Stuck in the Rain

[Deleted]

Cristal lignede fortsat en, der ikke helt forstod hvad han sagde, hovedet blev da også lagt på skrå som hun prøvede at lytte, men det var tydeligt at se på hende, at hun ikke helt var med. Hun kunne ikke rigtig lide hans ord, nok mest fordi hun ikke anede hvordan hun skulle håndtere dem. De gjorde ondt på en hel ny måde end hun havde oplevet før. En smerte som ikke bare brændte et øjeblik og så forsvandt, som når hendes far slog hende, nej det her var en mere lusket smerte, en der langsomt løb rundt i kroppen på hende og som satte sig fast, så den ikke bare kunne rystes af igen. Hun burde nok sige et eller andet, men hvad? hvad sagde man når nogen sagde sådan? Igen rynkede hun tænktsomt på næsen og så så over på ham. "... tak?" hvad der egentlig lå i det hun sagde, var nok egentlig: Det lyder som en venlig ting og en af de slags ting jeg bør sige tak for og sætte pris på. Hun var bare ikke sikker. 
Hans kommentar om at de jo havde kendt hinanden i 6 år var lidt værkelig får hende. bare fordi de havde boet på samme kollegie følte hun ikke ligefrem, hun kendte ham. "Altså jeg aner intet om dig, må jeg sige. ikke ud over at du hedder Eric og er et år ældre end jeg." Konkluderede hun så og så væk. Det føltes sårbart at kigge på ham. Som om han kunne se hvor det ville gøre mest ondt at ramme hende.

Om han allerede havde set det vidste hun ikke, men skulle sandheden frem, så kunne hun virkelig ikke lide at snakke med ham. Han krævede en masse ting hun ikke ville kunne opnå! "Jeg prøver bare at forklare dig hvorfor jeg ryger. Smøger. Jeg tager fanme ingen stoffer! Den slags holder jeg mig fra! og den eneste grund til jeg kan det er fordi jeg ryger, så ja jeg ryger en gang imellem. Had mig gerne for det, jeg er ligeglad." Hun bed list i sin læbe og så ned på sine sko, pludselig var hun ikke helt så ligeglad som hun plejede at være. "damn ud af mit hoved Eric? Jeg er ligeglad med hvad damn din holdning er og hvad fanmen du giver en damn for. Jeg har ikke bedt om det her!" Egentlig havde det ikke været hendes mening at råbe sådan op, og hendes råb havde da også fået en del ugler til at baske forskrækket med vingrene, men han var pludselig kommet meget tæt på hende, så hun havde følt sig jaget ind i et hjørne. "Jeg kunne aldrig drømme om at prøve noget vildere end smøger. Det har jeg givet mig selv ord på!" forklarede hun så, som om det dermed skulle retfærdiggøre hendes valg. 

han generede hende virkelig og hun blev provokeret af hans rolige væsen. Mange af dem i DM ville havde råbt hendes ører fulde allerede nu, men han var bare rolig.. hele tiden bare rolig. "jeg har ikke en skid et attitudeproblem. Du skal ikke blande dig på noget du ikke har forstand på, og hvad fanden rager det egentlig dig? Jeg kan damning ikke bare stikke af og blive det jeg gerne vil!"

[Deleted]

Der bredte sig et smil på Erics læber mens han stadig betragtede Cristal som hun stod der og nærmest blev helt hidsig. Det klædte hende bestemt ikke, dog var det noget som Eric kunne genkende. Han havde selv været lidt som hende. Han flygtede fra alle som stillede sig kritisk over for hans valg i livet. Han havde dog lært med tiden, at det ikke hjalp noget, for på et tidspunkt ville ens problemer konfrontere en. Om man ville det eller ej. ”Det er stadig et springbræt. Jeg er ret så ligeglad med hvad du gør med din krop. Jeg forholder mig bare kritisk over for handlinger som ikke gavner dig på nogen måder. Du forgifter dig selv hver dag, fordi du har overbevist din krop og hjerne at du har brug for det lort” han trak let på skuldrene og rejste sig igen for at kigge ud af døren. Cristal var i bund og grund skide belastende at være sammen med. Det var som om hun blot ønskede at være negativ, og ikke kunne se det positive på nogen måder. Hun havde heller ikke særlig meget respekt over for dem som var ældre end hende selv, hvilket var vigtigt for Eric.

