I krig og kærlighed

[Leana Blackwood]

12:15
mildt vejr, let overskyet
Henri Haubert

---

Leana nød godt af den sidste del af frokostpausen, inden hun måtte indfinde sig på sin pind til en lektion om Magiens historie. Efter den aften i biblioteket og den efterfølgende nat ude i mørket med Grace Murphy , havde Leana næsten følt sig kvalt, når hun fra sin plads ved langbordet kunne skæve fra @markw i den anden ende, til grace ved løvernes langbord, til Henri Haubert , der sad overfor Mark og så tage runden forfra... og vandrede hendes blik til Slytherinbordet havde hun kunnet se @nooah ... hendes 'elev'. De små tandhjul i Leanas hjerne, synes at være på overarbejde for tiden, og som hun sad med sin frokost, kørte de dem selv varme indtil kæden hoppede lidt af og hun havde rejst sig og forladt storsalen. Her sad hun så. Ved den sorte sø og fik noget frisk luft i lungerne. De fleste andre elever befandt sig vel stadig i storsalen og nød godt af den overdådige frokost, mens de der var færdige, velsagtens opholdte sig andetsteds. Søen var relativt tomt for mennesker. Leana stirrede fjernt udover vandoverfladen, imens tankerne kørte gennem hovedet. Staven lå stabilt i hendes hånd, som hun dovent og åndsfraværende bevægede den i en rytme og mønster, mens hun hvilede hagen i håndfladen, som hun sad dér i græsset. Som hun bevægede staven i den bevægelse hun kendte så godt, hviskede hun stille: "Serpensortia" og lod roligt de blågrå øjne betragte den lange, slanke skikkelse der formede sig foranden af hendes stav. Der var ingen ved søen på denne tid, og hun havde brug for at lufte sine tanker. Disse skabninger var hendes mest fortrolige, da de begge kunne tale i tunger, som ingen andre forstod. Hun lod en finger glide hengivent over dens pandeskal, imens slangen blot stirrede på hende med sine sorte, runde øjne. "Jeg har brug for at snakke..." Lød det i en serie af hviskende, hvislende, hvæsende lyde der synes at spilde over hendes læber, som havde hun ikke talt andre sprog end dette. ".. Og en opgave til dig."

[Deleted]

Som frokosten havde indfundet sig, havde Henri placerede sig ved bordet sammen med Mark dog overfor ham, det var så meget nemmere at tale når man sad overfor hinanden. Man kunne se på anstand at de talte sammen, selvom det var Mark emnet lå på, havde Henri besluttede sig for at tage en snak med Leana! For at han synes på ingen måde det hun havde gang I var i orden overhovedet! Og han havde i sinde at fortælle hende face to face, dog uden Marks tilstedeværelse! Han skævede rundt for at finde frem til hvor hun sad og da han fik øjnene på hendes mødtes de i et kort glimt og man kunne tydeligt se på hans blik at han var sur på hende! ”Jeg smutter efter hende og tager en snak med hende, dæk mig op i lektionen hvis jeg kommer forsent, please tag min taske med” sagde han til Mark før han skubbede den hen til ham under bordet og rejste sig som han så Leana rejste sig fra bordet. Gjorde han det samme og fulgte efter hende med noget afstand. Som hun bevægede sig ned mod søen, stoppede han dog op et godt stykke efter hende, for at det ikke var alt for oplagt. Han holde øje med hende lidt ikke fordi han var bange for at gå ned til hende overhovedet ikke! Han var bare nødt til liiiiiige at forstyr på det han gerne ville sige inden han begav sig mod hende. Han var nogle gode meter fra hende og kunne ikke se hvad hun lavede. ” LEANA” kaldte han noget bestemt og med hans meget tydelige accent der gjorde at hendes navn nok ikke blev udtalt helt som det skulle! Det var nu heller ikke nemt med alle de forskellige navne, når de ikke var franske.

