Stuck in the Rain

[Deleted]

Eric var oprigtig ærgerlig over at hun tog valget om at gå, for i hans optik var han først lige begyndt. Begyndt at lære den pige bag facaden at kende bare lidt. Dog smilede han lidt for sig selv da hun valgte at stoppe op for at sige noget mere. For det beviste igen at han havde fat i den lange ende. Måske hun ikke brød sig om at blive kigget på mens hun åbnede op. Måske følelserne hun gik med var så slemme, at hun ikke turde at lukke op i frygten om at hun ikke kunne lukke i igen?

Han rystede på hovedet og kiggede ned i sit skød hvor han sad og gned sine hænder sammen for at holde varmen. Selvom han var tør, så havde den tidligere tur udenfor i regnen skræmt ham en smule og endda også skadet ham som han egentlig ikke havde lagt mærke til før nu hvor en hovedpine dunkede løs som en tromme. Han tog sig kort til panden som havde en lille revne, det var dog stoppet med at bløde. Han smilede for sig selv og kiggede mod døren. ”Psykologer kan ikke give medicin Cristal… det kan en Psykiater…” konstaterede han en smule flabet, dog med en drillende og venlig tone over sig.

”Det tror jeg nu godt du ved Cristal. Jeg vil heller ikke tvinge dig til noget. Jeg synes nu du har været rar at være sammen med her til aften. Jeg vil ikke stjæle mere af din tid. Lov mig du passer på dig selv på vej tilbage til slottet. Jeg ønsker ikke du kommer til skade derude.” sagde han med en mere fast og seriøs tone. For han mente hvert eneste ord han sagde.

[Deleted]

"Jeg er ligeglad!"  Råbte hun af ham, som han rettede på om han var psykolog eller psykiater eller hvad pokker han regnede med. Det var ligegyldigt for hende. Uanset var alt lige dårligt! 

"Min far er leder af DM, min Bror leder DM her på skolen. Hvad Fanden regner du mig for?! At jeg..."  Hun tøvede, ordene hun gerne ville sige, kunne hun ikke få ud. Han havde altså tvunget sig igennem første lag, hvilket kun fik hende til at kæmpe det hårdere for at de næste lag ikke også brast. Det kunne hun ikke lade ske. Hun fandt sin pakke med smøger og fik let banket en ud af pakken. Hun satte den dog ikke for munden, men sad bare og vendte og drejede den i sine hænder. Mens hun lyttede efter om Eric sagde mere. Hans ord om at være forsigtig på vej tilbage til skolen ramte hende. Det var tydeligt at hun ventede på hun ville komme ind til ham igen, men det ville hun ikke! Det kunne hun ikke! ikke nu! 

Hun søgte efter den mindste mulighed for at skifte emne, og fandt den så heldigvis i det han havde sagt. "Lad være med at lyv! Jeg så dig godt da jeg kom her til at starte med. Du væmmes af mig! Du væmmes som alle andre og ser -"  damn, det holdt jo ikke rigtig længere! Nej, hun måtte bare forsøge sig så godt hun kunne. "Du ser kun pigen med brok og rygning. Hvis det er det, så fint! Jeg er ligeglad, men vil du så ikke bare lade mig være i sted, med dine fordomme og formodninger for dig selv!"  Hun bøjede i benene og trak dem op til sig, for så at lægge armende omkring og hvile hovedet ned på sine knæ. En enlig tårer trillede ned over hende kind.. Det måtte være regnen overbeviste hun sig selv om og forblev ellers tavs.

[Deleted]

Eric sukkede kort for sig selv før han tog sig til panden igen i ren frustration over hvor stædig Cristal dog var. Stædig for ikke at fremstå sårbar. ”Så det du siger er at fordi din familie er sådan. Så er din vej lagt for dig? Nej Cristal.” han kiggede over på uglerne og smilede igen for det mindede ham om den anden side af Cristal han så. ”Jeg regner dig ikke for noget specielt. Men jeg regner dig heller ikke som et nul. Du er mere end hvad din bror og far går og laver. Du er Cristal. Du er dig.” sagde han og blev lidt tavs efter sin udtalelse.

