Løb, Samson, Løb

[Paris "PJ" Jacobo]

Jaxx Winter Turner
Hogwarts - Udendørsarealerne - Den Sorte Sø.
Juni 2057, omkring klokken 17:30.
Outfit

---

Mange ville måske mene, at PJ og hendes brødre levede 'det søde liv'. Det gjorde det sådan set også, på rigtigt mange punkter, men langt fra på andre. Hun fik alt hvad hun pegede på, hvilket tydeligt kunne ses og til tider høres på hende. Tøjet var altid mærkevare - foruden den obligatoriske skole uniform, som skulle bærers i timerne - en kæde med ægte perler, var altid at spotte omkring hendes hals. Hælene på skoene var højere end en 15-årig burde rende rundt i, men ingen derhjemme sagde noget. Til tider prøvede Alaric “AJ” Jacobo, men efter han var blevet voksen og var flyttet hjemmefra, hvordan skulle han så have en jordisk chance for, at vide, hvordan hun klædte sig?
Fra sidste lektion var afsluttet for godt og vel 3 timer siden, havde hun formået både at træne i det dejlige sommervejr, snakke lidt med Harper Rider og var nu nået næsten hele vejen rundt om Den Sorte Sø i sit løbetøj. En skønhedsdronning, kunne ikke være tyk eller have så meget som et gram for meget. Det havde PJ, hvis man spurgte hende. Hun havde et forskruet syn på mad og syntes egentlig bare det var overvurderet og spild af tid. Men hun bildte sig selv ind, at hvis hun spiste og så kastede op, så var det okay. Så nåede kroppen at få hvad den skulle bruge, uden hun blev tykkere. 
Tempoet var højt, det samme var pulsen, som hun nåede sit mål. Hun lod sig forpustet dratte om i græsset, så hun lå på ryggen, med svedperlerne glinsende på hendes hud og en forpustet vejrtrækning. De brune, næsten sorte, øjne blev lukket, mens hun lagde en arm over sit ansigt, da solens stråler var skarpe. Hendes krop hungrede efter nærig, men hun lyttede ikke til den. Der var stadig en halv time til aftensmaden ville være klar i storsalen. Måske hun ville kunne nå, at svømme en tur og så i bad, inden da? Bare lige for at forbrænde de ekstra kalorier?

[Jaxx Winter Turner]

Outfit + læderjakke med Dirty Mudbloods logo, minus cowboy jakke, skjorte og hue. 

Jaxx stod sammen med nogle kammerater. Alle var de iført den karakteristiske læderjakke for den gruppe, hans far havde bedt ham lede, mens han gik på Hogwarts. I løbet af dagen var det han havde udført at få eftersidning ved at nægte at tage sin jakke af i undervisningen samt svare igen overfor pågældende professor. Han var kendt som en ballademager. Ham der løb en masse rygter om. Om han havde slået ihjel, begravet et lig midt om natten eller at hans forældre drev et methlabaratorie og what not. Noget af det var sandt, andet var blot absurd. Han var også ligeglad med hvad andre syntes eller tænkte om ham. Hans formål og skæbne var blevet bestemt fra det øjeblik, han var blevet produceret af hans fars sædklat og hans mores æg. Han skulle overtage Dirty Mudbloods. Lede dem og give dem formål. Ende som sin far med at have et barn han ikke gad, drikke store mængder billig alkohol og altid mangle penge - i sådan en grad, at det ikke var muligt at brødføde den familie, han havde. Eje sin egen trailer og udøve vold mod barn og kone. Det hele var blevet skrevet i stjernerne. Alligevel var hans drømme anderledes. Selvfølgelig ville han overtage DM, men han ville lede dem ind i storhedstid. Han ville tjene penge. Hvis han fik børn, ville han give dem al den kærlighed, han havde at give af. Han ville købe et hus med have, så der var plads til et sæt gynger og en rutsjebane. Han ville drikke med måde, og han ville aldrig bo i en trailerpark med et methkøkken og slå sine børn. Ungdommen den var idealistisk og forstod ikke at den sociale arv var svær at bryde. Jaxx lyttede som gutterne højlydt snakkede om Paris løbe, hvordan alt på hendes krop sad stramt som det skulle. At hun var lækker, men en møgforkælet unge. Bitchy. Hans blå øjne var fokuseret på hende, så han hørte det kun halvt. Han var også ligeglad med hvad de sagde om hende. Jo vist, hun var sikkert møgforkælet, men det kunne ikke være alt ved en person. Han havde da også sine idéer om hvem hun var ud fra når han havde hørt hende snakke, men i og med hun ikke var en del af hans omgangskreds, så interesserede hun ham ikke nok til han ville finde ud af om hans idéer om hende var sandfærdige. Han var ikke langt fra hendes mål og som hun lå sig ned på ryggen i græsset, lod han sine hænder langsomt nærme sig hinanden, så de gav lyd. Han forsatte med at klappe langsomt og gutterne bag ham fulgte trop og med et grin, gjorde de, det samme mens de piftede. Jaxx så skarpt på dem, hvilket fik dem til at stoppe næsten med det samme. Hvorfor klappede han? Det var ikke for at jorde hende, men det var heller ikke for hendes opmærksomhed. Han ønskede enten problemer eller også var han nysgerrig på hendes reaktion. 

