Tower of Emotions

[Deleted]

Tid: Marts - Aften
Tilegnet @hayden


Det psykiske chok havde så småt lagt sig hos Zoe. Hun havde brugt lidt tid på sig selv, og lidt tid sammen Rosaleen McGillicutty og Balázs "Blaze" Valko det var rart at have nogle venner man kunne bruge lidt i denne tid. Det var også en tid hvor det faktisk gik op for hende, hvem der var hendes rigtige venner og hvem der ikke var. Det skjulte dog ikke på den smerte hun stadig kæmpede med indeni. Hun havde fået frataget sig den største gave hun kunne give til en kæreste i fremtiden, en gave som @hayden valgte at tage, uden at få lov.

Tårnet var den perfekte mulighed for at samle tankerne bare en lille smule, stedet var godt til at sætte ens problemer i et helt andet perspektiv. Hun sukkede og kiggede udover gelænderet og mærkede den kolde brise mod hendes hud. Der var rigtig langt ned. Så langt ned at selv faldet vil slutte al den smerte der var indeni. Hun kiggede kort udover kanten men rystede på hovedet. Det var ikke sådan hendes historie skulle ende, det var hun næsten sikker på.. Selvom tårnet var et godt sted at få problemerne lidt væk, så var det også god til at få tankerne til at køre endnu mere og det var hvad der skete i Zoes tilfælde. Hun mærkede straks hvordan tårerne løb ned kinderne. Hun havde mest af alt bare lyst til at skrige, og det gjorde hun også. Hendes skrig gav et kort ekko udover skolen før det døde ud. Et par ugler kunne høres langt væk der svarede tilbage, det fik faktisk Zoe til at smile bare en smule

[Deleted]

outfit

Hayden havde på alle tænkelige måder haft en forfærdelig dag! Ikke nok med at han var vågnet op med både alkoholiske tømmermænd og i særdeleshed også moralske tømmermænd. Festen i går var stukket helt af for ham, og selvom den pige havde sagt ja til at være sammen, var han alligevel endt ud i dag med en dårlig smag i munden. Hvad Fanden var der gået af ham? Var det det han var sunket til?
Efter en dag hvor han mest af alt bare havde trasket lidt rundt i zombietempo, besluttede han sig til sidst for at søge et hvilested, hvor han kunne få styr på sine tanker. Et sted han ikke ville blive forstyret. Derfor søgte han nu mod tårnet, her ville han kunne få frisk luft, forhåbentlig se nogle stjerne og bare drømme sig væk for en tid. 

Langsomt stilede Hayden imod tårnets top, men som han nåede derop, stoppede han brat. Han havde ikke regnet med at se nogen heroppe, og da slet ikke hende.... damn! Hvad gjorde han nu. Var der plads til dem begge her. Nok ikke... Måske var det bedst han stille vendte om og listede ned igen. Han nåede netop at vende ryggen til hende, da han så hørte et skrig der flængede luften. SHIT! Hayden drejede om på hælene og rømmede sig. "øhm... Er du øhm.. ok?"

[Deleted]

Zoe havde bestemt ikke regnet med at Hayden skulle dukke op lige nu. Det var den person hun havde mindst lyst til at se, specielt efter den aften hun havde haft. Hendes bli kvar nærmest skræmt og chokeret, hun kiggede forvirrende på Hayden før tårene bare løb ned af hendes kinder. Hun faldte sammen og lænede sig op gelænderet. Det var så svært at se ham stå lige der. Efter det han havde gjort. Hun snøftede kort og fik rejst sig igen, det sårede blik var blevet til et vredt blik.

"Hvorfor Hayden?" var de eneste ord hun kunne få over læberne.

