Pit of Snakes

[Deleted]

Tråd til Kimberly Aya Minore York
Tid; Marts - Aften 


Rygterne havde så småt bevæget ind i slangens hule, og det var begyndt at gå Warren på. Selvom at han godt vidste at folk havde en dyb respekt for ham, så var Hunter Blackwood godt igang med at ødelægge den respekt ved at fjante rundt med en mudderblodstøs som Grace Murphy det var kun et spørgsmål om tid før folk ville stille spørgsmål til det, og det var Warren bestemt ikke klar til. Der herskede ingen tvivl om hvorvidt Warren elskede sin lillebror, men familiens ære var vigtigere.

Opholdsstuen var ret øde udover Warrens slæng som hang op af som fluer på en lort, og det gik ham også på. Generelt set gik de mindste ting direkte ind på Warrens nerver og trykkede på knapper! Han lyttede med til deres samtale mens han blot kiggede ind i pejsen og overvejede sit næste træk. "Er det virkelig rigtigt at Hunter har kysset med Grace?" fik en af hans slanger hvisket, som straks fik Warren til at flyve på ham. Hans stav var trukket og spidsen spydede nærmest halsen på den anden elev som lignede en der havde set døden i øjnene.

"Hvis du så meget som tænker den tanke om min bror, er dét det sidste du gør – Har du fattet det?" hvæste han sammenbidt, de andre slanger omkring var chokeret men sagde ingenting, blot en række skræmte blikke. De andre få elever der var i opholdsstuen havde i den grad fået noget at se på og snakke om.

"Hvad fanden glor i på? FORSVIND!" hvæste han vredt og med det sagt stormede hans slæng op mod deres soveværelser uden så meget som at kommentere på det. Han rystede på hovedet og smed sig i sofaen og smækkede benene op på det lille kaffebord der stod foran ham. "damn..."

Warren vidste at han måtte få snakket med Hunter Blackwood så hurtigt han kunne

[Kimberly Aya Minore York]

Kimberly sad i den modsatte ende af opholdsstuen, af Warren og det slæng Warren havde sig. Hun sad fordybet i sin notesbog, som mere blev brugt til, at tegne i end egentlige noter. Hun var dygtig til at tegne, ingen tvivl om det. Alligevel vidste den unge heks, stadig ikke hvad hun ville, når hun om et halvt år, ville være færdig på Hogwarts.
Hun havde kun meget få venner på skolen, hun havde selvfølgelig også Hogsquard, men Kim tog ikke bare folk ind i sit liv. Hun havde sine williegener og sin kendte storebror i USA, som gjorde hun ikke stolede på, at folk virkelig ville hende for den hun var. Hun skævede lidt mod drengene, som den ene af dem - selvfølgelig Warren - pludselig farrede op og fik de andre til, at stikke halen mellem benene og stikke af. Hun sukkede lavmeldt og rullede svagt med øjnene, før hun vendte blikket tilbage ned i tegneblok. Hun satte et par streger mere, før hendes blik atter gled mod ham, som han satte sig i en sofa kort fra hende. "Problemer i paradis?" spurgte hun roligt og sendte ham et lille smil, som fjerpennens ende kildede hende let hen over den ene kind.


Outfit

[Deleted]

Da Warren hørte en lavmælt kommentar komme fra den anden ende af rummet, sendte han et blik der kunne dræbe en hel hær. Dog blev hans blik en smule blødere da han så det var Kimberly. En pige han havde gået på samme årgang og kollegie med i snart 7 fulde år. Han rystede på hovedet og tog sig til panden, et lille suk forlod hans læber. "Den her skole er snart værre end de værste sladderblade... Det må din bror jo kende alt til" sagde han og kastede med sine arme i en opgivende facon.

De fleste slanger vidste godt at Warren var fuldblodfanatisk og kynisk. Af alle mennesker fra Hogwarts, ville Warren nok være den som ville overraske mindst hvis han endte i Azkaban i fremtiden. Han havde virkelig ingen hæmninger. "Jeg må gøre det til min fordel" hans blik hvilede mod flammerne der dansede med en knitrende lyd over de små stykker træ, som på magisk vis blev ved med at dukke op i pejsen.

"Paradis findes dog ikke, det er naivt at tro det. Så længe at der findes mudderbl..." han stoppede sig selv og sukkede endnu engang. Han kendte godt til Kimberlys 'status' "Jeg mente det ikke sådan Kim... Sorry." det var sjældent at man så Warren fra den her side. Han undskyldte meget sjældent.