[Leana Blackwood]

Leanas blik fløj op til den skikkelse der havde kaldt hendes navn. I løbet af det næste splitsekund, gjorde hun et vip med staven. "Vipera evanesca!" Mumlede hun hastigt, og slangen desintegrerede. Leana blev siddende i græsset. Hun kunne allerede nu se, at det var Henri - Marks bedste ven og også en ven af hende, som havde kaldt. Hun brød sig dog ikke om tonen, og kunne allerede nu, ud fra denne, deducere at han var kommet for enten at bringe en besked fra Mark eller give hende en del af sin egen mening. For hvorfor skulle han ellers komme antastende på denne måde? Hun centrerede sig lidt, som hun afventede hans ankomst. Det blev sikkert ikke kønt. "Henri, hey!" Hilste hun, som han kom hende nær.

[Deleted]

Leana var en sød pige og en rigtig god veninde og han havde det virkelig ikke godt med at være sur! Slet ikke overfor sine venner og veninder! Så tros han råben af hendes navn, og tydeligt at man kunne fornemme at han ikke var glad. Men det var som om at det hele forsvandt som han kom hen til hende og satte sig ned ved siden af hende med et smil på læben. ”Hvad laver du?” spurgte han stille og sendte hende et forsigtigt smil. Han kiggede kort udover søen og tænkte over hvordan han skulle spørge hende om hvad der egentligt var sket imellem hende og Mark uden at være på Marks side kun, men han havde en bedste ven som havde det virkelig dårligt! Og som tydeligt havde brug for at vide hvad fanden der skete og bare gerne ville have sit livs kærlighed tilbage. ” Er du! Okay?” spurgte han forsigtigt og så på hende med et blidt blik og et lille smil?

[Leana Blackwood]

Leana måtte trække undrende på brynene, da han overhovedet ikke virkede sur da han endeligt kom hen til hende. Hans kalden af hendes navn, havde absolut virket sådan. Hun øjnene ham lidt skeptisk derpå. Hvad foregik der? "Jeg havde bare brug for lidt luft." Svarede hun lidt ligegyldigt. "Er du allerede færdig med at spise?" spurgte hun, nok lidt for at forsøge at spørge til hans tilstedeværelse - og så lige netop ved søen, hvor hun befandt sig, som ene mand... eller kvinde. Hun tiltede hovedet en anelse på skrå, da Henri spurgte hvordan hun havde det. Så drog hun et let suk og vendte ansigtet mod søen istedet for til sidst at gøre et ligegyldigt skuldertræk. "Ja. Det er jeg vel." Svarede hun mut og nok lidt afvisende.

[Deleted]

Henri var slet ikke i tvivl om at det virkede underligt at han havde råbt hendes navn vredt og da han så var kommet ned til hende, var han ikk længere vred i stemmen. Han havde bare ikke lysten til at skulle starte et skænderi, men han ville så gerne finde ud af hvad fanden der skete! Efter aftenen med Mark virkede det til at Henri havde misforstået alt der var sket imellem dem og han var nødt til at finde ud af hvad der foregik og hvad der var sket og ikke sket! ”Jah, kunne ikke spise mere og så jeg du rejste dig og gik, så ville bare tjekke op på om du var okay, det er vel det man har venner til, er det ikke?” spurgte han og satte sig ved siden af hende. ”Du virker ikke okay? ” sagde han stille og så på hende med et lille smil. ” Hvad foregår der ? Jeg forstår intet af det hele” sagde han og så på hende med et usikkert blik, han havde lyst til at lægge armen om hende og kramme hende ind til sig, hun virkede til at kunne bruge et kram.

