Frisk som en havørn

[Adelita Delgaro]

Adelita betragtede ham med et par hævede bryn der bragte en overlegen attitude til hendes ansigt, som hun dog smilte spøgefuldt idet hun nikkede en enkelt gang i triumf. 1-0 til Adelita. Ansigtet gled tilbage til neutral, da han opdagede at fingeren var begyndt at dø hen. Hun så blot skiftevis fra den til ham og tilbage igen, som han forsøgte at få lidt liv i den igen. "Pas på med det her, den kan dø af det." Drillede hun ham, men dog med et venligt og bredt smil. Hun måtte dog måbe lidt, da han bare sådan uden videre og som om det intet var, manøvrerede hovedet udenom den pude hun fik fyret afsted. Hun blinkede et par gange. Hun plejede da ellers at have ret godt sigte, når hun fyrede ting i hovedet på @cristòbal. "Hvordan gjorde du det?" Spurgte hun så, stadig lidt overrasket. Hun genvandt dog sig selv lidt, især da han belærte hende om hvad man måtte og hvad man ikke måtte. Adelita himlede med øjnene. Hvis der var nogen der vidste det, så var det da hende! Hun måtte tilogmed hæve det ene bryn, da han begyndte at kloge sig på piger. "Jaså?" Nåede hun kun lige at sige, med antydningen af starten på en smart bemærkning, da hun pludselig mærkede hans hånd om hendes ene fod. Totalt lamslået fulgte hun blot hendes egen fod med blikket, som han tog den og førte den hen til sig og begyndte at massere den. Farven steg i Adelitas kinder, som en temperaturmåler der hastig skød mod varmere grader. Betuttet flakkede hendes blik fra ham til foden, til kaminen og tilbage igen. "Oh," - "Uhm.." Mumlede hun. Lige nu var hun nok den pige, der mindst havde lyst til, at fortælle noget som helst! Adelita forsøgte ganske diskret at trække foden til sig, men hun kunne ikke.. Han havde hende i et godt greb. Desuden havde hun for blot få øjeblikke siden selv lagt op til det, på den smarteste måde hun kunne præstere, så hvor meget kunne hun overhovedet tillade sig det? Forfanden altså Adelita! Hun bandede sig selv langt væk, og ville absolut ikke indrømme at, hvis man tog hendes egen akavethed og generthed væk, så var det måske faktisk ganske rart det han gjorde. "Noget dybsindigt?" sagde hun nok også lidt for hurtigt. Hun blev dog tavs, som hun først tænkte over det faktum at han sad og masserede hendes fødder! Dernæst fortsatte tavsheden, da hun funderende over hvad hun i grunden kunne fortælle der var dybsindigt.. Til slut, kunne hun nok godt finde på noget, men hvor hun tvivle på om at det var noget hun turde betro til Owen? Hun skævede op på ham, nok mest for at forsøge at studere hans ansigt for træk der kunne indikere at han ikke var troværdig. Men hun fandt intet. Så sukkede hun stille og hævede hovedet lidt. "Okay." Indvilligede hun så, "Nogengange ville jeg ønske, at jeg kunne bytte liv med en anden for en periode." Hun gjorde et lille træk på skulderen, "Bare for at prøve og se hvordan man ellers kan leve?" Der selvfølgelig flere ting bag sådan en udtalelse, men ikke nogen som hun ville gå alt for meget i dybden med lige nu. "Hvad med dig? Nogle dybsindige tanker?" Adelitas øjne glimtede lidt drillende ved denne bemærkning.

[Owen Rei Chang]

Han så tilbage på hende, med samme listige smil som hun lige havde sendt ham, ”I så fald har jeg hørt at et let kys ville kunne kurerer den igen.” Jokede han blot og sendte hende et sigende blik.
Overrasket over spørgsmålet, kiggede han lidt undrende på hende, tydeligvis var det først ikke lige gået op for hende hvad hun mente. ”Gjorde hvad?” Stemmen var en smule uforstående, men så kiggede han sig over skulderen mod puden på gulvet, ”undveg dit tøsekast?” De brune øjne blev atter rettet imod hende, som han sendte hende et af sine drengede smil på ny. Det havde faktisk været et udmærket kast, men han kunne ikke dy sig fra lige at drille hende lidt alligevel. ”Quidditchspiller,” tilføjede han så, for at svare på hendes spørgsmål. ”Jeg er ret vandt til at undgå smasherne, det er nok lidt blevet en refleks.” Erkendte han så lidt med et skuldertræk.
Det var ganske tydeligt at Owen elskede den respons hun gav ham. Han elskede at han havde hyldet hende lidt ud af den. De blussende kinder og befippede udtryk talte sit helt eget sprog, ”hvad var du ved at sige?” En uskyldig mine legede på hans ansigt.
”Mhmm,” Opfordrede han uden at gøre mine til at slippe den kolde fod, som han blidt lod sin tommelfingrene presse op langs undersiden af hendes fod, fra hælen mod tæerne.
Som hun endelig overgav sig og lod til at finde sig i massagen, trak han tilfreds i den ene mundvig. Hendes efterfølgende udtalelse vakte da også hurtigt grobund for en række nye spørgsmål. ”Du er måske ikke tilfreds med det liv du lever?” Spurgte han nysgerrigt ind.
Han tyggede lidt på det, da spørgsmålet blev rettet tilbage imod ham selv. ”Hmm..” svarede han tænktsomt. ”Sommetider ville jeg ønske at jeg kunne gå tilbage i tiden og advare mig selv mod nogle af de fejl jeg har begået. Du ved, så jeg undgår dem.” Forklarede han så.

