Løb, Samson, Løb

[Jaxx Winter Turner]

For Jaxx handlede trolovelsen slet ikke om kærlighed – det havde den aldrig gjort. Det havde ikke været på tale, at ægteskabet mellem ham og Octavia skulle gøres af kærlighed. Det var egentlig også ligegyldigt. Han holdt af Octavia, så han så det egentlig ikke som en straf – mere som noget der var frataget en pointe.

Han bemærkede hun tippede hovedet til side og lod sit blik hvile roligt på hende, som hun drillede ham. Han bemærkede hvordan hun morede sig, men hendes blik prøvede at fortælle en anden historie. Uanset hvad, så havde Jaxx for længst valgt at slå sit filter fra – så det tog han sig ikke af. Han bemærkede dog også, hvordan blikket hurtigt faldt til jorden – hvilket bare var en invitation til at forsætte med at være filterløs. ”Depends if you win or lose,” påpegede han kækt og blinkede til hende som han ytrede ordene. Han lod eftertænksomt en finger hvile ved sin hage ved hendes spørgsmål. ”Rejser du dig altid op og går lige efter du er færdig med at spise?” han vendte spørgsmålet. Han selv var i en siddende position efter hun havde skubbet ham væk fra hende. Han hørte hun først grinte, men blev mere stille som sandheden efterhånden nåede indtil hende. ”Fordi jeg regnede med du hellere ville fortælle mig sandheden end du ville kysse mig,” påpegede han med et kækt blik i øjnene. Han rejste sig ved hendes ord og smilede som hun blinkede til ham. ”Sure,” svarede han selvsikkert og stillede sig også klar til at løbe.

[Paris "PJ" Jacobo]

PJ bed sig lidt i læben, ved Jaxxs blink til hende. "Så hvis jeg taber, er jeg en pige og hvis jeg vinder, så er jeg en kvinde?" spurgte hun og så ind i hans øjne. Hun vidste ikke om det var nogen god idé, at løbe omkamp med ham. Hvis hun tabte, skulle hun enten kysse ham - sådan rigtigt kysse, kysse ham eller fortælle ham, hvor hun gik hen efter måltiderne. Ingen af delene var noget hun havde lyst til. Et kys var vel egentlig okay, men ikke når det skulle være et offentlig sted. Hun havde sit ry og omdømme, at leve op til. Og hvad ville JJ ikke sige, hvis han fandt ud af det? Og hvis JJ fandt ud af det, så var det kun et spørgsmål om tid, før AJ også ville vide det. Hun trak lidt på den ene skulder, "Jeg har en lille blære. Er der andet du vil vide?" spurgte hun og så lidt væk fra ham.
Hun lod hovedet tippe lidt til den ene side, "Hvad får dig til, at tro det?" spurgte hun, roligt men samtidig egentlig også ret nysgerrig. Hvorfor ville han tro, hun hellere ville fortælle ham sandheden, end kysse ham? Og hvorfor ville han så gerne vide sandheden? Hvorfor var han ikke ligeglad? Hun så lidt på ham, som han også stillede sig klar, "Har du tænkt dig, at løbe i dét tøj?" spurgte hun og så op og ned af ham. Jo mere tøj han havde på, jo tungere var han og jo mere skulle hans krop arbejde for, at komme hurtigst frem. Ja, det var sådan hendes hjerne fungerede. "Tæller du?" spurgte hun og sendte ham et let smil.

[Jaxx Winter Turner]

Jaxx bemærkede hun bed sig i læben og sendte hende et drenget blik ved hendes spørgsmål. Han så hende i øjnene som hun så ind i hans. ”Yeah,” påpegede han med en drilsk undertone. Han havde en idé om, det ikke var nogen mulighed for hende at tabe – og hun ikke ville nogen af delene, han håbede dog på at kysset ville afskrække hende mere i tilfælde af, hun tabte. Han vidste, hun havde et ry at leve op til. Det havde han også. Modsat hende, så ville det dog på ingen måde plette hans ry, hvis han snavede med hende. Tværtimod ville det nok være en af de få gange i sit liv, han rent faktisk fik positiv opmærksomhed. Han fnøs lidt ved hendes svar. ”Plejer piger ikke at gå på toilettet sammen?” spurgte han roligt mens han blinkede kækt til hende og henviste til, at Harper blev siddende når hun gik.

