppe det med jakkeærmet. – Et fotografi af en ung mand og hendes mor. Grinende ude på en kornmark, hvor de løb omkring. – Det bevægede sig sagte, som nogle magiske fotografier gjorde det, men det var tydeligt at fotografiet var gammelt og også plettet nogle steder. Billedet var ét hun havde fundet på loftet derhjemme sammen med et brev, som hendes mor havde forfattet engang for længe siden til hendes biologiske far. Et brev der forklarede at hun havde født en lille pige…Men som aldrig var blevet sendt til modtageren. ”Pis også…” Mumlede hun lavmælt for sig selv, som hun rankede sig og atter forsøgte at tørre resten af sin nu våde læderpung af i sin halvvåde jakke og hun fumlede lidt med billedet og forsøgte at lægge det ned i pungen igen uden at krølle det. Hun stoppede dog op, som om hun syntes at have glemt noget og hun betragtede så atter manden foran hende med skeptisk mine. Kunne det? Nej…Det ville være tosset…Og alligevel røg det ud af hende; ”Du…Du ligner ham på mit billede…”

[Deleted]

Roman nikkede lidt uinteresseret til hendes bekræftelse af hans antagelser. Med et matchende ansigtsudtryk, stak han atter hænderne i lommerne. "Jamen så må du jo videre." Bemærkede han, selvom det nok i virkeligheden var ham der skulle videre. Han drejede sig rundt, for at vende opmærksomheden mod mesterværket i butiksvinduet igen. Men han havde kun lige nået at dreje sig halvt, da pigens ord automatisk fik hans nysgerrighed vakt på ny. "Hm?" Brummede han og kastede et blik halvt over skulderen for at se hvilket billedet hun talte om. Øjnene glimtede kortvarigt, som Roman i første omgang troede at det var et avis udklip af ham og pigen i virkeligeden faktisk var en fan. Havde det ikke været for synes af to skikkelser på en mark af en art, så havde Roman spurgt om han skulle signere den til hende. Han stoppede dog brat i sin tale og bevægelser, da han pludseligt synes at genkende motivet. Uden at spørge, vendte han sig blot rundt og tog fotografiet ud af hænderne på hende, for at studere det nærmere.. Han rynkede brynene lidt... Rachel? Jo, det var ganske vist hende.. og ham, fra dengang i Godrics dalen. Det var mange år siden. Han skævede lidt sammenknebet til pigen over fotografiets kant. "Hvor har du stjålet det henne?"

[Georgina "Georgie" Carlisle]

Georgie stod et øjeblik bare og glanede dumt på henholdsvis sit billede og manden der stod foran hende. Knapt nåede hun at reagere, før han snuppede fotografiet ud af hånden på hende og liddt irritabelt rakte hun ud efter det. ”Jeg har aldeles ikke stjålet noget..!” Bed hun, som hun fiskede fotografiet ud af hånden på ham, efter at have møvet sig tæt nok ind på ham. Hun trak sig dog lidt akavet tilbage, som det gik op for hende, hvad sammenhængen mellem ham og fotografiet alligevel måtte betyde. Derved, rynkede hun lidt på næsen og vendte hovedet væk. ”Det er et billede min mor har foræret mig af hende og min far…” Mumlede hun sagte, som om hun ikke helt ville være ved sine egne ord. Som om hun skammede sig over manden hun tilfældigvis var ’dumpet’ ind i.

[Deleted]

Roman kunne ikke andet end at glo mistroisk på pigen, som hans hjerne bearbejdede den information han netop havde fået. For...Hvad? Hvis dét billede var et fotografi af hendes mor og far... og selvsamme personer var Rachel og han.. Så måtte det jo betyde at... Roman rynkede panden. "Aaarh.." Brummede han skeptisk, "Det du insinuerer.." Et modvilligt smil brød frem på hans læber, "..Er jo fuldstændigt udelukket." Roman kunne ikke holde en latter tilbage. For det var jo en latterlig situation? Hvordan skulle det lige præcist gå til, at et tilfældigt pigebarn der bumper ind i ham på en tilfældig gade - tilfældigvis var en datter, som han end ikke kendte til? Det var jo åndssvagt! Så Roman lo. Da latteren stilnede af igen, tørrede han en tåre væk fra øjenkrogen. "Det billede er ganske rigtigt mig, sammen med en kvinde jeg kendte for mange, mange år siden - som jo så må være din mor." - "Jeg vidste godt nok ikke at Rachel havde fået en datter, men jeg er ret sikker på at jeg ikke er din far."