[Kimberly Aya Minore York]

Kimberly så det dødbringene blik, før det blev blødere. De havde kendt hinanden i godt og vel syv år, også selvom det ikke var meget de havde snakket sammen, da Kim altid havde været en pige, som holdt sig meget til sig selv. Hun trak lidt på den ene skulder, "Yeah well, jeg har ikke snakket med ham siden han flyttede til USA, sååh.." hun sendte ham et lille smil, "Men hey, sladder er hvad det er. Sladder. Det gør det ikke sandt," tilføjede hun og rettede sig lidt på stolen, så hun sad mere med fronten mod ham.
Kim havde virkelig svært ved at stole på folk. Hun ville hellere tro det værste om folk, at blive positivt overrasket, end hun ville blive såret. Hun ville hellere såre andre, før de fik chancen og sårede hende. Hun tippede hovedet lidt til den ene side, mens de blå øjne hvilede på ham. "Hvad sker der?" spurgte hun og rynkede mildt på panden.
Hun brød sig ikke om Warrens holdninger om mugglerne og mugglerfødte, men hun accepterede dem, ligesom hun forventede, at hendes holdninger, som var stik modsatte hende. Hun bed sig i læben og vendte blikket lidt væk fra ham. Hun var selv fuldblodsheks, men hun havde også sine gener, som gjorde hende til et halvt væsen. Hun vendte dog blikket tilbage på ham, da han rent faktisk undskyldte, "Det okay, Warren," svarede hun og sendte ham et lille smil, før hun rejste sig fra stolen og gik hen til ham, "Ryk lidt, eller jeg sætte mig på dig," drillede hun med en gestus med hænderne, som tegn til han skulle rykke lidt, så hun kunne sidde ved siden af ham i sofaen.

[Deleted]

Warren havde allerede bemærket hvordan willien i Kimberly fik ham til at åbne mere op, det var et eller andet sted rart nok, men på den anden side også ubehageligt. Kunne han virkelig åbne sig op for hende og stole på at det ikke kom nogle vegne? Han tøvede et kort øjeblik og flyttede sig en smule så der var plads til Kimberly, en ting var at sidde så tæt på en willie og skulle modstå hende, men at have en på skødet, var en helt anden sag!

"Du kender til min familie og holdninger. Jeg har på fornemmelsen at Hunter Blackwood fjanter rundt med en.... ja... mudderblod..." sagde han en smule tøvende i den sidste del af sætningen. Det var jo faktisk et ret så hårdt begreb, hvorfor han lige følte det nu, kunne han ikke forklare udover det måtte være Kimberlys skyld!

[Kimberly Aya Minore York]

Kimberly var en ret asocial pige. Hun havde utroligt svært ved at stole på folk, men lukkede hun først nogen ind, så var de inden for good. Hun løb ikke med sladder og man kunne sagtens stole på hende. Hun kunne snild holde på en hemmelighed eller tyve, man skulle bare ikke forvente af hende, at hun også fortalte sine hemmeligheder eller åbnede sig op, for det skulle der virkelig meget til, før hun gjorde.
Hun smilede lidt til ham, som han gjorde plads til hende. Hun tog derfor pladens ved siden af ham, og lagde det ene ben over det andet, mens albuen hvilede mod ryglænet og hovedet mod hånden, så hun sad skævt i sofaen med fronten mod ham, for at se på ham. Hun trak lidt på skulderen, "Lad os for et øjeblik antage, at det er sandt," lagde hun ud og smilede lidt til ham. "Hvad er så det værste der kan ske?" spurgte hun roligt og lagde en hånd mod hans knæ, "At de kommer til at sidde sådan her?" spurgte hun med en lidt mere sensuel undertone og lod sine fingerspidser nusse ham blidt. Hun vidste godt det ikke var helt fair af hende, men alt det med Haven Presley Reid Buchanon , var så forvirrende og smertefuldt, samtidig med det var så godt, så hun følte hun måtte gøre noget, for at få ham ud af sit system.

[Deleted]

Det var svært for Warren at der faktisk endelig var en som gad og lytte til det problemer han gik og bøvlede med, spørgsmålet var så bare om hun virkelig forstod hvordan det var? "Vi har et navn at leve op til Kimberly. Hvis mine forældre finder ud af at jeg har tilladt det her under min næse, så er jeg færdig. Som i færdig." han trak på skuldrene og kiggede en smule ind i ilden.

"Mudderblod hører ikke hjemme på Hogwarts. Vi gør det magiske samfund svagere end der er behov for." han kiggede dog skarpt ned på hendes hånd der nussede hans knæ. Det var så svært at kæmpe imod, han havde mest af alt bare lyst til at hoppe på Kimberly som et vildt dyr, men han vidste jo godt hvorfor. Han fjernede forsigtigt hendes hånd. "Nej Kimberly..." han sukkede.

