The final count down

[Stella Todd]

Tråd til @themadhatterwasher12
Januar - 2057
outfit

---

Det var blevet eftermiddag og timerne var endelig slut. Sidste time havde været koldt, da det havde været Magiske dyrs pasning og pleje, hvilket foregik udenfor også selvom det var vinter, så Stella havde besluttet at liste en tur forbi køkkenet, i håbet om at hun ville kunne tigge en kop varm kakao ud af nogen af husalferne dernede. Hun var egentlig ved godt mod og havde netop sagt farvel til Timorthy Lavoie, som skulle ned og øve med bandet, mens hun ville skrive et brev til sin bror Jacob Todd, når altså lige hun havde fået den kop kakao.
Desværre nåede hun dog ikke så langt, da hun så hendes værste fjende kom gående imod hende. "Beatrix... Jeg.. Jeg" Hun trådte et skridt til side i håb om at slangen dermed ville gå forbi uden at røre hende.

[Deleted]

PÅKLÆDNING

Beatrix var iklædt Slytherins farver og alt det der. Sorte jeans og støvler med hæl var lige hende. Hælene på skoene gav hendes gang en klikkende lyd, som hun spaserede gennem Hogwarts som ejede hun det hele. Hvilket hun, i hendes hoved, også gjorde.

Hun var trods alt blevet formand for Fuldblodsklubben, her på sit sidste år, fordi den nævenyttige homo, @lyralestrange, endelig var trådt ned fra sin høje hest, og havde fattet, at hun ikke var egnet til posten. Det var i hvert fald Beatrix' udlægning af det der var sket, selvom det næppe var sandheden.

Og som hun gik af sted, fik hun øje på nogen. Denne nogen var selvfølgelig Stella Todd, som dalrede rundt på lykkeligvis. En lykke som Beatrix snart ville få til at smuldre. Det så ikke ud til at pigen så hende, ikke før det var for sent i hvert fald.

"Stella Todd," kom det drevent fra Beatrix, som i et rovdyragtigt smil viste sine tænder på truende vis: "Hvad skylder jeg æren?"

[Stella Todd]

Håbet om at blive skånet af Beatrix brændte ud nærmest før det var startet. Det var tydeligt at høre på Beatrix, at Stella ikke fik lov til at sidde den her over. Spørgsmålet var så bare hvilket helved hun skulle trække igennem i de næste par minutter. I hovedet lavede Stella en liste over sine muligheder om hjælp: Hun kunne prøve at løbe og håbe på hun snart ville støde på en professor, Hun kunne forsøge at være lidt ekstra højlydt, så de andre elever ville se at der var noget på færde, Hun kunne sætte sig imod, eller hun kunne ingenting gøre og håbe på det hurtigt ville være overstået.
Hun hørte Beatrix' sleske stemme og i det øjeblik tog hun sin beslutning. Hun drejede rundt, så hun stod med fronten mod sin værste fjende og kiggede så over på hende. "Intet. Det er ikke dig jeg er her for." Stella knyttede hænderne hårdt for at stemmen ikke skulle ryste for meget. Hun var bange.

[Deleted]

Beatrix lagde hovedet på skrå, og smilede overlegent. Det virkede så modsatsrettet. Så sygt på en eller anden måde. Som var hun the-long-neck-lady eller en lignende gyselig skikkelse. Det så ud til, at hun havde krammet på pigen, som altid. Hun lignede ikke ligefrem en der ville gøre ret meget modstand, for det var alligevel altid nyttesløst.

Men hendes smil forsvandt, så snart Stella åbnede munden. Beatrix' smil forvred sig i en aggressiv grimasse, og hun kneb øjnene sammen, mens hun så på Stella med onde øjne.

"Ikke det? Og alligevel står du i vejen for mig? Hvad skal det til for monstro?" lo hun ondskabsfuldt.