”Okay, jamen så smutter jeg. Hyg dig Cristal” sagde han og trak sin kappe godt omkring sig, så han mulighed kunne nå tilbage til slottet uden at blive fuldstændig gennemblødt, han kastede et blik tilbage mod hende som hun fortsatte med at ævle, fortsatte med at gå i forsvar, selvom der faktisk ikke var en grund til at gå i forsvar.

”Det er fint Cristal. Jeg kommer med et godt råd til dig. For at du kan gøre din tilværelse bedre. Du burde lære at ikke alle mennesker ønsker dig noget ondt. Du ender blot som en ensom kvinde, fordi du skubber alle væk fra dig, selv dem som ønsker dig godt” han rullede med øjnene af hende og sukkede hvorefter han trådte ud i regnen.

[Deleted]

Det var så svært for Cristal at komme på bølgelængde med Eric. Om hun virkelig ville det, det vidste hun ikke, men der var et eller andet, der gjorde det svært for hende at skuffe ham. Det var ikke bare grundet en dum forelskelse, fordi hun fandt ham virkelig smuk, nej, det var dybere end det. At hun så faktisk syntes han så godt ud, var bare en ekstra sidegevinst.
Måske var det hele hans tilgang til livet hun kunne lide, og de spørgsmål han stillede, uanset var det enormt svært for hende at sætte ord på det lige nu.
Hun så alligevel op på ham med det ene øje lidt knebet sammen. Hvis han var så ligeglad hvorfor blev han så ved med at blande sig? Det gav igen mening. Cristal forstod det hvert fald ikke. Hun havde aldrig oplevet det før. Jo Jaxx gave hende mad når ikke der ellers var nok, og nogle af de andre i parkede bekyttede hende, når Jones var fuld og vred, men hvad var hans mål med det? Hvad ville han have ud af det? Det kunne hun ikke se.

Hun så over på ham, som han proklamerede at han ville gå tilbage til skolen, så så hun ud imod regnen. Han ville blive drivvåd, men hun sagde ikke noget. Det var som om hendes hoved lige nu var fyldt op af tanker han havde plantet i hende. Tanker hun ikke anede hvad hun skulle gøre med. 
Alt for sent reagerede hun på at han løb ud i regnen, og hun kom derfor på benene og stillede sig i døren og så efter ham. "Eric vent! Du kan ikke bare..!" Råbte hun efter ham, men det var for sent, han var allerede godt på vej tilbage mod skolen. I en hurtig beslutning, eller måske mangel på samme, greb hun sine ting og spurtede efter ham. ned af trappen og over plænen. Hun var drivvåd og det mørke hår klistrede hende om ansigtet. Så slog en tanke ned i hende, hvilket fik hende til at stoppe op. "ERIC!!" lød det næsten lidt panisk denne gang, men hun kunne ikke vente på om han reagerede. Hun vendte bare om og løb tilbage imod ugleriet. Hun havde glemt alt om det bål han havde startet!

[Deleted]

Det var som om at vejrguderne virkelig kæmpede imod Eric lige nu. Det piskede ned og lynene haglede omkring ham, som om han var en skydeskive. Han brød sig ikke ligefrem om dette vejr, kun hvis han kunne sidde indenfor med en kop varm kakao. Han stoppede og kiggede bagud da han hørte hans navn blive kaldt i mørket. Han sukkede ved synet af Cristal men kiggede derimod op da et lyn slog ned i ugleriet, som fik store sten til at falde direkte mod Eric og Cristal. Han satte i direkte spurt mod Cristal og hoppede ud mod hende for at få skubbet hende væk fra stenene som kom regnende som bomber omkring dem. Han ramte jorden hårdt og tog sig til panden som havde fået et ordentligt slag. ”Cristal? Er du okay?” spurgte han forpustet og fik rejst sig op.