[Georgina "Georgie" Carlisle]

Georgie betragtede den mørkhårede med kølig mine, som han gav sig til at le. De mørke øjne hvilede på ham, uden at hun fortrak en mine yderligere, men ryggen var atter blevet mere rank. Trods alt, havde hun ikke tænkt sig at lade nogen stå og gøre grin med hende. ”…Åh, tro mig…Jeg vil også meget hellere være fri, end at have en arrogant klovn, som Dem til far.” Erklærede Georgie iskoldt, som hun pakkede billedet og sin pung sammen igen og stoppede det ned i sin jakkelomme.

[Deleted]

Resterne af Romans latter lå stadig i ansigtet i form af et ubevidst, underholdt smil. "Uha." Mumlede han lidt overrasket ved pigens skarpe kommentar der tydelig erklærede hendes mening om ham. "Små slag." Svarede han fortsat smilende, som han blot stod med hænderne i lommerne på den lange jakke. "Du er Hogwarts elev ikke? Sådan en kommentar ville have kostet dit kollegie 10 point." Sagde han så i en mere formynderisk tone. Han var jo trods alt professor og hun elev, sommerferie eller ej. Han var godt nok ikke hendes far, gudskelov for det - det ville jo være katastrofalt, men trods alt stadig en autoritet. Roman åndede så let ind, som hans ansigtsmimik neutraliseredes. "Såh." Ytrede han tænkende, som han så sig lidt omkring. "Bor Rachel heromkring? Eller du alene på udflugt?"

[Georgina "Georgie" Carlisle]

Georgie pakkede lettere hektisk resterne af de ting sammen, som hun have tabt på jorden, før hun hankede op i sin kurv endnu engang. De blå øjne var dog kølige, som hun igen skævede op imod den mørkhårede og for sig selv, kunne hun ikke lade være med at vende øjne af ham, som hun gjorde mine til at vende sig om og gå. – Trods alt, virkede han ikke som en der var værd at spilde tid på at føre en samtale med. Far eller ej….Skuffet var hun dog lidt alligevel. Hun stoppede dog op, som han atter vendte spurgte til hendes mor. ”Hvad rager det dig?” Spurgte hun, som hun vendte sig om. - Neutralt, men alligevel roligt, som hun hævede et bryn af ham.

[Deleted]

En blodåre begyndte stille at slå i panden på Roman, ved pigens tydelige mangel på respekt for en autoritet som han. Havde dette været hans datter, havde hun sgu fået en røffel så hun kunne forstå hvad meningen var. Men det var hun ikke, og derfor kunne Roman ikke gøre meget andet end at være pædagogisk og vende den anden kind til. Han holdt viftede afvisende med den ene hånd, som han vendte sig mod butiksruden igen. "Jeg har ting at tage mig til." Lød det afvisende og køligt fra den mørkhårede herre. Som Roman stod der, foran Flourish & Blotts vindue og atter betragtede sit mesterværk, idet en hidsig teenage pige trampede afsted i baggrunden, spirede en lille tvivl i Romans indre.. Diskret skævede ham mod hendes forsvindende skikkelse.. for.. hendes temperament var bestemt ikke arvet fra Rachel og den måde hun spankulerede afsted i vrede, mindede faktisk en lille, bitte, smule... om ham.

Samme dag sendte Roman en ugle til en gammel flamme, og blot nogle dage senere modtag han en bekræftelse..

//out