[Paris "PJ" Jacobo]

Mange ville være misundlige over det liv, som PJ levede. Men ligeså mange, vidste ikke, hvad der foregik indenfor husets - eller rettere villaens - fire væggen. Ingen vidste, hvordan hendes far aldrig var hjemme eller at hendes mor slet ikke boede i landet. Ingen vidste hun efter hvert måltid, gik ud og kastede det hele op igen. At hun følte sig så tyk og at skønhedskonkurrencerne kun gjorde hendes selvtillid omkring hendes krop, værre.
Hendes ånddragt blev trukket overfladisk og forpustet, som hun lå i græsset. Hun havde godt bemærket Jaxx og hans tilhængere, stå et lille stykke fra hendes mål og hvor hun havde lagt sig i græsset, men som regel lod de hende være. Hun havde oplevet et par af dem pifte efter hende på gangene, men det var ikke noget hun tog personligt. Det gjorde de sikkert ved alle pigerne på skolen. Hun åbnede dog øjnene i det, hun hørte nogle klappe bag sig og fjernede sin arm fra sit ansigt. Hvem klappede og hvorfor? Hun satte sig lidt op i græsset og lod blikket glide lidt rundt, før hendes brune øjne faldt på Jaxx og DM. Klappede de af hende? Hun smilede lidt til dem, "Prøv selv og se, om I kan gøre det bedre," lød det morende, men stadig forpustet fra hende, før hun lagde sig ned i græsset igen, for at trække vejret helt i gennem.

[Jaxx Winter Turner]

Jaxx havde plejet at misunde folk, der havde råd til at få tre måltider om dagen. Den var dog gået af ham igen. Nu var han ligeglad med folk havde flere penge end ham. Han kunne alligevel ikke gøre noget ved at andre havde fået et bedre liv end ham fra barnsben. Han kunne kun arbejde fra det punkt, hvor han stod. Han havde tit stjålet penge fra typer som Paris, hvis han manglede. Generelt stjålet fra folk, der var bedre stillet. Han havde stjålet mad op til flere gange. Jaxx smilede arrogant på hende som Paris’ øjne spottede hans. Han bemærkede hendes smil. Tandpasta smil. ”Hvorfor tror du vi klapper? Der er sgu ikke nogen af de her twats, som kan gøre det halvt så godt,” påpegede han med et grin over sine læber. Drengene bag ham grinte ved Jaxx’ påpegelse, mens andre legede falsk fornærmet. Han var dog ikke sikker på om Paris overhovedet så det, da hun havde lagt sig ned i græsset igen. ”Eller se halvt så godt ud, mens vi gør det!” kommenterede et medlem. Jaxx lod ham sige det, primært fordi det var det medlem var relativt harmløst. Mange ting kunne man sige om Jaxx, men han brød sig ikke om når kvinder blev behandlet som objekter. Hver dag hjemme i parken var det eneste han så nærmest at kvinder blev behandlet som om de var mindre værd, en genstand for mandens fornøjelse og hvor mange bank, de kunne få af den mand, der skulle passe på dem. Være der. Dermed ikke sagt at Jaxx på nogen måde var blødsøden. Han var kold og følelsesforladt og slog først til med alt han havde, når folk mindst forventede det. Han var direkte kalkulerende, til tider nok også manipulerende og han kunne sagtens ty til vold, bare ikke mod nogen kvinde – med mindre de selvfølgelig havde vendt DM i ryggen eller noget i den dur.