[Deleted]

Hendes spørgsmål skar ham i ørene. Det var et spørgsmål han havde stillet sig selv hele dagen, og som han endnu ikke kendte svaret på. Men foran ham nu stod en pige, der så ud til at have behov for at høre i svar, måske mere end han selv havde behov for at finde det. "Jeg... Jeg øhm var... fuld." Okay det lød så nok bare som verdens lammeste undskyldning i verdenshistorien... shit noget lort! Han måtte finde et svar og det nu. En ting var at han pinte sig selv på denne måde, men at han havde gjort andre ondt, det kunne han ikke leve med. Han var ikke en skid bedre end dem der i sin tid havde taget hans bror. "Jeg... Jeg... For fanden, det var virkelig ikke min mening undskyld. Min verden er damning lort for tiden, så ja jeg drak nok lidt for meget, og da du så ligesom bare... lå der og ja.. nærmest tiggede efter samleje, så.. tænkte jeg måske ikke helt klart." Ok tiggede var måske lidt en overdrivelse, men hendes ord havde der hvert fald tændt op under ham og... Han havde jo bare ønsket at komme være fra sine tanker...Han  gik hen et stykke fra hende, og satte sig ned der for at se ud mod horrisonten. damn noget lort.

[Deleted]

Hun kunne slet ikke samle tankerne omkring det som Hayden sagde. At han var fuld var nok den dårligste undskyldning han kunne komme med og det hjalp slet ikke i denne situation. Hendes møddom var væk, hendes største gave kun hun ikke give til sin fremtidige mand, fordi den gave havde Hayden taget. "Du var fuld?.... Du var FULD?!" hun fnyste kort og så på Hayden med et vredt blik.

Det gik dog hurtigt over i et såret blik. Som ledte efter de svar hun ikke selv havde. "Hayden... Jeg var så fuld at jeg ingenting kan huske!" råbte hun af ham og kiggede hurtigt væk ud i mørket. Hun havde lyst til at springe ud.

[Deleted]

På en eller anden måde var det rart at blive råbt af, for noget han faktisk havde gjort. Normalt blev han altid skældt ud derhjemme over ikke at være sin bror, over ikke at tænke sig om, over aldrig at give plads. Det her... det var til at forstå. Han havde gjort noget dumt og hun var vred. Han nød faktisk lidt, at hun hævede stemmen. Men... Noget var alligevel ikke helt rigtig. han havde dårlig samvittighed også. Normalt blev pigerne ikke så sure, når de havde hygget sig. Det var selvfølgelig også første gang nogen reelt var faldet i søvn midt i aktiviteten. Han kløede sig lidt i sit øjenbryn og så forsigtigt over på hende. "Havde jeg vidst du var Så træt Så var jeg nok ikke hoppet med på den. Men for fanden... Jeg var virkelig ikke i mit gode hjørne, så da du sukkede efter mig og ja, bad mig om det, så fulgte jeg dit ønske." Hayden rynkede panden lidt af hende. "Husker du virkelig ikke noget? Er det så dem fra kollegiet, der har sagt det var mig?" Nogen måtte jo have sladret. Han rømmede sig, denne her situation var for alvorlig til pjat. "Du endte med at falde i søvn, så jeg fandt nogle fa dit kollegie så de kunne bære dig op i seng. Den del kunne jeg ligesom ikke rigtig klare jo."

[Deleted]

Zoe havde mest af alt lyst til at fyre en knytnæve lige i ansigtet på Hayden, men det ville ikke hjælpe på nogen måder. "Hayden. Jeg husker ingenting fra den aften. Jeg husker små glimt. Det giver dig sku da ikke ret til..." hun sukkede og bed sig i læben, tydeligvis berørt at situationen, tydeligvis såret, tydeligvis ødelagt.

"Jeg var så beruset! Du burde have sagt nej!" råbte hun frustreret og hulkede en smule. "Du har taget det fra mig. Du har taget min uskyldighed!" tårene fik igen frit løb. Og Zoe satte i løb mod Hayden, hun begyndte at hamre sine næver mod hans brystkasse. "Hvordan kunne du.... Hvordan... kunne .. du..." hun blev helt slap og sukkede, mens hun blot kiggede ned på deres fødder.

