Love can be so boring

[Deleted]

Quentin var spændt på, hvad det her skulle bringe. At skulle date en person uden at se dem og stole på, hans mavefornemmelse, når han snakkede med ham eller hende. Han håbede, det her ville bringe ham hans livs kærlighed og han håbede, at han denne gang ikke ville brænde sig på kærligheden. Ikke mindst, håbede han han ville have en sjov historie at fortælle sine fremtidige børn: Sådan mødte jeg din mor/far, og vi forelskede os uden at have set hinanden. Faktisk så så vi første gang hinanden, den dag, vi blev gift. Ja, en sjov historie ville det da være. Han trådte ind i kapslen for første gang, og anede ikke hvad der ventede ham på den anden side. Han var årvågen og parat, som han tog det første skridt ind. "Hallo?" spurgte han ud i rummet, givet han næsten følte sig som en blind, der prøvede at føle sig frem i mørket uden at vide om der overhovedet ville være nogen på den anden side. Uden at vide om noget af det ville virke, men han tog det hele som en oplevelse. Han havde mentalt forberedt sig på, hvilke spørgsmål han kunne stille - kunne kemien virkelig være der? Det ville han ikke være sen til at opleve - for nu var det hele virkelig. 

[Deleted]

Hailey anede ikke, hvad hun lavede her. Det virkede lidt dumt, men det havde været hendes eget valg. Hun var ikke god til at finde kærligheden selv, åbenbart. Hun var genert og når hun var i byen, var hun for indelukket, så der var aldrig nogen der kom hen for at tale med hende. Det var altid hendes veninder, de kom hen til. Det her kunne måske hjælpe hende, da de alle var der for det samme, og her var de på en måde tvunget til at tale sammen. Det kunne godt være til hendes fordel. Hun var dog ikke ret optimistisk, da den sidste flirt hun havde haft, valgte at droppe hende for en anden, selvom han havde sagt, at han ville have hende.
Hun gik ind i en af kapslerne og kiggede rundt i rummet. Hun så, at der var vin på et lille bord, og sodavand. Hun stod et øjeblik og overvejede, hvad hun skulle, da hun hørte en stemme på den anden side af væggen. Det gav et sæt i hende, men hun trak vejret dybt, tog et glas vin, så det kunne dulme nerverne, og satte sig ned i sofaen, imens hun sagde:
"Hej." Med en blid stemme. Hun var mega nervøs, men hun måtte prøvede at slappe lidt af, for ellers kom det nok ikke til at virke for hende.

[Deleted]

Quentin blinkede et par gange – overrasket med øjnene, som der lød et blidt hej. Der var nogen. ”Hey du,” svarede han for at hilse ordentligt – hvor fanden begyndte man egentlig henne? Han vidste han måtte tage initiativ til en samtale, men inden lod han dog blikket glide rundt i lokalet. Der var noget at drikke. Vin. Vin kunne godt dulme nerverne – måske ville det være det nemmere. Han drak ellers ikke normalt, da han hellere ville være klar i hovedet. Han havde endda også kun været egentlig beruset meget få gange i sit liv. Det kunne reelt set faktisk tælles på én hånd, hvor mange gange han havde drukket for at te sig lamt. Okay. Han tog et glas og tog en lille mundfuld. Den var forholdsvis sød af en rødvin at være, men den var okay. ”Hvad hedder du?” prøvede han – hans stemme var venlig og åben. Han så sig lidt rundt og satte sig i den sofa, der var i lokalet. Han kunne vel ligeså godt sætte sig til rette og prøve at se, hvad hun egentlig var for en. Åh, hvor han håbede denne gang ville være lykkens gang… sidst var det ikke gået godt, men det var han ikke klar til at fortælle om endnu.

[Deleted]

Hailey sad og rystede en smule. Hun tog en slurk af sin vin og lod den løsne kroppen lidt. Det ville sikkert virke efter lidt tid, men det krævede, at hun drak lidt mere. Hun tog en slurk mere, som fyren igen sagde hej. Det her var for dumt! Det ville da aldrig virke. Hun ville dog ikke give op, da det var alt for hurtigt. Hun anede ikke, hvad hun skulle sige, men det var dejligt, at han tog initiativ til at starte. Det var et dejligt simpelt spørgsmål til at starte med.
"Jeg hedder Hailey. Hvad hedder du?" Spurgte hun og prøvede at slappe af. Hun havde mødt nogle af de andre piger. Det var nogle virkelig smukke piger. Det ville Hailey nok ikke kunne hamle op med i byen, men nu var de ikke i byen. Fyren ville lære hende at kende, før han så hende. Det hjalp. Hun var ikke grim, men bare ikke helt så frembrusende som så mange andre.
"Undskyld, men jeg er lidt nervøs. Jeg sidder med et glad vin, for at dulme min nervøsitet lidt." Sagde hun med et lille grin.

[Deleted]

Quentin havde også mentalt slået sig i hovedet over at sige hej en gang til. Han følte dog at hans første hej havde været mere en prøve på at lede efter andet liv, mens det andet hej havde været en egentlig hilsen. Han tog en ny slurk af sin vin og bed sig en enkelt gang i læben. ”Hailey,” gentog han ”Mig en udsøgt fornøjelse at møde dig gennem en væg,” han prøvede at joke, men han var ikke sikker på, hvordan den ville blive modtaget i den anden ende. Han satte sig ned i sofaen, og svang benene op. ”Jeg hedder Quentin,” påpegede han kort efter sin joke. Quentin snakkede ikke meget med de mandelige deltager, da han hellere ville se situationen lidt an først. Han var ikke den første til at komme ud ad sin skald, og det havde han heller aldrig været. Han havde været meget genert som barn og jo, det var da blevet bedre med alderen, men det forsvandt nok aldrig helt. ”Nåh også dig?” spurgte han med og en tydelig lettelse kunne høres i hans stemme over han ikke var den eneste som var nervøs og samtidig havde nippet til vinen.

