hogwarts hogwarts teach us something please

[Deleted]

Marts, Hogwarts.
Dette emne er til @olive

Mason sad ude i gangen på 3 sal. Han havde mellemtime, og nød at have lidt fritid mellem timerne. Mason havde siddet sammen med nogle af hans klassekammerater - de var dog gået nu. Mason sad med en rulle pergament  og nedskrev lidt noter fra en bog, som var åben ved siden af ham.
Mason mumlede lidt for sig selv, som han læste og nikkede som han lukkede bogen. Mason åbnede sin taske, hvorefter han lagde sin pen ned i dens æske og derefter ned i tasken. Han rullede pergamentet sammen, og lagde det sammen med sin bog ned i tasken. 
Han fandt sit skema frem fra kappen, og så hvordan resten af dagen så ud: eliksir og forsvar mod mørkets kræfter. Derefter ville der være en omgang quidditch træning. De blev virkelig pisket i denne periode - det var hårdt. Men hvem elskede ikke at træne Quidditch? Det eneste var at det gik lidt ud over skolen, så man skulle være vågen hele natten for at lave opgaver.
Blikket gled hen imod en gruppe elever som kom gående. Han sendte en enkelt af dem et smil, og lagde hovedet let på skrå som han betragtede dem der bevægede sig forbi. Han rynkede let på næsen, hvorefter han kørte en hånd igennem håret. 

[Deleted]

Olive gik ned langs gangen, efter at have haft besværgelser. Hun havde en kort pause, inden alting gik løs igen, hvilket var meget rart. Hun glædede sig dog til at dagen var ovre og forhåbentlig var vejret godt til den tid, så hun kunne gå ud og træne på Quidditch banen. Det trængte hun virkelig til for det hjalp hende altid med at slappe af, så presset ikke blev for meget.
Hun havde den sædvanlige Hogwarts uniform på og sin skuldertaske med sig, der var en anelse tung fra alle bøgerne, hun havde med.
Hun var lige ved at gå forbi Mason, men stoppede så op, og sendte ham et hurtigt smil. "Hej Mason." Hun vendte sig imod ham. "Har du også en kort pause før næste time?"

[Deleted]

Masons skulle til at rejse sig op, han blev dog afbrudt i sin bevægelse - som hans blik gled hen imod Olive der var dukket op. Han gengældte smilet og nikkede anderkende.
"Ja, har lige en lille mellem periode. Hvad med dig, hvor du på vej hen?" spurgte han med et smil. Mason fik rejst sig op, hvorefter han rettede på sin Hogwarts kappe, hvor Ravenclaw emblemet stolt var broderet på hans brys
Han kendte ikke Olive voldsomt godt, primært fra deres quidditch kampe. Samtidig havde de snakket lidt her og der, hun var jo trods alt ikke fra hans Gryffindor . og et år ældre. Det gjorde trods alt altid det en anelse svære at snakke. Dette var der sikkert flere grunde til, men en af dem var man ofte snakkede med dem fra sin årgang og fra sit kollegie.

[Deleted]

Olive kendte ikke Mason specielt godt, men de havde jo spillet imod hinanden til Quidditch kampene, så hun vidste selvfølgelig hvem han var. Det hjalp nok heller ikke at hun ikke rigtigt snakkede med så mange, udover dem fra hendes hold. Hun fandt det vel bare ikke rigtigt nødvendigt, at have særlig mange venner, men man kunne stadigvæk være flink imod andre.
"Jeg har også selv en kort pause, men jeg har ikke så meget at lave, så jeg ville egentlig bare gå hen til min næste time og vente udenfor klasselokalet." Hun hankede lidt op i sin skuldertaske, da den var ved at falde ned af skulderen.

[Deleted]

Mason havde haft en social adfærd, siden han startede. Han havde dog fokuseret på disciplin og dannelse in sin omgangskreds, på nær når han spillede quidditch. Der kunne han være markant mere drengerøv, hvor her var han markant mere 'kedelig'. Eller det ville nogen kalde ham, fordi han nemlig var en person som gik op i etikette og regler.
Mason tog sin skuldertaske over skulderen, hvorefter han sendte hende et let smil. Han kunne da snildt følge hende lidt af vejen. De skulle alligevel samme vej, det første stykke.
"Kan jeg følge dig lidt af vejen?" spurgte han med et let smil, som han vendte hovedet efter nogle første års elever som løb. Havde de ikke et dyr i hænderne? Nej vent, det havde de nok ikke. Mason vendte blikket tilbage mod Olive og blinkede med øjne.