[Deleted]

Okay ja, han var monstret her, det forstod han godt, men altså det var jo ikke første gang dette skete til en fest, Folk blev fulde, gjorde dumme ting og fortrød det bagefter. Det var jo ikke fordi hun... Hayden stirrede op på hende, da hendes ord lød. Han havde taget noget fra hende... Han... SHIT! Det var bare løgn! Det havde damning bare at være løgn! "Zoe? Hvad... Er det du siger jeg har." men så fik hun det selv sagt, og det vendte sig omgående i ham som hans mave slog knuder. Han så på hende og blev overvældet af dårlig samvittighed. "Det fanme løgn.... Du.. du sagde jo.. jeg.. jeg troede... Du rørte sgu da også ved mig." Han havde virkelig brug for at finde en eller anden mening i det her, et bevis for at han ikke var et monster. Var han det kunne han lige så godt bare springe ud over kanten og ende det hele. "Se på dig. Hvis en lækker fyr lægger op til samleje, så ville du sgu da også reagere. Jeg vidste det ikke for fanden. Du... du bad om det, bad om mere.. opstemte mig også." Han mærkede slagene imod sit bryst og lod hende slå til hun var færdig. Bagefter sank han en klump og kørte frustreret fingrene gennem håret. Shit det her var noget lort. "Har du... ondt?" Hvad fanden sagde man i en sådan situation?! "... Undskyld" Det var måske et sted at starte? Undskyldningen var tyg af oprigtighed, og fyren foran Zoe, var ikke den selvsikre stolte Hayden, men normalt så på gangene. Det var en meget påvirket meget tynget fyr, som lige nu mærkede sit liv blive trukket væk under fødderne på sig.

[Deleted]

Zoe stod blot forpustet og prøvede at samle sine tanker, mens hun lyttede til hvad Hayden havde at sige. Det var en omgang mundlort. "Hayden... Jeg var pisse fuld. Jeg kunne ikke engang stå op! Mine veninder fortalte at de måtte BÆRE MIG I SENG!" hun vrissede ham og kiggede igen på ham. Hendes øjne var mørke, mørkere end de plejede at være. "Hvis ikke jeg ikke engang kan gå, hvordan i alverden skulle jeg så have samleje?!" hun skubbede ham i brystkassen og gik op til kanten igen og kiggede endnu engang ned. Det var ikke så langt alligevel, det vil jo være overstået på kort tid.

"Jeg... " hun bed sig i læben og tøvede et øjeblik. "Jeg har ondt her.." sagde hun og lagde sin hånd mod hjertet, mens hun kiggede på Hayden med et blik der beviste hvor meget det her havde ramt hende. Det var fortvivelse, det var angst, det var ren ulykke.

[Deleted]

Okay der var måske nok et par detaljer i det hun råbte der ikke ville se helt godt ud i regnskabet, men det var ikke hans skyld alene. Han var klar til at argumentere med både det ene og det andet, og havde da også  lige åbnet munden, da hun så pludselig tog et skridt op kanten og kiggede ned. Her satte Hayden hurtigt ind og var ved hende i fuld forspring, og fik fat om livet på hende så hun ikke kunne springe. "Wow, wow, WOW! Zoe, kom ned. Det pisse farligt." Han trak i hende i håbet om at få hende væk fra kanten, så de kunne snakke videre. "Hør, du.... damn altså! Jeg gætter på du blev tæt under vores act? Der var altså slidt spræl i dig til at starte med... Altså, godt nok er du smuk, men jeg tænder altså ikke på at kneppe en døddrukken tø...." Han bed sig i læben før han fik sagt sætningen færdig. "SHIT nej undskyld undskyld Zoe.. Det lød forkert. Hvad jeg prøver at sige er, du ligesom var med til at skabe stamningen. Jeg ville aldrig røre dig uden du var med på den... Well jeg.. jeg troede du var med på den. Du lød så villig." Sit noget rod han havde fået lavet sig. og nu virkede hun også til at gøre en ende på dig selv. Men skete der alligevel noget, der måske gav ham en forståelse... Måske.. Den smerte hun snakkede om. "Zoe. Jeg er oprigtig ked af hvad jeg har udsat dig for. Den følelse du beskriver kender jeg alt for godt, og... For fanden... Hør Du er en smuk pige, du er venlig og det her er ikke din skyld. Det lover jeg dig. Der er intet galt med dig, og... jeg er ked af jeg ikke stoppede. Jeg ville ønske jeg kunne ændre på det, men det kan jeg ikke. Dog vil jeg gerne lytte og svare på spørgsmål, hvis det kan hjælpe dig?"

