Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 7, 2020 18:45:43 GMT
Marts 2057 - Eftermiddag - Solskin Gangene - Hogwarts - Skotland Endelig var det blevet forår! Det var en af Flavias yndlings årstider, sammen med sommer, fordi vejret blev varmere og det var muligt at kunne være ude på græsplænen og sladre med de andre piger. Det var virkelig et særligt sammenhold, som hun savnede om vinteren.
Så nu var hun på vej ned af de mange gange, for at komme udenfor og få noget frisk luft. Hun havde taget nederdel på, selvom det ikke var så varmt endnu, som var grønternet. Men hun havde også knælange strømper på, og en sort sweater, så det mente hun gjorde op for den bare hud på hendes lår. Hun følte selv, at hun så hamrende godt ud - hvis man altså spurgte hende.
Men som hun gik hurtigt ned af gangen, var hun ved at gå ind i en pige. En pige som hun hurtigt genkendte som en der var vigtig, selvom navnet var sluppet forbi hende. Hun kendte trods alt ikke navnene på ret mange andre, end dem fra sin egen årgang, og så dem i Fuldblodsklubben. Pigen var tydeligvis vigtig, det kunne man se på den måde hun klædte sig, men også på den mængde af følgere hun havde omkring sig. Flavia mente i hvert fald, at hun hed noget med 'A'.
Hun fandt sig selv ansigt til ansigt med pigen, fordi hun var ved at gå ind i hende.
"Se hvor du går," sagde hun irriteret, selvom hun vidste, at det nok ikke var det smarteste at gøre.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 7, 2020 19:26:40 GMT
Påklædning
Ava var i godt humør i dag. Særdeles godt faktisk, som tingene de sidste par dage syntes at gå hendes vej. Et bredt smil hvilede da også på hendes læber, som hun klukken gik og sludrede med sine veninder. ”Ej, men i skulle have set det…Det var SÅ kikset, som han troede han havde en chance..” Erklærede hun, som hun udgjorde en håndbevægelse med den ene arm, blot for næsten at ramme en forbipasserende blond pige med sin designertaske. Godt nok, var Ava ét øjeblik gået med siden til, for at sludre med tøserne bag sig, men det betød bestemt ikke, at hun ikke forventede at folk flyttede sig for hende. Øjnene blev således også store, som den yngre elev bed af hende og brokkede sig over at Ava ikke så sig for. ”Undskyld, hvad sagde du?” Tonen var spids, som hun øjnede granskede pigen fra top til tå og stoppede op sammen med sine følgere i hælene.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 10, 2020 17:38:29 GMT
Flavia så hidsigt på den noget ældre, rødhårede pige, og lagde armene over kors, mens hun trodsigt skød hagen frem.
"Jeg sagde, at du skulle kigge hvor du går, men det hørte du vidst godt," brummede hun med himlende øjne.
Hun så hende så direkte i øjnene, og viste derved, at hun ikke var bange for at trodse hende, selvom hun så noget så vigtig ud lige nu. Pigen havde trods alt en hel flok tøser omkring sig, og havde klasket Flavia en med en designertaske. Så 'ingenting' var hun bestemt ikke. Men som altid ville Flavia ikke lade sig kue. Slet ikke!
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 12, 2020 19:04:39 GMT
Ava var stoppet op, som den yngre slange bed af hende. Øjnene var blevet store, som hun stod og betragtede hende lettere overrasket, men det var tydeligt at hendes blik også var præget af foragt. Et fnys forlod hende, som hun kritisk øjnede Flavia og selv klukkede hun bare lidt af latter, før hun skævede tilbage imod sin trofaste veninde Hannah Parker med et lettere hånende smil på læben. ”Phff…Hørte du det, Hannah? Den lille blondine siger jeg skal flytte mig for hende.” Hun himlede irritabelt med øjnene og hun trådte så et skridt nærmere den lyshårede medstuderende. ”Tænk, jeg havde ellers forventet mig mere af dig, Flavia. - Du burde vide bedre end at lægge dig ud med mig. Hvis jeg var dig, ville jeg flytte mig.” Erklærede hun koldt, som hun øjnede den anden slange fra top til tå og sendte hende et blik der kunne få de fleste til at krympe sig.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 12, 2020 19:45:40 GMT
Hannah havde fulgt godt med i samtalen og var blevet noget overrasket, da en eller anden lille møgtøs havde valgt at afbryde Ava. Den slags gjorde man bare ikke, ikke medmindre, at man havde et dødsønske om at dø inden for de næste 10 år. At den lille Flavia så valgte at gøre det fik blot Hannah til at fnys og ryste på hovedet. "Det er sørgeligt at vi har sådan noget skravl på vores kollegium, men nogen skulle vel tage dem." igen himlede Hannah med øjnene og snakkede med Ava, som om Flavia end ikke var der. Hun var simpelthen ikke vigtig nok. "Jeg havde også forventede en heldel mere, men der kan man bare se." Hannah grinede hånligt og gik ligepludselig Tæt hen fordi Flavia for rigtig at kunne se ned på hende. "Ak ja, det bliver ikke rigtig klogere. "Hun lod ham om at være alle de andre.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 19, 2020 11:08:06 GMT
Flavia kunne mærke varme snige sig op af sin nakke, men hun nægtede at lade den ramme sine kinder. Hun nærmest stampede trodsigt med den ene fod i jorden, som Ava snakkede ned til hende, og så trodsigt på hende med underkæben skudt frem. Så så hun fra Ava til Hannah, og tilbage på Ava igen. Hun følte lidt at hun blev trynet lige nu, og hun ville ikke lade det ske.
