En Skidt Knægt

[Deleted]

20. December 2056 - Aften - Snevejr
Storsalen, Hogwarts, Skotland
Påklædning - Raphael Kovinsky

Carol var på vej gennem Hogwarts gange med en lommelærke knap så diskret placeret i den venstre hånd. Hun bar en gulvlang, mørkeblå kjole med snirkler over brystet. Udskæringen var dyb, men gjort passende ved, at hun bar en top under den. Ikke fordi hun gik ret meget op i dresscode generelt, men hun vidste også godt hvor grænsen gik.

Gennem gangene gik hun, indtil hun hørte en lyd, som ikke havde været der før. Og som hun bevægede sig fremad, blev lyden højere. Det lød som om nogen stod og råbte. Hun stoppede dog lommelærken i hånden, da hun hørte tumult længere fremme. Ingen, som i ingen, skulle se, at hun drak i arbejdstiden - det ville sgu være noget rod altså...

"Hey!" råbte hun gennem gangen, da hun så to drenge.

Den ene genkendte hun som Raphael Kovinsky: en skidt knægt.

[Raphael Kovinsky]

Hvis noger Raphael fandt morsomt så var det at gå og drille alle de homoseksuelle drenge der rendte rundt på skolen, og specielt en dreng som Haru Faa. Han kunne ikke engang Engelsk, og det hele var bare lidt nemmer at drille ham. At han så ikke anede om Haru overhovedet var til fyre var en anden sag. Men at Haru havde mærkeligt hår måtte da bare være et tegn. Endnu en gang stod han i storsalen overfor Haru og spillede op til den helt store tur. Et par gange lod han lige en dumflad falde hen over hovedet på Haru, mens han stod og kaldte ham skældsord. Det var helt klart noget af det mest spændende ved hele denne her aften. Haru kunne ikke engelsk, han var homo og så havde han også den der mærkelig fætter @jiro. Han var altid fuld af ballade, han dækkede helt sikkert også over et eller andet. At Jiro faktisk så ret godt ud var en HELT anden snak, og en ting han slet ikke ville indse var en mulighed. "Kom nu Haru indrøm nu bare at du kysser med Jiro" kom det fra ham og gav ham et lille dask over nakken igen. Dog skulle han lige til at sige noget mere da der kom en lyd bag ham og han vendte sig om for at se hvem der havde råbt efter ham. Urgh det var professor Bryce.

[Deleted]

Carol gik af sted med stormende skridt mod Raphael og den unge Haru med det blå hår. Normalt var hun kendt som en af de blødere professorer, men hun fandt sig altså heller ikke i noget som helst. Derfor var hun nu på vej for at irettesætte Raphael, som tydeligt mobbede Haru, også selvom hun ikke hørte alt hvad han sagde til den blåhårede dreng.

"Ey! Mr. Kovinsky! Hvad tror du, du laver?" Hun satte hænderne på hofterne, da hun kom hen til drengene.

Eftersom hun var en ret lav kvinde, lavere end Raphael, så mente drengen måske ikke, at hun var så truende i sin fremtoning, men blikket i hendes øjne sagde nok om den sag. Hun var rasende, og træt af at Raphael lavede ballade og generede andre elever - særligt drengene med homoerotiske tendenser.

[Raphael Kovinsky]

damn, damn, damn hvad gjorde han nu? Han kunne løbe væk? Men det ville ikke hjælpe noget, han var allerede opdaget, så skulle han tage en eftersidning nu, eller skulle han tage den senere? Der var vel egentlig ikke så meget andet at gøre end at tage den nu. Derfor satte han også hænderne over kors og kiggede lidt på professoren der kom ham nærmere. Det var først da hun kom helt tæt på at han fjernede armene fra brystkassen ned langs siden og stirrede på hende. "Ingen ting. Jeg snakker bare lidt med Haru her." kom det fra ham og kiggede lidt på hende, eller faktisk ned på hende, men det gjorde ham ikke noget. Det følte ham bare til at være lidt højere, og han kunne lide det.

[Deleted]

Carol løftede det ene bryn, som Raphael blev stående, mens hun nærmede sig ham. Hun så godt, hvordan han så på hende, som var han overlegen, men det rørte hende ikke ret meget. Hun blev bare mere vred på ham af den grund.