”Fordi jeg ved du har et ry at leve op til. Jeg kan næppe forestille mig, jeg lever op til dine standarder,” påpegede han og smilede kækt til hende. Han så på hende ved hendes spørgsmål inden han så ned af sig selv. ”Åh nej, selvfølgelig ikke,” ordene blev sagt mens han lagde læderjakken fint ned på græsset. Derefter tog han hætte trøjen af og den t-shirt han havde indenunder den, så han stod i bar overkrop. Afklædningen afslørede den lettere muskuløse mave og brystkasse, som tøjet havde gemt væk. ”Nu har jeg tænkt mig at løbe,” han blinkede til hende inden han nikkede. ”Selvfølgelig. Er du klar?”

[Paris "PJ" Jacobo]

Et lettere fornærmet blik meldte sig i PJs øjne, dog viste smilet på hendes læber noget andet. Noget der for folk der ikke kendte hende, muligvis ville fremstille hende som en kælling, men som for folk der kendte hende, ville afsløre at hun var okay med hans påstand. Hun havde hverken lyst til, at kysse ham foran hele skolen, eller fortælle ham, hvorfor hun altid forlod storsalen efter måltiderne, før alle andre.
Hun havde ikke tænkt sig, at tabe. Slet ikke nu hvor hun vidste, hvad der var på spil. Desuden havde hun virkelig brug for en udstræknings-partner. "Piger gør jo, men det gør kvinder ikke," svarede hun ham og blinkede let til ham. Det var som om, at det med at gå med sine veninder på toilettet stoppede igen. Det var en periode, mange piger gik i gennem, men det var som om, den periode gik over, når man nåede alderen, hvor menstruation begyndte, at træde i kraft.
Et morende, lettere flabet smil, fandt vej til hendes læber. "Alene dét at vi snakker sammen, kan ødelægge mit ry. Du burde føle dig beæret," svarede hun morende og blinkede til ham, som svar på hans kække smil. Hun smilede lidt, som han tog læderjakken af. Det var helt underligt, at se ham uden den. Det svarede vel til, at se hende uden make-up? Hun stillede sig klar, da hun regnede med, at han var klar nu. Men nej. Hendes læber gled en smule fra hinanden, som han smed trøjen og t-shirten også, til han stod i bar overkrop. Hun rømmede sig hurtigt og vendte blikket væk fra ham. Hvis hun tabte nu, ville det være hans skyld. "Pas på du ikke bliver solskoldet," mumlede hun og rømmede sig igen. Hun skulle have hovedet med, hvis hun ville vinde og selvfølgelig ville hun det. "Klar.. På nu. Tre.. to.. en... nu!" lød det fra hende, før hun begyndte, at løbe så hurtigt hun kunne, mod målstregen.

[Jaxx Winter Turner]