[Paris "PJ" Jacobo]

PJ var virkelig priviligeret langt hen af vejen. Hun kunne åbne et fyldt køleskab og stadigvæk ikke føle, der var noget at spise. Hun kunne mangle en blå kjole, selvom tøjskabet var fyldt og der ville med det samme, stå tre butler klar til, at hente lige præcis dén blå kjole, hun skulle bruge. På den måde, var hun rig og havde en form for magt. Hun ville kunne lave alverdens kriminalitet, og stadig slippe godt fra det, fordi hendes far var advokat og ville med et knips med fingrene, kunne få lukket skolen eller rektor fyret. Hun havde dog også lært, at bruge sine penge og socialestatus fornuftigt. Hun havde været med til et utal af velgøringhedsprojekter, som foreksempel doneret penge til børnehospitaler og herberg.
Hun hævede lidt det ene øjenbryn, hvor ikke et eneste hår sad forkert, på trods af, at hun lige havde trænet og løbet. "Men det kan du selv måske?" spurgte hun med et drillende glimt i de mørkebrune øjne, da han havde fået det til at lyde som om, det kun var de andre, der ikke kunne. Som hun havde lagt sig om på ryggen, hørte hun en af de andre drenges tilføjelse, hvilket fik hende til at løfte begge arme lige op i lufte i en 90 graders vinkel, med et par strittende midterste fingre rettet mod dem, hvortil hun smilede lidt for sig selv og lod sine arme falde ned i græsset under hende igen og lod sine fingre, lege lidt med græsset, mens hun nød det varme sol mod sin hud, der glinsede let i stråler.

[Jaxx Winter Turner]

Jaxx var ikke privilegeret. Han vidste ikke hvad et fyldt køleskab betød og hvordan det var at have et og stadig ikke at have noget at spise. Han stjal mad blot for at få noget. Han stjal tøj blot for at at have noget at have på kroppen. Han stjal penge. Han stjal det, han manglede. Han snød også gerne folk, hvis det hjalp. Han havde ikke nogen dårlig samvittighed ved det. Han forstod heller ikke hvorfor rige mennesker donerede til velgørenhed. Det eneste de på nogen måde kunne få ud af det, var måske en lettelse og følelsen af at have gjort noget godt, når de i virkeligheden nok slet ikke ville kunne mærke, de manglede de penge. Jaxx havde stjålet og narret piger som Paris før, men det betød ikke det var det han var i gang med i dag. Han fik et drenget glimt i øjnene ved hendes spørgsmål og ved det drillende blink hun havde i hendes øjne. ”Ja selvfølgelig,” påpegede han selvsikkert. Jaxx smilede bredt som to strittende feminine fingre blev rakt mod dem. Drengene omkring ham buhede. Men ikke Jaxx. Han var imponeret over, at hun rent faktisk havde ben i næsen. ”Skrid med jer,” bad han dem, inden han satte sig ved siden af Paris. ”Du er ikke så bange af dig, huh?” han havde et arrogant blik i øjnene som han spurgte.