”Det er for farligt lige nu, vi må tilbage til ugleriet” og med det tog han fat i Cristals arm og trak hende tilbage til hvor de kom fra. Han dumpede nærmest ned på gulvet da de kom i læ, hvorefter han tog sig til panden og bandede en smule.

[Deleted]

Det var ikke længere Eric, der havde første prioritet i Cristals tanker, og som hun så et lyn slå ned i ugleriet, satte hun blot farten op."UGLERNE!!" Råbte hun ud i offentligheden uden at det var tilegnet nogen særligt, og så uden overhovedet at tænke på sin egen sikkerhed satte hun i spurt imod uglernes hjem. 
"Heldigvis" for Cristal var Eric hurtigere og fik fat i hende og trak hende væk fra en massiv sten der faldt fra himlen. Hun så hurtigt om på ham, med et blik der fortalte at hun havde tænkt sig at rive sig løs, men hun opgav dog hurtig og vendte blot blikket imod Ugleriet. De måtte være så frygtelig bange derinde og ilden var stadig igang. Så så hun Eric slå hovedet grimt og af ukendte årsager var det nu hende, der forsøgte at å ham med i sikkerhed. "Ja, jeg er! Er du?!"  Med armene beskyttende over hovedet løb hun i tørvejr og så til at Eric kom med, ellers skulle hun nok hjælpe ham. 

MEd fælles hjælp havede det igen i læ og mens Eric dumpede ned på gulvet, gik Cristal rundt og snakkede uglerne til ro, de virkede alle til at være lidt oprevne efter lynnedslaget. "scch... det skal nok gå. Vejret skal nok blive godt igen."

[Deleted]

Det var en lettere irritabel situation for Eric at stå i. Han havde på ingen måder ønsket at være fanget i Ugleriet. Dog gjorde Cristal det lidt nemmere og mindre ensomt. Han tog sig kort til panden for at tørre lidt blod væk som trillede som en bane nedover hans ansigt. Han ville ikke gøre et stort nummer ud af det, da det blot var et lille slag, troede han da selv.

Han kiggede kort mod Cristal som bevogtede uglerne som om de var hendes vigtigste ejendele. ”Så du har faktisk mere indhold en smøger, brok og bekymringer” sagde han en smule arrogant, men med et smil på læben. Det var en helt anden side af Cristal. Uglerne betød åbenbart meget for hende, hvor andre blot så dem som magikernes postbud.

”De betyder meget for dig gør de ikke?” spurgte han mens han gik over mod Cristal for at tjekke om uglerne så også var okay

[Deleted]

Cristal gik og snakkede med uglerne i en rolig tone, og hun havde tydeligvis tag om det med dyr. Hvert fald begyndte dem hun havde snakket med at falde mere til ro og så længe hun gik med ryggen til Eric, kunne hun fint smile over dette. 
Hun himlede dog med øjnene og sukkede en anelse, som han konkluderede at hun var mere end brok og smøger. "Du kender mig ikke. Hvordan skulle du vide hvad jeg bygger på? Ikke at det betyder noget for mig alligevel. Jeg har fattet at du ikke kan lide mig"  Konkluderede hun så bare og gav igen uglerne hendes fulde opmærksomhed, men da Eric så kort efter nævnte, at uglerne måtte betyde meget for hende, stoppede hun op og vendte fronten mod ham. "Det gode ved ugler er, at de ikke kommer end i en bås bare fordi man ryger i ny og næ. Desuden så... Hvad hvis de gjorde? Det er vel en sag mellem mig og uglerne?" Hendes stemme var rolig og som Eric gik hen imod hende og uglerne, gik hun tilbage til det lille bål, som Eric havde lavet tidligere. Hun skulle ikke nyde noget af at være for tæt på ham! Ikke lige nu hvert fald. 

Ved bålet fandt hun en frisk smøg frem. Hun tændte den ikke, for nu sad hun bare med den i hænderne. Det ville nok ikke være helt fair at ryge lige foran uglerne, men der var jo bålet... Det var bare ikke skadeligt. 
Måske hvis hun gik hen til indgangen, så røget kunne blæse ud med det samme? Hun rejste sig og skævede over imod Eric og gik så stykket over til udgangen. Dog stadig uden at tænde for smøgen.