Jaxx bemærkede det fornærmede blik i hendes øjne, inden der var et smil at se. Han gav dog ikke meget for, om hun var blevet fornærmet over hans ord eller ej. Ikke fordi han ikke brød sig om hende, anså hende som værende en kælling eller noget tredje. Hans verden gik egentlig ikke op i hende. For ham handlede det om, han ikke gad at bruge tid på det. Han sagde hvad end der faldt ham ind og han nægtede samtidig også at pakke det ind. Han havde et filter, han slog det bare ikke til. Jaxx var egentlig ligeglad med om han tabte eller vandt. Han skulle nok finde en anden måde at få sandheden om hvorfor hun altid gik lige efter et måltid. Han lod hovedet dreje en smule på sned ved hendes ord og blink. ”Når I en alder, hvor I ikke har brug for at vende verdens situationen inden for en lokumsbås eller hvad?” han spurgte direkte. Han bemærkede det morende i hendes stemme og det blink han fik fra hende, inden han rystede ganske let på hovedet. ”Åh tro mig. Jeg føler mig beæret over dronningen af 5.årgang snakker med mig. Så beæret at jeg næsten ikke ved, hvad fanden jeg skal gøre af mig selv,” påpegede han med en tydelig sarkasme i stemmen efterfølgende pyntet med et nyt kækt og drenget smil over læberne. Han følte sig nøgen, når han ikke havde læderjakken på. Selv på den varmeste sommerdag tog han den kun af, hvis han skulle i seng eller bade i en sø. Han bemærkede hendes læber var gledet lettere fra hinanden og med en drenget selvtillid ytrede han sig hurtigt: ”Kan du li’ synet?”

Han fnøs ganske let ved hendes ord. ”Er det en lille grad af bekymring for mig jeg høre der, Paris?” spurgte han med et flabet toneleje og bemærkede hun rømmede sig på ny. Han nikkede en enkelt gang til de skulle være klar på nu og lyttede som hun talte, inden han ligeledes satte sig i løb i et hurtigt tempo.

[Paris "PJ" Jacobo]

PJ havde ingen planer om, at nogen som helst, skulle finde ud af, hvorfor hun forlod storsalen, efter hvert måltid og lige nu bad hun faktisk til, at Jaxx var den eneste, som havde bemærket det. Hun havde altid kunne undskylde det med, at have en lille blære, hvilket langt de fleste hoppede på, men det virkede ikke som om, at Jaxx var helt overbevist. "Mmmh.. Cirka samtidig med, at vi begynder at bløde," svarede hun roligt, uden problemer med, at snakke om det månedlige kvinder fik, men måske nærmere lidt i et forsøg på, at finde hans grænse - det var trods alt langt de færreste teenage drenge, der syntes det var det fedeste samtale emne. Hun gjorde et dask til sit lange, sorte hår, som nærmest var en dronning værdig, mens et snedigt smil meldte sig på hendes røde læber, "Selvfølgelig gør du det. Og kald mig lige dronning igen, det lyder så godt," sagde hun med en falsk forfinet stemme, før hun ikke kunne holde masken mere og grinte let.
Det lykkedes hende kun lige præcis, at vende blikket væk fra ham, da hans spørgsmål lød. Kunne hun lide synet? Om hun kunne. Ja, det kunne hun i den grad, men det behøvede han jo ikke at vide. Hvad hvis han ville få urene tanker om hende? No way. "Ingen kommentar, udover at hvis jeg taber, er det fordi solen og dit blege maveskin, slog sig sammen mod mig og blindet mig," svarede hun og rømmede sig endnu en gang. Hvad var det? Tre gange inden for, hvad fem minutter maks? Yeah.. Der skulle nok ikke mange hjerneceller til, at ligge de brikker sammen. Det var flot, Paris, det var rigtigt, rigtigt flot. "Koncentrer dig nu bare om, at løbe, Jaxx," svarede hun hurtigt retur, dog med et lille smil gemt i mundvigen. Pff, hvorfor skulle hun bekymre sig om ham? De kendte jo knapt nok hinanden. Burde hun ikke være mere bekymret for sig selv? Hun lagde sig ud med en DM'er. Var det overhovedet klogt? Ville han kunne få hende slået ihjel, hvis han tabte? Burde hun være bange for ham? Før hun nåede at tænkte tankerne helt til ende, var de allerede i gang med at løbe. Hun løb alt hvad hun overhovedet kunne, frem til hun nåede målstregen, hvor hun satte tempoet ned og til sidst stoppede forpustet op. "Du skal.. være min.. udstrækningspartner.. hele næste skole.. år.." lød det forpustet fra hende, mens et stort smil var på hendes læber. "Glæder du dig ikke?" spurgte hun og blinkede drillende til ham, stadig godt forpustet.