[Paris "PJ" Jacobo]

PJ følte sig ikke urørlig på samme måde, som JJ og AJ gjorde. Hun vidste, at der fulgte et ansvar med og hun vidste, at hun var i faregruppen for typer som Jaxx og hans gang. Hun havde før været stødt ind i Cobra, ikke at han havde gjort hende noget direkte. De fleste havde en pris, og Cobra havde været nem at bestikke, for en pige som PJ, der havde pengene til det. "Mmmh, klart," lød det langt fra overbevist fra hende, dog med et lidt morende smil over sine læber, skønt han ikke kunne se det, når hun lå som hun gjorde i græsset.
Hun vidste et sted godt, at det var lidt overmodigt af hende, at række damn til dem, men der var også grænser for, hvad hun som kvinde, skulle finde sig i. Hun lukkede øjnene, som hun hørte dem buhe af hendes handling. Sommersolen, var fantastisk. Hun hørte dog ikke Jaxx sende de andre væk, men hun kunne godt høre, at stemmerne forsvandt, hvilket fik hendes smil til et voksen en smule. Hun havde vundet. Eller det troede hun i hvert fald, lige indtil hun hørte en stemme lige ved siden af hende, hvilket hurtigt fik hende til at rette sig op på albuerne og se på ham. Hun så sig hurtigt omkring, men måtte rynke lidt på panden, da det gik op for hende, at de andre havde forladt dem. Hun vendte blikket tilbage på ham og trak lidt på den ene skulder. "Jeg vil ikke finde mig i, at blive talt sådan til og slet ikke på grund af mit køn," svarede hun og bed sig lidt i underlæben, mens hendes mørke øjne hvilede på ham, som hun rettede sig yderligere op og lænede sig lidt mod ham, "Desuden.. Så er jeg stadig sikker på, jeg ville kunne løbe fra jer," tilføjede hun lidt morende og blinkede til ham, før hun lagde sig tilbage ned i græsset igen og smilede op mod ham.

[Jaxx Winter Turner]

Jaxx kunne godt tale grimt til kvinder. Han hørte ikke andet hjemmefra, men han talte kun grimt hvis han havde en grund til det. Han kunne også godt snakke om kvinder som var de objekter, men det var vennerne imellem. Det betød dog ikke, han nødvendigvis gad at rette på de andre, når de gjorde det. Han ville stoppe dem, hvis de fuldstændig uanfægtet synes, de skulle gøre Paris noget uden hun havde fortjent det. Han fnøs ved hendes klart og rystede kort på hovedet.
Han bemærkede hvordan hun smillede som han kom tættere på hende. Hvad fanden smilede hun for? Han havde en teori om, det var fordi de buhende stemme var forsvundet, men han var ikke. For Jaxx var der ikke noget med, at lade andre vinde. Han var tålmodig, så selvom det måske kunne ligne han tabte i øjeblikket, så tænkte han altid over hvordan han ville være vinderen i den lange ende. Han så hendes blik på sig og bed mærke i hun trak på skulderen, inden han lyttede på hende. ”Hvorfor skulle du også finde dig i det?” spurgte han roligt som hun rettede sig op og lænede sig ind mod ham. Han smilede kort ved hendes ord og lænede sig tættere ind på hende, så hans læber rent faktisk kun var få centimeter fra hendes. Han kunne dufte hendes sved blandet med hendes parfume, og hvis han skulle være helt ærlig, så var kombinationen ikke værst. Det var så nok også fordi han normalt gik sammen med unge fyre der svedte, og det var ikke det samme. ”Nævn en dag, et tidspunkt og så får vi se,” udfordrede han inden han blinkede retur til hende. Han fjernede sig, som hun lagde sig ned igen. Han betragtede kortvarigt hendes smil.