Hun løftede det andet øjenbryn, da han forsøgte at spille uskyldig, men blandede ikke Haru ind i sagen. Han fik lov til at luske af, for hun havde godt lagt mærke til, hvad der var foregået få sekunder inden. Hun havde ikke behov for hans vidne, nej, det kunne hun sagtens klare selv.

"Det er jeg nu ikke så sikker på, at Mr. Faa er helt enig med dig i, men nok om det." Det lod kortvarigt som om, at hun ville lade Raphael slippe, men nej!

"Mit kontor Mr. Kovinsky. Omgående!" beordrede hun, for så at sætte det lange ben foran mod sit kontor.

Om Raphael fulgte med var hun ikke i tvivl om, og hvis han ikke gjorde, så skulle hun nok få ham til at rette ind! Den sag var sikker!.

[Raphael Kovinsky]

Helt ærligt det var da ikke særlig slemt dette her. Han havde bare morret sig en smule med Haru ikke andet. Det havde da ikke været så slemt. Det var faktisk ret befriende når man tænkte over det. "Visse vasse. Det var bare lidt kærligt" kom det fra ham og trak på skuldrende. "Nå men hvis der ikke var andet så ses vi vel til timen." kom det fra ham og vendte sig om for at tage et skridt inden der blev sagt at han skulle gå med på kontoret. Han himlede lidt med øjnene, og rystede på hovedet. "Ja ja" kom det nærest surt fra ham inden han vendte sig om for at gå med Carol mod kontoret.

[Deleted]

Carol kunne ikke tro sine egne øre, eller øjne, da knægten vendte om, som var der intet sket. Det ville hun ikke finde sig i! Men heldigvis lyttede han til hende, da han blev beordret at møde op på hendes kontor. Så var der ikke større problemer end det - endnu altså.

De gik da mod Carols kontor, og hun gjorde et stort nummer af at sende Raphael vrede blikke hele vejen derhen, men ikke sige et eneste ord til ham. Det var ikke i hendes interesse at diskutere med ham så offentligt på Hogwarts' gange. Det var ikke sådan hun ville have den her samtale.

Da de kom ind på Carols kontor, gjorde hun en bestemt håndbevægelse mod en stol, som var placeret foran hendes skrivebord, og satte sig selv bag det. Hun samlede hænderne, og tsk'ede af den unge knægt, som ikke kunne finde ud af at opføre sig ordentligt.

"Din attitude huer mig ikke, unge Kovinsky-" startede hun ud med, mens hun flettede sine fingre ind i hinanden. "-hvad skal jeg dog gøre af dig?"

[Raphael Kovinsky]

Han kiggede sig lidt omkring og havde mest af alt løst til at lade en finger glide hen over alle tingene og smide dem på gulvet, men det kunne han bare ikke helt tillade sig at gøre når det kom til stykket. "Hvilken attityde?" spurgte han og dumpede ned på en stol for at læne sig tilbage på den så den vippede lidt. "Du kunne sende mig et smil og så lade mig gå, jeg har jo ikke gjort noget." kom det fra ham og trak lidt på skuldrende. Endnu en gang vippede han lidt mere på stolen frem og tilbage og kiggede på hende. Det var da ikke fordi han ikke kunne lide hende, hun var bare ikke helt hans kop te.

[Deleted]

Carol så på den unge mand med hårde øjne, men der var alligevel noget blødt i dem, som hun ikke kunne få til at gå helt væk. Hun var trods alt en god dame, selvom hun kunne være streng. Desuden var hun af huset Hufflepuff, så hun var god hele vejen igennem. Hun havde svært ved at være hård. Alligevel var der noget ved denne knægt, som gjorde hende irriteret.

Hun gned øjenkrogene træt, og så på Raphael igen.

"Mr. Kovinsky, det er netop den der attitude, som jeg har noget imod. Du opfører dig, som havde du intet gjort galt, selvom jeg så det modsatte," snappede hun irriteret af ham, og rystede på hovedet.

"Men kan du i det mindste fortælle mig, hvorfor du sidder foran mig nu?" spurgte hun så opklarende i et forsøg på at få ham til at indrømme sin egen udåd.