[Jaxx Winter Turner]

Jaxx nægtede at tro på, at hun reagerede som hun gjorde fordi hun havde en lille blære. Der var noget der var forkert, og hans lyst til at grave efter sandheden blev kun gjort dybere. Næste gang han bemærkede det, så kunne han jo følge med. Han var ligeglad med at bryde mange af skolens regler, hvis han fandt ud af sandheden. Han smilede kækt ved hendes rolige stemmeføring. Han havde ikke noget imod, hun snakkede om det. Faktisk var han ligeglad, han vidste godt kvinder fik deres månedlige og han havde ikke en grænse i forhold til ordet heller. ”Der kan man bare se. Jeg troede menstruationen var en af de lokumssamtaler I havde med hinanden,” hans påpegelse blev selv sagt med en rolig stemmeføring. Han bemærkede det dask, hun gav sit lange sorte hår mens et snedigt smil formede sig i hendes perfekte ansigt, selv himlede han en smule med øjnene over det og den falske forfinet stemme. ”Ih ja,” hans stemme var forsat sarkastisk, og selvom hun gav igen så havde han et modsvar: ”Foran alle dronninger er en konge, Paris,” han blinkede til hende. Han var konge. Kronearving. Han var kongen over alle de forslåede, de udsatte, dem der ikke hørte til. Han var kongen over de DM’er, han havde ansvaret for på Hogwarts. Han bemærkede hun havde vendt blikket væk fra ham, og havde forsat et drenget smil på læberne der kun blev bredere af hendes ord. Han svarede roligt retur på ny: ”Så mange undskyldninger og de er alle sammen dårlige,” han havde allerede urene tanker om hende. Han var en teenagedreng, hun var pæn og hun havde en flot krop. Han sagde dog ikke højt, da han godt kunne behandle kvinder med respekt – det fortjente de. Han var ikke sin far. Han undrede sig over, at hun havde rømmet sig så mange gange efter hånden, lagde han noget i det? Nej. Det var første gang han havde haft en samtale med hende, så måske var hun bare typen der rømmede sig meget. Var han ligeglad selvom grunden var åbenlys? Også i den grad. ”Så alvorlig,” lød det henkastet fra ham, som hun bad ham om at koncentrere sig om at løbe i stedet for at snakke. Jaxx havde ikke nogen grund til at krumme et eneste hår på hendes hoved, så det gjorde han ikke. Han oplevede dog mange var bange for ham og de andre DM’er, selvom de ikke havde gjort noget for at være på den forkerte side af ham. Det var dog nogle gange sjovt at lege med den frygt, folk havde for ham. Han løb selv, men stramme bukser var ikke ligefrem en dans på roser at løbe i, og når han løb fra drengene i blå var det ikke på samme måde som nu. Han stoppede op som han nåede målstregen. Hans ben syrede, men han vidste det ikke. I stedet trak han vejret overfladisk, som hans lunger desperat ledte efter ren og ny luft. Han fandt dog energien til at blinke til hende ved hendes ord, ”Åh jo, du har aldrig været … bedre udstrakt til en tid,”

[Paris "PJ" Jacobo]