[Paris "PJ" Jacobo]

PJ var vant til hjemme fra, at blive talt til, som om hun var et objekt, som var blevet sat til jorden, for at se godt ud. Hendes far havde aldrig lagt hånd på hende, heller ikke hendes mor. Men de var der aldrig. Hendes mor boede i Paris og hendes far arbejdede hele tiden. Hun var måske rig i forhold til, hendes bank boks, hendes klædeskab og alle mulige andre materialistiske ting. Men hun var bestemt ikke rig på kærlighed, selvom mange troede det. Mange troede hun levede det perfekt liv, men ingen kendte til sandheden om, at hendes mor hver gang de endelig sås, skulle pointere, hvor meget hun havde taget på og hvor tyk hun så ud, hvordan hun på ingen måder kunne bærer korte kjoler eller noget som helst i den dur, uden at ligne en flodhest. Hendes far sagde altid undskyld, for ikke at dukke op og så gav han hende en perlehalskælde, eller andre smykker eller en ny taske, og så troede han at alt var fint igen. Hun havde aldrig hørt sine forældre sige, at de elskede hende eller var stolte af hende. Hun vidste det samme galt for JJ og AJ.
Hun rynkede lidt på panden, "Præcis," svarede hun en smule skeptisk, over at han lød til at være enig med hende. Hun kendte ham ikke, men hun vidste godt, at DM ikke var nogen man bare lige lagde sig ud med. Hun mærkede sit hjerte slå et slag over, som han også lænede sig mod hende og deres læber, kun var få centimeter fra hinanden. Hun kunne dufte ham, næsten smage ham. Hun bed sig lidt i læben, som hun havde lagt sit igen. Hun kunne ikke blive set sådan med ham. Folk kunne jo tro, de kyssede. Hun smilede lidt ved hans blink retur. "Eller jeg kunne lade dig leve i evig uvished, om hvem af os der ville vinde," svarede hun og satte en eftertænksom pegefinger mod sin ene mundvie, som hun blinkede til ham igen.

[Jaxx Winter Turner]

Jaxx’ liv var ikke langt fra Paris. Eller jo det var det, men der var ikke stor forskel på det omsorgssvigt de egentlig opdagede. Hvor han rent faktisk fik en knytnæve oftere end han fik aftensmad, så var hans forældre heller ikke de store kærlighedsgivere. Han havde ikke været ret gammel, da han egentlig havde besluttet sig for, han ikke direkte elskede sin far. Første gang Jones havde tvunget ham til at drikke en øl og ryge en smøg, havde været det altafgørende. Hver gang Jones havde været led ved Jaxx’ mor. Hver eneste gang, hans far drak, tog stoffer eller lavede meth. Han fik dog ikke materialer, hver gang forældrene aldrig var til stede. Han fik heller ikke penge. Jaxx’ far havde et korrupt syn på kærlighed, og Jaxx anede ikke at Jones på sin egen måde rent faktisk holdt af ham. Jaxx elskede sin mor, men det var heller ikke fordi han fik megen kærlighed på den front. Hun var altid langt væk på en eller anden substans.

Han bemærkede hun rynkede på panden og hendes svar lød en smule skeptisk. Hvorfor skulle han ikke være enig med hende? Hun skulle ikke finde sig i andres folk pis. Gjorde hun det, så var hun også al for nem at trampe på. Han anede ikke hvordan hun havde det med, at han var så tæt på hende. Hun anede heller ikke, hun var bange for hvad folk ville tænke om hende, hvis de nu skulle tro de rent faktisk kyssede. Han smilede som hun så eftertænksom ud og blinkede til ham ”Er du bange for jeg har ret?” spurgte han udfordrende og lagde sig ved hendes side. ”Så bare for at få det på det rene… du giver op nu?” smilet på hans læber var tilnærmelsesvis provokerende.