"Du er en sød pige, men... jeg vil ikke bare være sammen med en total random pige"

[Kimberly Aya Minore York]

Kimberly rynkede lidt på panden. Hun fik pludselig en fornemmelse af, at det var mere end bare 'vi er bedre end de andre', men derimod et direkte had til mugglerne og deres magiske afkom. "Har du snakket med Hunter om det? Jeg mener; er du hundrede procent sikker på, at de ikke bare er venner eller det er en anden form for misforståelse?" spurgte hun lidt ind. Hun havde selv stået i en situation, hvor hendes familie ikke havde accepteret, hendes daværende kæreste og det var bestemt heller ikke sjovt, at være den med familien på den ene side og kæresten på den anden side, mens man stod der i midten, som et andet træk-torv mellem dem.
Hun trak lidt på den ene skulder, "Du ved godt, at nogle mugglerfødte er bedre magisker, end os fuldblods.. Ik?" spurgte hun roligt og sendte ham et nyt smil. Hun ville ikke ændre hans syn på blod, det var ikke hendes opgave, men hun kunne godt lide en fornuftig samtale om emnet, hvis der vel og mærket var gensidig respekt med.
Hun så ned på deres hænder, da han fjernede hendes hånd. Hun vidste inderst inde godt, at hun ikke burde lægge an på ham, for selv hvis han sagde ja, så gjorde hun det jo kun fordi hun prøvede at få Haven ud af sit system. Med andre ord, så udnyttede hun Warren. Hun trak hånden til sig og så væk fra ham, "Sorry.." lød det lavmeldt fra hende, som hun bed sig i læben. Hun vendte dog blikket direkte mod ham. Kaldte han hende lige for en 'random pige'? Av. Den sad. "Hvorfor ikke? Jeg kan tilbyde dig ingen forpligtelser, bare ren nydelse. Ingen behøver vide noget," lød det nærmest lokkende fra den unge blondine, før hun blinkede flirtende til ham. Hvorfor blev hun ved? Han havde lige kaldt hende, for en random pige og alligevel kastede hun sig for hans fødder. Mere eller mindre. 

[Deleted]

De ting som Kimberly nu fik sagt overraskede dog Warren en helt del, hvilket også fik ham til at gå i forsvar. "Mugglerfødte er på ingen måder bedre end fuldblods! Du kan træne en abe, til at gøre mennesketing, det gør den ikke til et menneske!" hvæste han vredt af hende. Hvad var hun dog ude på? Stikkede hun blot lidt fordi hun ikke fik det som hun vil have det?

Da hendes tilbud kom, var han blot endnu mere chokeret end før. Havde hun virkelig ingen ære? "Jeg er utrolig skuffet over dig Kimberly. Din krop er et tempel, og at du bare vil tilbyde den sådan, forstår jeg ikke... Med den indstilling er du ikke andet end.... en prostitueret i mine øjne" sagde han meget kold og kort. Det var hvad han følte omkring hende lige nu. Der havde aldrig været kærlighed mellem de 2, så at hun pludselig bare smed sig sådan efter en fyr, var ulækkert.

[Kimberly Aya Minore York]

Kimberly grinte lidt, "Det er overhovedet ikke det samme," svarede hun og rystede lidt på hovedet af ham. "En muggler er stadig et menneske. Vores skelet, organer og hud, er præcis det samme. Det svare til, at sige at homoseksuelle, ikke er mennesker, men det mener du måske heller ikke de er?" spurgte hun ganske roligt og sendte ham et svagt smil, hvortil hun trak lidt på skulderen. Hun prøvede ikke at stikke til ham, hun prøvede nok bare at forstå, hvorfor Warren og alle andre blodfanatikere, så på mugglere og mugglerfødte, som de gjorde.
Hun rynkede lidt på de slanke bryn, "Du kender mig ikke, Warren, så lad vær med, at snak som om du gør," lød det koldt tilbage fra hende, før hun rejste sig fra sofaen. Hun nægtede at synke ned på hans niveau. At kalde en ung pige, for noget så nedværdigende som en prostitueret, var nok det mest lavsige en dreng kunne gøre. "Waow.. Store ord, Warren. Tak," lød det forsat koldt fra hende. Igen, han kendte hende ikke. Han vidste ikke om hun gik med selvmordstanker, og han netop havde givet hende endnu en grund til, at ende livet. Det var ikke meget mere end nogle måneder siden, at hun var kommet lidt oven på efter sin depretion, men hun kunne hele tiden mærke den ulme lige under overfladen. Hans ord gjorde det bestemt ikke bedre for hende. Hun gik over mod bordet, hvor hendes tegne ting stadig lå og begyndte at pakke dem sammen, uden at sige et eneste ord mere til ham.

