I Won't Tell If You Won't

[Owen Rei Chang]

Tilegnet: @zoe

Dato: Marts 2057

Tid: 21.38

Sted: En tom gang på Hogwarts

Påklædning: Quidditch uniform

---

Owen var godt klar over at han var sent på den. Eleverne skulle have været tilbage på deres opholdsstuer for over en halv time siden, men han havde lige brugt lidt ekstra tid nede på quidditchbanen for at få nogle nye manøvre på plads. For pokker hvor han dog ikke håbede at blive busted af en vejleder -eller værre endnu, en professor.
Kursen var sat imod opholdsstuen, men hver gang han nåede et hjørne, listede han sig rundt om det for at sikre sig at ingen af de to ovennævnte stod på den anden side.
På et tidspunkt var han også ret sikker på at han så Peevees grålige skikkelse for enden af en dårlig oplyst korridor. Den overgearede poltergeist, var endnu en han kunne adde til listen over personer han ikke ville rende ind i. Derfor hankede han op i sin kost og satte i småløb forbi korridoren og rundt om hjørnet på den næste gang. Dette gang glemte han dog at checke om der var fri bane først.

[Deleted]

Zoe havde endnu engang drømt sig væk til et andet sted, hvilket gjorde at hun var gået på opdagelse, selvom det måske ikke ligefrem var det bedste tidspunkt at gøre det på. Hun var træt af stemningen som var i h endes opholdsstue, der var efterhånden så mange blodfanatikere at det var ulideligt at overhovedet opholde sig derinde, hvis man ikke delte den håndling. Så opdagelse på skolen var hendes lille pusterum. Og man måtte da også sige at hun var kommet meget på afveje. Hun havde sin dagbog under armen mens hun listede forsigtig ned af gangen for at skyde sig væk fra en lyd som hun troede var en professor.

Dog nåede hun ikke særlig langt før hun mærkede det kolde gulv mod hendes bagende. Hun tog sig kort til hovedet og ømmede sig. "Av for den skumbanan.." hviskede hun og kiggede forvirret rundt, mest af alt efter sin dagbog, dog fandt hun noget helt andet, en mand. Eller en dreng var det jo.. "Hellige guldsmed og 38 troldebrøl!" sagde hun forskrækket og trak sine hænder op foran sig som om hun var klar til at bokse. "Jeg tør faktisk godt slå, og det siges at jeg har et slag som en fornæmet husalf!" sagde hun i et højere toneleje. Zoe var faktisk ikke helt sikkert på om det at slå som en fornærmet husalf overhovedet var en god ting.

[Owen Rei Chang]

Owen var en stor fyr. Han var høj og bredskuldret allerede i sin unge alder af 16 år. Han trænede jo også en hel del quidditch, så det var nok ikke så mærkeligt at han var rimelig muskuløs, men det gjorde også bare at han let kunne "skubbe rundt med folk." Både intentionelt og ikke intentionelt. Denne gang havde det dog ikke været meningen. Han så på den uheldige pige han havde fået vippet på rumpen og skar en grimasse over larmen de havde forårsaget, imens han lige kastede et kort blik ned af den korridor han lige var kommet fra, bare for at sikre sig, at Peevees ikke havde hørt dem. Det lod det heldigvis ikke til.
"Sorry, jeg så dig ikke." Forklarede han sig og ville række en hånd frem mod hende. Den blonde pige gik dog hurtigt i selvforsvar hvilket fik ham til at hæve brynene en anelse. Det burde ikke komme bag på ham. Han havde skaffet sig lidt af et ry her på skolen fordi han han ud med Jayson "JJ" Jacobo, og var ekspert til at skabe kaos for andre.
Noget i hendes sætning fik ham til at kaste hovedet let på skrå, "vent..slår en husalf da hårdt?" Spurgte han lavmeldt. Nu var han aldrig blevet slået af en fornærmet husalf, men det lød måske ikke helt så skræmmende som hun havde ment det.
En smule prøvende rakte han hånden frem mod hende for at hjælpe hende op fra gulvet."Jeg har lige set Peevees, så vi må hellere være stille, ellers ender vi bare med at få problemer," annoncerede han, som hentydning til at hun skulle dæmpe sig lidt.