[Raphael Kovinsky]

Et mindre irriteret suk kom fra ham og han begyndte at pille ved bordkanten. Hvorfor kunne hun ikke bare lade ham gå, han var jo helt uskyldig, han havde ikke gjort noget som helst. Han var bare en forvirret knægt der prøvede at dække over noget der måske var sandt. "Og hvad var det så du tror du så? For så vidt jeg ved så gjorde jeg intet." han lagde på ny armene over kors og vendte blikket op på hende. Han var helt overbevist om at han ikke have gjort noget galt om end at han inderst inde godt vidste han havde gjort noget galt. "Jeg sidder her fordi du kan lide mig? Desværre jeg er ikke til gamle damer..." kom det flabet fra ham og drejede hovedet væk fra hende.

[Deleted]

Carol så irriteret på den unge mand. Han havde godt nok en flabet tone, og for det skulle han straffes. Så meget var sikkert. Da han drejede blikket væk fra hende, slog hun i bordet med flad hånd, mest for effektens skyld.

"Jeg så, at De generede Mr. Faa, Mr. Kovinsky. For denne mobbende adfærd, samt Deres flabede tone, skal de straffes. Jeg vil tage 10 points fra Deres kollegie."

"Mr. Kovinsky! Hold Dem på måtten, og lad vær med at tænke så højt om Dem selv. Jeg har ingen interesse i den retning," sukkede hun træt.

"Men for den kommentar alene, vil jeg idømme Dem en uges pusning af skoles pokaler, på mugglermanér!"

Okay, måske løb hendes vrede lidt af med hende her, men han var irriterende, og han skulle rette ind. Hun tog en tår af sin lommelærke, og lod smagen af whiskeyen overvælde hende et kort øjeblik. Hun så udfordrende på ham: "Har De noget at sige til Deres forsvar?"

// Havde ikke set, at du havde svaret :facepalm //

[Raphael Kovinsky]

Problemer på problemer. Det var da det eneste hun kunne finde ud af at give ham. Han havde jo ikke gjort noget galt i følge ham selv. Han havde bare gjort det der var nødvendigt, ikke noget andet. "10 POINT! Jeg gjorde jo ikke noget!" kom det fra ham og lagde hænderne over kors. Han var helt uenig i det hun netop sagde. For han havde bare gjort det alle andre gjorde, og så skulle han netop straffes for noget der var løgn. "Ja ja" kom det fra ham og viftede lidt med hånden som en afvisning. Hun var for meget. Hvorfor skulle hun også bare være det samme sted som ham, kunne hun ikke bare gå ned i krypten der var alt meget bedre for hende. "PUSNING!? Nu er du for meget! Jeg har jo ikke gjort noget galt!" han var arrig og han lænede sig lidt tilbage i stolen og gled mere ned i stolen som han fortsat havde armene over kors. Han kiggede lidt på hende og som hun tog en slurk af lommelærken. "Hvorfor stopper du ikke med at drikke den polyjuice? Er du bange for at man ikke må se dit sande grimme ansigt?!" spurgte han flabet og fnøs en enkelt gang. Alle han kendte snakkede om hendes drik med den lommelærke, og alle var overbevist om at det var polyjice eliksir.

[Deleted]

Carol løftede afværgende hænderne, som Raphael begyndte at protestere. Hun var ikke interesseret i at høre på hans fis, og kunne kun lige akkurat holde sin tone i ro, da hun sagde: "Mr. Kovinsky, her på Hogwarts tolerere vi ikke mobning. Det straffes med pointtab, sådan er reglerne. Så hvis De kan holde dem på måtten, så ryger der ikke flere point. Men kan De ikke, så vil flere point gå tabt. Jeg er sikker på, at dit kollegie ikke vil takke Dem for at koste dem point."

Hun sad stadigvæk roligt i sin stol, men kun lige nøjagtigt. Hun indrømmede da gerne, at han pissede hende ret så meget af lige nu, men som voksen og som underviser, var hun nødt til at bevare roen. Det nyttede ikke noget, at hun gik amok, 'bare' fordi en elev var usigeligt flabet.

"Sæt Dem ret op, Mr. Kovinsky! Dette er ikke en børnehave, her sidder vi ordenligt," korreksede hun ham, og løftede et bryn af hans tone. Den huede hende ikke. Slet ikke, så hun fortsatte: "Og drop den tone, medmindre De ønsker yderligere straf OG pointtab."