[Leana Blackwood]

Blikket søgte jorden, som hun gav sig til at pille lidt ved græsset. "Oh.." mumlede hun, da hun følte sig lidt akavet. Var det forkert og utaknemmeligt, at hun ønskede det var Mark der havde fulgt hende istedet? Hun skævede til Henri da han nævnte at venner jo var til for at støtte en. En rynke gled over hendes pande, som hun knipsede et afplukket græsstrå væk fra sig. Så drog hun et suk og vendte ansigtet mod ham. "Henri.." begyndte hun og så mod ham med en trist grimasse, "Du er Marks bedste ven." - "Hvordan kan du også være min ven?" Spurgte hun, da hun valgte at slå sømmet på hovedet og kalde en spade en spade. Hun vendte hovedet væk igen. "Jeg er ikke okay.." indrømmede hun så, og det var som om at bare indrømmelsen omkring dette, var nok til at hun begyndte at tude igen. Hun holdt det dog tilbage.. selvkontrol, selvkontrol, selvkontrol.., remsede hun, som hun sukkede endnu en gang. "Der sker så mange ting, at jeg..." Hun sporede af sin sætning, "..og hvis du alligevel bare fortæller Mark alting.." Først nu vendte hun blikket mod ham igen, og gjorde et opgivende træk på begge skuldre. "Jeg har brug for fortrolighed." - "Og hvis du ikke kan det. Så kan jeg ikke tale med dig omkring det."

[Deleted]

Henri kunne godt se på hende at hun på ingen måde var okay! Og det gjorde lidt ondt på ham at se, at de begge var så triste og kede af det og han anede ikke hvad han skulle gøre for at det hele blev godt igen, han ville ønske at han bare kunne svinge sin tryllestav og så ville alt være godt igen og de ville være sammen og være lykkelige. ” bare fordi jeg er Marks bedste ven kan jeg godt være venner med dig også” sagde han stille og sendte hende et blidt smil, han valgte at lagde en arm omkring hende og presse hende ind til sig før han lagde den anden om hende, om hun ville have det eller ej! Han kunne se på hende at hun havde brug for et kram og at hun var så ked af det at hun havde svært ved at holde tårerne tilbage. ”Nej jeg kan godt mærke det og se det, og det også okay Leana, man må gerne være ked af det” sagde han helt omsorgsfuldt. Det fik ham til at skære i hans hjerte at han havde udtalt sig sådan om Leana da han havde drukket med Mark. Et sted fortryd han det mere end noget andet nu hvor han kunne se hvordan hun havde det! ” Du må gerne græde hvis det kan hjælpe, jeg er her og går ingen steder, før du vil have mig til at gå” Sagde han blidt og nussede hende roligt på ryggen. ” Jeg siger ikke noget videre overhovedet, du kan stole på mig” sagde han og gav hende et blidt klem igen.

[Leana Blackwood]

Hun mærkede Henris arme om sig, og fandt hans favn overraskende betryggende på trods af at Leana aldrig rigtigt havde ladet andre end Mark røre hende på en sådan måde. Hun var ikke just en pusse-nusse-type. Så det var på én måde lidt grænseoverskridende og på en anden måde betryggende. Leanas reaktion afspejlede også netop dette, da hun umiddelbart stivnede ved hans berøring, men da han så bare trykkede hende ind mod sig var det som om at det var trygt for hende at vise sine følelser, hvorfor tårene stille begyndte at rende, selvom hun hadede sig selv for at være så meget ude af kontrol. En fuldt udblæst hulken blev det dog ikke til. Selvom Leana bad om Henris fortrolighed, så stolede hun ikke helt på, at han kunne holde det, når først Mark spurgte ham - hvis han spurgte ham. Og det var nok dobbelt moralsk, men på trods af sin egen lukkethed omkring bruddet, så ønskede Leana at finde ud af hvad Marks tanker var. Efter den dag på biblioteket, blev det ret tydeligt hvad han følte.. men hvad tænkte han? Hvad ville han? Var han sur på hende? Leana gav efter for Henris venlighed og lænede sig lidt ind mod ham, for søge hans omsorg for hende. "Der sker bare så mange ting.." begyndte hun stille, "Og jeg er så forvirret.. som om jeg ikke rigtigt ved hvad der er hvad mere."