[Stella Todd]

Dette her kunne gå to veje, og måske havde Stella allerede begivet sig ned på en af dem, uden at vide hvilken af dem det var. Det eneste hun vidste med sikkerhed var at hun ikke kunne vende om og stikke af. Ikke denne gang! Denne gang måtte hun sætte fodden ned og sige fra. Hun havde det dog også meget bedre end hun havde haft det nogensinde. Hun havde Jacob Todd, der altid ville være der for hende, det vidste hun. Hun havde Timorthy Lavoie, som elskede hende for hvem hun var, hun havde hele hogsquad og måske, måske havde hun også Kimberly Aya Minore York. Med andre ord stod det nu klart at Stella ikke var alene. Nok havde hun ikke den der tætte gode veninde, som hun altid havde drømt om, men hun var ikke alene, og det gjorde udslaget.
"Nææh. Jeg står hvor jeg står, du kan jo bare gå uden om. Det er gangen vel bred nok til." Hun tøvede lidt og bed sig i læben. Der var stormvejr på vejr, kunne hun mærke. Et stormvejr i form af Beatrix, men hvad nu hvis Stella forsøgte at styre det. Søge imod orkanens øje frem for at prøve at undgå den? Det blev dermed valget, hvis det fejlede, så ville hun lade Jacob kontakte rektor. "Men selvfølgelig kan jeg godt forstå hvis du er bange for, at der ikke er plads nok til dit ego." Hun måtte kæmpe for ikke at lade frygten overtage, for ja, hun var pisse bange, men nu måtte hun sætte en stopper for det her!

[Deleted]

Beatrix spidsede læberne på en utilfreds måde, og kneb øjnene sammen, som hun så på Stella. Den tøs havde virkelig rodet sig ud i problemer nu. Men det skulle vise sig kun at blive værre. Tøsen kunne ikke vare sin mund, og det ville gå ud over hende snarere før end senere. Det skulle Beatrix nok sørge for.

Hun gjorde dog store øjne, da Stella sagde hvad hun sagde, men langsomt blev de til isblå kugler af vrede. Hun løftede da sin stav, og pegede truende på Stella på en måde, som mugglere som ikke kendte til magi måske ikke ville finde truende. Men en magiker? Jo, han vidste godt, at han nu var på skideren. Hun placerede spidsen under Stellas hage, og trykkede opad en lille smule, så tøsen kunne mærke det.

"Si' det en gang til!" knurrede hun udfordrende.

Hun troede ikke på, at Stella turde gentage det, men det skulle da prøves af!

[Stella Todd]

Det krævede al Stellas mod at blive stående, hvor hun stod, da Beatrix truende trådte nærmere og samtidig trak sin stav. Hun havde virkelig brug for Timorthy Lavoie til bare at være der, hun viste at dette var en kamp hun selv skulle tage. Eller Jacob Todd, for at støtte hende, som han altid gjorde og sørge for at hun ikke kom til skade. I dette eventyr var det hende der var helten! Det var Stella selv, der skulle bekæmpe det onde, og hun vidste lige hvilke byggesten hun skulle bruge, for hun havde fået dem vist eller fortalt så mange gange før. 
Hovedet blev dog presset let op af tryllestaven, mens hun kæmpede en indre kamp for ikke at lade sig skræmme og vende ryggen til. Det var slut nu! Så måtte det briste eller bære, men nu var det nok. "Jeg sagde gå uden om!" Hun lod stædig blikket hvile på slangen. Hvis bare hun brugte den samme stædighed, som hun kunne finde på at bruge overfor Jacob så skulle det nok gå. Alligevel lagde hun alligevel fingrene om sin egen stav, så hun hurtigt kunne trække den, hvis det blev nødvendigt.

[Deleted]

Beatrix smilede overlegent, et smil som måske ikke rigtig kunne kaldes et smil, men mere en overlegen grimasse. Hun pressede staven yderligere 'op' i Stellas hage, så det ville, hvis hun forsøgte, være super ubehageligt at synke. Hun blottede da sine tænder i et grin, og spottede:

"Hvad siger du, lille mus? Killing måske? Ja, det er mere passende, når du nu skal forestille at være en løve. En løve. Ha!"

Hun placerede den frie hånd på hoften, men vreden skinnede klart i hendes øjne. Hun ville ikke finde sig i at blive kostet rundt med af den lille løve. Det havde Stella slet ikke nok autoritet til. Eller mod for den sags skyld. Hun var en sølle undskyldning for en løve, hvis man altså spurgte Beatrix.