Hun indrømmede gerne, at hun var ved at miste fatningen lidt lige nu, men da han begyndte at fornærme hende personligt, rejste hun sig fra stolen og slog hånden hårdt ned i bordet, mest af alt i overraskelse. Hendes mund faldt i hvert fald åben, men hun genvandt hurtigt talens brug og brølede af ham: "MR. KOVINSKY! Jeg vil IKKE tolerere den tone! 10 points yderligere fra Gryffindor, og De melder Dem i Forvandlingslokalet efter aftensmaden til TO ugers eftersidning! Og nu: ud!"

Hun pegede meget resolut på døren, et tydeligt tegn på, at han skulle forlade hendes kontor omgående.

"Og du skal være der LIGE efter aftensmaden, om jeg så selv skal komme og hente dig og trække dig hele vejen herhen i dine ører foran alle dine venner!" Med de ord satte hun sig ned på sin stol igen, og begyndte rasende at bladre igennem nogle pergamenter. Den dreng var både flabet og uopdragen, og ikke om hun ville finde sig i det! Hun opdagede slet ikke, at hun var gået fra at sige 'de' til 'du', fordi hun var så vred.

[Raphael Kovinsky]

Han kunne ikke andet end at fnyse af hende. "Og alligevel skal jeg straffes for noget jeg ikke har gjort. Du er lige så slem som hende der Nidkjær der var i tidernes morgen. Ja jeg har hørt om hvordan hun var.." kom det fra ham og kiggede slet ikke på hende. Han orkede ikke engang at kigge på en der bare drak polyjuice for at gemme sit grimme ansigt, for det måtte da være den eneste grund til at hun drak det skidt. Som hun sagde at han skulle rette sig op gjorde han det ikke. Han nægtede at gøre noget af det hun sagde. Hun var den væreste på hele skolen og han orkede ikke at høre på hende. Det ville være langt bedre hvis hun bare forsvandt hjem til Hufflepuffs koridor nede ved køkkenet. Der passede hun sådan set også langt bedre end noget som helst. "Ja ja ja, og dit navn står med prikker.." kommenterede han og fnøs en enkelt gang mere. Han orkede virkelig ikke at høre et sekund længere på hende. Hvis han så meget som skulle høre mere på hende ville han brække sig. og da hun så flippede helt ud himlede han lidt med øjnene af hende og rystede på hovedet af hende. "Ja ja, forvandlings lokalet efter aftensmaden. Ses snuske basse." kommenterede han og rejste sig op fra stolen for at bevæge sig ud af døren uden så meget som at lukke døren efter sig.

- TIME

Aftensmaden var for længst slut og han havde ingen intentioner om at dukke op i forvandlingslokalet lige med det samme. Næh han trak den faktisk en halv time inden han overhovedet dukkede op. Han slog døren op så den slog imod væggen. "Så er jeg her, kan jeg godt gå igen? Tak fordi jeg måtte komme vi ses." kom det fra ham og trådte ind i lokalet for at vende sig om for at ville gå ud igen.

[Deleted]

Carol bladrede rasende gennem pergamenterne, og fik rettet lidt opgaver, men opgav snart og tog en tår mere af sin lommelærke. Normalt, på dette tidspunkt var hun forholdsvist bedugget, men hun havde en eftersidning med Raphael senere, så det kunne hun ikke rigtig tillade sig. Nej, det kunne hun ikke. Drengen var dog, heldigvis, for længst gået og hun fik lov til at være i fred. Hun havde ignoreret hans fornærmelser, for det virkede til at være det eneste hun kunne gøre

Få timer senere fandt hun sig selv trampe gennem slottet, for at finde Raphael. Han var ikke mødt op, da han skulle og hun vidste nu, til næste gang, at hun selv måtte gå ned til spisesalen, inden aftensmaden sluttede, og hente ham. Det var dælme irriterende, og han skulle nok få en uges mere eftersidning, hvis han blev ved med at komme for sent.

Snart efter gik hun op mod sit klasselokale, hvor hun ikke ligefrem forventede at finde ham. Men det gjorde hun. Hun ankom sekunder før han smækkede døren indtil lokalet op, så den hamrede ind i væggen. Hun hørte ikke hvad han sagde, for det kunne hun ikke, men hun hastede over til døren, og satte hænderne på hofterne.

"Hvor i al verden har du været, Mr. Kovinsky?!" brølede hun og så hårdt på ham.