[Deleted]

Eric brød sig ikke rigtig om hele stemningen der var. Det var bestemt ikke det gode sommervejr, som man ellers kunne drømme om. Men alle vidste at vejret her i Skotland kunne være sol det ene minute, og storm som nu, det næste minut. Da Cristal trak sig over til bålet, kunne han ikke lade være med at smile for sig selv. Hun måtte gerne være sur. Men Eric var fast overbevist om at hun burde vise det som en kvinde i stedet og ikke en teenager der ikke havde fået sin vilje. ” Så…. smøger, brok, bekymringer, dyr og…. synsk?” han slog et blik imod hende med et drilsk smil.

Eric hostede og gik over mod bålet med en ugle hoppende efter sig. ”Hør Cristal. Undskyld hvis jeg virkede lidt hård tidligere.” sagde han og smilede til hende da han satte sig på en sten væk fra bålet. Den lille ugle der hoppede efter ham, nussede sig op af hans bukseben før den lagde sig til at sove op af hans ben. ”Ser man det… Jeg har vidst fået mig en lille ven” sagde han og lo mens han rodede sig i håret.

[Deleted]

Cristal hævede et bryn, som hun hørte ham opsummere sig i ord. “Wauw. Du har netop beskrevet en hvilken som helst teenager serie. Flot. Er det altid sådan du score? Får pigen til at føle sig som en klische på det meste?” Hun greb ned i sig lomme hvorfra hun fiskede en lighter op. Hvis bare hun stod tæt nok på døren, så ville uglerne ikke mærke hendes røg, hvad Eric syntes om det var hun ret ligeglad med. Han havde jo ligesom gjort sin mening til kende. 

Et enkelt lille klik på lighteren og kort tid efter havde hun tændt sin møg. Hun tog et par hvæs af den før hun igen følte sig rolig nok til at kigge på ham. Som hun kiggede lagde hun hovedet lidt på skrå. “Og hvem er du så irske alf?” Det var egentlig ikke for at være led hun kaldte ham sådan, men det rødlige hår fik hende til at tænke på dem. 

Hun så meget uforstående på ham, da han valgte at undskylde for at være hård. Hvad sagde man til den slags. “Det fint. Det fair du ikke kan lide mig, jeg har intet behov for at være vellidt. Det betyder intet” hun tig endnu et hvæs af sin smøg og skævede mod uglen var hans Ben der rigtig havde lagt sig til. Forræder! Men hun var da ligeglad hun havde hverken brug for ham eller for uglen. 

[Deleted]

Den lille ugle valgte efter noget tid at hoppe hen i en nærliggende redde, hvor den både kunne få ro og lidt varme. ”Jeg får dig til at være en kliché? Den præmie snupper du helt selv Cristal. Jeg valgte ikke at sige noget for du er jo selv bekendt med hvor en kliché det er…” han trak på skuldrene og stillede sig overfor hende, mens hun stod der med sin cigaret i hånden. Han valgte helt at se bort fra hendes lille kommentar omkring en husalf. Eric vidste ikke helt hvad pointen med den kommentar var.

Han lagde armene over kors mens han hvilede sig op af den ene side af døråbningen. ”Igen du er meget synsk når det kommer til følelser. Dog vil jeg sige at du ikke skal satse på en karriere inde for det fag. For undskyld jeg siger det. En trold vil nok klare sig bedre.” han rystede på hovedet af hende ”Hvornår dropper du den facade du kæmper sådan med et opretholde Cristal?”

[Deleted]

Hvorfor han skulle rode så meget i hvem hun var som person vidste hun ikke, men det generede hende virkelig noget så grusomt. Kunne han da ikke bare være ligeglad og så ellers passe sit eget? Sikkert ikke. Hun sukkede lidt for sig selv. "Er det virkelig så vigtig for dig hvem og hvordan jeg er? Har du overvejet om jeg faktisk er godt tilfreds med hvem jeg er?" Spurgte hun ham så mens hun i tankerne spurgte sig selv om hun nu også var tilfreds med hvem hun var. Men egentlig ønskede hun ikke være andre. Var hun det ville hun ikke havde hverken Jones eller Jaxx. Okay Jones kunne hun godt undvære han var ikke lige årets far, men Jaxx! Ham ville hun ikke være foruden. Han var hele grunden til hun var, hvor hun var i dag. 