[Adelita Delgaro]

Brynene blev skubbet lidt overrasket op i panden, ved hans forslag til. Et kys? Sidst Adelita havde kysset på nogen som ikke var familie, var nok dengang hun var 6 år og havde en sandkassekæreste tilbage fra dengang hun boede i Spanien, der af og til kom til en legeaftale. Alene tanken om at give sig til at kysse på Owen, om end det var hans finger, afgav en brændende fornemmelse på de i forvejen overkogte kinder. "H-Hvad?" Lød det betuttet fra hende, som hun blinkede et par gange. Hun altid væltet lidt ud på en afgrund hver gang han smed bemærkninger omkring sådan noget, nok mest fordi at det var totalt ukendt område for hende. Alligevel havde hun allerede regnet ud, at han fandt det ganske underholdende at drille hende på den måde - hvilket blot gjorde at hun havde lyst til at give ham lidt igen af samme skuffe, på en eller anden måde. Så Adelita fattede sig lidt og gav sig istedet til at betragte ham med et lidt lusket udtryk. "Okay." Indvilligede hun så, overraskende selvsikkert og rankede sig lidt, idet hun lænede overkroppen lidt mere fremad, som hun ellers afventede at han skulle række sin mishandlede finger over mod hende. "Men så skal du også varme min anden fod." fremsagde hun, som krav. Den lå jo bare der og var kold med sig selv. Da han kaldte hendes kast for et tøsekast, punkterede hun sådan lidt. "Hey! Det var aldeles ikke noget tøsekast!" Reprimanderede hun. Hun øjnene ham blot lidt skeptisk, som hun lyttede til hans tilstødende kommentar. "Blærerøv." Fnøs hun tørt, og dog med et underholdt smil på læben. Adelita førte en hånd gennem håret på siden af sit hoved, for at trække de lange, mørke lokker om på den ene side. Hun udstødte en overvejende lyd, som hun gjorde dette, inden hun rettede blikket mod Owen igen. Denne gang med en mere alvorlig mine. "Jeg kan godt lide mit liv." Fastslog hun først, "Men, det er som om at der er mange ting andre frit kan gøre, som jeg ikke kan." Svarede hun. "Du ved.." lød det som et suk, idet hun kortvarigt lod blikket glide mod loftet, som hun søgte ord til at formulere sig med, inden blikket atter hvilede mod ham. "Få en dårlig karakter? Gøre noget dumt? ... hmmm... Gå efter hvad man gerne vil, istedet for hvad man skal?" Hun gjorde et lille træk på den ene skulder og betragtede ham lidt for reaktion. Da han selv fortalte, vippede hun hovedet lidt på skrå. "Hvilke fejl?" Spurgte hun.

[Owen Rei Chang]

Hendes fuldkommen chokeret udtryk efterfulgt af de nu, om muligt, endnu mere røde kinder, fik ham blot til at le på ny. Han måtte igen sætte en dæmper på sig selv så ikke han vækkede alle medørnene. Han skulle lige til at komme med en såkaldt "dum bemærkning" om at det jo bare var på fingeren og at hun ikke behøvede at se så betuttet ud, men så fik hendes overraskende svar ham til at sluge sine ord i halsen.
Hovedet blev tippet på skrå, mente hun det seriøst? Han havde kun joket, men altså den slags sagde man da ikke nej tak til som ung teenage dreng. Heller ikke selvom det kun var på fingeren. Det var først som hun nævnte betingelsen med den anden fod, at det gik op for ham at han var gået helt i stå med massagen, da hun havde overgivet sig med kysset. "Udemærket," svarede han uden videre betænkning, og strakte så ufortrødent fingeren frem imod hende.
Han bed sig i kinden da hun over hendes nuværende fornærmede attitude. Et selvsikkert udtryk malede sig i hans ansigt, "tja, hvad kan jeg sige, jeg er et pragteksemplar," Jokede han og blinkede til hende.
Owen kunne godt nikke lidt genkendende til det hun sagde, men var stadigvæk nysgerrig på hvilke punkter. "Såsom hvad?" Spurgte han derfor ind. Hun svarede da også efterfølgende lidt på det, men ikke helt nok til at tilfredsstille hans nysgerrighed. "Det kan jeg godt følge dig i." Indrømmede han og tilføjede så, "men lad mig høre, gå efter hvad?" Han havde interesseret lænet sig lidt frem i sofaen, som han fangede den anden fod med de varme hænder.
Derefter var det hans fejl til at udstøde et næsten klagende suk. "Åh der er en del, men er der ikke altid det?" Spurgte han så. Den værste fejl var den med Isadora, fordi han hele tiden frygtede at det ville slippe ud og dermed ødelægge hans fremtid. Samtidig åd det ham også op indefra, ikke at kunne snakke med nogen om det.

