En Skidt Knægt

[Raphael Kovinsky]

Hvorfor var det lige at hun skulle være så sur? Han var jo ankommet. Godt nok for sent, men det var vel også lige meget. Hun var jo ikke lige frem den værste professor at få en eftersidning af. Så i stedet for at svare hende lige med det samme viftede han lidt ligegyldigt med hånden. "Lidt her... Lidt der... Lidt her igen..." kom det endelig fra ham og stirrede på hende. Der var ingen ansigts mekanik på ham. Det var et lige gyldigt ansigt og han lagde armene over kors. Dog vendte han sig om i og stod i døråbningen. "Har du da måske savnet mit så skønne ansigt? For vi kan da godt lige ordne tingene her midt på bordet." kom det fra ham og lod hånden gå ned til bukserne for at ville åbne dem. Det var noget af det sidste han ville, og slet ikke med hende, men med Albus Dumbledore ll var måske en anden snak. Der kunne han da godt lige klare tingene i et kosteskab.

[Deleted]

"Sit!" beordrede hun, mens hun pegede på stolen, da han begyndte at være useriøs for guderne måtte vide hvilken gang den her dag.

Han tog hende ikke alvorligt, og det skulle hun altså have sat en stopper for! Han var grov, han var flabet, han var ubehøvlet, og det var alt sammen kvaliteter hos en elev, som hun ikke satte pris på. Han var rent ud sagt skide irriterende, og hun magtede faktisk ikke at deale med ham, især fordi hun vidst allerede havde fået lidt mere at drikke end hun måske skulle, når hun skulle afholde en eftersidning.

Men hun var klar i hovedet, især som han pludselig blev 'suggestive'. Hun så vredt på ham, og placerede hænderne i siderne. Hun nægtede at lade vise sig, at hun overhoved havde hørt det forslag. Ikke tale om! Han var altså ved at nå hendes grænse, som bevægede sig længere og længere ned for hver gang hun så ham.

"Sit!" gentog hun irritabelt, og pegede på stolen et par rækker fra sit eget bord. "Og det skal være nu!"

Da hun havde sagt det sidste, bevægede hun sig med faretruende ro over til sin egen stol bag katederet. Hun gad simpelthen ikke deale med ham lige nu, så for nu kunne han sidde der og se sur ud, hvis det var det han ville. Bare han satte sig!

[Raphael Kovinsky]

Hun var sku da også så alvorlig. Rent faktisk var hun en kælling, og hun var den han mindst kunne lide. Men hvad skulle han gøre? Han stoppede sin færden i at ville smide bukserne og sukkede opgivende. "Ja ja da." kom det fra ham og bevægede sig over til stolen for at dumpe ned i den. Han svang benene op på bordet og lænede sig tilbage så stolen vippede under ham. "Og hvor længe skal jeg så sidde her?" kom det fra ham og kiggede lidt på hende. Han lagde hænderne om bag hovedet og bed sig lidt i læben. Han havde sådan set lektier der skulle laves, og det kunne han vel ikke lave lige her og nu når hun absolut sagde at han skulle sidde her og glo på hende

[Deleted]

Carol sukkede irritabelt, og satte sig ned igen selv. Hun begyndte at kiggede videre igennem de opgaver, som hun skulle have rettet og givet karakter for, alt imens hun ignorerede ham 100 procent. Men da han begyndte at tale, så kiggede hun på ham. Det var trods alt af ren høflighed og god opdragelse, at hun gjorde det, men også fordi hun ville have, at han var stille. For nu gad hun altså ikke høre mere på ham i dag.

"Sid stille, og ti' stille," svarede hun kort, løftede det ene øjenbryn, og læste videre gennem opgaverne.

"Og det bliver du ved med, indtil jeg siger andet," statede hun uden så meget som at se op fra stykkerne af pergament.