"Så jeg skal flytte mig for dig? Det tror jeg ikke, kitten. Det tror jeg virkelig ikke," grinede hun og forsøgte at give Stella et hårdt puf i brystet med den frie hånd.

[Stella Todd]

Det var ubehageligt at mærke staven blive presset yderligere op i halsen og Stella forsøgte at synke, hvilket ikke rigtig var en mulighed. Hun prøvede at være standhaftig og stå fast, men endte alligevel med at træde et lille skridt tilbage, det var simpelthen for ubehageligt med staven presset mod halsen. Hun rømmede sig kort før hun igen fokuserede på Beatriix, staven blev trukket helt nu og hun skulede af slangen. "Du vinder ikke denne her Beatrix. Jeg er færdig med at blive underkuet af dig." Det var svært for stella at holde den og hun kunne da også mærke hvordan frygten sneg sig ind på hende, ligesom det kunne høres i stemmen at hun var bange, for jo det var hun helt sikkert!
Hun sank endnu en klump og gjorde klar til at svinge sin stav, men hvilken formular skulle hun dog bruge? Den del var hun ikke helt sikker på endnu.

[Deleted]

Beatrix rullede dramatisk øjne af Stella, og flyttede staven fra der, hvor den før var placeret under Stellas hage. Som så var blevet flyttet, fordi Stella var trådt baglæns. Det fik Beatrix til at le ondskabsfuldt af pigen, fordi hun nu viste svaghed. Fordi hun fandt det morsomt, at pigen forsøgte at gå imod hende. Det ville hun i hvert fald ikke lykkes med.

"Underkue? Store ord fra lille dig, kitten," spottede hun i en latter, og viftede afvisende med hånden.

Hun var faktisk ret glad for sit nye øgenavn til Stella, så derfor brugte hun det nu i flæng. Hun var faktisk ret stolt af sig selv med det navn. Men færdig med den tanke. Igen vendte hun sig mod Stella, ikke fysisk bare sin opmærksomhed, og svang staven i en besværgelse.

"Flipendo!" Hun pegede på en stor statue, og sendte den susende mod Stella.

[Stella Todd]

Det var begrænset, hvad Stella så af udveje fra dette sammenstød, og hun måtte da nok også indrømme, at hun følte sig allerede nu som taberen i deres samtale. Hun var veget tilbage, hun havde vidst svaghed, men Stella var løve og en hver løve ville rejse sig når de blev slået omkuld. På samme måde formåede hun også at træde et skridte tættere på Beatrix igen og se målrettet på slangen. "Ja, sig endelig til hvis ikke du forstår det... Reg...regneorm!" Hvis Beatrix skulle kalde hende for Kitten, måtte Stella vel også finde noget at kalde Beatrix, usikkert var det altså blevet regneorm, men hun vidste godt, at ordlyden af det var blevet for usikker. 
Der var dog ikke meget tid til at tænke nærmere over det, for i samme nu kom en statue styrtende imod hende. Hun nåede lige at springe til side og kastede så den første formuler hun kam til at tænke på. "AVIS!" råbte hun så og kort tid efter dukkede 7 gule kanariefugle op omkring hovedet på hende. Dét havde ikke lige helt været meningen...

[Deleted]

"Regnorm?" brølede Beatrix i latter, og slog sig på lårene. 

"Du må altså gøre det bedre, hvis du vil give folk øgenavne. Det der forslår slet ikke!" Hun lo stadigvæk af den anden pige, mens hendes øjne glimtede i morskab.

Men hun knyttede uvilkårligt hænderne i vrede, da statuen ikke ramte Stella men muren, og knækkede midtover. Hun stampede vredt i gulvet med den ene fod. Raseriet blev kun større, da Stella kastede en besværgelse i hendes retning. At hun vovede! Tænkte Beatrix irriteret, men kunne ikke lade vær med at grine, da fuglene begyndte at kredse om pigens eget hoved. Ha!

"Kitten, prøv nu at gøre det ordentligt. Det er ikke særlig sjovt det her, når du yder så lidt modstand!" grinede hun og pegede på pigen med sin stav igen, inden hun mumlede: "Geminio."