Han havde nu rejst sig og stod nu i døråbning så han kunne se Cristal. Se hvordan hun sad der i regnen og skjulte sig fra omverdenen. Han rystede igen på hovedet og gik ud til hende og kiggede ned på hende, med en hånd rækket ned til hende. ”Hvis jeg kun så pigen der røg smøger og brokkede sig, tror du så jeg havde brugt et minut af min tid på at diskutere med dig? Jeg tror du har så meget andet at byde på end DM. Kom… Jeg skal vise dig noget.” han smilede venligt til hende for at forsikre hende at hans intentioner var gode.

[Deleted]

Hun tørrede Arrigt den lille tårer væk, skønt den for længst havde blandet sig med regnen og dermed var blevet opløst. "Du forstår det ikke! Bare glemt det!!" Hvordan skulle han kunne forstå? Han var ikke som hende, ingen var vel rigtig som hende... også selvom hun som han sagde var sig selv... Hvad var det også for meget pis at sige! Måske var hele hans intention at rede sig en omgang trøste-kælen, men det gad hun ikke. Han skulle ikke tro han kunne score hende så nemt. Det undrede hende dog, at han ikke havde kommenteret på det med de mange andre piger oppe på skolen. Men han havde selvfølgelig også slået hovedet. "Eric!? Det slag tidligere?! Gjorde det sådan meget ondt på dig?!" Der var ikke meget medfølelse at spore i hendes stemme, mere bare søgen efter forklaring på hvordan han var. 

Hans spørgsmål omkring hende gjorde hende ikke ligefrem i bedre humør. "Den eneste grund til dug snakker med mig er fordi vi er fanget her! Du ville aldrig..!"  Hun stoppede da det gik op for hende at han stod ved siden af hende. Hun var blevet fundet, ikke at hun havde gemt sig særligt godt dog. Hun så op på ham og glemte alt om, hvad hun havde været ved at sige. "hvad?" Spurgte hun bare, da han så lidt ud af det blå havde noget at vise hende. Hun var ikke sikker på hun var helt tryg ved det.

[Deleted]

Eric himlede med øjnene af Cristal og smilede til hende. ”Kom nu bare med” sagde han og nærmest tog fat i hende og rev hende på, dog stadig uden at det var for voldsomt. Han gik tilbage ind i ugleriet. ”Du behøver ikke sidde ud i regnen. Det hjælper ikke nogen, udover en forkølelse og måske en lungebetændelse.” han nikkede til hende som han stod overfor hende. ”Jeg har det fint” konstaterede han kort for at forsikre hende om at hun ikke skulle bekymre sig. Selvom det stadig gjorde ret så ondt.

Han stillede sig ved siden af hende og kiggede over på uglerne. ”Hvis du blot er DM som din far og bror så har du vel intet imod at jeg skræmmer uglerne lidt?” han gik langsomt men fast over mod uglerne for at tage fat i dem.

[Deleted]

Modvilligt og nu igen gennemblødt fulgte hun med tilbage ind i tørvejr. En flygtig tanke strejfede hende hvor dumt dette her måtte se ud udefra, men hun var så evig ligeglad. Da de kom indenfor afventede Cristal vel en form for overraskelse, men da Eric gik frem imod uglerne var hendes opmærksomhed vagt. Hvad havde han i tankerne?
Han ord inden, samt måden han gik frem imod uglerne, fik hende til at skule af og knytte sine næver. "Hvad fanden har du gang i?!" Råbte hun før hun slog ud efter ham med sin knytnæve. Hun have dog ikke helt lyst til at ramme ham, hvilket hun dermed ikke gjorde. "Sig mig! Er du dum i hovedet? Hvad fanden tænker du på?"  Hun så imod fuglene og glemte alt om den ene eller den anden Cristal og reagerede bare ud fra hvem hun var. "Hvad har de nogensinde gjort dig? Du fortjener fanme at de bed dig. Var det det du ville vise mig?! Du fanme en idiot!" Hun hadede folk der behandlede andre dårligt, nok mest fordi hun selv ofte blev behandlet dårligt. Hun stirrede ondt på ham, før hun så maste sig ind foran, for at tjekke om uglerne var okay. Med ryggen til ham snakkede hun videre. "Og hvad helt bestemt skulle det til for?"  Ville hun gerne vide, for det virkede som ren idioti.

