Collision Course

[Lydia Weasley-Lupin]

Der var ingen tvivl om at børnene i weasley-familien var tætte og som ALfie sagde en masse pæne til om Lydia, var det tydeligt at se på hende hvor glad hun blev. Det endte da også med at hun lagde armene omkring ham og trak ham ind til et kamp. "Du er simpelthen den sødeste fætter jeg har. Ved du godt det?" lød det fra hende, før hun slap ham igen og lod håret falde tilbage i den karakteristiske røde farve. Det var en sjov ting at kunne og det mindede hende om sine bedsteforældre på sådan en dejlig måde.

Det var tydeligt at mærke på Alfie at han blev berørt at samtalen, andet ville også være mærkeligt, men altså nu havde han spurgt Lydia om hjælp, og så havde hun også i sinde at hjælpe ham. "Alfie, du ender bare med at få ondt i hjertet, hvis intet du siger. Du skal ikke sidde fast eller fortryde, det er du simpelthen for god til." Prøvede hun at forklare og opmuntrer ham. Han havde netop hjulpet hende og nu ville hun også hjælpe ham. Hun lyttede til fortællingen om Miley. Det lød nu også som en sød pige, men ikke helt som Ines. "Hvad vil du selv? Miley eller Ines? eller måske en helt tredje?"

[Alfred "Alfie" Weasley]

Alfie var ikke lige forberedt på krammet han blev tildelt. Dog gengældte han han det hurtigt og med et stort smil på læben. ”Puha, det skal du nok ikke sige for højt, vi er jo en del om budet.” Dette blev sagt med et glimt i øjet. Han vidste godt at hun nok ikke mente det helt så bogstaveligt.
Han nåede knap at se hendes begynde på at transformerer håret tilbage til den rødlige nuance, før det allerede var gjort.
Det var virkelig mærkeligt omsider at sige det højt. Sige at han var forelsket i Ines Cornette. En ting var jo at gå med det selv og bare drømme lidt. Samtidig vidste han også godt at han var ret ung. Han var jo hele 2 år yngre end hende, så han forstod da godt hvis hun var mere interesseret i denne @jiro fyr, skønt det ikke helt huede ham.
Lydias ord var søde og dejlig opmuntrende, men han rystede alligevel let på hovedet, ”jeg er ret sikker på hun ikke har det på samme måde, og jeg vil ikke have det skal komme imellem vores venskab.” Sukkede han.
De varme brune øjne blev spærret helt op som Lydia hentyede til om han ville Miley. ”Miley?” Spurgte han, fuldkommen uforstående over at hun overhovedet var en mulighed. Han havde ikke selv bemærket det lille smil der havde bredt sig på hans læber før da han havde snakket om hende, og tanken om at han han kunne være interesseret i hende, havde slet ikke strejfet ham

[Lydia Weasley-Lupin]

Det var svært ikke at komme til at grine lidt, da Alfie nærmest tyssede på hende omkring det at han var den bedste fætter hun havde. For jo, de havde en stor familie, men derfor var der alligevel nogen der godt kunne være lidt sjovere at snakke med end andre, og Alfie havde en god alder for også at være interessant. Selvfølgelig var hun også glad for de andre, men for sig selv havde hun nok lidt sine favoritter. Det var dog bare ikke noget hun snakkede højt om ellers. Derfor grinede hun også bare af hans ord nu. "Du har ret. Vi skal ikke ende med at gøre nogen kede af det."  kommenterede hun så med et smil.
Det var måske også forkert at presse Alfie ud i noget med Ines, særligt, hvis han frygtede det ville gå ud over deres venskab, men hun syntes også bare det var rigtig ærgerligt, hvis Alfie skulle gå glip af kærligheden. Dog vidste hun godt at det i sidste ende burde være hans valg, hvad han ville gøre. "Du lyder nu rimelig forelsket, men hvis du mener du kan nøjes med et venskab, så vil jeg ikke presse dig. og hvad Miley angår, så smilede du altså som en lille julegris, som du fortalte om hende." Den sidste del kunne han ikke skjule fra hende, og der skulle nok en del overtalelse til, for at bevise, at han IKKE havde følelser for pigen, og at denne bare var en tilfældig veninde, Alfie havde mødt i Disneyland.

