Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 20, 2015 19:10:43 GMT
@arch
Gangene
Sen eftermiddag
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Samantha var lige gået ud af lokalet efter Forsvar mod Mørkets Kræfter. Hun havde ikke rigtigt hørt efter noget af tiden og hun var endda kommet for sent. Det var ikke fordi hun ikke kunne lide faget, men hun var bare irriteret over alt og på alle. Hun var næsten lige startet på Hogwarts. Det var ikke mere end en måned siden, selvom hun gik på 4. årgang. Hun havde brugt de første 3 år på Beauxbatons, men hun bildte folk ind at hun havde gået på Durmstrang. Hun var oprindeligt Englænder, men hendes forældre var flyttet til Frankrig, inden hun skulle starte i skole. Grunden til at hun ikke ville fortælle folk hvor hun havde gået før, var fordi ingen måtte høre om hendes fortid. Hun måtte intet fortælle, da det måske ville komme ud og nogen ville finde ud af hvor hendes forældre var. Derfor havde hun også ændret sit navn. Hun savnede dog at hedde Sarah og hun hadet Samantha. Især når folk kaldte hende Sammy eller Sam.
Hun stod uden for lokalet og pakkede sine bøger ned i den taske hun gik med. Hun ville hurtigst muligt ud af lokalet, så hun havde ikke haft tid til at pakke sammen derinde. Eleverne strømmede ud og grinede og snakkede. Samantha havde endnu ikke fået nogle venner, men det var mest hendes egen skyld. Hun åbnede sig ikke for nogen og stolede heller ikke på nogen. Dette var ikke hendes hjem og det ville det aldrig blive..... |
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 21, 2015 16:00:57 GMT
Leave Me Alone! Det var ikke altid nemt at sætte sig i respekt som ny underviser. Det var Archibald blevet advaret imod og et eller andet sted havde han også lidt frygtet at støde på de typer, som han selv havde haft undervisning med dengang han selv havde været elev. Heldigvis var det gået rimeligt nemt for ham, men han havde heller ikke rigtigt givet eleverne en chance for at sætte sig op imod ham inden han havde forlangt deres respekt. Han forventede at alle både havde læst og forstået dagens lektier og derudover forlangte han også, at dem, der havde svært ved det brugte deres fritid på at øve sig. Han havde endnu ikke trukket point fra nogen kollegier, men til trods for han stadig kunne betegnes som helt nyansat, så var han lige så stille begyndt at true med det. Han ville heller ikke holde sig tilbage fra det hvis eleverne ikke præsterede deres yderste.
Denne dag havde ikke været anderledes. Han havde netop undervist et hold fra 4. årgang og selvom der skam var elever, der var ivrige og klar til at vise alt hvad de kunne, så var der helt bestemt også elever, der mest af alt virkede til at skjule sig lidt for ham og undgå at sige noget. Den ene havde lagt mærke til var Ms. Anderson. Hun havde også været den første til at forlade lokalet, da han havde erklæret timen slut og det havde han skam noteret sig som en mental note. Da han så forlod lokalet fik han også øje på hende på gangen, hvor hun stof og pakkede sine bøger sammen. "Ms. Anderson. Vil du være så venlig at komme tilbage i lokalet," sagde han fra døråbningen og lod ellers blikket hvile på hende for at være sikker på, at hun rent faktisk gjorde som han sagde. template by Sammy @ Adox 2.0 |
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Sept 21, 2015 22:59:08 GMT
Samantha blev meget overrasket, da Professor Riverty pludselig stod ved siden af hende og bad hende om at komme ind i lokalet igen. Ville han skælde hende ud for at komme for sent, for så meget for sent kom hun altså heller ikke. Det var vel hvad der kunne ske. Hun stod bare og stirrede på ham imens hun fumlede med en af sine bøger.
"Eh....Jo." Sagde hun og stod stille et øjeblik mere før hun gik ind i lokalet. Hun satte sig derefter på et af bordene og lod benene dingle. Hvad ville han? Hun vidste godt at hun måske ikke var englebarnet og mønstereleven, men skulle han virkelig bruge sin tid på at irettesætte hende? Hun kunne godt finde på noget mere spændende at bruge sin tid på end at sidde her og høre på ham.
Hun sad lidt og kiggede ligegyldigt ud i luften og ventede på at han ville fortælle hende hvorfor han spildte hendes tid. Hvad hun ikke ville gøre for at gå på gangene på Beauxbatons med sine veninder lige nu. Hun savnede sit gamle navn, sin gamle skole og sine veninder og måske endda sin gamle hårfarve. Hun havde valgt at skifte hårfarve som hun skiftede navn, da hun følte hun skulle være en helt ny person. Hendes plejefamilie havde ikke været begejstret, men de havde ikke haft så meget at skulle have sagt i den situation. Hun gjorde det bare.
|
|