[Adelita Delgaro]

Adelita frydede sig indeni, da hun kunne lægge sine øjne på en overrasket Chang, der endog var blevet tilstrækkeligt overrasket til at stoppe med hvad han havde gang i. Det passede hende ganske godt og hun børste sig mentalt på skulderen i triumf. Da han så uden videre blot strakte sin stakkels finger frem mod hende, førte hun sin egen pegefinger optil sine læber og placerede et kys på fingerspidsen. Hun lod dernæst sin fingerspids trykke mod hans, for ligesom at overføre kysset til ham. Ja hun var en endda så fræk, at blinke lidt kækt til ham med det ene øje - blot for at understrege sin strategiske genistreg. Hun lænede sig dernæst tilbage mod ryglænet og gjorde sig det mageligt tilpast for sig selv, idet hun blot lod Owen yde lidt omsorg for hendes førhen tilsidesatte fod. Efter hun sådan lige havde vænnet sig til at blive berørt og tiltalt sådan som han gjorde, så var dette nu ikke så værst. Ja faktisk, hvis hun været en kat, havde hun sikkert spundet veltilpast! Owens ord bragte en tænkepause til Adelita. Hun vidste godt hvad hun kunne tænke sig i livet, men det lød så banalt og åndssvagt, at det faktisk var lidt svært for hende at sige. Hun var på nogle områder ekstremt priviligeret, men på andre - knapt så meget. Hun smilte et lidt genert smil, idet hun pillede lidt ved tæppet. "Det lyder fjollet, for det er sådan nogle meget små ting.." begyndte hun, "Men jeg gad foreksempel godt prøve.. at.." Hun gjorde et lille træk på skulderen, som hun slog blikket lidt tøvende ned. "..du ved." Hun holdt en kort pause, men rettede blikket lidt genert op på ham. "Bade ved stranden?", hun trak på en skæv grimasse og bed sig lidt i læben. Et øjeblik studerede hun ham lidt for reaktion, inden hun fortsatte. "Drikke lidt for meget vin? ... Og spise alt for meget dessert." Et smil bredte sig nu på hendes læber, da hun fandt sine egne ord komplet åndssvage. Hendes næste ord havde en mere alvorlig tyngde og smilet blegnede til et mere bittert et. "Jeg gad virkelig godt komme ud og rejse og prøve at opleve noget." Svarede hun først. "Jeg føler tit, at mens jeg sidder og smiler og nikker til selskaber med pæne folk, at jeg går glip af en masse udenfor, som jeg ikke kan være en del af, fordi jeg er nødt til at sidde der og smile og nikke for ikke at bringe skam til min familie. Ved du hvad jeg mener?" Hun rettede et håbefuldt blik mod Owen. Hun åndede tungt ud. "Det er vildt frustrerende." Afsluttede hun så. Hun rettede opmærksomheden mod ham, da han sukkede tungt og hun nikkede lidt i respons. Adelita trak nu sine fødder til sig, for at arrangere benene i en skrædderstilling, da hun efterfølgende satte sig mere op i sofaen. Hun greb ud efter Owens ene ankel og trak lidt i den. "Hit." Kommanderede hun drillende og afventede at han skulle adlyde (xD). Nu måtte det vist være hans tur, ikke? Og hvis ellers han ville overlade sin fod i hendes varetægt, skulle han snart erfare at hun også ville score perfekte karakterer som fodmassøse. "Start med det værste og slut med det mindste." Opmuntrede hun ham med et venligt smil. "Eller.. omvendt. Det bestemmer du selv." Lød det så en kende mere spøgefuldt.