[Deleted]

Uanset hvad hun ville sige og gøre, kunne han se hun ikke havde det godt, det lyste ud af hende selvom hun gjorde alt for at skjule det. Men som han lagde armen om hende og hun gav slip på hendes kontrol, blev han først noget overrasket over det ville ske, han havde bestemt ikke regnet med det overhovedet! Men han lod hende lukke op og ud for det, nogle gange skulle man bare have lov til at vise følelser og hvordan man virkelig havde det indeni! Det gjorde Henri også engang imellem dog ikke når der var andre til stede og kun når han var hjemme og inde på sit værelse og sikker på nogen ikke kunne høre ham! En mand græd ikke og slet ikke en ambassadør søn! ”Jeg kan godt forstå dig Leana, selvom jeg aldrig har prøvet det før, men jeg kan se hvor ondt det gør på dig og på Mark. ” Sagde han og nussede hende blidt på ryggen.

Det var måske at forstå og sætte sig ind i når man ikke havde prøvede det før, men han håbede inderligt at hun ville bære over med ham, om han selv ville reagere sådan, hvis det var ham ville han nok pure nægte men han vidste det jo ikke? ”Prøv at fortæl mig, hvad der skete. Jeg har så svært ved at finde hoved og hale i det hele” Sagde han stille og håbede hun gerne ville, og ikke endte med at blive sur på ham over hans spørgsmål.

[Leana Blackwood]

Leana snøftede lidt, men skævede op til Henri med et undrende blik. "Har Mark ikke fortalt dig det?" spurgte hun, men slog så bare blikket i jorden igen og tav lidt. Kort overvejede hun hvad hun skulle sige, så da hun så op mod ham igen, var det stadig med røde, blanke øjne men dog hang et lille, vagt, sødt smil på hendes læber. "En dag forstår du det pludseligt." Sagde hun venligt, som hun rettede sig lidt op igen og brød dermed ud af hans favn. Hun tørrede kort sine øjne, inden hun lo en lille smule af sig selv. "Forhåbentligt skal du bare ikke igennem det samme, som det her." Sagde hun, som hentydning til hendes egen elendighed. Hun glattede en fold på hendes nederdel ud, som var kommet af at skifte position mens hun sad på jorden. "Hvis du er interesseret, så kender jeg en der måske kunne være interesseret i dig?" Sagde hun og snøftede lidt, imens hun skævede over på ham med et drillende blik.

[Deleted]

Henri så på hende og nikkede stille, ”Jo det har han, men jeg er forvirrede og hvis det okay, vil jeg gerne vide det fra din side også? Jeg synes det kan være svært at finde hoved og hale i det hele” Sagde han usikkert og synes ikke det var en god ide at fortælle Leanna, hvad han havde kaldt hende over for Mark fordi han havde misforstået det hele! Han lod hende flytte sig fra hans favn, han havde ikke i sinde at tvinge hende til at blive inde mod ham. ”Hvad mener du med at jeg en dag forstår det? Jeg har aldrig haft en kæreste eller været forelsket” sagde han og rettede blikket lige ud, for at håbe at hun ikke opdagede den svage røde farve han fik i kinderne, det var lidt flovt at indrømme. Men det var vel ikke noget at gøre ved det, han havde ikke fundet den rette eller nok mere hans forældre havde ikke fundet en kvinde til ham endnu, og han sætte nok et sted ret meget pris på det lige nu. ”Uhm, tja hvem ved, jeg synes det synd for jer begge, og det gør ondt at se jer være så kede af det, jeg ville ønske jeg kunne gøre noget for at i kunne få det bedre, men det svært når man ikke helt ved hvad der er sket” Sagde han og trak på skulderne og så på hende før han kiggede lige ud igen ”og når man ikke selv har prøvet det” Sagde han som tilføjelse.

Dog som hun helt skiftede emne og snakkede om at hun måske havde en der kunne være interesseret i ham? Kiggede han på hende med store øjne. ”Hvem mon det er?” spurgte han og så på hende? Han havde endnu ikke set en pige på skolen der levede op til hans standarter og hans forældres!