[Deleted]

Den fyr der stod foran hende skabte den største forvirring hun nogensinde havde været udsat for. Var han en god fyr? Eller var en han skidt fyr? Forstod han overhovedet alvoren af situationen? Zoe mærkede straks der blev trukket i hende, og hun gjorde sit for at rive sig fri "SLIP MIG!" skreg hun og trak væk fra Hayden og bakkede mod kanten.

"Du forstår slet ikke hvor ondt det gør Hayden. Du forstår slet ikke hvordan det føles for mig. For dig var det bare ..." hun bed sig i læben og kiggede ned af sig selv. "Det var en gave jeg skulle give min første kærlighed.." hun tørrede hurtigt nogle tårer væk fra øjnene mens hun bevarede øjenkontakten. "Du forstår ikke..." hun bakkede igen mærkede gelænderet mod ryggen som skulle redde hende fra at falde i den sikre død.

"Du..forstår ikke..."

[Deleted]

Han satte hende ned da hun var på sikker afstand fra kanten, eller hvert fald hvad han mente var sikker afstand. hendes ord skar som knive i huden på ham, det var fuldstændig som at høre sig selv for 5 år siden, da Valentine var forsvundet og han havde stået magtesløst tilbage. Han havde aldrig forestillet sig at han skulle give samme smerte til nogen, at han skulle udsætte nogen for det helvede. Han lyttede til hendes ord og endte med at sukke. "For mig var det bare en måde at få en pause fra mit helvede.. mærke noget andet... blive set... blive elsket... Jeg ville ikke... Havde jeg vidst..." Men hvilken forskel gjorde det egentlig også? Uanset måtte han stå ved hvad han havde gjort. 

Pludselig løb hun imod kanten igen, og Hayden var hurtig efter hende. "Zoe! Jeg giver dig ikke lov til det der. Det er du simpelthen for god til."  Hvad fanden sagde man til en der var så gammeldags omkring samleje? han måtte virkelig tænke. pludselig var der en ting, han kunne gøre.. Det var dog nok langt fra hvad hun ønskede sig, men det var en mulighed. "Jeg øhm.. kan ændre det for dig Zoe... Alt det det her... sådan da... Hvis du... hvis nu... Jeg kunne blive din første kærlighed... så... så var det ikke spildt." Flot! Virkelig flot Hayden, der var der sgu da ingen der gik med på. Men altså et eller andet måtte han jo prøve. Forsigtigt trak han hende endnu engang væk fra kanten og ind på sikker grund. "Hør Jeg ved godt det ikke virker til at være en holdbar løsning, men hvis det kan hjælpe dig så fint. Du skal ikke ende i det samme smertehelved, som jeg lever i. Og hvis ikke, så kan du altid skubbe mig ud fra tårnet. JEg fortjener det sgu mere end dig."