[Deleted]

Warren havde ikke så meget mere at sige til Kimberly. Hun havde vist hvor hun stod, og var det et overstået kapitel for ham. "Forskellen er netop at jeg har klasse. Udviser den respekt jeg forventer i retur. Hvis du vil være en billig bimbo der smider sig efter en fyr ved første chance, så skal du holde dig fra mig. På forhånd tak, hvis du ikke har mere at sige så forsvind fra mit åsyn. Jeg får det fysisk dårligt af at kigge på dig" han trak på skuldrene og slog blikket tilbage mod flammerne. Han var kold og kynisk. Der var ingen følelser at spore i ham længere.

[Kimberly Aya Minore York]

Kimberly måtte slippe et hånligt grin, "Iiih ja, du har virkelig klasse," grinte hun af ham, tydelig ironisk. Han var virkelig for langt ude, hvis han troede han var bedre end nogen andre. I Kims øjne var han intet andet end et sølle stykke kød, spild af plads. Han måtte virkelig have haft en forfærdelig barndom, hvis han mente han kunne rende rundt og snakke sådan til folk. "Forsvind fra dit åsyn? Tror du, du ejer opholdstuen eller hvad? Hvis du har et problem, så kan du gå," hun rystede på hovedet af ham og himlede med øjnene. Hun kunne virkelig ikke lade vær med, at more sig over hans tilgang og måde, at håndtere en helt almindelig samtale. Hun kunne forstå hans reaktion, hvis hun rent faktisk havde gjort noget, men han overreagerede virkelig i hendes øjne. Hun havde lagt en hånd på hans knæ, intet andet. Det havde hun også kunne finde på, at gøre ved en ven eller veninde. Der lå intet i det fra hendes side af, men han måtte tro hvad han ville og mene om hende, hvad han ville. Hun tog sine ting og satte sig provokerende på gulvet, lidt fra pejsen og begyndte at tegne lidt igen, mens hun nynnede lidt, som hun som regel gjorde, når hun tegnede og dermed slappede af.

[Deleted]

Warren var slet ikke humør til at skulle skændes med en person, og så en person der ikke engang var ren i blodet. Han sukkede og rystede på hovedet af Kim før han rejste sig op og kiggede på hende mens hun sad og tegnede. Hun havde et eller andet sted fuldstændig ret omkring opholdsstuen, men det var sjældent at folk turde sige ham imod, han lod det dog slippe denne gang, da de var helt alene og han ikke havde et rygte at opretholde.

Han betragtede hende lidt mens hun sad og tegnede og blev meget nysgerrig. Han tog derefter sin stav og pegede den mod Kimberly som sad så fint koncentreret om sin tegning. "Accio Tegneblok" og med det susede tegneblokken direkte mod Warren

[Kimberly Aya Minore York]

Kimberly vidste godt, at hun allerede havde et ry på skolen, for at holde sig meget for sig selv - og selvfølgelig se uretfærdigt godt ud - og det gjorde hun egentlig også. Hun havde Hogsquad, som hun var en del af og hyggede sig med, men ellers var hun uden tvivl en enspænder. Ikke fordi folk ikke kunne lide det, for det kunne de fleste jo, desværre også uden overhovedet, at kende hende. Hun oplevede tit fyre der fløjtede efter hende på gangen, men hun var efterhånden vant til det, så hun tog det ikke som noget. Det var vel hvad man kunne forvente, som halv willie og halv magiker, på en skole fyldt med hormonfyldte teenage drenge.
Hun nynnede videre for sig selv, mens hun tegnede videre. Hun lod sig ikke bare lige slå ud og kunne han virkelig ikke klare synet af hende, jamen så kunne han selv lette måsen og gå. Han skulle ikke tro, at bare fordi hun var en kvinde, så ville hun hoppe og springe for ham. Nope, sådan legede hun ikke. Hun sad i sin egen lille verden, da hendes tegneblok pludselig tog en flyvetur igennem opholdsstuen og ind i hans hånd. "Waow.. Modent," lød det køligt fra hende, som hun rullede med øjnene, "Hvis du gerne vil have min opmærksomhed, så kunne du bare sige undskyld," sagde hun roligt, uden at gøre tegn til, at rejse sig for at få sin tegneblok tilbage. Hun brød sig ikke om, når andre så hendes tegninger, med mindre de havde spurgt først, men lige dén blok, var hun nu ikke så bekymret omkring. Både fordi den var forholdsvis ny og dermed også ret tom, foruden de første fem sider. For det andre, var der ikke noget pinligt eller akavet i den. Havde det været den blok, hvori hendes tegning af Haven Presley Reid Buchanon havde været i, så havde hun nok freaket lidt ud, men ikke for nogle random øve tegninger.

[Deleted]

Warren gad ikke engang at udveksle et ord med Kimberly. Han smed derfor hendes blok mod hende igen og rejste sig fra sofaen. Han betragtede kort opholdsstuen som stadig var øde før han fnyste af Kimberly og forsvandt mod sit værelse

// Out