PJ havde ingen idé om, at han allerede var ved at planlægge, hvordan han kunne finde ud af hendes lille hemmelighed. Hun vidste bare, at hun blev overrasket over hans respons på hendes hentydning til menstruationen. "Ew, nej," svarede hun med en tydelig væmmelse i sin stemme og selv hvis tone ikke var tydelig nok i sig selv, så var den rynke som viste sig over hendes næse, nok mere end klart et svar på, hvad hun syntes om det samtaleemne. Hun kunne sagtens snakke om den slags, men det betød ikke, at hun havde lyst til, at snakke med en fyr om det. Slet ikke en jævnaldrende flot fyr som Jaxx. Øjnene kneb hun dog en smule sammen ved hans næste ord om konger og dronninger. "Det er en smule mandschauvinistiske, syntes du ik? Eller det er måske ikke et ord, i dit ordforråd?" spurgte hun, mens de slanke arme blev lagt over kors og hun flyttede vægten til det ene ben, mens hovedet blev lagt en smule på skrå. Hvis han kunne være så nedværdigende omkring hendes køn, så kunne hun i hvert fald også give igen.
"Er de nu også det, eller er de bare dårlige, fordi du siger de er det?" spurgte hun nærmest psykologisk, mens hun stadig så væk fra ham. Hun kunne ikke se på hans blottet overkrop. Ikke fordi han var grim - havde det nu bare været dét, så havde det været fint nok - men fordi hun faktisk kunne lide synet. Hun burde ikke, så meget vidste hun da. Hun svarede ikke så hans kommentar, men det lille smil, der viste sig i hendes mundvie, var nok også svar nok i sig selv.
Som de begge to endelig var nået målstregen, lagde PJ sig ned i græsset på ryggen, stadig godt forpustet. Nu ville en smøg gøre underværker, men hun var løbet tør og havde ikke lige fået snakket med Cobra om nye forsyninger. Desuden var der ikke andre på skolen end Cobra som vidste hun røg og JJ skulle bestemt ikke finde ud af det. Hun bed derfor trangen i sig. Hun grinte lidt ved hans ord, dog stadig forpustet, "Jeg glæder mig allerede, Jaxx," svarede hun morende og blinkede retur til ham, "Og BTW jeg er meget smidig, så du må hellere begynde at øve dig," tilføjede hun i en drillende tone.

[Jaxx Winter Turner]

Jaxx havde set og hørt om værre end om pigers månedlige blødning. Den imponerede ham ikke. Frastrødte ham heller ikke. Det kunne PJ selvfølgelig ikke vide. Hun skulle dog være utrolig kreativ for at få ham til at væmmedes og ikke længere at spørge ind. Han bemærkede hun kneb øjnene en smule sammen og sendte hende et drenget smil. ”Mmh? Der er mange ord i mit ordforråd, Paris. Jeg er fattig, ikke dum,” han blinkede drillende til hende inden han rettede på sin positur. ”Desuden er dronningen den eneste der kan sætte kongen i skatmat, jeg sagde ikke at kongen var vigtigst,” hans stemme var provokerende rolig med et snert af arrogance, som han påpegede det. Jaxx vidste godt, at en mand ikke kunne klare sig uden en kvinde – generelt uden nogen ved sin side. Han vidste, der var styrke i sammenhold. Han drejede hovedet en smule på skrå, som hans tanker nærmest smilede af hende og hviskede ’spydigt’ til ham. ”Så der er noget i dig, der erkender det rent faktisk var en dårlig undskyldning?” vendte han. Han bemærkede hun ikke så på ham.

Jaxx bemærkede det lille smil, hun havde i sin mundvie ”Og jeg nød udsigten,” han blinkede til hende på ny, mens hans mave i en rytmisk bevægelse viste omverdenen han var forpustet. ”Mmh” svarede han forpustet og lod kort hænderne hvile mod knæene, inden han fandt en cigaretpakke frem ad lommen og tændte en cigaret. Han smilede bredt ved hendes ord inden han tog et hiv af smøgen. ”Mmmh, se, det glæder jeg mig til,” han blinkede nu på ny.

[Paris "PJ" Jacobo]