[Deleted]

Zoes udbrud var nok nærmere fordi hun fik et chok, hun ville selvfølgelig ikke slå på en anden elev her på Hogwarts. Da han nævnte Peeves blev hun nærmest helt hvid som et spøgelse selv, og samtidig gik hendes hår fra en lys blå, til at være mørke blå. "I så fald må vi være forsigtige." konstaterede hun og kiggede sig over skulderen. Hun satte begge hænder op til munden som et horn . "Jeg har hørt at han elsker at spise elevernes øjne.." hviskede hun. Det var svært at aflæse om hun faktisk mente det, og før man overhovedet kunne tænke sig om stod hun nu bagved Owen for at undersøge om Peeves skulle lytte med.

"Du må ikke hænge mig op på det her, men der sker mange underlige ting her på skolen for tiden... Har du lagt mærke til hvordan toiletterne synger opera om natten?" hun lød nærmest som en dramatisk oplæser da hun skulle fortælle. Mange ville kalde hende skør, men mange ville også mene at det var super charmerende at hun var så.... anerledes.

[Owen Rei Chang]

Owen betragtede den jævnaldrende pige for et kort øjeblik. Han vidste de gik på samme årgang, de havde nogle timer sammen. Hed hun Norton eller sådan noget ligende? Han kendte ikke hendes fornavn. Han vidste dog at hun var en af de lidt mere sære folk på skolen.
Selv i den dårligt oplyst korridor, kunne han godt fornemme hvordan hendes hår blev mørkere. Hovedet blev lagt let på skrå som han en smule overrasket pegede på hende, ”skiftede dit hår lige farve?” Spurgte han en smule forundret.
”Øhm..” han vrængede let på næsten, ”det tror jeg nu bare er et rygte.” Kommenterede han lidt undskyldende. Han var ikke sikker på hvor hun havde det fra, men det lød som noget Jayson "JJ" Jacobo kunne finde på at bilde de lidt mere naive elever ind.
Det gav et mindre gib i den høje fyr da hun pludselig stod bag ham. Han vendte sig atter imod hende. Et lille skævt smil formede sig på hans læber, ”neej, det har jeg ikke lige tænkt så meget over.” Indrømmede han med en let hovedrysten.
”Så, hvor er du på vej hen?” Spurgte han nysgerrigt. Måske var tiden også løbet fra hende, eller måske var hun på vej ned for at berøve køkkenet som så mange andre elever på natterand kunne finde på.

[Deleted]

Zoe var fanget i sit eget fuldstændige randome humør. Hun nikkede til Owen og rystede på hovedet. "Ja! Jeg har altså ikke helt selv kontrol over det med håret. Det har sit eget liv som nogle vil sige!" hun kløede sig i nakken og grinte en smule usikkert. Hun var jo ikke selv helt glad for sin status som metamophagus. Hun tog normalt afstand til andre mennesker fordi hun følte at der var en form for mistillid fra starten af. Hvornår havde man sin ægte form? Hvornår viste man sit sande jeg?

"Men hvordan kan man være sikker? Better safe than sorry?" hun virkede ikke bange, nærmere i et stadig at eufori samt panik på samme tid, noget der bestemt ikke gik i hånd sammen. "Jeg har i hvertfald mine øjne kært!" udbrød hun lidt højere og chokeret mens hun masserede sine tindinger.

"Øhm det ved jeg faktisk ikke... Hvis du ikke har lagt mærke til det... så er jeg måske lidt flyvsk..." hun rødmede en smule og på samme tid ændrede hendes hår sig endnu engang til lyserød. "Owen! Det var det du hed! Hukommelse som en pirat! YAAAAARGH!" udbrød hun og imiterede en pirat.

