I'm So Confused..

[Deleted]

@dexter

Homobaren: Wonderful

---

Liam var taget ind til England for at slappe lidt af. Efter at han havde været sammen med Mitchel følte han sig bare endnu mere forvirret, han var så bange for hvad han skulle sige til sin familie og mest af alt var han bange for at de kunne finde på at slå ham ihjel eller det der var værre.
Liam var derfor gået ind på en homobar for første gang i sit liv, men han havde bare brug for pause, han havde brug for at vide at han ikke var den eneste her i verden som var på den måde.

Liam havde aldrig kendt nogen som var homoseksuelle, han havde aldrig været sammen med nogen andre der tændte på mænd, nok mest fordi at Liam altid havde bandet af dem og ment at de var idioter, så at han selv sådan skulle føle det, det havde han ikke regnet med.
Liam satte sig ved et tomt bord, der var meget tomt derinde og han følte ikke helt han turde tage kontakt til nogen. Han var jo ikke ude for at score, ha var bare ude i håb om ikke at føle sig så alene som han gjorde lige for tiden.

[Deleted]

De havde fanget ham på skolen endnu engang og havde smidt ham ud. Han forstod ikke hvorfor han ikke måtte hænge ud på sin arbejdsplads om natten, det var jo ikke fordi han lavede andet end at spille teater for sig selv, men hans arbejdsgivere ville ikke have det. Dexter kendte ikke nogen på baren længere. Før havde han haft venner han havde hængt ud med, eller også havde han snakket med bartenderen, men de var alle sammen for længst forsvundet. Han vidste ikke helt hvorfor han var der, andet end for at opsøge gamle minder, og han følte sig noget for malplaceret. Med en øl i hånden, det billigste han havde kunnet finde, og satte sig ned ved første bord han fik øje på. Der sad en fyr der så alt for ung ud til at være der.
”Ensom?” spurgte han og satte sig ned. Det var han i hvert fald. Han havde plejet at hænge ud på baren langt oftere end han gjorde nu, for nu havde han alt for travlt til sådan noget. Desuden var han ikke single længere, så det virkede lidt forkert og næsten som noget han ikke burde fortælle sin kæreste når han kom hjem.

[Deleted]

Liam havde bare brug for at vide at han ikke var unormal, han havde bare brug for at vide at han ikke var underlig. MEn han følte sig underlig, han var bange for at Jayden ville slå hånden af ham igen, og han var bange for at hans forældre ville slå hånden af ham.
Ville han blive mindre værd bare fordi at han godt kunne lide Mitchel? Liam havde aldrig tænkt på det sådan før, men Mitchel havde bare vækket noget helt specielt inde i ham som Liam ikke rigtigt kunne sætte ord på, og det gjorde ham helt enorm usikker.

Som en mand kom over i mod Liam, kiggede han op: "Lidt..." sagde han i en nedtrygt stemme. Faktisk så var han mest bare forvirret og på kanten til ked af det. Hvorfor skulle det da også være så besværligt at være menneske? Han havde næsten lyst til bare at hænge sig selv og få det overstået.
"Har ikke været her før" sagde han som var det næsten en undskyldning, han havde aldrig været dette sted før, og han havde da heller ikke haft planer om at være det igen, og dog... Han vidste det ikke, hans hjerne var så forvirret.

[Deleted]

Personen han havde sat sig ved viste sig hurtigt ikke at være det selskab han havde ledt efter, for eksempel en interessant samtale eller en udveksling af historier, men det skræmte ham ikke væk. Ikke endnu.
”Så er det ærgerligt at i aften er din første gang,” sagde han og så sig omkring. Der var ikke særligt mange mennesker, og dem der var sad bare og drak. Der var ingen der dansede, ingen der grinede højt og det virkede næsten mere trist end det virkede sjovt. ”Her plejer at være sjovere.” lovede han også. Han prøvede at smile, selvom det virkede som om fyren helst ville sidde alene. Det var bare ikke sådan det foregik på barer som disse. Her kom man jo ikke for at drikke sine sorger væk. ”Hvad går dig på?” spurgte han og tog en tår af sin øl. ”Havde du håbet her ville være pænere mennesker?”

[Deleted]

Liam smilede forsigitgt: "Det er okay, det er ikke fordi jeg har planer om en vild bytur" sagde han roligt, han vidste ikke helt hvordan han skulle forklare sig, han ville jo gerne snakke med nogen, men han vidste ikke helt hvad han skulle sige eller hvor han skulle begynde.
Liam havde været sammen med mange kvinder og han havde aldrig nogensinde troet at han skulle flade for en fyr. Hvad hvis alle ville hade ham på grund af det? Han kunne næsten ikke bære tanken, og Liam tænkte alt for meget over det i hverdagen, han kunne næsten ikke fungerer.

"Nej nej slet ikke, jeg prøver bare at affinde mig med... Denne her verden" sagde Liam, han havde endnu ikke sagt højt at han rent faktisk kunne lide fyr, ikke til nogen overhovedet og han kunne simpelthen ikke få sig selv til det, også selvom han godt vidste at de nok ikke ville dømme ham dette her sted.
"Så jeg har bare brug for at se at jeg ikke er helt underlig" sagde han, og vidste godt at det ikke var klar tale der kom fra ham lige nu, men han kunne bare ikke forklareer sig meget mere tydeligt på nuværende tidspunkt.

