Some look for trouble while others don't

[Harper Rider]

Harper var vel som teenagere var flest. De havde mange ting at rode med, når de nåede puberteten, og hun havde ret hurtigt lært at lukke af og holde sine usikkerheder for sig selv. Det var bare nemmest sådan. Hun havde Avery, Grey og Michael hun også skulle tage hensyn til. Hun nikkede. Så var det ikke om hende. Det havde det heller ikke været til at starte med – det var generelle antagelser. Harper nikkede igen, som han stillede hendes spørgsmål tilbage og de store brune øjne hvilede afventende på ham. Han stoppede brat i forklaringen. Dengang hvad? Skuffelsen over, de ikke nåede videre var tydelig i hendes øjne kortvarigt, men fokus blev hurtigt skiftet til Avery i stedet. Harper bed sig i læben, som Avery rynkede væmmende på næsen. Harper var stille. Selvfølgelig var Nathan ikke ved at ansætte hende. Hun var dog overrasket over, hvor rolig Avery var al taget i betragtning. Harper havde set nogen af de udbrud, Avery havde haft og hun vidste om nogen, der skulle få ting til at udløse det – men Nathans ord gjorde ikke. Harper så på Collin, da han tydeligvis lignede en, der synes hele denne tragedie lænede sig op ad komik. Hun synes ikke Collin så ud som at være jordens bedste selskab – og det gjorde Nathan i øvrigt heller ikke. Hun bemærkede det drengede smil på Collins læber og derefter blev det kun værre. Han blinkede. Hendes næse farede op til at være rødere end en tomat og kinderne var hurtig til at følge trop. Hun rømmede sig en smule og så hurtigt ned. Væk fra Collin. Væk fra Nathan. Væk fra Avery. Alligevel gjorde den mandelige opmærksomhed noget ved hende. Hænderne blev en smule svedige og hjertet bankede hurtigt mod brystvæggen. Hvorfor gjorde han sådan til hende? Hun lod sig dog hive tilbage til virkeligheden. Der var så mange ting, hun kunne sige til Avery. At hun tog fejl. De fik ikke al opmærksomheden, når hun ikke var der. At alt det hun gjorde, også gik udover Harper selv og Grey. At hun var egoistisk. Mange ting. Hun sagde dog ikke noget af det højt. ”Avery…” hun sank opgivende, ordene gjorde ondt. ”Selvfølgelig savner vi dig… Du er vores familie… og jeg vil bare gerne se dig… jeg var bekymret..” hun mumlede. Det var dog tydeligt hun ikke løj, for hun blinkede ikke febrilsk med øjnene imens. Hun var ikke i stand til, at lyve med fuld belæg og slippe af med det. ”Hvis ikke du vil hjem… så please… bare fortæl far, hvor du er henne,” hun mærkede øjnene var svagt fugtige, men hun bed det i sig for nu. Avery havde så mange antagelser om, hvordan Harpers liv var. At hun gik på en fin skole, og det var fantastisk. Det var det ikke. Antagelser om, ingen af dem savnede eller elskede hende, hvilket heller ikke var sandt. Som Avery sagde hun ville gå, tog instinktet over, og den hånd hun ikke havde fat i Collin med, tog Harper fat i.

[Nathan Amon Lorde]