[Owen Rei Chang]

Owen sendte hende et næsten fornærmet blik. ”Dét der tæller ikke.” Bemærkede han med hævede bryn. ”Du skulle kysse den, ikke vidrefører kys til den.” For lige at understrege sin pointe stoppede han også omgående sit foretagende af den stadigvæk kolde fod, og lagde demonstrativt armene over kors. ”Ellers kan jeg masserer min egen fod og “overføre” massagen til din hvis det er?” Denne gang var det ham der besad det snedige blik. Et blik der lod fortælle han hun ikke bare lige vill slippe afsted med sin lille udskejelse.
Uden helt at tænke over det, havde han lænet sig lidt mere frem, jo mere hemmelighedsfuld hun blev, lidt som om at han forventede hun ville hviske det til ham, fordi det var for rebelsk at sige højt. ”Bade ved stranden?” Gentog han næsten forvirret. Der gik et par sekunder, før det gik op for ham at hun faktisk ikke lavede sjov. ”Well....kan bredden nede ved søen ikke bruges til at starte med?” Spurgte han med et skævt smil. ”Personligt drikker jeg ikke så meget vin, men jeg er altid klar på en god bytur og hell, den del med deserten er kun en tur til køkkenet herfra.” Påoegede han med et syndigt smil på læberne.
Han blev dog atter lidt mere alvorlig og nikkede så, ”jeg forstår godt hvad du mener.” Erkendte han. Hvis ikke han havde kunne overnatte ved Jayson fra tid til anden, ville hans liv nok have været meget li hendes. ”Mine forældre har også temmelig høje forventninger til hvem de regner med at jeg skal være, sommetider kan det være svært at skille om det er deres drøm eller ens egen.” Ordene var undsluppet ham før han havde nået at stoppe sig selv. En smule fortrødent kastede han sig baglæns i sofaen, med et udtryk der helst skulle dække over den fact at han havde talt over sig. Han lod hende tage sin fod og vrikkede en smule provokerende med tæerne som hun fik fat. Som vinkede han til hende med tæerne. Armene blev ført bag hovedet og et sageligt smil formede sig på hans læber som hun gik igang.
”Okay, jeg tror jeg starter med det mildeste så.” Blev han enig med sig selv. ”Jeg forsvarer nok Jayson "JJ" Jacobo langt mere end jeg burde.” Indrømmede han så. ”Han gør nogle vanvittige ting, men han er som en bror for mig. Jeg ved hvor han kommer fra, og føler ikke at jeg kan vende ham ryggen.” Uddybede han og skævede let til hende for at betragte hendes reaktion.

[Adelita Delgaro]

Adelita trak blot uskyldigt på skulderen. "Du sagde da intet om, at jeg ikke måtte gøre sådan?" Lød det i en matchende toneleje, som hun skød underlæben lidt ud og så på ham med store, blanke, bambiøjne. Ansigtetudtrykket blev imidlertid erstattet af et mere pigefornærmet et af slagsen, da han i protest stoppede med at varme hendes stakkels kolde fod. Hun løftede hånden lidt for at halvhjertigt pege på hendes fod, for ligesom at påpege hvad det er han valgte ikke at drage omsorg for! "Men..?" Lød det lidt sølle fra hende. "Min fod?" Tilføjede hun, som om han havde havde taget noget fra hende. Det var kort efter dette, at hun blot valgte at tage hans fod istedet. Adelita betragtede Owen med et lidt genert blik, som han reagerede på hendes ord. Hun følte sig en smule sårbar, når hun sådan havde blotlagt sig. Men han lo ikke af hende, selvom det nok havde lagt mest til sidebenet at gøre. Istedet foreslog han hende at tage ned til søen. Det havde hun ved Merlin aldrig overvejet! Hun holdt en hånd op foran hendes mund i forfærdelse. "Men.." Sagde hun dæmpet, så der ikke var andre der kunne høre hendes ord... kl lort om natten... i opholdsrummet... hvor de var de eneste tilstede. "Hvad hvis der kommer nogen?" Spurgte hun. Bare tanken om at blive set af nogen uden at være propert påklædt, var aldeles grænseoverskridende for ørkenprinsessen. Adelita lyttede til hans efterfølgende ord. "Bytur?" Hun smagte lidt på ordet, "Sådan en har jeg aldrig været på." - "Det lyder sjovt" Et lille smil bredte sig på hendes læber. "Det kan være at du vil tage mig med på en engang?" Provokerede hun ham lidt i en drillende tone. Hun betragtede hans smil lidt med let sammenknebne øjne. "Sig mig, har du været nede og stjæle dessert i køkkenet før?" Lød det spøgefuldt anklagende fra hende, inden hun lo lidt af dette. Da hans mine blev mere alvorlig, så blev hendes det også igen. Hun blev faktisk lidt overrasket ved hans ord, hvilket også kom til udtryk i hendes ansigt. "Ja! Præcis!" Lød det fra hende, "Hvordan vidste du..." Hun stoppede i sin sætning, som hun kort tænkte sig om. "Er dine forældre også forretningsfolk?" Spurgte hun så nysgerrigt. Hun havde faktisk ikke regnet Chang for at være en del af.. 'det bedre borgerskab', mest fordi han var så.. fri? ulig hende og Corinne og hvem hun ellers havde mødt der var. Da owen satte sig til rette i sofaen.. sådan rigtigt med armene baghovedet og lænet opad armlænet, betragte hun ham blot med et uimponeret hævet bryn. "Kan du være der, Chang?" Spurgte hun tørt, som hun fangede hans tæer med den ene hånd, da han på provokerende vis gav sig til at vinke til hende med dem. Da han holdt op med at vrikke sådan med dem, slap hun grebet om den og gav sig istedet til at trykke på fødderne, imens hun lyttede til hans ord. Adelita kendte ikke Jacobo, og vidste derfor ikke hvad han kunne finde på. "Vanvittige ting? Hvordan vanvittig?" Spurgte hun undrende.