[Leana Blackwood]

Leana så lidt ned i jorden, ved hans ord. Alle de ting der foregik for hende, sammen med den realisation som hun pludseligt havde fået vedrørende hendes forhold til Mark.. Turde hun betro Henri dem? De var jo ikke de allertætteste venner, men alligevel virkede han så oprigtig i sin interesse for hende. Og dog var Leana en meget privat person og pøste ikke bare ud af sig selv på den måde. Den eneste der, indtil nu, kendte hende bedst havde jo også netop været ham, som hun havde forladt og nu pludseligt ønskede tilbage. Hun bed sig lidt i læben og besluttede at indvillige ham i bruddet - og ikke mere end det. "Mark er atten og går ud om nogle måneder." Mumlede hun, som hun trak knæerne op til sig og lagde armene om benene, imens hun hvilede hovedet på sine knæ. "Til den tid jeg er blevet færdig på skolen, så har Mark glemt alt om mig." Lød det lidt nedslået. "Det gik op for mig hvor umuligt det ville blive at være i et forhold, hvor den ene er ude i verdenen med nye mennesker og nye ting, mens den anden er opholdt på en skole i et helt år." Hun vippede hovedet mod Henri og hvilede kinden på det ene knæ, som hun førte en hånd mod jorden og gav sig til at pille ved græsset under hende. "Jeg ville vel spare os begge besværet og gøre kort proces, men det var langt sværere end jeg havde forestillet mig."

[Deleted]

Måden hun var på lige nu, gjorde det virkelig svært for Henri! Han kunne ikke finde ud af om hun ville fortælle ham det eller ikke? Og hvorfor lagde hun så meget skjul på det lige nu? Det gjorde ham så inderligt forvirrede, han havde ikke meget forstand på piger og slet ikke når det omhandlede følelser! Måden hun rettede sig på og nu sad på, fik ham til at lægge en blid hånd på hendes skulder og nussede dem blidt ikke kærligt som var han forelsket eller forførende men på venne måden som sagde at han var lige her og han lyttede til hende.

Dog som hun faktisk valgte at fortælle det, kiggede han blidt på hende og hans blik blev mere og mere omsorgsfuldt som hun forklarede mere og mere. ”agh” sagde han stille og bed sig i underlæben. Måden hun sad på fik en lille tot hår til at glide ned foran hendes ansigt, han fjernede den med blide og rolig bevægelser. ”Nu giver det straks mere mening for mig” Sagde han stille og kiggede lige frem for sig kort, inden blikket vendte tilbage på hende. ”Men tror du han ville glemme dig? Han elsker dig, det tydeligt at se på ham” Sagde han og så på hende med et lille smil. ”Tror du ikke der er mulighed for i kan mødes? Altså jeg vil gerne hjælpe jer med at mødes, uden for skolen? Jeg kender et par smut veje her fra og til hogsmeade selvom det ikke er weekend, kan man komme den vej for at komme der ned. ” Sagde han stille og så på hende. ”Jeg vil gøre alt for at hjælpe jer, hvis det kan gøre i kan blive sammen, hvis du gerne vil. Du må ikke føle dig tvunget til det søde”Sagde han og så hende i øjne med et varmt og kærligt smil.

[Leana Blackwood]

De grå-blå øjne rettede sig mod ham, som han rakte ud og strøg en lok af hendes sorte hår væk fra ansigtet. Minen stadig trist. "Henri.." - "Du går ud sammen med ham." Fastslog hun stille, som hun blot betragtede ham. "Du har vel også en masse planer for dit liv efter skolen?" Han skulle vel uddanne sig og så havde hverken han eller Mark tid til at pendle mellem London og Skotland for at mødes på almindelige hverdage. Det var jo utopi... Men det var en utopi, som hun ønskede ikke var det. Hun sukkede kort og rejste hovedet lidt fra knæene. "Det er okay, Henri. Du skal ikke gøre noget. Jeg ville ønske at tingene var anderledes, men det er de ikke." Hun holdt en kort pause, "Tiden læger vel alle sår?" Sagde hun så og forsøgte at trække på et lille smil, skønt vemodigheden stadig var at spore i hendes stemme.