[Deleted]

Olive's blik fulgte også første års eleverne, men mere fordi de løb ned af gangen. Normalt ville hun bede dem om at sænke farten, så de ikke løb ind i nogen og kom til skade, men inden hun kunne nå at tænke tanken, var de allerede suset forbi. Hendes opmærksomhed skiftede derfor hen til Mason igen.
"Det må du da gerne. Mit næste fag er Magiens Historie." Hun begyndte at gå med fuld forventning om at han også ville følge med. "Sørger I for at få trænet til jeres næste Quidditch kamp?" Det var det eneste samtaleemne, hun lige kunne komme i tanke om. Det fyldte så også en ret stor del af hendes liv.

[Deleted]

Som hun sagde ja, rakte han armen ud som hentydning til de kunne begynde at bevæge sig mod klasselokalet til magiens historie. En fod foran den anden begyndte han at følge med Olive. Han nikkede og smilte.
"Ja, vi bliver pisket disse dage." lød det afmålt. Han måtte trods alt ikke fortælle for meget, specielt ikke om deres taktikker. Mason kunne lige forestille sig Milos ansigtsudtryk, hvis man kom til at sige taktikken.
Han ville nok blive rasende, hvis det skete.
"Hvad med jer, er det også hård træning?" gengældte han spørgsmålet, hun ville nok heller ikke ligefrem komme ud med for mange informationer. De var trods alt konkurrenter på mange måder. Han kunne huske, at hun nærmest havde ramt ham i hovedet med smasher i deres sidste kamp. "Nu ikke noget med at slå mig ud næste kamp vel?" kommenterede han drillende og blinkede til hende.

[Deleted]

Olive forventede på ingen måder, at Mason ville fortælle om deres taktikker, for det ville hun under ingen omstændigheder gøre selv. Hvis han nu kom til det, var hun ikke engang sikker på, at hun ville gøre brug af det, eftersom det næsten var snyd, men hans afmålende svar hentydede til at han var forsigtig med hvad han svarede.
"Det er det. Vi arbejder hårdt lige nu." Det var også nødvendigt ifølge hende. De skulle vinde deres næste kamp. Hvis de ikke vandt dette år, ville hun blive meget skuffet, siden dette var hendes sidste år på Hogwarts. Ved hans spørgsmål kunne hun ikke lade være med at smile. "Jeg kan ikke love noget." Det var ingen hemmelighed; Olive var aggressiv, når det gjaldt Quidditch. "Du må gøre dit bedste for at undgå smasheren, hvis du ikke vil slås ud." Det blev sagt med en drillende tone i stemmen.

[Deleted]

Selvfølgelig kom hun heller ikke med nogen bemærkninger omkring deres taktik. Alt andet ville også havde hundret Mason. Det måtte være underligt at spille for skolens hold, og så efterfølgende blive voksen og komme ud på den anden side, og så ikke rigtig spille mere. Det var noget som Mason virkelig havde tænkt over, fordi han havde ingen idé om hvad han ville efter Hogwarts.
Mason grinte let og rystede på hovedet. Med en drillende stemme måtte Mason lige stikke drillende til Olive "Så må vi håbe at jeg får lynet hurtigt." han rettede på sin taske, og gik et par skridt foran hende og lagde hovedet let på skrå imens han betragtede hende. Han fulgte stadigvæk trop med hendes skridt, dog gik han baglæns.
"Du skulle jo nødig få dårlig samvittighed, hvis jeg havde et kraniebrud." lød det sukkersødt, imens han forsøgte at blinke med nogle store øjne.

[Deleted]

Olive hævede et øjenbryn over hans drilleri og kunne ikke lade være med at smile lidt bredere. Man vil selvfølgelig altid mene at ens egen holdkammerat var bedre end det andet holds, så naturligvis mente Olive at Gryffindors søger var den bedste, men hun måtte indrømme, at Mason ikke var dårlig. Ikke desto mindre var hun ikke bekymret for den næste kamp imod Ravenclaw. Hendes hus skulle nok klare den.
"Det ville være forræderi imod mit hus, hvis jeg håbede på det. I stedet vil jeg håbe på at du kan undgå smasheren." Hun kneb øjnene lidt sammen ved det næste hun sagde og fik et lettere kækt smil om læberne. "Er du nu sikker på at jeg ville få dårlig samvittighed over det? For jeg er nemlig ret sikker på, at jeg ikke ville."

