Slaying Dreams

[Balázs "Blaze" Valko]

Tidspunkt: Kl 16:30 - den sidste time for dagen
Lokation: Krypten, eliksir-lokalet
Deltager: @cherette

Det havde været en ulidelig lang dag, timer fra klokken lort om morgenen og frem til nu. Og Blaze var ikke i det rette sindelag til at knokle i timerne som han ellers var så god til. Han var super god til at holde fokus mens andre ofte endte med at miste koncentrationen, men lige i dag var sgu lidt noget andet, for Blaze havde valgt at lege helt igen. Denne gang i et forsøg på at redde Hubert, en elev der var et årstrin højere oppe end ham. Og det var alligevel en redning fra 4 andre bøller, hvor nogen af dem så havde valgt at tage kampen op. Egentlig så var det også lidt ligegyldigt om de havde tabt eller vundet i sidste ende, for Hubert var endt med skrammer og Blaze var heller ikke kommet fra det uskadt. Han vidste faktisk ikke helt hvad han havde påtaget sig. En blodtud var en del af det, men det havde heldigvis ikke skabt noget blåt mærke. Han havde derimod en rift ved tindingen, lige ved hårgrænsen, som han havde formået at dække til. Resten var mere på kroppen, hvilket også gjorde, at han overhovedet ikke kunne finde ro til at koncentrere sig.

Til sidst var han endt med at falde i søvn i eliksir-timen og for en gangs skyld havde professoren for travlt med andre elever til at bide mærke i det. Blazes siddemakker havde også valgt at lade ham være, da de fleste på hans årgang i Gryffindor-kollegiet godt vidste hvad han havde lavet for nyligt. Og nu var timen også ovre. Men Blaze var faldet totalt i søvn hen over bordet med sine noter spredt ud over det hele. Det var et værre rod. Selv den keddel han havde bragt med havde kun nogle af ingredienserne i sig og det var kun på grund af hans sidemakker at lortet ikke var brændt på. Men efter flere forsøg havde selv samme sidemakker givet op i forsøget på at vække ham og valgte egentlig også bare at gå. Så nu var der kun to mennesker tilbage i klasselokalet: Blaze og en hvis Cherette.

[Deleted]

Først havde Cher ikke rigtigt lagt mærke til Blaze, ikke fordi hun ikke tog sig selv i og kigge på ham normalt, men hun prøvede og lade være af hensyn til det faktum, at hun faldt i staver når hun kiggede på ham. Derfor var det først i slutningen af timen hun lagde mærke til, at Blaze lå og sov og hans sidemakker rørte i kedlen, hvad i alverden skete der? Det lignede på ingen måde hendes kæreste, hendes kæreste var meget god og effektiv, men da hun så det havde hun ikke kunne gøre noget alligevel, for så ville professoren da i den grad finde ud af hvad det var der skete.

Roligt rensede Cher sine redskaber og keddel, ryddede op og alt det andet som alle andre i klassen, mens hun ventede på alle forlod lokalet og heldigvis også professoren, så hun kunne fokusere på Blaze i fred. Det var ikke lige nu professorerne skulle se ham det ville ikke være fair, at Blaze havde undgået det hele timen var vildt og at det lige var denne time han var faldet i søvn i skræmte hende en smule, selvfølgelig var der ventetid og alt det her, meeeeen alligevel var det måske ikke det oplagte lokale.

Da alt var roligt gik hun ned til hans bord og kyssede ham blidt på hovedet, inden hun tog hans kedel og redskaber, som hun gik over for og gøre rent. Hun vidste ikke om han ville vågne af kysset, men ellers kunne han lige sove det længere inden hun gjorde mere for og vække ham, nu ryddede hun i hvert fald lige op efter hendes stakkels trætte kæreste først. Spørgsmålene i hendes hoved var bare hvad han var blevet så træt af og hvorfor?

[Balázs "Blaze" Valko]

Det var kyssets lette berøringen der vakte Blaze op til dåd. Ganske langsomt. Et lille, let sæt gik igennem ham og han åbnede langsomt øjnene mens Cherette var gået i gang med at rydde hans keddel op. Papirer lå stadig spredt ud over bordet og som han fik sat sig op, begyndte han nærmest per automatik at rydde dem op. Han stablede papiret sammen i total uorden, da han intet overskud havde til at sortere i det. Det gik sløset for sig og til sidst lå det hele hulter til bulter i hans taske. Desværre faldt fjerpennen ned på gulvet og da han bøjede sig ned for at få fat i den, gik et heftigt smertejag gennem hans bryst og et lille øjeblik stivnede han med hånden om fjerpennen før han med en kraftanstrengelse fik rettet sig op igen. Hans ansigt var blegt over smerten og han formåede at læne sig tilbage med en lav, klagende lyd over læberne.

Det var dog hurtigt noget, han bed i sig, da han opdagede at Cherette var herinde. Han ønskede ikke at nogen skulle bekymre sig om et par små-skrammer, og mest af alt gjaldt det Cher, som han holdt virkelig meget af. I stedet for at brokke sig, rejste han sig lidt vakkelvornt og slentrede langsomt over til hende, men da det så ud som om at hun var færdig med at få rengjort hans keddel, valgte han blot at lægge sine arme om hende som tak for hjælpen. "Tak smukke," mumlede han træt som han lænede sit hoved mod hendes nakke, for at give hende et blidt kys der.