PJ var glad for, hun havde fået samtaleemnet væk fra hendes toiletbesøg efter hvert måltid og hen på ham. "Siden hvornår har fattigdom nogensinde haft noget, at gøre med IQ?" spurgte hun med en let panderynken. Hun ville ikke have hængende på sig, at være fordomsfuld og da slet ikke når det kom til low class folk, selvom hun selvfølgelig tænkte sit og næppe selv, ville kunne leve på den måde. Hun prøvede virkelig ikke at lade sig provokere af ham. Hun lod hovedet forblive tippet til den ene side, "Hvad er der med folk og skak referencer? Regner I med, at alle andre kender reglerne, eller hvad?" spurgte hun mens de mørke brune øjne, blev på ham. Hun studerede ham i sit stille sind. Hans mimik, hans måde at sige ord på, stemmen, tonelejet, men vigtigst af alt, så holdt hun hele tiden øje med, hvor hans hænder var, dog uden at gøre det alt for åbenlyst. "Ikke engang min lilletå," svarede hun roligt, med et let smil legende på sine læber.
Hun så op på ham fra græsset af, hun havde lagt sig ned i, "Nød udsigten?" spurgte hun og vendte blikket mod den egentlige udsigt udover græsset og søens vand der glitterede i solens stråler, "Det er også smukt," tilføjede hun og smilede lidt for sig selv, før hun vendte blikket tilbage på ham, overbevidst om at det var dén udsigt han havde snakket om. Hun grinte lidt, over hans forpustet vejrtrækning, selvom hun også selv var forpustet stadig, dog aftagende. Hun bed sig let i læben, som duften af ny-tændt cigaret ramte hendes næseborer. Det duftede så godt og gjorde ikke ligefrem hendes rygetrang mindre. Tværtimod. Hendes blik var nærmest fastlåst på hans cigaret, som han førte den op til munden og tog et hvæs. "Det kan jeg godt forstå.." lød det nærmest mekanisk fra hende, før hun tvang sig selv tilbage til virkeligheden og det gik op for hende, hvad han havde sagt, "Vent hvad?" hun satte sig hurtigt op, "Jeg snakkede om strækøvelserne. Hver dag, hele næste skole år," hun bed sig lidt i læben, før hun lod blikket glide lidt rundt, for at se om de var alene, hvilket de var. Hun var dog ikke helt sikker på, om det var en god eller skidt ting. Hun havde hørt mange rygter om ham og hans DM'er. Cobra havde hun snakket med siden hun var begyndt, at ryge og han kunne virkelig få det til at løbe koldt ned af ryggen. Nu var hun alene med Jaxx, ikke sikker på om det var meget bedre. Hun var ikke engang sikker på, om hun turde vende blikket tilbage på ham lige nu, så hun sad blot i græsset, med overkroppen halvt drejet og lods vel som om, hun stadig kiggede efter om der var andre i nærheden af dem, mens duften fra hans smøg stadig lokkede hende.

[Jaxx Winter Turner]

Jaxx var travl beskæftiget med at få planlagt med hvordan og hvornår han skulle finde ud af, hvad der lå bag hver gang Paris rejste sig op – inden aftensmaden overhovedet var overstået. Han bemærkede hendes panderynken og sendte hende et typisk Turner smil. ”Du udfordrede mit ordforråd,” påpegede han med en arrogance, der ikke var til at tage fejl af. Han fnøs kort ved hendes spørgsmål – han håbede faktisk hun blev provokeret af ham. ”Enten spiller man aktivt eller passivt, Paris. Det er skak et glimrende eksempel på, og derfor bliver det brugt,” påpegede han og lod sine egne øjne hvile på hendes. Han anede ikke, hun studerede enhver lille detalje ved ham. Han havde lært fra barnsben at være fuldstændig lukket af. Der skulle utrolig meget til bare at kunne røre ham med en lillefinger. Han åbnede sig ikke som en sart lille blomst, bare nogen viste en smule interesse for den forsømte dreng han var. Skulle han endelig sammenlignes med en blomst – hvilket ikke var ønskeligt, var han en måneblomst. Han blomstrede kun om natten og når solen rørte de silkebløde blade, lukkede han sig sammen for aldrig at åbne sig igen. Han smilede kortvarigt som et smil legede på hendes læber. ”Hmm,” fnøs han. Han lod blikket falde ned på hende og blinkede en enkelt gang til hende som hun spurgte. ”Mmmh, nød udsigten,” han bemærkede hun vendte blikket og så udover horisonten og rynkede lidt på brynene. Hvor naiv var hun egentlig? ”Helt sikkert,” svarede han roligt og så ind i hendes brune øjne, som hun vendte blikket tilbage på ham. Han bemærkede hypnosen i hendes stemme og han havde også opdaget hendes blik var mere på hans smøg end på ham. Han vidste at Cobra solgte til hende, men det behøvede hun ikke vide. Han lod et morende fnys forlade sine læber, som det gik op for hende hvad det var, han havde sagt til hende. ”Skal du have et hvæs, eller vil du hellere ha’ jeg strækker dig ud?” stemmen var rolig, som han blinkede til hende og tillod sig et hvæs mere. Den havde hun alligevel opfanget, så helt naiv var hun ikke. Han forventede ikke et ja, da han aldrig havde set hende ryge åbenlyst. Havde det været græs, havde han aldrig spurgt hende. Han bemærkede hendes blik forsvandt fra ham på ny, og lod selv sit blik glide rundt for at se om der var andre. Han havde mange fjender. Han havde ikke tænkt sig at gøre Paris noget – hun havde ikke gjort ham noget. Foruden, så havde han heller ikke noget at vinde på det.