[Owen Rei Chang]

Owens blik var rettet imod hende med fascination. Han havde aldrig før mødt en der kunne det. Var det en besværgelse? For ellers var det da kun metamorfmagusser? ”Jeg synes faktisk det er ret cool.” Indrømmede han og kunne ikke dy sig for lige at tage et halv skridt tættere, udelukkende for at nærstuderer slangens lokker.
”Er det en besværgelse eller…?” Han rettede de brune øjne imod hendes.
Den høje fyr trak en smule tænksomt på skuldrene. ”Det er selvfølgelig en god pointe.” Indrømmede han. Ikke at han troede på det, men skolen havde haft andre farlige væsner lukket inde før, så en øjenspisende poltergejst ville vel ikke være direkte unormalt?
Et lille smil fandt vej på hans læber ”så du spankulerer bare rundt på må og få?” Spurgte han ind, ”så må du hellere passe på at du ikke bliver snuppet af en vejleder eller en professor.” Han skar en grimasse, han skulle i hvert fald ikke nyde noget af en eftersidning.
Igen gled blikket tilbage til håret, han så imponeret til da det fik den lyserøde farve tilbage. Det var ret fascinerende. ”Skifter det farve efter dit humør?” Vendte han samtalen tilbage til håret.
Han lo kort og nikkede så som svar på hendes spørgsmål. ”jeg har ikke mødt mange pirater, så jeg må tage dit ord for det.” Erkendte han underholdt.

[Deleted]

Zoe måtte nok erkende at Owen havde regnet hende ud, men man kunne jo heller ikke forvente andet af en elev fra Ravenclaw. "Aldrig undervurder en Ravenclaw it seems!" sagde hun og rettede på sit tøj efter hun havde imiteret en pirat. Hun kunne godt selv det var en smule fjollet. "Tja. Jeg styre det som sagt ikke selv det ændre sig bare som det lyster men ja jeg tænker at det er påvirket af mit humør. Jeg er ikke som andre meta'er...." hun trak på skuldrene, det var jo ikke ligefrem fordi var irriterende, det var mere tanken om at hun ikke selv vidste hvornår hun var sig 'selv'

"Jeg vidste faktisk slet ikke det var blevet så sent.." måtte hun konstatere og kiggede sig over skulderen. Lige nu frygtede hun mest af alt at blive fundet sammen med Owen her i mørket. "Men men men!" det lignede at der var kommet en god idé i hovedet på Zoe, hendes øjne lyste endda også op! "Hvorfor er du egentlig her Owen?" Det var jo ikke kun forbudt for Zoe, men også for Owen. Og det hun kendte til Owen så var han ikke ligefrem en regelbryder, men skindet kunne jo i den grad bedrage!

[Owen Rei Chang]

Han rystede på hovedet med et skævt smil på læben, ”Nej vi er ret skarpsindige,” han prikkede sig selv imod tindingen, tydeligvis lavede han sjov. Faktisk troede han ikke på at ørnene var klogere end de øvrige elever, ikke nødvendigvis i hvert fald, de var bare meget videbegærlige.
De brune øjne blev atter spærret lidt mere op, ”så du er metamorpmagus,” udbrød han imponeret, som havde hun været en del af den indre debat han havde haft med sig selv, omkring meta eller besværgelse.
Han sukkede lidt og så en smule frem for sig, ”neej, heller ikke jeg. Tiden løb fra mig da jeg trænede.” Han gjorde en håndbevægelse ned af sit outfit for at indikerer at det var quidditch han snakkede om. ”De burde indstallerer skoleklokker der ringede ind når det var ved at være tid.” Sagde han så med et lille smil. Det ville sikkert ikke ændre noget. Man skulle jo altid baaare liiiige det ene eller det andet.
Det værste var at han slet ikke var træt eller noget. Han havde ikke lyst til at blive fanget af en vejleder eller professor, men han havde faktisk heller ikke lyst til at gå tilbage til opholdsstuen lige nu. ”Jeg ved godt vi ikke burde, men er jeg den eneste der godt kunne spise en chokolademuffin?” Husalferne i køkkenet lavede de bedste muffins, med chokoladestykker i. Dette blev sagt med henblik på om hun måske kunne lokkes med på nattevandring til køkkenet.