[Alfred "Alfie" Weasley]

Han smilede også let ved hendes grin. Alfie havde altid haft let ved at smile og grine. Han var generelt -som så mange af Weasleyerne, ret positiv generelt. "Nej det er netop også det jeg tænker." Sagde han underholdt. Han holdt virkelig meget af Lydia, hun var en af dem i familien han snakkede aller bedst med -og han snakkede ellers temmelig godt med de fleste.
Som hun fastslog hans forelskelse skar han en let grimasse, "Gør jeg? Jeg håber ikke det er for åbenlyst?" Indrømmede han tydeligvis en anelse flov. Han tog en dyb indånding og nikkede så fast, "det er sådan det bliver nødt til at være, jeg vil hellere nøjes med venskabet, end at risikerer at ødelægge det." Sagde han fast besluttet og så lidt frem for sig.
De honnigbrune øjne faldt dog omgående tilbage imod hende, som hun nævnte den reaktion han ikke selv havde bemærket. "Nej jeg gør da ikke..." han tænkte sig kort om og førte omgånede hænderne til sine kinder som kunne han mærke om hun havde ret på denne måde."..gør jeg?" Kinderne brændte let som den rødlige nuance begyndte at sprede sig over hans ansigt, han havde virkelig ikke selv bemærket det.

[Lydia Weasley-Lupin]

Inge sand Weasley ønskede vel at gøre et andet menneske ked af det, og så det var familie eller ej, Men Lydia mente nu nok at det kunne være okay at have sine favoritter,så længe man bare ikke gik og skiltede med det. Det var vel også helt naturligt, at man klingede bedre med nogen end med nogen andre. Hun ville dog ikke dvæle mere i det, og lod det derfor ligge for nu. 
i stedet flyttede hun fokus til det, der egentlig havde relevans. "Det er lidt tydeligt jo, men jeg skal nok lade være med at sige noget. Ikke før jeg får lov hvert fald." Lovede hun så igen, hun vidste hvor meget det kunne betyde at forelske sig både i de rigtige og i det forkerte. Det ville hun ikke drille Alfie med. Hun ville bare være det og støtte op, som han havde brug for det. "Du kunne da i det mindste prøve. Du kan ikke tillade dig at gå og være forelsket i hende. Det ender bare galt en dag."  forklarede hun. Dog ikke at hun talte af erfaring. Det kunne tælles på en hånd, hvor mange forelskelser hun selv havde oplevet. En ting hun faktisk ærgede sig lidt over.
Lydia kom dog til at smile kort efter, da Alfie hurtigt benægtede sin rødmen. "Jeg beklager Alf, men jo, det gør du altså." Hun trak lidt på skuldrene, og så så på ham. "Prøv et øjeblik at lukke øjnene"  Hun ventede på at han fik tid til at lukke sine øjne. "Så tænk på sommerfestivalen. Eller måske endnu bedre. Tænk på sommerfesten ved muslingehytten. Hvis du måtte tage en med, er det så Ines eller Miley?"

[Alfred "Alfie" Weasley]

En smule frustreret over sin egen manglende evne til at holde sine følelser inde, sukkede han en smule tungt, men sendte hende så alligevel et lille smil, idet hun gik med til at holde hans hemmelighed. ”Tak,” sagde han blot, og undlod at informerer hende om at han nok aldrig ville give hende lov til at sige det videre. Han vidste slet ikke hvad han skulle stille op hvis Ines fik nys om det.
Brynene blev dog let rynket ved hendes efterfølgende ord. ”Jeg gør det da ikke med vilje,” svarede han en smule brødbetynget. ”Jeg ville da hellere end gerne kunne slukke for det, det ville gør det langt lettre,” endnu et suk.
Den rødhårede dreng var selv temmelig overrasket over den effekt Miley åbenbart havde på ham. Mystisk. Det havde han da ikke tænkt over.
Uden at være helt sikker på hvor det bar hen, efterkom han -omend en smule skeptisk, hendes ønske og lukkede øjnene. Det gik også fint frem til valget stod mellem Ines og Miley, Han åbnede øjnene, det valg behøvede han ikke at lukke øjnene for at træffe. ”Ines uden tvivl,” slog han fast. ”Jeg kender jo ikke rigtigt Miley, og hun er muggler, det ville nok ende med at give nogle forklaringsproblemer.” Tilføjede han med et skævt smil. Nej, han kendte ikke Miley, ikke sådan rigtigt, men alligevel var der noget i ham der lidt ønskede at han snart ville se hende igen. Det havde været virkelig hyggeligt i vinters da de havde siddet og snakket på værelset.