[Deleted]

Hailey kunne mærke, at hun var blevet tør i halsen. Hvorfor var hun så nervøs? Han kunne jo ikke se hende, og han kunne jo ikke bare afvise hende efter hun havde sagt sit navn. Det ville være absurd! Nu kunne hun selvfølgelig ikke slippe den tanke igen. Hun kom dog til at grine lidt af han kommentar, og hendes skuldre kom ned på sin plads igen, efter at have siddet oppe ved ørerne.
"Fornøjelsen er skam helt på min side. Bogstavelig talt." Grinede hun og tog endnu en slurk af sin vin. Den måtte gerne begynde at virke bare en smule, for nu skulle de jo nok til at have en reel samtale. Hun nikkede ved hans navn. Nu havde de ligesom fået den del overstået. Hvad burde man så spørge hinanden om? Det var som om alle fornuftige spørgsmål var ved at forsvinde fra hendes hoved, men hun havde heldigvis været så klog at skrive nogle ned. Hvor kikset det så end lød.
Det beroligede hende, at han også skulle dulme nerverne lidt.
"Okay, jeg er glad for, at jeg ikke er den eneste." Sagde hun med et stort smil. "Det er et lidt uvant territorium for mig, det her." Sagde hun med et skuldertræk og samlede benene under sig. "Så lad os starte lidt simpelt. Fordi jeg ikke er så kreativ lidt nu. Hvor kommer du fra?" Spurgte hun nysgerrigt, men også med et lille grin. Hun var meget nervøs!

[Deleted]

Quentin havde tænkt, da han havde tilmeldt sig, at det måske egentlig ikke var så god en idé. Kunne man lære folk at kende gennem en væg? At forelske sig? Det var ikke så meget det, han ikke anede hvordan personen på den anden side så ud – det var faktisk mere det faktum man ikke kunne have en ordentlig samtale. En samtale, hvor man så hinanden i øjnene og snakkede. Han var måske gammeldags på det punkt, men når han var på arbejde foretrak han også at have en egentlig samtale ansigt til ansigt med sine kilder. Det gav ham også muligheden for at se deres reaktion på det, de egentlig fortalte ham. ”Bogstaveligt talt?” spurgte han, men nød lyden af hendes grin. Så havde han ikke ramt fuldstændig ved siden af. ”Også jeg,” forsikrede han hende med et smil – til trods for hun egentlig ikke kunne se ham smile. ”Vil også sige, det ikke lige er sådan her jeg plejer at møde dates..” påpegede han med et glimt i øjet – hvilket hun jo egentlig heller ikke kunne se. Det betød rent faktisk noget hvad han sagde. ”Det simple er også bedst..” han nikkede en enkelt gang for sig selv. ”Jeg er født og opvokset i London, men har boet et par år i New York,” fortalte han. Det havde bare været ham og hans mor fra han var 6 år gammel og han havde ikke set noget til sin far efterfølgende. Hans mor havde dog fået en ny mand da han havde været i starten af teenageårene, og den mand havde Quentin ikke ligefrem brudt sig om. ”Hvad med dig?”

[Deleted]

Hailey var ikke altid den bedste til jokes, da hun var meget genert, så det kom altid lidt akavet ud.
"Fordi vi sidder på to forskellige sider." Sagde hun og rødmede over hele hovedet. Lige nu var væggen det bedste ved rummet. Hun havde ikke lyst til, at han skulle se hende rødme, og det kunne han jo så heller ikke.
Hun grinede til hans kommentar om, at det ikke var sådan her, han plejede at date.
"Nå da.. Det er da ellers meget normalt." Grinede hun. Det var virkelig en underlig måde at date på, men hun var nu meget glad for det. Det var ikke fordi, hun troede, at hun bare skulle finde den store kærlighed nu, men hun kunne lægge sin generthed lidt bag sig, og det var en befrielse.
"Åh jeg vil så gerne til New York." Sagde hun og løs begejstret. Hun havde aldrig været i USA, men hun ville rigtig gerne. "Jeg er også opvokset i London, men lige nu bor jeg i Norge." Sagde hun. Det var ikke længe siden, hun havde fået job på Decorus Akademi, hvor hun var bibliotikar. Hun skulle dog passe på med, hvad hun sagde, da hun ikke anede om han var magiker.

[Deleted]

Han smilede skævt, til trods for hun ingen mulighed havde for at se det. ”Ja,” det var en smule spørgende, som han fik joken forklaret, men det var okay. Han var som sådan ikke selv genert, men han brød sig ikke om small talk. Han var heller ikke typen, der søgte store menneskemængder. Han var måske nærmere en smule asocial.
Han kunne ikke andet end at grine ved hendes kommentar. ”Jamen det var også det jeg havde hørt, det var også derfor, jeg tænkte jeg ville prøve det,” jokede han videre. Han smilede ved hendes tilkendegivelse. New York var en fantastisk by. ”Det er også en hel igennem fantastisk by. Det er virkelig et sted, jeg ønsker alle skal besøge,” stemmen var tilnærmesesvis meget varm og måske en smule nostalgisk at høre på. Han elskede dog også London, men hver by kunne hver sit. New York sov aldrig, hvorimod London gjorde. ”I Norge?” stemmen var begejstret som han spurgte, og øjnene overrasket, men det kunne hun jo heller ikke se. ”Hvad har fået dig til at flytte dertil?”