[Owen Rei Chang]

Igen blev brynene skudt i vejret. ”Altså hvis du tror dét der på nogen måde går for at “give et kys”, så er du da håbløst bagud.” Drillede han i en mild, men selvsikker tone.
Han måtte atter bide sig let i kinderne for ikke at grine af det fornærmede udtryk, som hun stillede for dagen. ”Du snød mig, og jeg er stadigvæk dybt dybt såret. Aldrig har jeg følt mig så forråd.” Beklagede han dramatisk og lagde en hånd for panden, bare for lige at understrege dramatikken.
Som samtalen gled videre trak han blot let på den ene skulder. ”Well, hvis der kommer en professor får vi nok en eftersidning, men ellers no prob. Desuden er det vel bare en del af spændingen, right?” Han spillede lidt med fingrene i luften som forsøgte han at imiterer et spøgelse.
Det næste fik ham dog til at stoppe helt op og bare stirre på hende i nogle lange sekunder. Lige for at veje om hun lavede sjov. ”Seriøst?” Han var dog ikke helt sikker på hvorfor det overrasketde ham. Det var jo ikke alle der var lige så partyglade som ham og Jayson. ”Fear not my lady, jeg vil med glæde tage dig med til en fest..hvis du tror du kan håndterer det?” Han blinkede flabet til hende, og puffede så lidt til hendes lår med den frie fod.
”Og lad os bare sige at husalferne snart kender min bestilling.” Det var en joke, Owen spiste faktisk ikke mange søde sager da han var bange for at miste kontrollen, og han havde brug for at være i topform!
Igen gled emnet lidt videre og hans mine blev en smule mere alvorlig som han gned håndfladerne imod hinanden. ”Nej de er begge indenfor Quidditch.” Forklarede han med en let grimasse.
Smilet vendte dog hurtigt tilbage, ”jeg prøver at være her, men du sidder bare der og fylder.” jokede han ironisk og chattede på ny lidt til hende med foden, for at understrege at det på ingen måde var ment som fatshaming, men blot ironien i at det var ham der lå og bredte sig over ⅔ af sofaen. ”Well...han kan godt være efter folk, du ved, være ret grov, men jeg kender ham. Han har det ikke altid let derhjemme.” Sjovt som han altid endte med at forsvare Jaysons handlinger.

[Adelita Delgaro]

Owens første kommentar fik Adelitas ansigtet lidt at ligne noget alla -> -_-' hvorefter hun med en skinger stemme og på lettere hysterisk vis, kunne forklare ham at: "Jeg er aldeles ikke bagud!" Fnøs hun indigneret, idet den rosa farve der bredte sig på hendes kinder, måske fortalte en anden historie. Efterfølgende var det et lettere skulende blik der hvilede på medørnen, da hun ikke helt var kommet sig over Owens pinligt korrekte statement. Hun forsøgte at bremse mundvigene som var faretruende tæt på at glide opad, ved hans dramatiske tilføjelse.. til sidst kapitulerede hun og kom til at udstøde et leende fnys, selvom hun stadig forsøgte at skule lidt til ham. Adelita øjnede hurtigt en mulighed for at drille ham lidt tilbage, så hun vippede hovedet lidt nedad og gjorde store, uskyldige øjne. "Nurh, hvordan kan jeg nogensinde gøre det godt igen?" Mumlede hun i en bedende og dog spøgefuld tone. Da Owen nævnte noget med at de kunne risikere eftersidning, sad hun blot lidt og overvejede risikoen.. indtil det slog hende at han havde sagt 'vi'. "Vi?!" - "Skal du med?!" Røg det ud af hende, da hun ikke lige havde overvejet Chang som værende involveret i hendes mentale fantasi om badning ved havet. Adelita blev pinligt bevidst om dette og man kan nok gætte hvilken farve hendes ansigt tog. Hun greb den nærmest pude og holdt det imod hendes ansigt, for at gemme sig selv mest muligt væk. Hans efterfølgende kommentarer til hendes spørgsmål om byture hørtes, men hun rørte ikke på sig, istedet kunne man høre hendes stemme afdæmpet af puden, sige; "Jeg ved ikke om jeg tør!", det var vel sandt nok? Adelita kunne jo ende med at få en blodprop, sådan som hendes blodtryk arbejdede når Owen drillede. Genert over sig selv, nægtede Adelita at se på ham igen, men fandt trøst i puden som barrikade. Hun sænkede den faktisk kun, for at stirre på ham med sammenknebne øjne da han hentydende prikkede til hende med sin fod. Mere skulle der dog heller ikke til før end at hun totalt havde glemt sin pinlighed. "Jeg skal give dig 'fylde'", lød det udfordrende fra hende, som hun flettede sine fingre ind i hinanden og lod knoerne knække, da hun bøjede begge håndflader udad. Adelita samlede det tæppe sammen, som ellers havde holdt hende varm indtil nu og kylede det til siden, hvilket blot afslørede resterne af hendes lyserøde pyjamas. Så lagde hun puden opad armlænet bag hende og lagde hovedet tilbage inden hun ufortrødent og lidt provokerende gav sig til at fylde så meget af sofaen som hun overhovedet kunne.. var Chang i vejen, så lagde hun bare arme og ben ovenpå, no prob. Således lå Adelita så un lady-like på en sofa, som hun nogensinde havde lagt. Og alt hvad hun mente om dette kunne man læse i hendes selvtilfredse udtryk, med et hint af triumf. Hun lå blot på denne måde og lyttede til Owens efterfølgende ord om hans ven. Hendes blik gled lidt rundt i rummet, inden det skævende landede på ham igen. "Er han grov mod dig?", spurgte hun så, stadigvæk interesseret.