Nathan så overrasket på Avery over hele reaktionen. Hadede hun virkelig sin søster så meget, eller var det måske bare fordi søsteren var mindet om det hun havde vendt ryggen. var det det sidste, vidste Nathan godt at han aldrig ville på Avery til at indrømme det. Derfor lod han også være med at spørge. I Stedet valgte han at gribe tingene anderledes an. ”Nej Avery. Jeg ansætter ikke din søster, så ville hun jo skulle tage din plads. Det tænker jeg ikke du er interesseret i.” Lød det roligt fra Nathan. Generelt havde han oftest en meget rolig stemme når han snakkede med Avery. Han hævede sjældent stemmen, det nyttede alligevel ikke andet end til at skubbe hende væk. Han skævede lidt rundt på hver enkelt af dem, og kunne godt mærke Avery ikke ligefrem var villig til at spille holdspil lige nu. Derfor måtte han kringle det en anden vej. Åbningen kom da også da hun snakkede om at ville gå. Hvilket fik ham til at rømme sig. Han skævede lidt til Harper og bad til at hun ikke ville ødelægge dette her for ham nu. ”hvis I går nu Avery, hvem skal så tørre bordene i baren og tømme askebægerne? Du kender vores aftale, men måske jeg så bare skal sætte din søster til det? hvis altså du ikke har tid?” Han sendte et strengt blik imod Harper og håbede på det kunne skræmme hende nok til ikke at sige en lyd. Det ville helt sikkert kunne ødelægge det for ham nu.

[Avery Rider]

Averys forhold til Collin, var giftigt for hende. Hun vidste det godt og hun nød det. Hun elskede han lod hende drikke, alt det hun ville, uden at dømme hende for det. Han lod hende have samleje med ham. Og bedst af alt, så spurgte han ikke indtil, hvordan hun havde det og hvis han endelig gjorde, så var det mere høflighed end noget andet. Hun var derfor altid fuldere end, hvad godt var, når hun havde været i hans selskab, hvilket nu ingen undtagelse var.
Avery så mod Nathan, "Så få hende ud herfra. Hun hører ikke til her," svarede hun og så på Nathan med sine påvirket grønne øjne.
I en nærmest uhyggelig fart - på trods af alkoholen i blodet - stod Avery ovre ved Harper. Med et ben på hver side af tvillingen, satte Avery sig over skærvs på Harper og med en hånd på hver side af hendes hoved. "damn.. Dig.." hviskede hun, med en ånde af alkohol, som nok kunne lugtes på flere kilometers afstand. Hun fnøs hånligt, "Så han kan spærre mig inde igen? Eller dét havde han måske ikke fortalt dig? Han havde måske fortalt dig, at jeg var på militær-skolen? Pff. damn nej. Hvis du virkelig insitere på, at han skal vide noget, så kan du sgu selv fortælle ham, at han er en lorte far og han skal aldrig prøve, at opsøge mig. Heller ikke igennem dig," med de ord rejste hun sig igen, efter at have klappet Harpers kind tre gange, og gik slingrende tilbage til Collin. Hun mærkede hans hånd om sin hofte. Så kunne hun støtte sig til ham, da hendes ben nærmest ikke kunne fungere mere, på grund af den store mængde alkohol, hendes spinkle krop havde indtaget. Hun vendte blikket mod Nathan, "Oh come on, giv os ti minutter, Nate?" de bedende grønne øjne så på ham, før et flirtende smil meldte sig på hendes læber, "Du må gerne være med," tilbød hun og blinkede til ham, efterfulgt af et morende grin, som hun lagde sin frie hånd mod Collins brystkasse og nussede ham lidt, før hun lod den falde igen. Hun vendte dog blikket mod sin hånd, da hun mærkede nogen tage fat i den. Hun fulgte den anden hånd med blikket, til det gik op for hende, at det var Harper. De fulde øjne så på tvillingen, som et opgivende suk forlod hendes læber. "Fint. Guys gå ud drik jeres skide øl, så snakker jeg med Harper imens.." lød det som en vaske ægte teenager, der blev tvunget til, at rydde op på sit værelse en lørdag aften. Hun slap Collin og lagde armene over kors, som hun afventede, at de to mænd, ville gå ud, så hun kunne snakke med sin søster.

