Post by Deleted on May 2, 2020 16:06:50 GMT
Matthew De Loughrey
Tid: lige efter frokost
Dag: Lørdag
Vejr: Høj solskin, dejligt varmt næsten ingen vind.
Sted: Græsset ved den sorte sø.
Omgivelser: Nogle andre elever der også nyder vejret.
Tid: lige efter frokost
Dag: Lørdag
Vejr: Høj solskin, dejligt varmt næsten ingen vind.
Sted: Græsset ved den sorte sø.
Omgivelser: Nogle andre elever der også nyder vejret.
Det var ikke fordi at Marie var stræber og typen der ville være bedre end andre! Nope, hun tog bare skolen alvorligt og ville gerne blive til noget og særligt gerne vise sig at hun gerne ville blive til noget, når hun blev færdig med Hogwarts. Der var nogle nogle enkelte på hendes egen årgang som synes det var sjovt at gøre grin med hende og drille hende med at være så god. Hun hørte da ofte ordene "stræbere" og mange flere end dem. Heldigvis var hun ikke udsat for grov mobning eller vold, men det var alligevel ikke rart at de vare efter hende.
Marie søgte derfor oftest væk fra andre når hun ville lave lektier og kunne bedst lide at sidde i stille omgivelser. Derfor havde hun også haft retning mod søen, da det jo var perfekt vejr til at sidde udenfor end at sidde inde og gå glip af det gode vejr. Hun sad fuldt ud koncentrerede om at læse et stort kapitel i magiens historie bog, det var spændende at lære om hendes verdens historie ikke at hun slet ikke vidste noget om det, men at lære nye ting var altid spændende. Marie spottede ikke hvem der var omkring hende, gjorde hun sjældent når hun var fokuserede på sine lektier.
At solen lige pludselig forsvandt fra at skinne på hende, fik hende til at kigge op om det var fordi der var kommet skyer indover solen eller en som synes skulle stå i vejen for solen. Det var en elev og hun genkendte godt personen, det var en slytherin elev fra hendes egen årgang. " Er du ikke sød at lade mig være? " spurgte hun blidt og roligt. Hun var ikke typen der talte grimt eller brugte grimme ud, det ville man ikke få noget ud af alligevel og så lyd det bare ikke godt. "Lade dig være? næææh hvorfor skulle jeg det? Jeg keder mig " kom det fra drengen, som han hurtigt snuppede hendes bog fra hende. "Du er vist skolens største stræber, måske det derfor du aldrig er sammen med nogen, der ingen der gider være venner med en stræber" sagde han hånligt til hende. Marie kiggede først væk fra ham, hans ord ramte. Hun var ikke en af dem med flest venner på skolen, men dem hun havde var hun glade for og man behøvede ikke være venner med alle. "Jeg har venner, men lige nu laver jeg lektier" sagde hun stille og så op på fyren igen. "Ja som om, der er da ingen der gider være venner med dig" sagde han og tog i bogens yderste bind og rystede den, små stykker pergament med noter og som også blev brugt til side opdeling i bogen så hun hurtigt kunne finde frem til det hun skulle bruge røg ud på græsset. "Ej helt ærligt, lad nu være" sagde og satte sig fremad for at samle stykkerne op. "uhmm hvorfor skulle jeg? Dette er meget sjovere? Måske jeg skulle holde bogen her" sagde han og så på hende med et hånligt smil.
Marie søgte derfor oftest væk fra andre når hun ville lave lektier og kunne bedst lide at sidde i stille omgivelser. Derfor havde hun også haft retning mod søen, da det jo var perfekt vejr til at sidde udenfor end at sidde inde og gå glip af det gode vejr. Hun sad fuldt ud koncentrerede om at læse et stort kapitel i magiens historie bog, det var spændende at lære om hendes verdens historie ikke at hun slet ikke vidste noget om det, men at lære nye ting var altid spændende. Marie spottede ikke hvem der var omkring hende, gjorde hun sjældent når hun var fokuserede på sine lektier.
At solen lige pludselig forsvandt fra at skinne på hende, fik hende til at kigge op om det var fordi der var kommet skyer indover solen eller en som synes skulle stå i vejen for solen. Det var en elev og hun genkendte godt personen, det var en slytherin elev fra hendes egen årgang. " Er du ikke sød at lade mig være? " spurgte hun blidt og roligt. Hun var ikke typen der talte grimt eller brugte grimme ud, det ville man ikke få noget ud af alligevel og så lyd det bare ikke godt. "Lade dig være? næææh hvorfor skulle jeg det? Jeg keder mig " kom det fra drengen, som han hurtigt snuppede hendes bog fra hende. "Du er vist skolens største stræber, måske det derfor du aldrig er sammen med nogen, der ingen der gider være venner med en stræber" sagde han hånligt til hende. Marie kiggede først væk fra ham, hans ord ramte. Hun var ikke en af dem med flest venner på skolen, men dem hun havde var hun glade for og man behøvede ikke være venner med alle. "Jeg har venner, men lige nu laver jeg lektier" sagde hun stille og så op på fyren igen. "Ja som om, der er da ingen der gider være venner med dig" sagde han og tog i bogens yderste bind og rystede den, små stykker pergament med noter og som også blev brugt til side opdeling i bogen så hun hurtigt kunne finde frem til det hun skulle bruge røg ud på græsset. "Ej helt ærligt, lad nu være" sagde og satte sig fremad for at samle stykkerne op. "uhmm hvorfor skulle jeg? Dette er meget sjovere? Måske jeg skulle holde bogen her" sagde han og så på hende med et hånligt smil.