Denne besværgelse ramte fuglene omkring Stellas hoved, og skabte endnu flere af dem. I hvert fald 7 mere, så der pludselig fløj det dobbelte antal rundt om den næsten stakkels piges hoved. Beatrix lo videre.

[Stella Todd]

Stella måtte bruge meget energi på ikke at reagere på, at Beatrix havde grinet af hendes øgenavn. Det var bare det bedste hun havde kunnet finde på i øjeblikket, og bare det at Stella faktisk sagde hende imod var vel lidt en sejr i sig selv. Hun håbede bare på at hun også ville ende med at vinde denne fight. 
Hun kiggede over på Beatrix, 'gøre det bedre?' Måske var det faktisk godt nok, hvis bare hun formåede at bruge det til hendes fordel. De gamle disneyfilm, som hun havde set som barn med sin mor, der havde pigen altid fået hjælp af de små. "Hold dig væk, din kålorm!" råbte hun så hen over gangen, med det eneste formål at håbe på igen at få Beatrix til at grine. Hvis først hun grinte, ville hun få svære ved at samle fokus til at undgå Stellas næste besværgelse, som Beatrix uden af vide af det, netop havde gjort dobbelt så effektiv. Et lille modigt smil, som måske kun Timorthy Lavoie havde set, løb over hendes læber, før hun så hævede tryllestaven, og lod blikket stige til de nu hvert fald 14 små kanariefugle. "OPPUGNO!" råbte Stella så det kunne høre langt ned ad gangen. De små fugle vendte sig instinktivt imod Beatrix og som en gul haglbyge susede de nu ned over hende og begyndte at hakke og snappe og hvad kradse med deres klør.

[Deleted]

Ved Stellas nye 'kælenavn' rullede Beatrix blot øjne. Hendes forsøg blev mere og mere håbløse, hvis man spurgte Beatrix. Håbløse, ja det var det rigtige udtryk. Hun udstødte en kort, gøende latter af hende, og mistede åbenbart fokus, da 14 fugle begyndte at flyve mod hende. Et skrig faldt fra hendes læber, som hun viftede med hænderne rundt om hovedet, for at få dem væk.

Men hun fik samlet tankerne, og rettede sin tryllestav mod den første fugl med ordet: "Expulso!"

Den procedure gentog hun med hver fugl, som sprang i luften i en sky af fjer og fugleindvolde. Indvolde, som hun undgik at få i hovedet selv, ved at mumle: "Wingadium leviosa!" Hvorefter hun pegede med staven i retning af Stella, så indvoldende fløj i Stellas retning.

Fjerene dalede dog nedover Beatrix, mens hun lo på en nærmest vanvittig måde. Grinet var bredt, tænderne blottet og øjnene glimtede på en sindsyg måde, nærmest som Harley Quinn fra Jokeren, hvis man ellers kendte til hende. Hun var trods alt en mugglerfigur.

[Stella Todd]

Stella håbede på at mindst en af fuglene ville kradse Beatrix's øjne ud, ligesom duerne gjorde det i askepot, men snart var der et fyrværkeri af gule fjer og indvolde for hver fugl, og snart stod Stella alene igen. Indvoldende som Beatrix hurtigt fik herredømmet over fløj snart i retningen af Stella og selvom hun prøvede at dukke sig, kunne hun ikke undgå at blive ramt. Det meste af det ramte hende heldigvis på skulderen, men den sidste omgang ramte lige mellem øjnene. dette fik hende til at vakle bagud, og hun var klar til bare at vende om op løbe, men det kunne hun ikke. hun måtte fortsætte, måtte finde en måde at kæmpe videre. hun havde brug for Timmy! OG ønskede virkelig at han var der. Hun var ikke sikker på hvor længe hun kunne fortsætte uden ham. 

Hun måtte vel bare prøve at holde Beatrix hen, med hvad end hun kunne komme i tanke om. Derfor var der heller ikke meget mening i de ting hun kastede. "Densaugeo!" råbte hun så, og så efter om hun fik ramt, sådan så Beatrix's tænder ville begynde at vokse. Måske det kunne give Stella lidt tid, fordi det så ville svække slangens evner til at tale.