[Owen Rei Chang]

Owen betragtede hendes udtryk og måtte erkende at han fandt det aldeles underholdende. Den rødlige nuance på kinderne, fangede da også hans opmærksomhed og han blev en kende mistroisk overfor hendes udtalelse.
Den overdramatiserede udgave af hans såkaldte “sårede følelser”, kunne han bekræfte virkede efter hensigten, som et grin undslap hende.
”Tja det bliver ikke let, der er meget svækket tillid at rette op på.” Erklærede han og så dømmende på hende. En lille ide legede i hans tanker, ”men okay, hvis du vil gøre det godt igen, så må du give mig et rigtigt kys...på læberne.” Han sendte hende et djævelsk smil, ”medmindre du selvfølgelig er bagud, så kan du nøjes med at give mig et på kinden.” Dette blev sagt i en drillende tone, for selvfølgelig havde hun prøvet at kysse før. Det havde alle i deres alder da...havde det ikke?
Igen blev brynene skudt i vejret og han rettede sig en smule mere op i sofaen, dog uden at trække fødderne til sig. ”Ja selvfølgelig, jeg skal jo holde øje med du ikke bakker ud.” Slog han fast, som var den en selvfølge.
Hovedet blev kæntret på skrå igen som hendes ansigt forsvandt bag puden. ”Tør? Hvorfor skulle du dog ikke turde det?” Spurgte han blot, og lod sig ikke umiddelbart anfægte af at sidde og snakke til puden. .
Som hun ikke længe efter, lod puden dale, for så at mase sig godt ned i sofaen -hvilket næsten resulterede i at Owen fik en fod i ansigtet, kunne den unge fyr ikke andet end at smile mindst lige så bredt over hendes triumferende udtryk. ”Det føles godt ikke sandt?” Konkluderede han, uden helt at vide hvorfor. Han møvede sig atter længere ned og hans nakke nu hvilede mod armlænet og hans fødder stak ud over armlænet i hendes ende.
Han holdede hænderne over maven og så lidt op i loftet, ”ikke imod mig..mere alle andre...men altså, to be fair, er jeg heller ingen engel.” Indrømmede han så og så atter lidt frem for sig.

[Adelita Delgaro]

