What did you do?! (reaktionstråd)

[Leonardo Russo]

Chrissandra Lupin Pendareva

Borgin&Burkes

Juni - 2057

Omkring kl. 19

---

Leonardo stønnede hæst og kiggede rundt på det svineri han havde formået at skabe i sin brandert. Han sad lænet op af disken, med en næsten som flaske ildwhiskey i den ene hånd. Den eneste hånd. I sin brandert havde han taget, muligvis den dummeste -og sidste, beslutning i sit liv.
Tidligere samme dag havde han modtage et brev fra Azkaban. Alastair var gået bort i det kolde troldmandsfængsel. Nyheden havde ikke ligefrem ramt den yngste af tvillingerne særlig godt. Efter det værste chok havde lagt sig, nåede han til raseriet og fortvivlelsen. Hvis bare han havde været hurtigere til at arrangerer en flugtmulighed, så ville han måske have kunne redde hans bror inden han var gået til.
Overvældet af skyldfølelse havde Leo næsten bundet en flaske ildwhiskey og i denne proces fundet et minde frem for gemmerne, et minde Alastair selv havde sendt til ham, efter hans arrestation. Hans klo. Leonardo var fuld og desperart og det var så her han begik den fejl, der nok ville koste ham livet indenfor relativt kort tid. Heldigvis for ham var han for beruset til at bekymre sig om det. Han havde ganske simpelt hugget sin egen hånd af, det havde været en god ide da han gjorde det. Han kunne bære kloen til evigt minde om sin bror. Set i bakspejlet, ikke den kvikkeste beslutning han havde taget.
Nu sad han så her i en pøl af sit eget blod imens livet langsomt ebbede ud af ham. Den eneste grund til han stadigvæk var i stand til at føre flasken til læberne og ikke var kradset af for flere minutter siden, var det bælte han havde strammet omkring den ene overarm før “amputationen,” men selv denne kunne ikke udskyde det uundgåelige. Uden hjælp ville han ikke holde længe endnu, men han orkede ærlig talt ikke engang at prøve at skaffe hjælp. Han stirrede tomt frem for sig, tog den sidste tår fra flasken og sukkede. Det gjorde ikke engang ondt. Langsomt gled øjnene i, og Leonardo var klar til hvadend der måtte komme. Om ikke andet ville han nok se sin bror i helvede.

// out

[Chrissandra Lupin Pendareva]

Outfit

Chrissandra havde taget en beslutning. Endelig. Hun ville fortælle Leonardo, at Emiliya var hans datter. Hun vidste ikke, hvordan han ville reagere på det, men nok ikke synderligt godt. Han var ikke ligefrem daddy material, og så havde hun holdt det hemmeligt for ham i så mange år. Hun synes bare, det var på tide, og han fortjente at vide det. Det gjorde Emiliya da også, men Leo burde vide det først, så Emiliya ikke bare stod på hans dørtærskel en dag, og han så var helt uforberedt. Chriss kendte sin datter. Hun kunne finde på det. Også selvom Chriss ville sige nej.

Nu stod Chriss ved døren til Leos butik i Tusmørkegyden, og overvejede om hun skulle gå ind. Hun stod der dog ikke længe, for det måtte gøres. Hun åbnede døren, imens hun trak vejret dybt. En stank af whisky og blod blæste hende næsten bagover, da hun trådte ind i den lille snuskede butik. Instinktivt kiggede hun hurtigt rundt og fik hurtigt øje på Leo henne ved disken. Hun gispede, da hun så hans hånd på gulvet. Hun brugte ikke mange sekunder på at komme hen til ham.
"For fanden, din store idiot!" Sagde hun frustreret, men stadig forholdsvis blidt. Hun nærede nogle følelser for ham. Det kunne hun ikke helt benægte. Desuden måtte der være sket noget virkelig grimt, siden han kunne gøre dette ved sig selv. Ellers kunne hun ikke finde logik i det. Hun tog sin overtrøje af, lagde den om hans sår, for at prøve at stoppe blødningen. Hun samlede hans hånd op, selvom det gøs i hende, men hun havde ikke tid til at være sart. Så lagde hun blidt hånden på hans kind, hvorefter hun lagde armen om ham og transfererede ham ind på Skt. Mungos.

// Out