Hun fnøs kort af ham og røg videre af sin smøg, før øjnene igen hvilede på ham. "Seriøst, du burde blive Filosof med den tankegang der." Lød det muntert med koldt. Okay sandt at sige var det da imponerende, hvordan han analyserede hende, men altså.. han forstod tydeligvis ingenting. Han spørgsmål til hendes facade fik hende til at kigge ud i regnen. Hun havde lyst til at give ham et kort ærligt svar (Aldrig!) men i stedet vendte hun spørgsmålet tilbage imod ham."Hvorfor? Er det da vigtigt for dig?"

[Deleted]

Eric kiggede ud i på røgen som langsomt blev opløst af regnen som piskede ned udenfor. Han kiggede over på Cristal mens hun snakkede omkring at han havde travlt med andre. Det havde han måske, men kun når folk løj overfor sig selv. Hvilket han var overbevist om at Cristal gjorde. Den facade som hun gik rundt med gav Eric ikke så meget for, hvis han overhovedet skulle have et venskab med pigen, skulle hun vise sig fra den side hun ikke viste til hvem som helst. Pigen bag den hårde mur, som han vidste var derinde et sted. Det handlede bare om at tænde lyset i mørket og lade lyset vise vejen. ”Din mund siger det ene, men din krop siger noget andet” sagde han med et skævt smil og betragtede hende kort igen før han slog blikket ud af døren. ”Hele den der hårde pige facade du kører over for mig, virker ikke. Det kan godt være at andre hopper på den, men det gør jeg ikke. Jeg ved at du inderst inde drømmer om et liv, hvor du ikke skal skubbe folk væk fordi du er bange for at blive såret Cristal. Selvom du nok aldrig kommer til at indrømme det.” han så mere alvorlig ud, dog uden at virke ond på nogen måder.

Filosof havde han ligefrem ikke hørt andre sige om ham. Folk havde nærmest troet at Eric skulle være en advokat, med det moral kompas som han gik rundt med.

”Det har jeg svaret på. Jeg ved der er så meget mere inde i dig, ind den falske facade som du har pålagt dig selv. Jeg ved at livet kan gøre ondt. Og det er ikke nemt. Men når du skubber folk væk ender du bare med at være ensom, en byrde er nemmere at bære i flok Cristal” han sparkede til en sten og smilede mens vinden hylede udenfor i rytme til regnen. Han kiggede kort over på Cristal ”Det kan kræver mod at indrømme de ting. Men det kræver endnu mere mod at gøre noget ved det.”

[Deleted]

Cristal øjne blev ved med kort at se på Eric, før hun så fjernede blikket til vejret udenfor, til ugler, eller til deres fødder. Tankerne i hendes hoved var mange og hun begyndte næsten at få ondt i maven af at stå der med ham. Smøgen blev røget hurtigere, da den gav hende ro. Alle hans analyserende ord gjorde hende oprevet og hun kunne ikke lide at høre dem. Det skjulte hun dog så godt hun kunne. Formålet med det hele prøvede hun stadig at finde frem til. Hvad var det han ville med det?!
"Og hvad så?"  Spurgte hun og så på ham. Han var egentlig pæn. "Du mener måske jeg bare er en facade? hm?! At jeg er falsk? Hvad kommer det overhovedet dig ved? Hvad er det du vil mig?" Spurgte hun og kunne godt mærke irritationen steg i hende, før hun så trak vejret tungt og pustede langsomt ud. Sandheden var nok at han skræmte hende lidt. Hun var ikke vant til den form for opmærksomhed og vidste ikke hvad man gjorde med den. 