Adelita fnøs lidt leende, idet hun efterfølgende vrængede lidt af ham og hans første kommentar. "Du er så dum." Lød det drillende fra hende, som hun himlede lidt med øjnene af ham. Hans næste ord fik hendes øjne til at spærre sig op. Hun så blot glanende mod ham et øjeblik, om hun granskede hans ansigt for indikation for alvor. Var han seriøs? Hans djævelske smil fik hendes kinder til at brænde på ny. Omg! Han mente det! En vag panik bredte sig i den uskyldige pige, for hvordan skulle hun reagere? Hvad skulle hun sige? Med hans tilstødende sætning og den efterfølgende drillende tone, gik det ligesom op for Adelita at han blot jokede.. for det gjorde han? Ikke sandt? Jo det måtte være tilfældet. Hun så dermed sin mulighed for at besvare hans drillerier med sine egne. Stadig med lidt rødblussede kinder, hævede Adelita hagen kostbart og så mod Owen med et blik, som hun en dronning kunne præstere. "Et kys fra mig er et privillegie, som man skal gøre sig fortjent til." Lød det ligeså ypperligt, som det var drillende. Et smil lå på hendes læber, som hun sagde ordene. Da Owen bekendtgjorde sit argument for at være tilstede under Adelitas potentielle badeseance, slog hun blikket lidt ud til siderne. Tanken om at Owen holdt øje med hende, imens hun i badetøj plaskede rundt i søen, var for hende alt, alt for pinligt. Hun blev så let genert og bare alene det at troppe op foran nogen i badetøj - medmindre det var Corinne, bragte hende allerede blot ved tanken, et mindre panikanfald. "Uhm.." Mumlede hun lidt usikkert, som hun kæmpede med at finde nogle ord. "Du kan holde øje med om der kommer nogen!" Tilfreds med sin hurtige replik, smilede Adelita bredt. Hendes ansigtsmimik blev lidt mere nedtonet, som Owen spurgte ind til hendes tidligere kommentar om en bytur. Hun slog blikket lidt ned og pillede lidt ved ærmekanten på hendes pyjamas. "Eh, altså.." - "Fordi jeg ikke har prøvet det før. Jeg har hørt forskellige oplevelser fra folk, men jeg ved ikke helt hvad jeg skal forvente?" Lød det lidt tænksomt. Som de to unge mennesker nu lå der og über-fyldte en sofa, fandt Adelita langt om længe en form for afslappethed, som hun egentlig ikke burde have.. alt taget i betragtning. Måske var det bare fordi det var sent, eller også var det selskabet? Who knows? Ihvertfald drejede hun hovedet lidt og så ind i flammerne fra pejsen, indtil Owen stemme atter lød. Hans ord fik hendes blik til at vende sig tilbage mod ham med et løftet hoved. "Virkelig?" Spurgte hun lidt vantro, "Jeg synes da du er meget sød." Lød det overraskende bramfrit fra den ellers meget generte og hysterisk korrekte Adelita Delgaro.

[Owen Rei Chang]

Han spottede overraskelsen i hendes ansigt, hvilket måske et sted også overraskede ham en smule? Han forventede jo at hun havde prøvet det før. Det var da det mest logiske. Alle havde da prøvet den slags i deres alder. Right?
Hendes svar ramte dog plet og fjernede på ny hans mistanke. Det brede smil på hans læber voksede sig kun større, og hovedet blev tiltet en kende på skrå, ”nå så det skal man? Og det mener du ikke jeg har gjort med fodmassagen?” Bød han ind med et hævet bryn for at understrege pointen.
I bund og grund handlede det jo heller ikke om kysset, men om selve joken. Kysset ville blot være en bonus.
”Ja ja, jeg kan gøre begge dele på samme tid.” Bekendtgjorde han selvsikkert. Det var nu en god pointe, så de ikke endte i problemer, nattebadning i søen var ikke ligefrem en “lovlig” fritidsbeskæftigelse på Hogwarts.
Samtalen bevægede sig videre ind på byture og det vilde natteliv og Owen betragtede hende, denne gang mere seriøs, som hun indvigede ham i sine tanker. Et mere dæmpet og medfølende smil trådte frem hos ham. ”Altså der er mange fulde mennesker,” begyndte han roligt og gled lidt længere ned i sofaen. ”Men stemningen er for det meste fed, når man også selv drikker lidt, bliver alting også bare lidt sjovere. Man smider oftest nogle hæmninger og tør måske snakke med folk som man ikke helt havde turde snakke til før.” Forklarede han som han kort tænkte tilbage på aftenen med skolesygeplejersken. Det tankestrejf blev dog hurtigt gemt væk igen. ”Du behøver i hvert fald ikke være nervøs over det, det plejer at være super hyggeligt hvis man er ude med de rette folk.” Dette var ærligt og han lod hende vide det ved ikke at sende drilske gestusser.
En let stilhed spredte sig i rummet og han tog sig friheden at studerer hende lidt, imens hendes opmærksomhed lå på kaminen. Lyset fra flammerne dansede i hendes ansigt og legede dermed med skyggerne. Han smilede let - mest for sig selv.
Blikkene mødtes som hun atter tildelte ham opmærksomheden, ”måske...nogengange,” sukkede han og nu var det hans tur til at se væk. Han brød sig ikke altid om den person han var i nærheden af Jayson, men han følte bare heller ikke at han kunne se sig ud af det uden at svigte sin bedste ven.