[Deleted]

"Årh det jo næsten sødt, at du håber jeg undgår en smasher." lød det komplimenterende. Han håbede sandelig også han undgik at blive ramt. Det gjorde frygtelig ondt når de ramte. Indtil videre havde han brækket et ribben og en hånd. Kun til træning, og i det første år. Så han havde været heldig efterfølgende, men samtidig havde han også et par gode smashere på hans hold, som holdte ham sikker.
Mason tog nogle få skridt og var igen ved hendes side, han rystede let på hovedet og grinte. "Jeg tror nu, at du ville få lidt dårlig samvittighed." lød det, som han kneb øjne sammen og fremviste to fingre meget tæt på hinanden.
"Bare en lille bitte smule?" spurgte han og så på hende med et smil, som nærmest kunne minde om en tiggende hund.

[Deleted]

Olive havde ikke prøvet det selv, men hun kunne forestille sig, at det gjorde meget ondt at blive ramt af en smasher. Hun havde set andre blive ramt af den og det var ikke noget, hun ønskede for sig selv. "Jeg ville ikke engang have at min værste fjende blev ramt af en smasher." Han skulle ikke få for høje tanker.
Hun skævede mod ham, da han igen gik ved siden af hende og nærmest tiggede om at hun skulle have dårlig samvittighed, hvis hun ramte ham med en smasher. Med et lille smuk nikkede hun kort. "Okaaaay. Måske en lille bitte smule dårlig samvittighed." Hun kørte en hånd igennem sit hår for at få det på plads. "Men kun fordi du så gerne vil have at jeg får det."

[Deleted]

På trods af frygten for smashere, så var der noget som virkelig kunne give en et kick, når man så en god smasher ramme modstanderen. Det var dog bestemt ikke noget han gik rundt og sagde højt. Han forstod virkelig godt hvorfor at smasherer var smasherer. Han sendte hende et smil og grinte.
"Årh det var sødt." sagde han og rettede sig helt op igen. Han ville heller ikke virke for tiggende, da det egentlig lige nu var mere Mason som drillede hende lidt.
"Hvordan går det ellers? Nyder du skoleåret?"
Skoleåret var ganske godt indtil videre, og han havde skamt nydt det med af det. Selvom det havde været lidt langhåret med nogle af fagene.

[Deleted]

Olive rystede bare lidt på hovedet over ham. Hans næste spørgsmål fik sat nogle tanker igang. Hun kom virkelig til at savne Hogwarts, når året var omme og hun skulle finde arbejde. Gid hun kunne tage et år mere, men det var desværre ikke muligt, medmindre hun gik et år om. Det ville dog kræve at hun brød reglerne, og måske endda risikerede at blive smidt ud. Det var også noget bøvl at tænke over, hun skulle bare tage sig sammen og nyde den tid hun havde tilbage på Hogwarts.
"Ja, det gør jeg, men det går lidt for hurtigt. Jeg kommer virkelig til at savne det her sted." Hendes smil blev en smule trist, men så rankede hun sig op og tog sig sammen. "Men det skal nok gå. Hvad med dig? Jeg kan huske at sjette år var rimelig hektisk."

[Deleted]

Den tanke som hun havde, var allerede ved at komme. Et år før tid var han allerede ved at være bekymret, om hvad fremtiden bragte. Der var så mange muligheder i den magiske verden? Han var ikke en god nok magiker til at blive auror... Gad vide om han endte med at arbejde i gringotts? Igen der var uendelige mange muligheder.. Ministeriet er også en mulighed. Han sukkede let og nikkede. "Jamen jeg forstår dig godt, må være utrolig underligt at være på sit sidste år. Hogwarts har trods alt været ens hjem i 7 år."
Mason lod den ene hånd hvile på hans taske.
"nogle planer til efter?" lød det roligt, som han vendte blikket mod hende. Det kunne sagtens være hun kunne komme med lidt inspiration til ham.