"Desuden kan du ikke tillade sig at beskylde mig for en falsk facade. Du kender mig ikke og ved intet om hvorfor jeg gør som jeg gør. Så bland dig venligst udenom." Prøvede hun før hun lagde armene over kors så godt hun kunne mens hun røg og kiggede så igen væk fra Eric. Hun måtte virkelig have ham af sig på en eller anden måde. "Hvad får dig overhovedet til at tro jeg er ensom? Jeg har fint med venner, at du ved det." Den del var sådan set rigtig nok. Hun havde gode venner, og så havde hun dem fra DM, men det var nok mere familie. Desuden var det hele også lige meget eftersom tingene ikke stod til at ændre. 

[Deleted]

Da han så hvordan ordene ramte hende blev han blot endnu mere bekræftet i de ting han sagde og det fik ham til at smile en smule til Cristal. ”Men hvis det ikke er sandt. Hvorfor går det dig så på?” spurgte han og blinkede til hende og slog blikket ud i regnen igen. Der var ingen dårlige intentioner med det som Eric var i gang med, tværtimod. ”Nej jeg mener ikke du er falsk. Nu danner du din egen konklusion ud fra noget jeg ikke har sagt Cristal” han satte sig ned på en sten igen og lændede sig op af muren, mens han kiggede ud i mørket. ”Jeg mener du har 2 sider. Den ene side som du har pålagt dig selv, som skubber alt der har noget med følelser at gøre væk, fordi du selv er bange for at blive såret. Jeg tror ikke det er noget du gør bevidst, jeg tror det er noget du har lært for at overleve de skrækkelige ting som du er blevet udsat for. Og det forstår jeg godt…” han hostede kort da røgen fra cigaretten ikke var den rareste lugt. ”Men du har også en side hvor du udviser en ømhed, som jeg ikke tror du viser særlig tit. Da du stod med uglerne, var du en helt anden person Cristal. Og det er den person jeg prøver at snakke med. For … hun virker faktisk rigtig sød. Du skal ikke være bange for at være dig selv, og du skal ikke være bange for at vise hvad du virkelig føler. For hvis du ikke gør det. Ender du med at være en skal af ren bitterhed.” han rystede kort på hovedet.

”Bitterhed er nøglen til personlig ruin Cristal. Du er et godt menneske”

[Deleted]

Han var super irriterende. Hvis ikke det var pga regnen, så var Cristal forsvundet for længst, men vejret var for voldsomt til at komme nogen steder og hun hvad ikke sin tryllestav til hjælp. Hun kunne bare stå, sidde, what so ever i det lille rum sammen med Eric. Hun himlede med øjnene som hans ansigt lagde sig i uimponerede folder. Han troede virkelig han kendte hende?

Okay sandheden var at det virkede som om han bankede på hendes facade med hammer og dynamit og det generede hende! Hun kunne ikke få ham væk uanset hvor meget hun prøvede, og hun forstod ikke hvorfor. Hvorfor blev han ved? Hvad var det han ville have ud af det?
Hun lyttede halvt til hvad han sagde uden at kommentere på det, men brugte i stedet alle sine kræfter på at virke upåvirket af hans ord, skønt det ramte hårdt og meget. Da han afsluttede sin halve roman, var hun færdig med sin smøg og skodede den, før hun kom affaldet i lommen, det skulle ikke ligge der og svine. Egentlig var det en meget naturlig gestud for hende ikke bare at smide skoder rundt omkring, så derfor tænkte hun heller ikke videre over, at hun gjorde det. 

Derefter skubbede hun sig fri af den væg hun havde stået op af, og smuttede ud af Ugleriet, dog blot ud på trappen, men alligevel langt nok ud til at Eric ikke ville kunne se hende, men også ud i regnen, så hun igen ville blive drivvåd, men hun var ligeglad.Hun bed ned i underlæben, før hun til sidst valgte at råbe ind til ham. "Jeg vidste ikke jeg har bestilt en psykolog tid! Giver du mig også en recept på, hvad jeg skal gøre?!" Lød det provokerende fra hende, før hun var stille lidt. "Desuden så ved jeg ikke hvad der er for en pige du snakker om! Men jeg gider ikke være dit lille analyse-projekt." Der kunne svag høres en bæven af kulde i hendes stemme. "Desuden! Hvis du vil snakke med en sød pige, så er skolen fuld af dem!"