[Deleted]

En vild bytur var heller ikke hvad Dexter havde haft i sinde, de dage måtte han desværre til at indse var ovre, så det passede helt fint. Han virkede ret ung og ret uerfaren, så nervøs at det skinnede ud af ham, og Dexter kunne ikke andet end at få medlidenhed med ham. "Her er du ikke mærkelig." sagde han. Dexter tvivlede på at fyren var den mærkeligste der var til stede på baren. Dexter havde ikke selv hsft sådan nogle eksenstielle problemer, men han havde ikke svært ved at sætte sig ind i det. Det havde han aldrig.
"Sprunget ud for nyligt?" gætte han og lagde albuerne mod bordet, så han kunne læne sig en smule længere ind. Det kunne godt gå hen og blive interessant alligevel. "Eller ikke sprunget ud overhovedet?"

[Deleted]

Liam smilede i mod dne fremmede. Det værste var jo at Liam var en slytherin. Han kom fra en familie af meget høj klasse og status som altid spillede smarte, som altid gjorde det bedste for at være "med på moden" og som altid var snobbede overfor folk der var mindre end dem selv.
Liam havde også været sådan, men lige nu var han mest af alt bare nedtrygt og forvirret, han kunne slet ikke holde styr på sig selv og han anede ikke hvad han skulle mene om nogen ting, han havde faktisk bare lyst til at begrave sig i et dybt hul.

"Slet ikke" sagde Liam i en næsten nedtrygt stemme og tog så en tår af sin ingefærøl, han kunne ikke engang få sig selv til at sige det højt og bare tanken om at springe ud.. Hans familie ville ende med at slagte ham og spise ham til frokost.
"Min familie slår mig ihjel" sagde han ærligt, faktisk anede han jo ikke hvordan de reagerede, men de var bare så hårde med alt muligt andet, så han kunne ikke forestille sig at de ville sætte pris på at deres eneste søn var til mænd.

[Deleted]

Slet ikke. Han bed sig i læben. Han havde godt regnet med det, men kunne ikke finde ud af hvordan han skulle hjælpe nu. "Av, den var værre." svarede han tungt. Se, lige det kunne han ikke forestille sig. Hans forældre havde for længst været væk da Dexter havde fundet ud af hvilket køn han var til, så han havde aldrig fundet det nødvendigt at springe. Det var ikke fordi det havde med andet at gøre end seksualitet, det var ikke hele ham. Desuden fandt mange det ret naturligt når de fandt ud af hvad han var til. Det var ikke engang en overraskelse. "Kan jeg berolige dig ved at fortælle dig hvor godt det kommer til at føles bagefter?" spurgte han. Det havde han i hvert fald fået at vide. "Du kommer til at blive fri... det er ikke engang fordi det er noget specielt underligt længere. Ret naturligt."

[Deleted]

Liam nikkede roligt, ja han følte også at han var på dybt vand lige nu: "Ja jeg er også ved at dø..." sagde Liam, han havde helt seriøst overvejet at begå selvmord over det, bare fordi at det var alt for smertefuldt at fortælle sine forældre og sin søster. Han var så bange for at de ville ende med at slå hånden af ham eller mene mindre af ham, bare fordi at han godt kunne lige Mitchel.
Liam var ikke sikker på at han var kun til mænd, han havde jo også nydt at være sammen med piger, han var bare bange for at han var begyndt at falde for Mitchel, sådan rigtigt.

"Min far dræber mig... Min mor er rektor på Durmstrang" sagde han blot for at sætte tingene i perpektiv, hans mor var meget hård og firkantet omkring mange ting: "Desuden er vi blodfanatiske... Stolte, rige og alt det der... Og jeg er sikker på at de vil mene jeg bringer dem skam" sagde han og kiggede ned i jorden, han anede ikke hvordan han skulle komme ud af denne her kattepine.

[Deleted]

Han havde hørt om Durmstrang. Selvfølgelig havde han det. Der var ikke nogen der ikke gik rundt og kendte til skolens barske og meget mørke ry. ”At være til mænd løber ikke i dit blod.” kommenterede han. Det var ikke noget særligt stort, for det påvirkede ikke andres liv. Bare mænd og mænd. Det var ikke det samme som at være fuldblodsmagiker eller muggler. Han prøvede ikke at diskriminere mellem de forskellige blodtyper, men det var svært når man var vokset op med fordommene. Gudskelov han ikke var vokset op med fordommene mod homoseksuelle også.
”Har du tænkt dig at bo inde i skabet resten af dit liv?” spurgte han, men stoppede op inden han nåede at snakke videre for i stedet at ændre samtaleemne: ”Er der en du har et godt øje til?” Kærlighed var et ret stort skub på vejen mod at være den man nu var.