[Deleted]

Zoe havde ikke lige regnet med at Owen vil bruge mere tid med hende, de fleste elever valgte næsten at løbe skrigende bort når hun begyndte med at sit 'crazy' talk. Hun nikkede til Owen da han konstaterede at hun var meta.. "Ja øhm... Det har jeg været siden jeg var født. Er det så imponerende? Du ligner en der har set Rowena Ravenclaws diadem.." hun trak på skuldrene og kiggede endnu engang rundt om hjørnet for at sikre sig at der ikke var en vejleder på vej, det vil være knap så smart at blive fanget nu, og det vil helt sikkert resultere i point fratrukket, hvilket ville gøre Zoe endnu mere upopulær.

"So macho!" udbrød hun højlygt og trykkede ham på armen hurtigt før hun trak hånden til sig. "Undskyld... Jeg er ret... impulsiv" sagde hun og kiggede ned på sine fødder en smule genert, dog var den generthed hurtig væk da han nævnte muffins. Skulle de snige sig ind i køkkenet? Det var en farlig opgave, som vil straffe dem hårdt, hvis de blev opdaget, men bare tanken om den lækre chokoladesmag, var bestemt nok til at overtale Zoe.

"Ej nu skal du ikke være så egoistisk. Der er altså også andre der kan spise en muffin, som f.eks. Undertegnet. Mig.. Moi. Me!" sagde hun og begyndte at trække i Owens arm i retning mod køkkenet.

[Owen Rei Chang]

Han måtte bide sig lidt i kunderne for ikke at smile for bredt ved hendes brug af ord, "har alle meta'er.." genbrugte han hendes forkortelse, "-ikke været det siden de blev født?" Det var han ret sikker på i hvert fald. "Og undskyld, det er bare...jeg har aldrig sådan mødt en metamorfmagus før. Der er bare et eller andet mega nice over det." Indrømmede han. Hun kunne jo ændre sig til at være lige den hun havde lyst til, kunne hun ikke?
Owen bed sig let i læben og smilede som hun prikkede til ham med den let spidse kommentar. Det gjorde ham nu ikke noget, hun havde en pointe. "Tja, jeg må jo holde mig i form." varede han blot med et skævt drilagtigt smil.
Zoe var egentlig et ret frisk pust på dagen eller rettere aftenen. Han havde ikke rigtigt snakket med hende før, han vidste bare at hun ikke lå i den populære ende, og han omgik mest de populære elever, overfladigsk som det lød, men for ham betød den sociale status virkelig meget. Med nu her hvor der ikke var andre omring til at dømme, var han mere afslappet. "Perfekt, så lad os bevæge os dernedad." Kommenterede han morende og lod sig trække med.

[Deleted]

Som de traskede derned af gangen kunne Zoe ikke rigtig holde sin mund. Normalt ville hun bare joke når der blev stillet seriøse spørgsmål vedrørende hendes status, for hun brød sig ikke selv om den. "Jo det er ... det er medfødt!" sagde han mens hun holdte sit fokus mod døren forenden af gangen. "Det er slet ikke så nice som folk tror. Der vil altid være en form for mistillid mod mig, fordi man aldrig ved hvornår jeg viser mit sande jeg... Og så gider folk bare ikke stole på mig... Og håret.." hun stoppede kort op og pjuskede med det. "Ja... det har bare altid været i denne farve, men folk tror ikke på mig.." afsluttede hun og kiggede ned på sine fødder med et såret blik. Det var bestemt ikke rart at føle sig så alene og fyldt med mistillid.