[Deleted]

Zoe kunne slet ikke forstå de ting som Hayden sagde lige nu. Hvem troede han lige at han var, og hvorfor i alverden skulle Zoe hoppe med på den ide. Zoe blev ved med at bakke væk fra Hayden. Tårene var stadig ikke stoppet. "GÅ VÆK!" hvæste hun af ham. Det var en side af sig selv, ikke engang Zoe kendte til. Hun ville ikke røres ved, eller overhovedet være i nærheden af ham. Hun fik det dårligt når hun tænkte på ham, når hun så på ham... når hun mærkede ham...

"Du forstår ikke!" forsikrede hun sig selv om. Hun satte sig på hug og holdte sig for ørene mens hun blot vippede frem og tilbage, hendes hår dansede i regnbuens farver, det samme med hendes øjne. Hun havde på ingen måder kontrol over sine følelser lige nu. Alt dette virkede som en dårlig film.

"Kærlighed er ikke aftalt Hayden. Dette var en gave til den første person JEG ELSKEDE. Den tilhørte ikke dig!" hun græd stadig mens hun prøvede på bedste måde at bevare fokus, så hun ikke pludselig ændrede sin næse til et næb, eller lign.

[Deleted]

Han prøvede virkelig at gøre det godt igen, men det virkede ikke til at være muligt. Hvis bare han havde tænkt sig bedre om, hvis bare han ikke havde drukket så meget, hvis bare Valentine Clairmont aldrig var blevet kidnappet! Men hvad nytte gjorde det nu? Intet.. INGENTING! Han så ned på sine hænde og så over på Zoe. Hvad var han dog for et monster? Tømmermændende var væk nu, alt var væk. Der fandtes ikke andet i hans verden lige nu, end ham selv, Zoe og Tårnet de var i. 

Så sukkede han dybt. Hun havde bedt ham om at gå. måske var det bedst bare at lytte? Han øgede derfor afstanden imellem dem.men blev alligevel, så han kunne holde øje med hende. Hun skulle ikke slippe afsted med at springe. Som han så på hende, så han også den kaskade af farver der løb gennem hendes hår. Det var imponerende... imponerende og skræmmende. "Zoe." Han prøvede at holde stemmen rolig og mindede sig selv om at det nok var en damning dårlig ide at bande når han snakkede til hende. "Du er nødt til at trække vejret. Du er nødt til at finde en form for ro. Ellers ender du med at eksplodere." for fanden! Hvad vidste han om hende? Et eller andet... jo! Der gik vidst nogle rygter på skolen om at hun var ret sær, måske det kunne være vejen ind. igen prøvede han med den rolige stemme. Shit det var svært, men han måtte få ro på hende. "Hei Zoe.. Har du nogensinde læst historien om Hogwarts? Jeg mener slottet er jo levende. Du ved... Hele slottet. levende." okay det gik satme dårligt det her! "Jeg tænkte bare på Tror du også sådan alle de små væsner kæmper, hvis der er fare i området? små feer og alfer og den slags?" Han ANEDE ikke hvad han snakkede om, men var det ikke sådan noget hun troede på? alfer og feer? små ting i luften med mærkelige navne..

[Deleted]

Det gav Zoe en kort form for ro at Hayden faktisk lyttede og trak sig en smule. Zoe selv satet sig ned og tog sine ben udover kanten, dog stadig bag hegnet, så hun ikke kunne falde, med hovedet hvilende mod den nederste del af hegnet. Hun kiggede ud i mørket og sukkede ved de ting som Hayden sagde. Hvordan kunne han overhovedet udtale sig om noget? Han kendte hende jo slet ikke?! Det var det som gjorde Zoe så ked af det. Hun følte at hun mødte den falske Hayden.

Et lille grin og et øjenrul forlod hende da han begyndte at tale om Hogwarts. "Hayden. Du behøver ikke at nedværdige mig... Jeg kender godt til rygterne om mig. Folk siger jeg er sær, at jeg fortæller sjove historier, at jeg er skør og hvad ved jeg... Lad være med at bruge det som en distraktion please....." sagde hun med en fast, og sårbar stemme.