[Collin Kieran Fitzgerald]

Collin klemte øjnene en smule sammen, som han betragtede Avery var farligt tæt på sin tvillingesøster. Han var stadig ikke helt sikker på hvad der foregik, men han vidste at det her det i den grad havde ødelagt hans muligheder for at komme i bukserne på Avery denne omgang. Han bemærkede hun klappede sin søster et par gange på kinden og havde for at være helt ærlig mistet fokus gennem de ord de havde udvekslet, da han fokuserede på Averys krop.
Collin rynkede på næsen, som Avery inviterede Nathan til at være med. Mest fordi han ønskede Averys opmærksomhed og så det faktum, at Nathan havde kaldt ham en prettyboy. Skulle Avery få lyst til at de skulle være mere end de to - hvad end det var en mand eller en kvinde, så var Collin faktisk ret åben. Det ville selvfølgelig heller ikke være første gang. Collin nød, hun nussede hans brystkasse. Collin mærkede Avery gav slip og lod hovedet dreje lidt på sned - han var ude det sekund muligheden for en øl bød sig.

//Out//

[Harper Rider]

Harper var ikke ligefrem tryg i situationen. Avery var som altid beruset, der var to mænd der skræmte hende på hver sin måde og hun følte sig bare langt hjemmefra. Samtidig så vidste hun, at hun havde et ansvar overfor sin tvillingesøster. Hun havde også et ansvar overfor deres far. Overfor Grey. Hun bed sig i læben som Avery bad Nathan om at få hende ud. Hun havde ikke lyst til at gå før hun havde fået snakket med Avery, selvom hun godt vidste at det ville blive en større forhindring når hun var så beruset, som hun var.
Harper nåede ikke at reagere inden Avery hurtigt var over hende og nu sad over skrævs på hende. Hun så op på hende og kunne lugte alkoholen som hun åbnede munden. En kort væmmelse vidste sig ved Harpers læber, mens der i hendes øjne modsat var en smule mere frygt. Harper så blot på hende ved hendes hvisken og bed sig i læben som hun fnøs. Harper hørte hendess fnøs og så væk fra Avery ved hendes ord. Det gjorde ondt. Det gjorde ondt, at hun talte sådan, opførte sig sådan og talte sådan om deres far. Det gjorde ondt at vide, Avery havde så ondt, som hun havde det. Der var mange ting, hun ikke vidste om Avery – heller ikke hvor hun havde været forud for hvor hun var her, men hun vidste der var en smerte i hende. Det måtte der være. ”Han vil bare hjælpe dig, Avery… vi vil alle det bedste for dig… please, han er syg af bekymring for dig,” hun snakkede lavt, men Avery havde rejst sig allerede inden Harper havde haft en mulighed for at svare. Hun lod blikket følge Avery og så på Collin igen. Havde de været på druk i tre dage? Hvad så Avery i en type som ham? Nathan kunne hun måske bedre forstå, han virkede som en der havde styr på tingene. I hvert fald mere end Collin. Harper kiggede mod Nathan som Avery gjorde sig klar til at gå. Blikket var nærmest bedende: Få hende til at blive please. Hun så Nathans blik på sig og lyttede til hans ord. Hun skulle til at åbne munden, som et strengt blik hvilede på hende fra Nathans side og hørte Avery indvilge ikke lang tid efter. Hvad havde hun nogensinde gjort Avery, der ville gøre hende så tøvende overfor at snakke med hende?

[Nathan Amon Lorde]

Heldigvis virkede det til at Nathans planer lykkedes ligesom de skulle. Det gik hvertfald som han havde tænkt dig. Pigen der var Averys søster kom ikke med indvendinger, da han kunne have frygtet det og efter noget tid virkede det til at Collin var overtalt til en øl. Nathan gik derfor hen imod døren ud til baren men stoppede så op og så på Avery. "Nu vælter I ikke hele mit kontor vel." Derpå så han imod Harper og smilede charmerende til hende. "Og du, prøv ikke at tage min ansat fra mig, jeg er sikker på vi kan finde en løsning, der vil være passende for alle." Til sidst så han imod fyren Avery havde trukket med sig ind, så gjorde han et lille nik med hovedet. "Efter dig. Så tager vi en på husets." Hvis det var der der skulle til gav han gerne den ene øl.

- Out, medmindre der bliver brug for Nathan igen.

[Avery Rider]

//Aftalt out