[Adelita Delgaro]

Hun spidsede læberne og betragtede ham med et blik der var ligeså ypperligt, som den kommentar hun havde fyret af for lidt siden. "Jeg kan ikke mærke nogen massere mine fødder." Kommenterede hun tørt, som hun kiggede ned mod sine ensomme fødder. Et vagt smil forsøgte at skjule sig bag den overdådige grimasse, da hun fandt deres ping pong morsom. Hendes ansigt faldt lidt da Chang bekendtgjorde at han både ville holde vagt og bade. Adelita vidste ikke helt hvordan hun skulle respondere uden at virke som en hysterisk nonne, hvorfor hun endte med at indivillige skønt noget indeni hende skreg på at hun skulle lade være... Samtidig var der noget lidt dragende over at gøre noget som var lidt.. uden for orden, ikke sandt? Hun var nok lidt i konflikt med sig selv på dette område. Hun sukkede lidt "Okay, men hvis vi bliver taget, så er det din skyld!" Formanede hun med et ansporing af drilleri, men løftede pegefingeren for at understrege sig selv. Hun vidste da godt at hun ikke kunne bebrejde Owen for de ulykker hun bragte sig selv i, men bare for en god orden skyld, kunne hun da forsøge xD Adelita betragtede ham, imens han delte sin oplevelse med at gå i byen. Hun nikkede stille. Det lød da ikke værst? "Så satser jeg på, at du er det rette folk." Erklærede hun med et bredt smil, "Måske kan vi mødes i ferien? Skolen slutter jo alligevel om det par dage." Forsøgte hun stille. Et lille genert smil lagde sig på hendes læber, som hun så lidt mod ham. Smilet blegnede dog lidt, da han efterfølgende flyttede blikket og ligesom.. trak sig lidt ind i sig selv? Adelita satte sig op i sofaen og studerede ham med et lidt bekymret udtryk. "Hvad tænker du på?" Spurgte hun stille.

[Owen Rei Chang]

Han grinede underholdt over hendes kommentar. ”Så hårdt du har det.” Tilføjede han morende. ”Måske det har noget med den manglende betaling at gøre.” han blinkede kækt til hende og smilede, tydeligvis ret tilfreds med sig selv på nuværende tidspunkt.
Han førte hånden over hjertet som for at understrege sin ærlighed, idet han svarede hende, ”jeg lover højt og helligt at påtage mig ansvar, og dermed skyld for eventuelle følger af at blive busted.” Masken kunne han dog ikke holde specielt længe før han måtte bryde lidt op i et nyt grin.
”Jamen så er det jo en date,” slog han fast. Skønt Owen ikke mente noget romantisk med ordet “date”, det var blot en talemåde for ham, kunne han jo ikke udelukke at hun måske lagde mere i ordet og på den måde blev lidt spooked af det.
Han rystede kort på hovedet som hun spurgte ind til ham, ”sorry ikke noget,” unskyldte han sig, skønt det ikke var sandt. Han havde ikke snakket med nogen om det der var sket i sommerferien og turde heller ikke gøre det af frygt for konsekvenserne. ”Men las os som sagt kalde det en aftale, jeg får nok en lidt travl sommerferie, men ellers kan vi jo altid snige os op på Det Glade Vildsvin når skolen begynder igen,” han blinkede til hende og rejste sig derefter en smule modvilligt fra sofaen. ”Nå. Vi må vidst hellere takke af for i aften så vi kan komme op i morgen.” Han skar en grimasse og strakte sig dovent.
”Men vi ses jo omkring, og glem ikke vores aftale!” Han så sigende på hende, før han smilede på ny og forsvandt mod drengenes sovesal. ”Sov godt!” kaldte han lavmeldt tilbage efter hende før han forsvandt ind på salen med de øvrige drenge fra hans årgang.

// out.

[Adelita Delgaro]

Så mange ting, som Adelita gerne ville sige i denne stund. Men ordet 'date' skød sig gennem hendes hjerne som torden og lynild. Knald rød blev hun, det arme pigebarn, som Owen nonchalent pludrede videre og rejste sig fra sofaen. Hun kiggede op, betuttet og blinkende som en dum gås, og fik fremstammet et "I lige måde," Inden Owen havde vendt sig om og vandret op til drenges sovesal. Adelita sad lidt tilbage og kunne ikke rigtigt rum det store spørgsmål om hvorvidt hun lige havde tiltusket sig en date, eller om det bare fladt ud var en aftale på venskabelig basis. Adelita var skønt sin manglende erfaring, ikke dum, og valgte at tolke det til at hun bare overtænkte og at Owen såmend bare drillede hende.. igen! Ja det havde han faktisk gjort en del i aften, nu når Adelita lige tænkte sig om. Jesus alle de ting, som hun pludselig kom i tvivl om! Hun rejst sig fra sofaen og samlede sit tæppe og sine dameblade sammen og luntede op til pigernessovesal, hvor hun sprang direkte op i Corinne Montgomery 's seng og hoppede på hende. Nu skulle hun altså bare lige høre, hvad Adelita lige havde oplevet!

//out