[Deleted]

"Nej men det vil mine forældre sikkert mene, jeg er adopteret i forvejen" sagde han, han kunne allerede forestille sig hvordan de ville bruge det som et argument i mod ham, at det sikkert også bare var fordi at han var adopteret og derfor ikke som alle andre. Bare tanken gjorde Elliott helt nedslået.
"Er du til mænd?" spurgte Liam og kiggede i mod den fremmede, han var da meget flink at tale med, men Liam følte sig bare usikker på så mange ting, at hans hoved ikek rigtigt kunne tænke klart og rationelt.

"Ja det er faktisk lidt min plan.." sagde han ærligt, måske bare stikke af hjemmefra eller noget i den stil, han kunne ikke se andre måder, han anede ikke hvordan han ellers skulle kunne redde sig ud af dette her på en bare nogenlunde fornuftig måde.
"Ja... Jeg har været sammen med mange piger før afktisk, men ja... Tiderne skifter åbenbart" sagde han blot, selvom Liam var ung havde han ikke ligefrem gået stille med dørene lige på det område.

[Deleted]

Han trak på det. "Er adoption ikke et tegn på at de elsker dig?" prøvede han tøvende.
Dexter nikkede og drak lidt af sin øl. "Hvis ikke var jeg virkelig gået forkert, eh?" grinede han.
"Forfærdelig plan." sagde han straks. Han havde jo kun foreslået det for at fyren kunne se hvor dumt det lød. "Du bliver drevet til vanvid." Han nikkede, for at bekræfte at det var sådan det gik til.
"Sådan er det bare. Der er ikke nogen der prøver at sætte dig i bås." sagde han. Ikke andre end fyren selv, lod det til, siden han var den eneste der kendte til det. "Man kan være til begge køn, at du ved det." Han smilede skævt, for det kunne vel egentlig være fuldkommen lige meget hvad man kaldte sig. "Har du ikke lyst til at være sammen med ham hele tiden? Til at kunne holde hans hånd offentligt? Gifte dig?" argumenterede han.

[Deleted]

Liam trak på skuldrende: "Måske... Men vi snakker ikke lige om sådan nogen ting" sagde Liam, de snakkede om sådan nogen hårde ting, og de talte ikke om kærlighed: "Men de er ikke så rundhåndende" sagde han roligt. Nej hans forældre var langt fra rundhåndede, faktisk var de ret hårde og firkantede med mange ting og Liam vidste at han ikke skulle prøve på noget, så ville han få en på hovedet.
"Måske, men jeg kan jo ikke leve på gaden" sagde Liam blot, og desuden var hans far en meget magtfuld mand, han var ikke sikker på om han turde tage det skridt.

"Så er det nok det jeg er" sagde Liam roligt, han kunne jo også godt lide piger, der var bare noget helt specielt over Mitchel: "Så langt tror jeg ikke jeg har tænkt endnu, vi er jo kun lige begyndt" sagde Liam i et smil.
"Desuden er han ansat på Hogwarts og jeg er elev, så han ville alligevel blive fyret hvis nogen opdagede det" forklarede Liam, der var bare så mange problemer i alt dette her.

[Deleted]

Der var i princippet ingen grund til at snakke om det hvis fyren bare tog en mand med hjem og lod som om det ikke var noget specielt.
"Det er bedre end at leve en løgn til evig tid." svarede han. Han var da personligt ret glad for at han havde levet som han havde... ikke at han ville anbefale alle tingene til drengen. "Men tanken er rar, det kan du da ikke lyve dig fra." insisterede han. Folk drømte jo om alt det han allerede havde og tog for givet. Han gned sig ved tindingen for ikke pludseligt at få dårlig samvittighed.
"Jeg hedder Dexter, for resten," nåede han lige at sige og rakte hånden frem mod ham, men den faldt ned mod bordet igen. "For fanden knægt, er du så ung?" spurgte han og sukkede på hans vegne. Også selvom Dexter nok havde været yngre da han var begyndt på samme ting... for fyren måtte da være på vej til at gå ud af skolen. Forhåbentlig.

[Deleted]

Liam nikkede blot: "Det ved jeg godt, men jeg ved ikke om jeg kan klare konsekvenserne" sagde Liam, og kiggede roligt ned af sig selv, han var så usikker omkring det hele og det virkede ellers slet ikke ham, altså at være usikker, han plejede at være ganske afslappet omkring sådan nogen ting.
"Hvad sagde dine forældre til det?" spurgte Liam roligt, han kunne slet ikke forestille sig at hans forældre ville tage det pænt, ikke fordi de direkte havde sagt noget om homoseksuelle, men de var bare så hård på mange andre måder.

"Jeg hedder Liam..." sagde han i et smil, det var helt rart bare at sidde og snakke med nogen om det, for han snakkede aldrig med nogen om det. Ham og Mitchel havde jo ikke engang rigtigt snakket om det.
"Ja... Jeg er 17... Han er 27" sagde Liam og kiggede igen ned i bordet, det var jo klamt... Det vidste han godt, men det var bare så meget mere indviklet end de simple ting som Liam inde i sit hoved jo udemærket godt vidste: "Det er så indviklet" sagde han i et dybt suk.