Post by Ines Cornette on Jan 20, 2020 21:12:46 GMT
Det var med lette skridt at den unge heks bevægede sig ned af trapperne, tydeligt målrettet mod opholdsstuen. Tanken om at flyde i enten den store lænestol eller sofaen som hun lige og lige kunne lægge i, var så tiltalende som aldrig før. Ines havde siddet ekstra længe i storsalen, efter aftensmaden var blevet indtaget, hygget sig og været social, men ikke mindst også øjnene diskret rettet mod @jiro og derfra holdt øje med hvornår han smuttede. Bevidst havde hun undgået ham siden efterårsferien, og gjorde forsat, selvom de måske i stedet hellere burde sætte sig ned og få snakket om den beslutning som deres forældre så fint havde besluttet for dem. De skulle giftes og Ines fattede stadigvæk ikke hvorfor hendes forældre havde besluttet det. Hun havde været ærlig, givet dem en opsang, hvorefter hun, som den teenager hun i sandheden var, havde smækket med døren så både forældrene og gæsterne havde hørt det.
Toppen af nogle mørkebrune krøllede lokker fik dog heksen til næsten at stoppe som hun nåede ned på de nederste trin. Hvem der var, anede hun ikke, da vedkommet havde slået sig ned i sofaen og identiteten blev holdt skjult bar sofaens ryg. Et lydløst suk lød, hvorefter hun påtog sig et smil for så endelig at forsætte ned af de sidste trin og derefter hen til lænestolen. Ingen udover Alfred "Alfie" Weasley kendte til tvangsbryllupet, og sådan skulle det helst også forblive. Jo tættere hun kom, blev Ines dog klar over hvem der lå i sofaen. ,,Hunter?", lød det, måske en smule overrasket, som hun samtidigt trådte hen og afslørede sig selv, selvom den franske accent sikkert allerede tydeligt havde gjort det. De var begge populære, men på hver deres måde. Det gjorde dog ikke hans selskab mindre hyggeligt. ,,Hvorfor så mut?" Spurgte hun, med det mindre smil på de røde læber, hvorefter hun satte sig i lænestolen.