[Deleted]

Selvom han ikke engang var nået over til uglerne før han blev stoppet, så kunne han ikke stoppe med at smile lidt til Cristal. Hvis han ikke kunne få hende til at droppe facaden af sig selv, måtte han jo tvinge hende ud i en situation hvor hun blev nødt til det. Og det var lige præcis det som han havde gjort nu. Han satte sig ned igen og kiggede tilbage på hende efter hun var færdig med at skælde ud.

Uglerne betragtede dem blot som stilheden spredte sig i ugleriet. Han rystede på hovedet. ”Men jeg havde ret. Hvis du blot var en person der bekymrede sig, brokkede sig, røg smøger og levede i skyggen af DM. Hvorfor har du så en side af dig, hvor uglerne er så vigtige? Du beviser min pointe lige nu Cristal. Og det er det jeg prøver at få dig til at forstå. Din vej er ikke lagt foran dig. Du vælger selv hvilken vej du vil gå. Du har så meget mere at byde på end den facade du holder oppe for ikke at blive såret. Og den facade er ikke rar at være sammen med. Men den person der gemmer sig under facaden er nobel og har en stærk moral.”

[Deleted]

Cristal tyssede kærligt på uglerne og strøg dem over fjerene mens hun dermed ikke gav særlig meget opmærksomhed til Eric. Ikke hvad det så ud til i hvert fald, men skønt hun stod med ryggen til ham, lyttede hun til hvert af hans ord. Det gjorde ondt at høre og hun måtte bide sig selv hårdt i kinden. Hvordan kunne han vide alt det om hende efter så kort tid? Hvad var det overhovedet han ville frem til med det? Hun mærkede en knugen i maven og frøs så i sin bevægelse, mens hun let rynkede panden, alt imens Eric ikke kunne se andet end hendes ryg, medmindre selvfølgelig at han flyttede på sig. 

Hvad mente han med den person, der var nedenunder? Moral og nobel? Hun spekulerede et øjeblik, før hun så skubbede det hele langt væk. "Ha, du må være tosset. Hvis det der var en kærlighedserklæring, så er det den dummeste jeg længe har hørt." Hun sank en klump før hun fortsatte. "Nu er det jo heller ikke ligefrem ugler DM har noget imod. Og hvem fanden siger jeg ikke er glad for at være i DM."  Okay ja, hun var ikke medlem. Hun havde kun et tilhørsforhold grundet sin far og sin bror. "DM er min familie og det du siger er noget vrøvl!" Men ordene havde sat sig i hende. Hvorfor var det han kom ind under huden på hende på den måde? 

Hun vendte sig om og så ud imod vejret. Hun var stadig gennemblødt så hun kunne måske bare løbe op til skolen? Endelig vendte hun blikket imod Eric igen. "Du må virkelig have slået noget løst, da du slog hovedet. Men, jeg gider ikke blive ved med at lege psykolog psykiater, så regn eller ej, jeg er smuttet! Jeg håber på du er færdig med at lege fugleskræmsel, ellers er du en større idiot end jeg først troede." Med de ord, tog hun sine ting og gik imod døren og ud i vejret. 
Hun mærkede regnen styrte ned over sig og lige nu var det faktisk ganske rart. Hun havde ondt i hovedet og følte sig en smule svimmel, hvilket den kølige regn hjalp på.

[Deleted]

Eric nikkede blot til Cristal som hun gik, hvis hun ville leve i fornægtelse så måtte hun gøre det. Det var ikke hans problem. Eric satte sig hen i hjørnet et kort øjeblik før han selv valgte at søge mod Hogwarts

// Out