[Paris "PJ" Jacobo]

PJ kendte ikke til de planer, Jaxx allerede var i gang med at planlægge. For alt hun vidste, så havde han glemt det, om ikke andet, så bare for nu. "Ja? Dit ordforråd og din sociale klasse, har da heller ikke noget med hinanden at gøre, med mindre du selv mener man bliver dum af at være fattig?" spurgte hun lettere udfordrende, velvidende om, at det nok ikke var det smarteste træk fra hendes side af. Hun klemte læberne en smule sammen, "Man er nødt til, at have to aktive spillere i skak, ellers bliver det sgu da et kort spil," svarede hun med chance for at udstille sig selv dummere end hun egentlig var, men skak havde virkelig aldrig sagt hende noget, selv ikke troldmandsudgaven. Måske fordi hun havde været vidne til alt for mange, af hendes fars og hans venners 'Mandeaftner', med skak og pokerspil, store cigarer og al for meget alkohol.
Hun lod deres blikke være mødt for en kort stund, mens hun stadig var i den tro, at det var horisonten de begge to snakkede om. Hun lod kort sin tungespids fugte læberne, før hun bed sig let i læben. Pusten havde hun heldigvis vundet tilbage nu. "You're a jerk, you know," svarede hun lidt morende, ved hans morende fnys. Hun rettede sig lidt op, så hun hvilede på sine albuer mod græsset under hende, før hun endelig fandt mod til, at se på ham igen, som hans spørgsmål lød. "Hvad får dig til, at tro jeg ryger?" spurgte hun og satte sig helt op, med benene lige frem og så op på ham, før hun rakte en hånd op mod ham, for at få en hånd til, at komme op og stå igen.

[Jaxx Winter Turner]

Han så på hende med et tilfreds smil, inden han fnøs ganske let. Han kunne godt lide, når folk rent faktisk turde at svare ham igen. For et kort sekund, var han også uden ord, men det behøvede hun ikke vide. ”Er du vant til at folk mansplainer for meget eller hvad?” spurgte han roligt med et løftet øjenbryn. Han fnøs på ny. ”Ikke nødvendigvis. Det handler om at forudsige den andens træk, og stadig kunne planlægge sine egne,” påpegede han og kastede lidt ud med hånden. Jaxx kunne godt lide skak. Især troldmandsudgaven. Generelt også spil, der mindede om skak så som go. Deres verdener var dog forskellige. Mandeaftner i parken handlede om at måle størrelse, drikke og ryge og bevise hvem der bedst kunne banke børnene. Aftenen sluttede også helst gerne af med en god omgang af det og så hjem til konen bagefter – det var dog en anden tur, og det var hvad end hun ville det eller ej. Han lod sit blik hvile ved hendes, indtil hun veg. Han bemærkede hun fugtede sine læber og derefter bed sig. ”Oh I know,” han blinkede charmerende til hende. Han var godt klar over, han var et fjols. Jordens største idiot. Et røvhul. Han var dog også ligeglad med hvad folk tænkte om ham. Kunne han lide alle? Nej. Forventede han derfor at folk skulle kunne lide ham? Nej. Han nød dog at høre det morende i hendes stemme, som hun ytrede sig om hans personlighedsfejl. Han blinkede til hende, som hun fandt mod til at se på ham igen. ”Ikke noget. Du kiggede bare på min smøg, så ville jeg tilbyde dig det,” han bemærkede hun havde sat sig helt op og rakte sin hånd ud mod hendes og hjalp hende op. I det han gjorde det var musklerne i hans arme tydelige.