[Lydia Weasley-Lupin]

Alfie var nu sød, men det var også utroligt, hvordan han sad og snakkede om pige problemer. På mange måder var han jo stadig hendes lille fætter, men her sad han som en ung mand og var forelsket. Lydia rystede lidt på hovedet af nogle tanker og smilede så til ham på ny. "Det ville også være for nemt, ville de ikke? bare at kunne slukke for de følelser, man ikke lige har plads eller overskud til." Konkluderede hun så og så ud over søen. Måske hun selv godt kunne bruge det lidt i forhold til Horace. Men det var nok mere bare nervøsitet. 
at høre Alfie komme med argumenter for hvorfor Miley ikke skulle kunne komme med var lidt sødt, men det endte med at Lydia lagde en hånd på hans skulder og så på ham. "HElt ærligt, hvis du virkelig ville invitere miley med til Muslingehytten og sommerfesten, tror du så nogen ville klage over, at hun var muggler. BAre vi ved det, så vi ikke laver magi for øjnene af hende."

[Alfred "Alfie" Weasley]

Alfie tænkte kort over spørgsmålet. "Jo måske, men nemt ville nu være rart, bare en gang imellem." Han smilede lidt skævt og så atter frem for sig. Han var så forelsket i Ines at det næsten gjorde ondt. Han følte sig komplet ved siden af sig selv når hun smilede til ham og han havde svært ved at slippe tanken om hende.
Han rynkede let brynene, "nej selvfølgelig ikke." Sagde han roligt. Han vidste at skønt en del af familien var fuldblod, havde de aldrig set ned på mugglerne og deres levevis. "Men altså, realistisk set. Som om hun ville kunne være der en hel dag uden nogen dummede sig." Svarede han as a matter of factly, "jeg ved ikke engang hvordan man bruger en mobil, og det er temmelig populært blandt mugglerne." Så meget havde han da lært.
"Desuden, igen, så godt kender jeg hende slet ikke. Vi har kun snakket sammen to gange udover når jeg er på arbejde." Sagde han og lod hagen hvile imod sine knæ for et kort øjeblik.

[Lydia Weasley-Lupin]

Det kom en munter lille lyd fra Lydia. "Nu du siger det, Nemt kunne virkelig være rart nogen gange." Tankerne var mange i hovedet på Lydia. Snart var hun færdig på Hogwarts og hvad skulle hun så? Tanken var skræmmende, hvad hvis hun valgte forkert? Hun bed sig diskret i læben og prøvede at skjule tanken for hendes fætter. Der var ingen grund til at han bekymrede sig om det også.
Snakken om familiefesten ved muslingehytten fik dog Lydia til at grine lidt igen. Hun elskede den tradition og vidste at hun uanset ville få en god dag. Lydia lænede sig ind imod Alfie og hviskede til ham. "Vi kunne vædde om hvem der først dummede sig. Helt sikkert Fabian. Hvad tror du?" Spurgte hun muntert og hyggede sig egentlig bare med det. At han snakkede om en mobil, som var næsten lidt morsomt. Det var jo bare en ting som muggler havde ligesom så meget andet. "Du kunne jo spørge hende og hun vil lære dig at bruge en." Foreslog Lydia så drillende og daskede kærligt til hans skulder.

[Alfred "Alfie" Weasley]

Han nikkede i enighed. ”Præcis.” Selvfølgelig ville rejsen heller ikke være det samme hvis alting bare blev serveret for en på et sølvfad, det lærte man ikke af, men stadigvæk. Lige nu behøvede han ikke at lære, han ville bare gerne kunne glæde sig på Ines vegne. Selvom hun heller ikke havde virket ovenud lykkelig over situationen med Jiro.
Et let grin brød hans ellers lidt anspændte ansigtsudtryk, ”ja for pokker, hun ville blive jaget ud af pixignomer inden for den første time,” lo han. Ikke fordi han synes det ville være sjovt at skræmme Miley væk, men fordi det bedst kunne ligne det yngre familiemedlem at lave en narrestreg som den.
Endnu et skævt smil, ”ja, det kunne jeg selvfølgelig, men ærlig talt så ville jeg ikke ane hvad jeg skulle bruge den til, plus det ville nok virke lidt mistænksomt når hun finder ud af hvor lidt jeg ved om alt den slags.” Han skar en ny grimasse. Det kunne hurtigt ende ud i endnu flere akavede bortforklaringer, end han allerede havde givet hende.