[Deleted]

Det var som om en behagelig brise lige fjernede alle tanker, da Blaze hoved lænede sig mod hendes nakke, han var så behagelig og hun kunne ikke andet end og smile som hun tørrede kedlen ordentligt af. "Det var så lidt, søde, er du okay?" Hun vendte sig rundt, selvom hun egentligt ikke havde lyst til og stoppe berøringen, men hun ville se ham i øjnene. Hun var bekymret, han plejede ikke og være på den her måde og han plejede ikke og være ramt på denne måde, hvad var der mon gået galt? "Du plejer ikke bare og sove?" Hun satte kedlen fra sig, så hun kunne tage hans hænder i sine og klemme dem lidt, mens han fik lov og svare.

[Balázs "Blaze" Valko]

Blaze kunne mærke hvordan varmen fra Cherette bredte sig over til ham. Han havde følt sig ret kold efter den anden dag, så det var virkelig rart at være tæt på hende og på det, der var mere rart og ikke voldeligt. Han forventede ikke helt at hun ville spørge om han var okay, og han vidste faktisk heller ikke helt, hvad han skulle svare på det. For på den ene side var han ret langt fra okay, men på den anden side havde han det godt i hendes selskab. Og det var så også på trods af, at han havde ondt over alt. Han tog hendes hænder i sine, nu hvor hun stod med fronten mod ham og søgte øjenkontakt, som han ikke var helt klar til. Så han startede egentlig bare ud med at kigge ned på deres hænder, til hun nævnte det, med at han var faldet i søvn herinde. Det var svært at lyve over for hende. Umuligt.

"Jeg kom op at slås med nogen den anden dag," indrømmede han samtidig med at han så hende ordentligt i øjnene. "Men det er bare småskrammer.. Var bare lidt træt," det var meget tydeligt at troede på sine egne ord, selvom det meget tydeligt ikke var noget småt han gik og bar rundt på. Det var tydeligt på den måde, han ikke kunne undgå at svaje let på stedet og at man kunne se på hans ansigt at han anstrengte sig for ikke at vise hvor ondt det egentlig gjorde.

[Deleted]

Det var som om en kniv skar i hendes hjerte, nogle havde rørt ved ham? Hun tænkte ikke så meget over han også havde rørt dem, HENDES kæreste var kommet til skade og hendes kæreste havde skræmmer. Det var på ingen måde okay og hun ville gerne have fat i dem, hun var bare nødt til først og fremmest og hjælpe sin kæreste, hun ville se de skræmmer. Hun så alvorligt på ham og man kunne se hendes kinder var blevet glødende. "Fortæl mig hvem det er og vis mig de skræmmer. Jeg har lindresalve i tasken." Det var ikke noget der skulle diskuteres, hun var bekymret for hvis han gik med det for længe, hun ville hjælpe ham nu og så ville hun have en snak med dem der havde gjort det, ingen skulle røre Blaze, han var et uskyldigt menneske, i hendes hoved.

[Balázs "Blaze" Valko]

Det var nærmest en ordre der sprang ud fra Cherette og Blaze kunne meget nemt se, at det ikke var noget, der skulle diskuteres, i hvert fald vidste han, at han ikke kom uden om at vise hende skrammerne. Og han vidste ærligt talt stadig ikke præcis hvor slemme de var, andet end at der var en del blå mærker. Han tænkte ikke rigtigt over at de stadig var i et klasselokale, men ærligt talt, så var det sidste time for de fleste årgange alligevel, så der ville nok ikke komme nogen herind. Så han gjorde blåt som der blev sagt og begyndte først med at tage den ydre skolekappe af, efterfulgt af både slips og vest. Knapperne på skjorten blev knappet langsomt op, til hans muskelbetonede brystkasse blev afsløret. Dog var det lidt ødelagt af de adskillige blå mærker der var rundt omkring både ved selve brystet og ved venstre side af hans overkrop.

"Jeg har altså talt tingene ud med dem," og med det betød det jo selvfølgelig, at han havde slåsset det ud med dem, ikke snakket. Men det var lige meget, de havde valgt at trække sig efter at have set hvor gal han havde været. "De kommer ikke til at være et problem igen," forklarede han relativt roligt, selvom han stod og blottede sin overkrop foran sin kæreste. Han kiggede lidt ned ad sig selv og virkede ikke til at være videre tilfreds med de blå mærker.

[Deleted]

Som han begyndte og smide tøjet, rødmede hun lidt, mens hun gik over i tasken for og finde sin lindresalve. Hun havde jo ikke rigtigt set ham uden tøj på, så det var lidt spændende, hvis man kunne sige det sådan og derfor var hun også hurtigt tilbage, som han knappede det sidste af tøjet op og viste en smuk og mandig overkrop, men en forslået en af slagsen. Det gjorde ondt på hende og se, men hun valgte og åbne for lindresalven, dyppe højre hånd og langsomt begynde og kærtegne det ene blå mærke efter det andet. Hun vidste det ville svi ad helvede til, så hun ville ikke kommentere mere på hvem de var, men blot roligt bevæge sig fra punkt til punkt. "Du skal passe mere på dig selv, skat," sagde hun i et roligt toneleje uden og stoppe, hun dyppede blot efter mere salve og kørte videre i rolige cirkulere bevægelser og nød berøringen på hans krop trods omstændigheden.