[Paris "PJ" Jacobo]

PJ tænkte meget over, hvad andre tænkte og mente om hende. Hun var en Jacobo. Hendes far var advokat, store ting blev forventet af hende og hendes brødre. Hun vidste godt, at JJ havde en anden mor, end hende selv og AJ, men hun havde aldrig mødt denne kvinde og det havde altid været meget tys-tys, så de snakkede aldrig om det derhjemme, men okay, de snakkede generelt ikke ret meget i det hjem. Ikke andet end overfladisk.
Hun vidste, at JJ ville gå amok hvis hun blev set sammen med en low-class dreng som Jaxx, men lige nu prøvede hun bare at være i situationen. Hun ønskede bare ikke, at der skulle være nogen som så dem og misforstod noget. Hvad ville folk ikke også tænke om ham? Det var vel ikke kun ham, som var langt fra hvad der forventes af hende, at finde eller var det? Hun bed sig lidt i læben, "Jeg er mere bange for, at støde din mandighed eller gøre dig til grin, når du taber til en pige," svarede hun udfordrende tilbage og fulgte ham med blikket, som han lagde sig ved siden af hende. "Du tror virkelig, du kan slå mig? Okay, men hvis du har er så selvsikker, hvorfor så ikke gør det lidt mere spændende?" hun holdt en kunstnerisk pause, mens et legende smil var at se på hendes læber. "Hvis jeg vinder, så skal du være min udstrækningspartner hele næste skoleår, hver dag," hun hævede lidt det ene mørke øjenbryn og afventede om han godtog det, og hvad hans præmie skulle være, hvis han vandt.

[Jaxx Winter Turner]

Jaxx kunne ikke sætte sig ind i Paris’ tankegang. Han var ligeglad med hvad folk syntes om ham. I hvert fald de fleste. Dem han holdt af, det var de folk, han ikke var ligeglad med. Dem han gerne ville have skulle syntes godt om ham, men samtidig var de mennesker også dem, der ikke måtte se hans svage sider. Han skulle samtidig leve op til en forventning hos dem. En rolle. Som de fleste teenager, så havde han konstant blandede og modsatte følelser. For det meste var det okay og han kunne leve med ikke at lukke nogen ind, men nogle gange ville han ønske han rent faktisk kunne sænke sine parader bare overfor en person.

Jaxx lod et fnøs forlade sine læber ved hendes ord og den udfordrende tone. ”Jeg er mand nok til at det ikke gør ondt på mig at tabe til en pige,” stemmen var selvsikker og smilebåndet blev trukket charmerende op. Nej, han havde ikke noget imod at tabe til en pige – men han havde heller ikke tænkt sig at lade hende vinde blot fordi hun var en. Blikket faldt interesseret på hende som hun tilbød det skulle være mere spændende. Han nikkede en enkelt gang som hun holdt en kunstnerisk pause. Mens hun snakkede bevægede han hovedet tættere på hende og lod sine læber være få millimeter fra hendes. Smilet var en anelse smørret som hun hævede sit øjenbryn. Udstrækningspartner. ”Deal. Hvis jeg vinder, så skal du fortælle mig hvor du går hen efter aftensmaden… og nægter du det, så skal du kysse mig et offentligt sted,” påpegede stemmen selvsikkert. ”Altså… et rigtigt kys.. You know, like the french,” denne gang blinkede han til hende.

[Paris "PJ" Jacobo]

Den eneste person PJ ikke havde en facade på overfor, var Harper Rider . Alle hendes andre veninder, vidste nærmest intet om hende, foruden det overfladiske, så som at hendes far var advokat, familien havde røven fuld af penge - for at sige det ligeud.
Hun fnøs et piget fnys, "Yeah right.." svarede hun morende, og så det charmende smil på hans læber. Han var virkelig charmende, det måtte hun give ham, men hun ville ikke lade sig narre. Hun så på ham, jo tættere hans læber kom på hendes. Hun var fanget mellem græsset under sig og ham over sig, eller i hvert fald hans hoved, så at trække sig, var ingen mulighed. Hun bed sig let i læben, som hun så ind i hans øjne. Hun kunne næsten smage ham, men samtidig ville hun ikke lade ham vide, at han havde hende præcis, hvor han ville have hende. Hendes læber gled en smule fra hinanden, "Ef..efter aftensmaden?" spurgte hun nærmest hviskende, mod hans læber. Bemærkede han hun forlod storsalen efter måltiderne? Var der andre der bemærkede det? Hun hævede lidt det ene øjenbryn, som han forklarede videre af, hvad han ville have. Hun grinte let, "Yeah right," Hun satte sine håndflader mod hans skuldre og skubbede ham blidt væk. "Seriøst, hvad vil du vinde, hvis du vinde?" spurgte hun, da hun oprigtigt troede han lavede sjov.

