Post by Deleted on Mar 7, 2020 17:52:55 GMT
Hogwarts var sandelig et sted fyldt med magi og vidunder. Venskaber blomstrede og kærlighed slog rod i unge mennesker på tværs af hele Storbritannien. Ikke nok med det, så var der hele det aspekt at det var fyldt med magi. Magi? Tænk at det var sådan. Magi fandtes.. Masons far havde aldrig nævnt at han var en fuldblods troldmand før det blev aktuelt. Altså den dag hvor Mason modtog brevet fra Hogwarts.
Dette brev ændrede alt, og lige siden det - så var livet blevet bedre. En til var at man kom til dette fortryllende slot, hvor alt så uvirkeligt ud. Selve loftet i storsalen, jamen det var eventyrligt fra begyndelsen af. Lige siden Mason opdagede magi, havde han svoret at han ville gøre alt i sin magt for at opnå så meget viden som muligt. Dette krævede at man havde spidse albuer, skubbede lidt til andre og talte højest. Mason havde været meget i tvivl om han ville ende på Slytherin som sin far, men var i sidste ende endt på Ravenclaw - som han også var ganske tilfreds med.
Mason havde lige været til dagens sidste klasse, og havde slynget tasken med bøger over skulderen. Magiens historie.. Det fag blev aldrig voldsomt interessant. Specielt fordi at Mason havde læst det meste han kunne rage til sig, da han fandt ud af sin magiske baggrund.
Mason så ud af klasselokalet og rettede på kappen, som dækkede ham til. Et par af hans klassekammerater klappede ham på skulderen. Vi ses i opholdsstuen lød det - Mason så op på dem og nikkede.
"Ja, vi ses om lidt." han sendte dem et anderkende nik, inden han forlod klasselokalet til fordel for korridorerne. Mason stoppede kort op da han han stoppede nogle elever i at bryde, han vidste ikke helt hvad der var sket. Men både ham og en anden vejleder fik stoppede første års eleverne, og fik dem sendt videre uden andre tiltager.
Blikket gled fra de tydelig frustreret elever rundt til eleverne som havde kigget på.
"Så, smut tilbage til jeres eget" lød det med et smil, imens han klappede hænderne sammen.
Dette brev ændrede alt, og lige siden det - så var livet blevet bedre. En til var at man kom til dette fortryllende slot, hvor alt så uvirkeligt ud. Selve loftet i storsalen, jamen det var eventyrligt fra begyndelsen af. Lige siden Mason opdagede magi, havde han svoret at han ville gøre alt i sin magt for at opnå så meget viden som muligt. Dette krævede at man havde spidse albuer, skubbede lidt til andre og talte højest. Mason havde været meget i tvivl om han ville ende på Slytherin som sin far, men var i sidste ende endt på Ravenclaw - som han også var ganske tilfreds med.
Mason havde lige været til dagens sidste klasse, og havde slynget tasken med bøger over skulderen. Magiens historie.. Det fag blev aldrig voldsomt interessant. Specielt fordi at Mason havde læst det meste han kunne rage til sig, da han fandt ud af sin magiske baggrund.
Mason så ud af klasselokalet og rettede på kappen, som dækkede ham til. Et par af hans klassekammerater klappede ham på skulderen. Vi ses i opholdsstuen lød det - Mason så op på dem og nikkede.
"Ja, vi ses om lidt." han sendte dem et anderkende nik, inden han forlod klasselokalet til fordel for korridorerne. Mason stoppede kort op da han han stoppede nogle elever i at bryde, han vidste ikke helt hvad der var sket. Men både ham og en anden vejleder fik stoppede første års eleverne, og fik dem sendt videre uden andre tiltager.
Blikket gled fra de tydelig frustreret elever rundt til eleverne som havde kigget på.
"Så, smut tilbage til jeres eget" lød det med et smil, imens han klappede hænderne sammen.