"Men jeg må jo spille det skaksæt som jeg er blevet ejer af, ikke sandt?" sagde hun og sendte ham et usikkert smil, som prøvede at skjule at hun i virkeligheden ikke havde lyst til at snakke om det. Det gjorde for ondt, og så godt kendte hun bestemt ikke Owen.

[Owen Rei Chang]

Han nikkede lidt, mest for sig selv. Det mente han nemlig nok.
Owen rettede da de mørke øjne imod hende som hun forklarede sin situaiton og mening omkring statussen. Hovedet blev tippet let på skrå. På en eller anden mystisk måde, gav det egentlig ret god mening det hun sagde, men samtidig lød det ikke rimeligt. Han røvede lidt, "men hvordan du ser ud burde ikke have noget at gøre med hvem du er, altså om folk kan stole på dig...det er de valg du tar'" Sagde han stille. Han var selv i den forkerte ende af den skala. Han tog nogle domme valg der gjorde at folk ikke kunne stole på ham, og skønt han hadede den side af sig selv, kunne han bare ikke rigtigt stoppe. Eller det følte han i hvert fald ikke at han kunne.
Igen gik blikket til håret og han smilede roligt. "Altså, jeg tror på dig, og jeg synes det ser fedt ud." Sagde han så. Det var vel en naturlig hårfarve for en som var i stand til at kunne det hun kunne. Skifte udseende, men det måtte da også være svært at se sig i spejlet og vide om det var det rigtige man så.
Endnu engang nikkede han, "ja, du må bare owne det!" Opmuntrede han.

[Deleted]

Det var utrolig rart at være sammen med Owen. Han virkede så forstående og sød. Han virkede slet ikke som den typiske populære fyr der havde sin gruppe af piger. Han var faktisk... venlig? Det forvirrede Zoe i den grad, for hele hendes holdning til Owen var blevet smadret på kort tid. "Tak.." sagde hun og rødmede en smule til hans kompliment.

"Nu tror jeg faktisk ikke det har så meget at gøre med hvordan jeg ser ud... Jeg tror mere... at jeg til tider kan være meget flyvsk, som min mor kaldte det... Og det har folk svært ved at forholde sig til" sagde hun og bed sig læben mens hun sneg sig mod køkkenet ved siden af Owen.

"Vi minder om 2 røvere på eventyr!" hviskede hun en smule højlydt mens hun snigede sig rundt om hjørnet på en gang som viste endnu en lang mørk korridor. "VI SKAL REDDE PRINSESSEN!" brølte hun og begyndte at løbe ned af gangen, mens hun holdte sin stav i hånden som et sværd.

[Owen Rei Chang]

Havde Owen kendt til Zoes fordomme omkring ham, ville han nok have klappet hende let på skulderen og sagt at han godt forstod hende. Han havde, som så mange af de andre populære fyre på skolen, måske ikke anlagt sig det bedste ry.
Han vidste god selv at han var overfladisk og iloyal. Sommetider gik det ham forfærdelig meget på, fordi han faktisk gerne ville bryde ud af den cirkel. Andre gange så spillede han bare videre på det og lukkede af for den dårlige samvittighed. Det var lettere på den måde.
”Flyvsk?” Gentog han, et lille smil legede stadigvæk på hans læber. ”Er det ikke noget man siger om piger der flirter meget rundt med fyrerne?” Spurgte han ind. Han mente ikke noget med det, og han var da også den sidste der ville dømme på det. Han havde trods alt været sammen med skolesygeplejersken. Heldigvis udenfor nogens viden udover ham og hende.
Zoe var meget ulig nogen Owen under normale omstændigheder ville hænge ud med. Det gjorde hende da indrømmet også iidt mere spændende, fordi han ikke helt vidste hvad han kunne forvente sig af hende. ”Så længe prinaessen ikke er en husalf som skal kysses, så kan jeg godt leve med det,” Kaldte han efter hende i et grin som hun stormede ned af gangen. Han satte selv i småløb for at følge med hende.