[Lydia Weasley-Lupin]

Det var virkelig svært for Lydia at holde sit grin tilbage, ved tanken om hvordan det ville se ud, hvis nogen blev jagtet af pixiegnomer, ikke at det aldrig var set før i familien dog. ”Eller måske giver en eller anden hende noget af weasleyernes slik…” Lydia tav kort og så ud over søen. hendes Grandonkler Fred og George havde i sin tid startet en spøg og skæmt butik, men Fred havde aldrig set hvor stor en success det blev, grundet troldmandskrigen, hvori han havde mistet livet. Lydia sank en klub og pillede lidt ved græsset, før hun igen så på sin fætter. ”Det er altså sket før at troldmænd forelsker sig i mugglerfødte. bare se på Potter-familien.. sådan da. og ellers så siger du bare til hende, at du synes det er mere romantisk med breve.” sluttede hun at og skubbede kærligt til hans skulder og sendte ham et smil.

[Alfred "Alfie" Weasley]

Alfie lo atter sammen med hende ved den tanke. Ja der var mange muligheder. Som havde han læst hendes tanker, gled hans også over på Fred og George. Det var så synd at Fred aldrig havde oplevet butikkens storhed, men inderst inde havde han nok vidst at den ville blive populær.
Stilheden blev atter brudt og Alfie rynkede let brynene ved hendes ord, ”jo jo, det ved jeg godt, men nu er jeg ikke forelsket i Miley, som sagt kender jeg hende ikke rigtigt,” svarede han oprigtigt. Hun var super cool, men derfra og så til forelskelse, der var lang vej. Desuden var han jo forelsket i Ines, og man kunne jo ikke være forelsket i to piger på samme tid. Det var i hvert fald hans overbevisning.
Han smilede lidt til hendes forslag. Han kunne ikke bruge ordet “romantisk” overfor Miley, så ville hun jo bare få den forkerte opfattelse. ”Er der et venskabeligt udtryk for romantisk?” Spurgte han i et let grin som hun puffede til ham.

[Lydia Weasley-Lupin]

Nej okay, Lydia havde nok ladet sig rive lidt med at det hele. SÅ, Alfie var ikke forelsket i Miley og havde ingen intentioner om at blive det lød det til, selvom hun havde ment han gav udtryk for andet. Hun ville dog ikke presse på, i sidste ende vidste hun ikke meget om kærlighed alligevel. Måske hun faktisk burde opsøge Gwendoline Granger-Weasley med det på et tidspunkt. Få lidt hjælp der? Men lige nu var det Alfie der var i fokus. 
Lydia trak håret frem over venstre skulder og satte sig til at kamme det med fingrene. "Du kunne jo altid bare spørge om i skulle blive pennevenner? Er det ikke en meget diskret måde at gøre det på? Du skal nok bare lige undgå uglepost.. måske." Hun rynkede brynene og tænkte over om det også ville virke for mærkeligt, men det ville det jo nok.

[Alfred "Alfie" Weasley]

Alfie var ikke forelsket i Miley, hun var da sjov og sød, men der var lang vej til en forelskelse, desuden kunne man jo kun være forelsket i én person og han var forelsket i Ines. Det var i hvert fald hans overbevisning.
Alligevel havde en del af ham lyst til at holde kontaken til Miley, måske snakke lidt mere med hende, men det var svært når hun var muggler. Ikke umuligt bare svært. ”Det er måske ikke nogen helt dårlig ide.” Han kløede sig lidt tænksomt i det røde hår. ”Selvfølgelig ikke uglepost. Men jeg kunne jo bare sige at vi er gammeldags og at der er noget charmerende i brevpost..” snakkede han videre før han lænede sig ind og gav kusinen en varmt knus, ”du er et geni.” Annoncerede han så og sprang op, ”vi snakkes ved lidt senere, jeg tror jeg ved hvad jeg skal skrive!” Udbrød han med et alt for stort smil på læben før han vinkede til hende og strøg afsted over plænerne, uden at tænke over at Lydia stadigvæk sad på hans skolekappe.

//out