[Jaxx Winter Turner]

Jaxx havde en bedsteven. Cobra Russell. Han var dog hans leder på Hogwarts og skulle også være leder udenfor Hogwarts. Han kunne ikke blotte sin sjæl til ham. Han havde også sin forlovede, og han holdt af hende, men igen, han kunne ikke åbne sig overfor hende. Han skulle også være leder. Deres ægteskab ville også være mere formalitet end bygget på kærlighed.

Jaxx bed mærke i det tøsede fnøs, som forlod hendes læber og smilede igen ved hendes ord. Denne gang var smilet en afslappet form for ’så du tror ikke på mig’. ”Som mand skal man kunne turde tabe til en kvinde,” han blinkede denne gang kækt til hende. Han anede ikke hun rent faktisk syntes han var charmerende og at hun kæmpede for ikke at lade ham vide, at han havde hende i sin hule hånd. Han kunne mærke hendes læber bevæge sig mod sine, som hun stillede ham et spørgsmål. ”Mmmh, efter aftensmaden,” påpegede han selv med et lavere toneleje og forsat med sine læber tæt mood hendes. Han bemærkede hun løftede det ene øjenbryn og mærkede hendes håndflader mod sine skuldre og lod sig skubbe væk fra hende. ”Det jeg lige har sagt,” påpegede han med en rolig stemme.

[Paris "PJ" Jacobo]

PJ vidste udmærket godt, hvem Cobra var. Det var trods alt ham, som skaffede hende smøger. Men hun vidste intet om, at Jaxx var forlovet, hvilket efter hendes mening også var alt for tidligt. Hvem I deres alder, vidste overhovedet, hvad kærlighed var?
En smule drillende tippede hun hovedet lidt til den ene side, "Så nu gik jeg fra, at være en pige til, at være en kvinde?" spurgte hun morende og sendte ham et blik, som de fleste nok ville opfange som, at man skulle træde varsomt med sit svar, selvom det blot var for sjov. Hans kække blink, fik hende dog til at smile lidt, så hendes blik faldt lidt til jorden. Præcis som han kunne mærke hendes læbers bevægelser få millimeter fra hans, kunne hun mærke hans læber med samme afstand, hvilket overhovedet ikke hjælp på hans charme. Hun måtte opretholde sin facade. Ingen skulle vide, hvad hun lavede efter hvert måltid. "Stikker du altid næsen i ting, som ikke kommer dig ved?" spurgte hun stadig i den hviskende tone. Han måtte ikke vide det. Hvad hvis hun ikke kunne stole på ham? Det var den første samtale de i det hele taget havde. Hendes vejrtrækning blev en smule mere overfladisk, som hun bed sig i læben, mens hun blidt skubbede ham væk. Hun satte sig op, som han flyttede sig, med strukket ben og hænderne hvilende i græsset bag hende, mens det sorte lange hår hang løst ned af ryggen. Hun grinte let, før det gik op for hende, at han virkelig mente sine ord. "Seriøst? Et kys? Hvorfor?" spurgte hun og rynkede lidt på næsen, før hun rejste sig helt op og børstede sin bagdel fri fra græs. "Okay, hvis du er så sikker på, du har ret, så må du jo bevise jeg tager fejl," hun blinkede til ham, før hun stillede sig klar til, at løbe omkamp mod ham.