[Paris "PJ" Jacobo]

PJ rynkede lidt på næsen, "Nej, jeg er valgt til at antage folk er dumme og så blive glædeligt overrasket, når én ud af 1000 overrasker, og rent faktisk har noget mellem ørene," svarede hun med en lettere arrogant stemme, dog med et drillende glimt i øjet også. Hun sendte ham et blik, som tydeligt fortalte, at han ikke havde overbevist hende. "Hvilket stadig kræver to aktive spillere," svarede hun og slog elegant og let ud med den ene hånd.
Ingen tvivl om, at de kom fra to forskellige verdner. Det ville hun hurtigt kunne skrive under på. Deres definitioner på 'mandeaftner' var meget forskellige, og alligevel med visse ligheder. Hun huskede tydeligt den aften, en af hendes fars venner - alt for fuld - var kommet ind på hendes værelse om aftenen. Det var et trauma, som havde sat sig så dybt i hende. Det var heldigvis ved at være et par år siden efterhånden, men hun havde aldrig fortalt det til nogen. Kun AJ vidste det, fordi han havde set det og heldigvis stoppet det inden det var gået helt galt. Et svagt lille fnis lød fra hende, "Godt," svarede hun og smilede lidt. Som hun endelig så på ham, blev hun mødt af det charmende smil og blinket han sendte hende. Hun rystede lidt på hovedet af ham, før hun tog imod hånden han rakte ned til hende, efter hun havde rakt sin feminine lille hånd op til ham, modsat hans muskeløse arm. Hun kom op og stå og børstede sin bagdel fri fra løs græs og andet snavs. Hun rynkede lidt på næsen, "Du står og ryger midt i det hele, hvor alle kan se dig. Havde du virkelig forventet jeg ikke ville kigge på den?" spurgte hun, mens hun virkelig prøvede at ignorere den lille stemme inden i hendes hoved, som tiggede og bad hende om, at tage et hvæs. En del af hende havde lyst til, at foreslå de kunne gå et mere 'sikkert' sted hen, men hun var også bare bange for at han ville misforstå hende og tro hun ville noget andet.

[Jaxx Winter Turner]

Jaxx fnøs af hendes ord. ”Same,” svarede han med et morende smil over sine læber. Han havde bemærket det arrogante i hendes stemme, men samtidig også set det drillende blink i hendes øjne. Selv hvis hun havde ment, han hørte til det flertal som var dumme, så var han ligeglad. Hans verden var virkelig ikke defineret af, at hun skulle kunne lide ham. Han bemærkede hun ikke virkede overbevist. Han rynkede lidt på brynene ved hendes ord. ”Jeg tror ikke du har spillet skak før, Paris…” stemmen var tilnærmelsesvis venlig og overbærelig. Han nikkede kort som hun svarede ham og bemærkede hendes smil.
Han så på hende som hun rengjorde sig. Havde det været ham, havde han blot rejst sig. Han var ikke så forfængelig, og han havde siddet i noget der var mere beskidt end Hogwarts’ græs. Han lagde hovedet en smule på sned ved hendes spørgsmål. ”Er du en regelrytter, Paris?” spurgte han tilbage. Han vidste godt hun røg, men det behøvede hun ikke vide han vidste. Han vidste mange ting. Han tog et nyt hvæs af sin smøg, mens blikket hvilede i hendes.