"Jeg er bestemt ikke lille!" knurrede hun og trampede hårdt i jorden med den ene fod.
Hun havde et mindre kompleks med ikke at være så høj, så den kommentar ramte hårdt. Det var irriterende, og hun ville ikke finde sig i det! Bestemt ikke! Især ikke da Hannah talte til Ava, som var Flavia der slet ikke. Det gjorde hende godt gal i skralden. Hun så vredt på Hannah, og påpegede: "Jeg står altså lige her, ved du!"
"Jeg er ikke noget skravl! Jeg er en fuldblodsmagiker, og bedre end jer alle sammen!" snerrede hun vredt, og knyttede hænderne ved sine sider, så hun ikke kom til at slå en af dem. Det var ikke ligefrem det smarteste respons.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 30, 2020 9:08:10 GMT
Det var lige før det var morsomt, hvordan den lyshårede femteårs-elev teede sig. Ikke alene stod hun og stampede i jorden, men hun teede sig også som et pattebarn, der ikke fik sin vilje. Et suk lød således fra Ava, som hun himlede med øjnene og lidt irritabelt himlede hun med øjnene af den anden fuldblodsheks. ”Yeah, right…” Tonefaldet var tydeligvis sarkastisk, som den rødhårede heks kastede håret en smule bagover. Hun hankede op i sin designertaske og hun stod så ellers bare og øjnede den lyshårede en smule fra top til tå. ”Hmm…Men hvem ved…Måske kunne Flavia her komme på bedre ideer?” Ava trådte roligt tættere på Flavia, som hun øjnede hende og rank og stolt, som hun stod, trådte hun tæt op imod den anden heks. ”Hvis du er god nok til at hænge ud med os, er du vel ikke for fin til at give mig en undskyldning?” Smiskede hun, som hun lagde hovedet på skrå. Tydeligt var det at der lå en form for tilbud i den rødhåredes opfordring. At det var et éngangstilbud, var dog også tydeligt. At hænge ud med Ava, Hannah og resten af slænget var trods alt noget der både gav respekt, god adgang til lækre fyre og ikke mindst status.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 30, 2020 9:21:37 GMT
Hannah så ud til at nyde hvordan Ava trynede hende og var da også helt klar på, at de snart ville vende om og lade tøsen være, men pludselig trak ava et kort Hannah ikke havde set komme og hun så derfor måbende over på hende. Hvad havde Ava gang i? Det fik hun dog hurtigt svar på og med et ændrede Hannahs ansigtsmemik sig også en del til igen at være selvsikker, vigtig og bedre end den lille blonde lort foran dem. "Er du sikker Ava? Tror du virkelig det nyr kan give en ordentlig undskyldning." Selv tvivlede Hannah lidt. Pigen havde opført sig som et forurettet barn, der havde mistet sin slikkepind. Simpelthen så barnligt! Hannah himlede med øjnene og ventede på hvad Ava videre ville gøre.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 3, 2020 21:20:15 GMT
Flavia bandede indvendigt. Først havde hun ikke tænkt sig at sige undskyld til Ava. Ikke tale om! Hun bandede indvendigt i sine tanker: Ikke tale om, at jeg vil sige undskyld til dig, din storsnudede bitch! Men hun sagde det som sagt ikke højt, det ville være socialt selvmord! At gå mod Ava var bare ikke noget man gjorde, og selvom Flavia kunne være noget tykhovedet, så var hun alligevel ikke så dum. Desuden var Ava fuldblods, og kunne måske, hvis Flavia skruede på de rigtige ting, overtales til at blive medlem af Fuldblodsklubben! Guderne skulle vide, at de trængte til medlemmer.
"Sorry," mumlede hun ud mellem sammenbidte tænder.
Hun havde trods alt sin gode opdragelse, og vidste godt, hvornår det var klogt at stikke en undskyldning, og hvornår man skulle give igen. Helt dum var hun nu heller ikke. Så derfor fortsatte hun nu: "Det var ikke min mening at gå ind i dig."
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 25, 2020 18:40:13 GMT
Ganske let, lod Ava den højre hånd glide en smule op, som Hannah begyndte at skvadre igen. Hun gestikulerede tydeligt at hun gerne så at den mørkhårede heks tav og selv stod hun med ryggen rank og hovedet hævet, som hun tog notits af Flavia. Hun afventede tydeligvis sin undskyldning. – Dét, selvom den kom en smule forsinket i forhold til, hvad Ava havde ønsket sig. Hun hævede brynene en smule af Flavia, som undskyldningen endelig faldt, men hun nikkede så forsigtigt og lod atter hånden falde. ”Se….Det var da ikke så svært. Godt, Flavia.” Ava sendte den lyshårede heks et lille smil og hun rømmede sig så atter en smule, som hun så omkring på pigerne. ”Vil i med ud og sidde på græsset? Hannah? Flavia?” Ærligt, var Ava’s spørgsmål nok mere en kommando end en forespørgsel…Men om ikke andet, så antog hun alligevel at de fleste af pigerne ville more sig med sladderen, der oftest blev uddelt på græsarealerne.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 27, 2020 11:40:42 GMT
Hannah var ikke helt overbevist om hvorvidt denne Flavia hørte til i gruppen, men hun skulle ikke være den der satte sig imod Avas ord, måske havde Ava bare brug for en der kunne flette hendes hår eller noget i den dur. Så længe Hannahs plads ved siden af Avas side ikke vare udsat, så sagde hun ikke meget til det uanset. "Græsset lyder godt. Efter dig Ava." Hannah vidste godt at græsset betød sladder og hun elskede altid at snakke rygter og sladder med Ava. Det var simpelthen det bedste.
|
|
|